Jan Robin Stenmo

Er der en business case for 5G?

Det gad jeg godt se. Men du kan høre tvivlen i min stemme.

Velbekomme. En række virksomheder tester og bygger private 5G netværk for at understøtte digitalisering i produktion, logistik og andre funktioner. Og det dokumenterer at man nu kan bygge mobilnet uden at involvere mobiloperatører. Og det skaber nogle nye muligheder for 5G som er uafhængig af mobiloperatørernes strategi. https://enterpriseiotinsights.com/20200908/channels/news/mercedes-benz-opens-factory-56-with-private-5g-from-telefonica-ericssonhttps://www.daimler.com/innovation/production/5g-network-production.htmlhttps://enterpriseiotinsights.com/20200827/channels/news/67-local-licences-in-10-months-5g-in-the-home-of-industry-40https://ing.dk/artikel/grundfos-5g-first-mover-faar-bygget-privat-netvaerk-paa-fabrik-bjerringbro-237015

10. september 2020 kl. 11:23
Er der en business case for 5G?

Det kræver så lige, at 5G er landsdækkende. Og det er det ikke (lige nu). Spørgsmålet er om det bliver det. Erfaringener jo vi har stedet i landet med ingen dækning ikke en gang 3G.

Energistyrelsen har tildelt alle frekvensressourcer på 700 MHz båndet til mobiloperatørerne baseret på et beslutningsgrundlag som dokumenterer at det er god økonomi i at overlade etablering og drift af netværk for beredskabskommunikation til mobiloperatørerne. I praksis vil der indgås en aftale mellem staten og en mobiloperatør som indeholder krav til dækning, driftssikkerhed og kapacitet etc. Og det forventes at medføre en væsentlig lavere omkostning end at etablere og drifte et dedikeret netværk udelukkende til beredskabsdokumentation. Det aktuelle dækning 4 dage efter at 5G nettet er åbnet er åbenbart uden betydning i den forbindelse.https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Tele/analysys_mason_-_final_report_on_ppdr.pdf

10. september 2020 kl. 11:02
Er der en business case for 5G?

Men er det noget alene 5G kan tilbyde? Er det ikke noget som kan opnås med f.eks. 4G?

5G NR er mere end 100% mere effektiv end 4G / LTE i forhold til udnyttelse af eksisterende frekvensressourcer. Derudover muliggør 5G NR udnyttelse af nye frekvensbånd som 4G / LTE ikke understøtter. Så svaret på dine spørgsmål er i praksis henholdsvis ja og nej.

10. september 2020 kl. 10:48
Er der en business case for 5G?

Beredskabet skal fungere også 30 minutter inde i en strømafbrydelse, hvor det energikrævende 5G forlængst er løbet tør for batteristrøm.

Det skal nok fungere noget længere end 30 minutter efter en strømafbrydelse efter de nuværende aftaler. Og det kan det også når man gårovertil 5G. En enkelt forklaring omkring energiforbrug for 5G vs eksisterende teknoogier finder du her: https://www.ericsson.com/en/blog/2019/9/energy-consumption-5g-nr . Det er ingen tvivl om at TETRA vil blive suppleret og senere udskiftet med 5G: Det fremgår også af forarbejdet til frekvensauktionen for 700 MHz, og nogle lande har allerede påbegyndt dette arbejde. https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Tele/analysys_mason_-_final_report_on_ppdr.pdf https://firstnet.gov/newsroom/blog/public-safety-features-official-part-next-3gpp-standard-release

10. september 2020 kl. 08:56
Er der en business case for 5G?

Som ekspert indenfor udarbejdelse af business cases bør det være en selvfølge at man træffer bedslutninger på korrekte informationer. I bloggen står "De nye funktioner er ”5G funktioner”, hvor det primære er forbedret båndbredde og hastighed. Eller er der noget jeg har misset?" Det er en hel del du har misset, og derfor hviler din skepsis på forkert grundlag. Det er en lang række væsentlige fordele og muligheder med 5G som du har overset. For det første muliggør 5G at mobiloperatørerne får reduceret sine kapacitetsomkostinger væsentlig, og i et marked med eksponentielt voksende trafik og knapt så positiv prisudvikling er dette ikke helt uvæsentlig. For det andet muliggør 5G langt mere robust kommunikation, noget som gør at man snart kan spare nogle milliarder til dedikeret netværk for beredskabskommunikation. For det tredie muliggør 5G langt nemmere etablering af sikre og robuste lokale netværk til industri, hospitaler og andre formål. Dermed er det i praksis først nu mulig for "mobilteknologi" at bryde ud fra den traditionelle mobiloperatør forretningsmodel. Man kunne blive ved, men min hensigt er som sådan ikke at overbevise nogen om at 5G er det nye sort, men derimod at bemærke at en business case ekspert burde vide bedre end at konkludere på åbenbart svigtende grundlag. Det er for populistisk og tærer på ekspert-troværdigheden.

9. september 2020 kl. 16:30
Britiske teleselskaber: Hurtig Huawei-udfasning kan give blackout på 2G, 4G og 5G

Kinesisk udstyr er udstyr fra et kinesisk firma, det har ikke noget at gøre med hvor udstyret er blevet producerer.

Så hvis jeg får Huawei til at producere udstyr for mit firma som jeg videresælger fra et dansk registreret firma så vil det være ok? Tænker nok det er mere kompliceret end som så. Elektronik / netværksbranchen er en kompleks global supply chain af patenter, underleverancer og produktionspartnere. Det at udelukke kinensiske leverandørerskaber ikke i sig selv større sikkerhed, men kan tvært imod skabe en falsk tryghed som gør at man ikke prioriterer tiltag som har reel effekt på sikkerheden.

13. juli 2020 kl. 08:57
Ny WiFi-router - ét eller to SSID'er?

Jeg hører fra folk som arbejder i support at man som service provider bør undgå at navngive kundens 5 GHz SSID med et navn som indeholder "5G", da det giver endel opkald fra "hysteriske kvindfolk" af begge køn som absolut på ingen måde kan leve med de fysiske plager 5G strålingen påfører dem.

12. februar 2020 kl. 14:39
Stor AI-satsning på danske sygehuse: Finansministeren afviser at vente på Dataetisk Råd

Forankringen hos finansministeriet er måske en indikation af hvilke hensyn og prioriteringer som skal være gældende for projekterne. Det bliver måske ikke så meget "patienten i centrum" som det bliver "budgettet i centrum".

21. november 2019 kl. 13:54
Telefejl er værre end antaget: Mastedata kan være fejlmålt med op mod 100 kilometer

Midlertidige master skal ikke registreres i mastedatabasen. Mastedatabasen er etableret for at understøtte "masteloven": https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=29199 og gør det praktisk mulig for flere aktører at dele master. Mig bekendt bruges ikke mastedatabasen i forbindelse med teleoplysninger for politiet.

27. september 2019 kl. 13:48
Jeg er dansker og jeg er afhængig af processer… Del 1

Hvis man skal forholde sig til problemet så kræver det ofte faktuel kundskab og gerne specialistviden og erfaring. I diskussionen om processer kan alle være med. Det er måske et spørgsmål om inklusion af ledelse, indkøbere og andre generalister. Så kan de leve i den tro at der er styr på tingene...

2. november 2016 kl. 12:28
Sjællandske kommuner: Stop den digitale ulighed - hurtigt bredbånd til alle

Men når Sverige ligger højere end Danmark, så betyder det, at Sverige har fået flere arbejdspladser af den grund? Kan man direkte bevise, at højere downloadhastighed er lig med flere arbejdspladser? Nej! Der har været et par rapporter, som har forsøgt at vise en sammenhæng, men jeg har stadigvæk til gode at se en rapport, som sort på hvidt beviser, at områder, hvor den gennemsnitlige downloadhastighed er skyhøj, har bedre vækst end områder med middelmådig hastighed.

Der er åbenbart forskel på beviskravene indenfor samfundsøkonomi og fysik. Jeg har kun set en række rapporter primært fra telebranchen selv som "beviser" en sammenhæng mellem adgang til bredbånd og økonomisk vækst. eksempelvis http://gsmamobileeconomyeurope.com/read_report/ . Der er flere konkrete effektiviceringsgevinster ved bredbånd i offentlig og privat sektor. Og bredbånd er en forudsætning for digitalt forbrug, så det kan også påvirke efterspørgselssiden i økonomien. Men om det på det grundlag kan siges at være en lineær (eller nogen) sammenhæng mellem den samfundsøkonomiske effekt og datahastigheden synes mere uafklaret. Jeg finder ingen gode argumenter for at 100 Mbps skaber 5 gange større samfundsøkonomisk værdi end 20 Mbps. Jeg kunne sagtens forestille mig en bredbåndsmålsætning som var mere anvendelig end den som foreligger, men i denne forbindelse har jeg valgt at forholde mig til den foreliggende målsætning og om virkemidlerne passer til målsætningen. Det er meget som tyder på at de virkemidler som er valgt i Sverige og andre land har været mere effektive i forhold til at nå disse målsætninger. Det kan se ud til at en markedsbaseret bredbåndspolitik er et mål i sig selv. Men det er kun et virkemidler. Og forskellige virkemidler giver forskellige resultater.

5. februar 2015 kl. 13:14
Sjællandske kommuner: Stop den digitale ulighed - hurtigt bredbånd til alle

Det vigtige i den sammenhæng er her, at udrulningen foregår på et markedsbaseret princip helt uden statsstøtte.

Det er her vi er en smule uenig. Data fra EU og AKAMAI viser faktuelt konsekvensen af de forskellige former for bredbåndspolitik som er ført. Her kan man se at Danmark ligger godt bagud når det gælder de høje bredbåndshastigheder, samtidig med at Sverige ligger i top. Man må vælge de virkemidler som beviselig giver de resultater man ønsker. Og når regeringens mål er at alle skal tilbydes 100/30 så er ikke de markedsbaserede principper den rigtige medicin.

http://www.akamai.com/dl/content/q3-2014-state-of-the-internet-report.pdfhttp://ec.europa.eu/digital-agenda/en/scoreboard

5. februar 2015 kl. 12:16
Sjællandske kommuner: Stop den digitale ulighed - hurtigt bredbånd til alle

Men hvordan er det nu at Erhvervsstyrelsen opgør tallene? Opgør de ikke stadigvæk tallene, som om alle husstande skal kunne benytte internettet på én gang?

Det har de ikke gjort de seneste 5 år efter min begrænsede kendskab. For faste forbindelser mener jeg de går ud fra at udbyder opfylder markedsført hastighed. For mobile forbindelser tager de højde for samtidighed og samlet kapacitet. Problemet har været at de opgør dette på postnummer niveau og ikke på adresseniveau. Det skaber efter manges vurdering meget stor usikkerhed når man nærmer sig de 100%. Derfor skal man være forsigtig med hvad man bruger disse tal til. Man kan eksempelvis ikke med nogen rimelig sikkerhed på baggrund af disse procenter estimere antal husstande som ikke kan få 10 Mbps bredbånd. I andre land analyseres bredbåndstilgængeligheden på adresseniveau. Det gør at man kan undgå at anvende de antagelser om korrelation som skaber de store usikkerheder.

5. februar 2015 kl. 12:10
Sjællandske kommuner: Stop den digitale ulighed - hurtigt bredbånd til alle

Men Jan, hvorfra ved du, at der ikke er f.eks. mobilmaster nok ude på landet til at servicere både det nuværende og fremtidige behov?

Nu skriver du behov og jeg skriver om regeringens bredbåndsmålsætning. det er ikke nødvendigvis det samme. Mobiloperatørerne bygger stadig ud, og det gør de nok ikke hvis de nuværende master dækker både det nuværende og fremtidige behov. Jeg har ovenfor regnet på kapaciteten for en fuldt bestykket multioperatør mast. Det er mange måder at regne dette på. Men faktum er at du kun kan sælge et begrænset antal (60-100?) forbindelser af den kvalitet som regeringens bredbåndsmålsætning foreskriver pr mast. Og det er når masten er dedikeret til dette formål. Her har jeg brugt en contention ratio / overbookingsfaktor på 15. Det betyder at udbyderen sælger den samme kapacitet 15 gange. Den ligger typisk mellem 10 og 20 såvidt jeg husker. Og er faldende på grund af de nye brugsmønstre. Der er ikke en væsentlig overkapacitet i de eksisterende net. Skal man løfte denne ekstra trafik skal der investeres. I første omgang ved refarming, teknologiopgraderinger etc. Måske også også overgang til 6 sektor sites. Men samtidig eksploderer den almindelige mobiltrafik. Alle analyser indikerer alvorlig frekvensknaphed omkring 2020.

5. februar 2015 kl. 12:04
Sjællandske kommuner: Stop den digitale ulighed - hurtigt bredbånd til alle

Interessant - hvor fra ved du at mastetætheden ikke er høj, hvor sandsynligheden er størst for at mobilt bredbånd skal løfte en væsentlig andel af regeringens bredbåndsmålsætning i mangel af anden infrastruktur?

ERST: "Dette års beregningsmetode er justeret. Det skyldes, at den hidtidige beregningsmetode er baseret på at teknologier ofte i et vist omfang supplerer hinanden i et givent postnummer. Et gennemført pilotprojekt om en ny metode til bredbåndskortlægningen har imidlertid vist, at teknologierne overlapper hinanden i et lidt større omfang end antaget. " Og det er vist diplomatisk formuleret. Det er de samme drivkræfter som påvirker investeringen i mobilt bredbånd, DSL, kabel-tv og fiber; hvor kan vi få størst afkast på vores investering? Det er en overvægt af udbydere der hvor kundetætheden er størst. Og der er færre udbydere der hvor kundetætheden er lavere. Dette gælder også placering af mobilmaster. De placeres tættest mulig på brugerne (boligområder, virksomhedsområder og hovedveje).

5. februar 2015 kl. 10:56
Sjællandske kommuner: Stop den digitale ulighed - hurtigt bredbånd til alle

Èt mobilselskab vil altså kunne dække hele behovet i hele området - helt uden at opsætte så meget som én eneste ekstra mobilmast.

Vi får håbe de mobilmaster TDC har i denne by ikke har andet at lave, når du tager udgangspunkt i at de i dette scenarie udelukkende skal bruges til "fast" mobil bredbånd. TDC har 2 gange 40 MHz på 800+2600 MHz. Hvis du regner med 200 Mbps / sektor giver det en spectral efficiency på 5. Vil ikke en spectral efficiency på omkring 1,4 være mere sandsynlig med 2x2 MIMO? Jeg har regnet med 2 i 2020. Den kan nok trækkes op noget med direktive terminalantenner, men der er også anden trafik i sektorerne som begrænser hvor meget det kan udnyttes. Et dedikeret punkt til multipunkt net kan man nemmere opnå højere spectral efficiency.

Jeg er på den anden side helt enig i at i teorien kan mobilt bredbånd bruges som alternativ til fast bredbånd. Det er kun et spørgsmål om pris. Jeg tvivler fortsat på at mobilt bredbånd kan bruges til at opfylde regeringens bredbåndsmålsætning uden massive investeringer hvis der er en andel på mere end etpar procent af husstandene som kun har mobilt bredbånd som alternativ. Vi er idag ikke engang i nærheden af at kunne tilbyde 10 Mbps til samtlige husstande (ref ERST bredbåndskortlægning 96%). Så hvis målsætningen om 100/30 til samtlige husstande i 2020 skal kunne gennemføres så er det nødvendig at sige mere end "markedsbaseret bredbåndspolitik". For den markedsbaserede tilgang vil per definition aldrig kunne opfylde et sådan mål.

5. februar 2015 kl. 10:40
Sjællandske kommuner: Stop den digitale ulighed - hurtigt bredbånd til alle

Mastetætheden i Danmark er utrolig høj, og i rigtig mange landområder dækker hver mobilmast kun 3-5 km i radius (ingen regler uden undtagelse).</p>
<p>Men i en afstand af 3-5 Km kan man sagtens benytter 2600 MHz de første par km, og 1800/2100 MHz ud til omkring de 4-5 Km, såfremt man anvender en retningsbestemt antenne i et par meters højde.

Det er fint at mastetætheden er høj, men det er den bare ikke der hvor sandsynligheden er størst for at mobilt bredbånd skal løfte en væsentlig andel af regeringens bredbåndsmålsætning i mangel af anden infrastruktur. Og i en situation med frekvensknaphed så er det ikke nødvendigvis effektivt at bruge mobilt bredbånd til at føde playstations, fjernsyn og andet stationært / indendørs udstyr. Jeg er helt enig i at mobilt bredbånd vil spille en rolle, men hvis den andel af trafikken som overlades til mobilt bredbånd bliver for stor så hænger det ikke sammen. Og jeg er enig i at frekvenserne over 1 GHz kan bruges, og derfor er de også med i beregningen.

5. februar 2015 kl. 10:09
Sjællandske kommuner: Stop den digitale ulighed - hurtigt bredbånd til alle

Når hertil lægges, at både 700MHz og 900MHz båndene vil blive brugt til 4G indenfor de kommende 5 år, vil der være en meget høj og stabil kapacitet ud over markerne.

Helt konkret; hvilken kapacitet mener du man kan levere fra en sendeposition hvis alt spektrum tages i brug? Såvidt jeg kan se er der idag tildelt 2 gange ca 260 MHz på 800-900-1800-2100-2600 plus noget TDMA som ikke er i brug. Hvis vi så er optimistisk og regner med en middel spectral efficiency på 2 for de områder det er tale om, så ender vi på en teoretisk maksimal rå kapacitet på omkring 1,5 Gbps pr 3 sektor site, hvis alt tilgængelig spektrum er i brug på hver site. Her har jeg ikke regnet med 700 MHz. Det kan måske give 30 MHz mere. På den anden side er 1800-2600 MHz ikke meget bevendt i de områder vi taler om. Hvis vi kun regner med frekvenser under 1 GHz (700-800-900 så er det vel max 2 gange 90 MHz, og det giver 0,5 Gbps rå kapacitet. Så det er mindre at deles om end mange tror. Jeg er enig i at det sagtens kan bruges til mange formål, men hvis man taler om 100 Mbps så giver det ingen mening at se det mobile bredbånd som andet end en nødløsning. Det kan kun være et alternativ til fast bredbånd hvis der er meget få brugere pr mast. Med en overbooking / contention ration på 1:15 kan en site med fuldt spektrum forsyne 60 - 150 kunder. I praksis er der jo så også noget almindelig mobiltrafik på sådan en mast, så i praksis kan den ikke understøtte så mange "fast" mobilkunder. Denne trafik vil også have en omkostning i et mobilnet i form af nye sites og ny infrastruktur, og det er ikke sikkert at det er meget billigere at løse bredbåndsproblemet med 4G end med fiber hvis kravet om 100 Mbps skal være udgangspunktet.

4. februar 2015 kl. 21:37
Sjællandske kommuner: Stop den digitale ulighed - hurtigt bredbånd til alle

Det store kapacitetsproblem vil være være i peaktime, hvor det kan blive problematisk, at levere 100 Mbit/s til alle - men herre gud - de fleste bønder kan vel godt acceptere, at deres peak-download hastighed er 60 Mbit/s i de 2 timer hverdag.

Man kunne jo tage ulejligheden med at regne på det. Med det spektrum som er tilgængelig og under forudsætning af at alle operatører bygger ud med alt spektrum på en site, og under forudsætning af landlige omgivelser med forbindelser ud til etpar kilometers afstand, så kan man komme op på omkring 1 Gbps pr site i payload. Så kan du jo selv måske regne ud hvor mange samtidige 100 Mbps forbindelser det bliver til

4. februar 2015 kl. 20:51
Sjællandske kommuner: Stop den digitale ulighed - hurtigt bredbånd til alle

I store dele af landet kan man allerede nu med stationært mobilt bredbånd få adgang til hastigheder tæt på 100/30 Mbit/s. Og i løbet af i år kan de 2/3 dele af landets husstande med (mulighed for) internet via kabel-TV også får leveret internet, der opfylder regeringens målsætning. Og så læg dertil alle fiberkunderne.

Det er fint nok at bruge mobilt bredbånd til at fange op de sidste par procent af bredbåndsmarkedet. Men kapacitetsmæssigt hænger det ikke sammen hvis en større del af markedet skal bruge mobilt bredbånd som primær forbindelse. Indtil nu har de mest intensive brugere valgt fast forbindelse på grund af pris, trafikbegrænsninger og kvalitet. Hvis et større antal middels tunge internet brugere som idag trækker 400-500 GB / måned (almindelig husstand) flytter sit forbrug over på mobilt bredbånd, og man lægger til trafikvæksten frem mod 2020 så hænger det slet ikke sammen i forhold til kapacitet.

4. februar 2015 kl. 17:30