Morten Brørup

Dårlig køkultur i din router er en flaskehals for din netforbindelse

(...) i campingvognen har jeg en ACM3200 med OpenWRT så jeg skal afprøve SQM - der er næsten altid hakken når vi streamer.

Skriv gerne her, om det gjorde nogen forskel! Hvis du ikke har en fast forbindelse til internettet, men derimod 4G eller lignende, er det sandsynligvis selve internetforbindelsen, der er synderen. På Wi-Fi kan det også være radiostøj fra omgivelserne, fx naboernes Wi-Fi. I så fald kan det hjælpe at skifte til 5 GHz-båndet.

Hjemme bruger jeg separat router/firewall med OpnSense (...) men jeg skal da lige se om der er SQM til OpnSense.

Google er din ven: https://docs.ibracorp.io/opnsense/

1. december kl. 17:01
Dårlig køkultur i din router er en flaskehals for din netforbindelse

speedtest.net er for nyligt begyndt at vise ping-tider også mens upload og download kører

Ja, der er heldigvis ved at komme mere fokus på latency i offentligheden. Det er også noget, som fx Apple arbejder aktivt på, og har bl.a. publiceret et Internet Draft, Responsiveness under Working Conditions, med en mere tidssvarende målemetode end gode gamle PING.

Og ja, en kø per bruger (og per flow!) er en anden god måde at at forbedre netværksydelsen på!

Absolut! Vores nyeste skud på stammen, SmartShare StraightShaper CSP, har udover en kø per bruger også en kø per flow for hver bruger, så brugerens egne flows heller ikke forstyrrer hinanden. Men det kræver pænt meget RAM at håndtere et stort antal brugere og flows, så hvis ens hardware ikke er kraftig nok til at have køer per bruger og per flow, kan tilnærmede algortimer (fx flow hashing som i jeres FQ-CoDel) være et omkostningseffektivt alternativ.

300 ms latency ved speedtest på det nye 5G-netværk i Roskilde er et godt eksempel på, hvor køer per bruger (og evt. per flow) kan gøre en forskel: Hvis der var køer per bruger, kunne din speedtest (der har brug for den dybe kø for at undgå pakketab og dermed opnå højt goodput) nemlig køre uden at resten af familien også fik den elendige latency på 300 ms imens.

Network slicing har jeg til gengæld ikke så meget fidus til. ... og det er i hvert fald ikke noget der hjælper på almindelige slutbrugeres forbindelser.

Jeg er enig i, at det ikke hjælper på almindelige slutbrugeres forbindelser. Men det er en fordel for virksomheder at kunne købe garanteret kapacitet i et netværk, der ellers er "best effort". Og så kan teleoperatørerne jo tage sig godt betalt for dette. Du kan betragte det som et trådløst og mobilt alternativ til dedikerede faste forbindelser, lukkede kredsløb, MPLS og lignende erhvervsforbindelser. Hvis man ikke tænker forretningsperspektiverne for teleoperatørerne med ind i Network Slicing, lugter det ganske rigtigt som gammel vin på nye flasker!

30. november kl. 10:42
Dårlig køkultur i din router er en flaskehals for din netforbindelse

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at routeren ikke smider for mange pakker væk i iveren på at holde køen kort. For så bliver TCP ved med at skrue ned for båndbredden, og så kan man ikke udnytte sin super duper fiber-forbindelse til at overføre store filer hurtigt, især når der er lang afstand til serveren (målt i millisekunder).

I praksis handler AQM (Active Queue Management) ofte om et tradeoff mellem latency og goodput (nyttebåndbredde).

Der er mange alternativer til kun at have en enkelt kø i routeren.

User Load Balancing har en kø per bruger. Dermed bliver ping-tiderne for fars Counter Strike (der ikke skal have pakker stående i kø for længe) ikke ødelagt af mors Dropbox-synkronisering (der skal kunne have mange pakker stående i kø for at kunne udnytte båndbredden optimalt).

Med Network Slicing i 5G-netværk kan teleoperatøren reservere båndbredde til særlige kunder, fx så en ambulance med telemedicinudstyr kan holde en stabil forbindelse til hospitalet, mens den er på vej med patienten.

29. november kl. 15:32
Finansminister afventer »grundig og fyldestgørende redegørelse« fra Nets: Endnu uvist, hvornår den ligger klar

Og hvad er konsekvensen for Nets, hvis ikke de 99,90 % oppetid bliver overholdt? At staten ikke skal betale for driften af løsningen i den periode, hvor SLA'en ikke blev overholdt? Eller er der også en bod?

11. juli kl. 11:04
»Ser med største alvorlighed på nedbruddet«: Digitaliseringsstyrelsen forlanger »grundig redegørelse« for NemID-nedbrud

En noget ensidig SLA for MitID, der indeholder adskillige sider med krav til brugerne, har kun et kort afsnit om leverandørens ansvar, hvor der bl.a. står: "Nets DanID A/S er ikke erstatningsansvarlig for krav, som måtte opstå som følge af, at du ikke kan anvende MitID på grund af fx driftsforstyrrelser enten hos Nets DanID A/S eller hos den digitale selvbetjeningsløsning, du ønsker at tilgå med dit MitID."

Og Digitaliseringsstyrelsen er jo en offenlig instans, så det ville undre mig meget, hvis de har en SLA overfor deres brugere!

Ergo er konsekvenserne dit eget problem, hvis du er lovmæssigt forpligtet til noget, som kræver NemID/MitID, og skidtet er nede.

Det er bare ærgerligt, hvis en overskredet tidsfrist udløser en bøde, en mistet forældremyndighed, eller en tur i fængslet.

Hvad er meningen med at behandle samfundsborgerne på den måde???

27. juni kl. 13:24
Dansk succes-udvikler har forladt Danmark: »Pengene er for små og for dyre«

Det er mit indtryk, at dette billede - småbeløb for store ejerandele til investorerne - gør sig gældende generelt i tech-branchen i Danmark, ikke kun i spilindustrien (der er en delmængde af tech-industrien). Og det er en ond spiral: Når man som iværksætter ved, at der ikke er et stort nok beløb til rådighed, sætter man ambitionerne ned. Og med de mindre ambitioner er virksomheden mindre attraktiv for investorerne, som derfor reducerer investeringen. Investeringen rækker derfor ikke så langt for virksomheden, som derfor må sænke ambitionerne yderligere. Og så videre.

8. april kl. 11:09
Rusland etablerer sin egen TLS-myndighed for at omgå internationale sanktioner

Men det giver dem mulighed for at udstede egne certifikater til domænerne og der igennem kan de lave man in the middle. Jeg ville i hvertfald ikke stole på en sikker forbindelse etableret med et certifikat fra dem.

Spot on!

Og derfor må vi antage, at de gængse webbrowsere og operativsystemer i den vestlige verden ikke stoler på certifikater, der er signeret af denne Russiske certifikatmyndighed. Ellers kan vi lige så godt afskaffe HTTPS og TLS, og køre al vores trafik ukrypteret.

11. marts kl. 15:20
Ny overvågningslov fører til gensyn med sessionslogning i »light-udgave«

Jeg læser intet om afsender-IP-adresse, TCP/UDP-porte eller lignende. Der er altså ikke tale om logning af flows (TCP/UDP-sessioner), men blot logning af, hvornår en bruger er på internettet.

Udbyderen skal logge slutbrugerens tildelte IP-adresse og eventuelt portnummer, der kan identificere slutbrugeren i udbyderens netværk. Og da det handler om at kunne identificere slutbrugeren i udbyderens netværk, må "portnummer" henføre til fx hvilken edge-port på udbyderens POP, som slutbrugeren er tilsluttet.

Især hæfter jeg mig ved følgende formulering: "Ved brugeridentitet forstås de identificerende oplysninger, som udbyderen tildeler slutbrugeren [...]"

Altså: Hvis slutbrugeren sidder bag udbyderens CGNAT-router, og derfor får tildelt en CGNAT IP-adresse, skal denne IP-adresse (på indersiden af NAT-routeren) logges - ikke den offentlige IP-adresse (på ydersiden af NAT-routeren), der indgår i slutbrugerens kommunikation ude på det offentlige internet. Det bliver svært at bruge til politimæssig efterforskning!

Men alligevel... Når man logger, hvornår folk er på nettet, kan man udlede en masse personlige informationer, fx om folk er hjemme eller ej, og hvornår folk er vågne eller sover. Og derfor må udbyderne blive ramt af en masse GDPR-regler af denne logning. Stakkels internetudbydere.

Problemet med den tvilvsomme proportionalitet har Justistministeriet tilsyneladende løst ved at "[...] registrering og opbevaring af trafikdata forudsætter, at der foreligger en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed, som er konkret og aktuel eller forudsigelig". Sådan skal den kringles! Rigets sikkerhed-trumfkortet, og så gælder de almindelige spilleregler ikke længere.

Der er svært at finde en grimasse, der kan passe.

22. februar kl. 08:55
Ny rapport: Danmark er blandt de lande med flest brud på datasikkerheden

"Danmark er blandt de lande med flest brud på datasikkerheden" eller "Danmark er blandt de lande med flest anmeldte brud på datasikkerheden"?

Jeg har ikke læst rapporten; men mon ikke statistikken skyldes, at flere brud bliver anmeldt i dukselandet Danmark, hvor andre lande måske lader dem passere uanmeldte...

Ikke desto mindre har Marlene Winther Plas fra DLA Piper ret i sin pointe, som jeg tillader mig at omformulere lidt her: I Danmark tages det relativt mere seriøst end i andre lande. Og det er positivt, at det tages seriøst.

28. januar kl. 11:37
Fejl i coronapasset: Android-brugere kunne ikke åbne appen

Lasse, har du spurgt Sundhedsdatastyrelsen, hvad fejlen var?

Måske kan vi andre lære noget af det, og selv undgå at begå samme fejl.

21. december 2021 kl. 10:11
Stem på IT-folk til valget

Som et lille kuriosum kan jeg afsløre, at det var en fordel at kunne sine søgealgoritmer, da jeg i går skulle rundt i et tildelt distrikt og omdele kampagnemateriale.

mvh

-Morten Brørup

1. november 2021 kl. 10:06
Stem på IT-folk til valget

Det samme gælder også for venstre og socialdemokratiske kandidater. Deres privatlivs udtalelser er bare til skåltaler. Det er meget op ad bakke hvis de skal overbevise mig om min stemme.

De fleste danske partier er rummelige nok til at deres medlemmer kan have individuelle holdninger til forskellige emner. Det gælder også Det Konservative Folkeparti.

Ovenfor har jeg forklaret min personlige holdning til beskyttelsen af vores privatliv og baggrunden herfor. Det er muligt, at andre politikere ikke vægter privatlivsbeskyttelse så tungt som jeg gør, når det skal holdes op mod andre emner.

Specifikt for telelogningen har Søren Pape formodenlig troet på argumentet om at det var et godt værktøj for politiet til bekæmpelse af kriminalitet, fordi han ikke havde bedre kilder til information.

Og netop telelogningen er et fremragende eksempel på, hvorfor Ole Tange efterlyser IT-folk, der stiller op til valget - vi har langt bedre forudsætninger for at tage stilling til emner, der involverer IT.

mvh

-Morten Brørup

27. oktober 2021 kl. 10:54
Stem på IT-folk til valget

Kan man læse om dem uden at have en facebook-profil?

Man kan i hvert fald læse om kandidaterne fra Det Konservative Folkeparti på vælgerforeningernes respektive hjemmesider. Her er listen af Konservative vælgerforeninger med de respektive vælgerforeningers hjemmesider. På Herlev vælgerforenings hjemmeside kan du under menupunktet "Kandidater 2021" finde bl.a. undertegnede.

Jeg kan ikke udtale mig om kandidaterne fra andre partier. De må selv stå for deres egen markesføring til it-folket og andre Facebook-nægtere. :-)

PS: Webmasteren på hjemmesiden (det er ikke mig) har rigeligt at se til, så jeg har ikke brokket mig over den lidt underlige opsætning af min profilside.

mvh

-Morten Brørup

19. oktober 2021 kl. 16:29
Stem på IT-folk til valget

Undertegnede: Morten Brørup (C)

Som civ.ing. (med speciale i telekommunikation/software), er jeg medlem af IDA, ikke PROSA.

PROSAs anbefalinger for offentlige it-systemer

Ser fornuftige ud.

Punktet om ejendomsretten er dog alt for unuanceret. Jeg tror, at der er meget større samfundsperspektiver i, at en virksomhed udvikler noget, som kan sælges til flere kunder, og (i teorien) derfor bliver billigere for den enkelte kunde.

En kommericel virksomhed har større incitament til at forsøge at sælge til andre kunder, også i udlandet - det er de offentlige instanser fuldstændig uinteresserede i, da de offentligt ansatte ikke har nogen incitamenter i den retning.

Kravet om fuldstændig ejendomret kan desuden forhindre en leverandør i at bygge videre ovenpå leverandørens proprietære basisteknologi, så løsningen skal bygges helt fra bunden, hvilket er dyrere. (For at forklare konceptet: Forestil jer fx en databaseapplikation, der ikke må bygges ovenpå en eksisterende SQL-server, fordi selve SQL-serveren ikke kan komme til at tilhøre kunden.)

De dele af koden, der er udvilket specifikt til en kunde (100 % for kundens regning) kan aftales at tilhøre kunden. Dette gælder naturligvis også offentlige kunder.

Der er iøvrigt fremragende initiativer i det offentlige til fællesindkøb af systemer, fx OS2-samarbejdet.

Charter om Digitale Rettigheder

Ser alle gode ud.

Jeg vil især fremhæve punkt 7, som jeg ofte har ytret mig om: Det er særdeles problematisk, at privatejede formidlere i den offentlige debat (fx Facebook) udøver censur udenfor domstolenes kontrol. Og det er endnu værre, når de censurerer politikere, uanset hvor tossede politikernes ytringer måtte være.

Vedr. punkt 10: I min kommentar til PROSAs anbefalinger om ejendomsretten til offenlig software kan jeg opfattes som modstander af OSS. Det er jeg absolut ikke. Sidste år fik jeg en pris for mit bidrag til DPDK-projektet. Derudover har jeg bidraget mere eller mindre anonymt til adskillige OSS-projekter, bl.a. Linux-kernen (senest med en realtime-patch, som jeg sendte til Jesper Brouer hos Red Hat).

Public Code

Det er jeg modstander af. Jeg tror ikke på, at offenlige instanser er bedre til at løse opgaver end private virksomheder. Og slet ikke softwareudvikling!

En privat virksomhed har en kommerciel interesse i at få størst muligt udbytte ud af den software, som virksomheden udvikler. Det gør den ved at sælge den til flere kunder.

En offentlig instans har ingen interesse i at bruge 150 % af et udviklingsbudget for at resultatet også kan benyttes af andre offentlige instanser. Der er for meget kassetænkning i det offentlige til at det kan lade sig gøre.

Det er desværre utopi at tro andet. Ligesom kommunisme er utopi - det ser godt ud på papiret, men det kan ikke implementeres i praksis.

Masseovervågning

Masseovervågning er forbudt - uanset om overvågningen foretages af private eller offentlige aktører. Schrems II-dommen understreger dette faktum.

Lovene skal overholdes, også lovene mod masseovervågning. Og masseovervågning skal fortsat være strengt forbudt.

Historien har rigeligt med virkeligt skræmmende eksempler på, hvorfor vi skal værne om retten til privatliv! (Hvis du er i tvivl, så spørg en gammel østtysker, om STASI var godt eller skidt for samfundet.) Af samme årsag er jeg medlem af Amnesty International, der kæmper for den samme gode sag i lande, hvor det står langt værre til end i Danmark.

Sundhedsdata

Igen henviser jeg til vigtigheden af at beskytte retten til privatliv. Mine helbredsinformationer er mine egne, ikke "samfundets". (Jeg har iøvrigt også ret til at give mine helbredsinformationer væk, hvis jeg lyster - bl.a. har jeg frivilligt deltaget i et medicinsk forskningsprojekt om D-vitamin.)

Smart city

Igen: Retten til privatliv.

Selvfølgelig skal EU-forordningen også tænkes ind i smart city-løsninger. Det er jo bestemt ved lov, og lovene skal overholdes.

mvh

Morten Brørup, kandidat for Konservative i Herlev

19. oktober 2021 kl. 15:45
Højhastighedsbredbånd storsælger: Men er det overhovedet nødvendigt?

Dejligt med lidt mere indsigt. Jeg er dog nysgerrig inden for hvilke rammer den forbedret latency gælder?

Latency kan forbedres på flere forskellige måder.

Quality of Service

Den almindeligt kendte metode er klassisk QoS (Quality of Service). Pakkerne til en abonnent bliver modtaget i en stor pærevælling, og Voice-pakker sorteres fra og kommer i sin egen kø, hvorfra pakkerne videresendes før pakkerne i den almindelige kø. Dermed forbedres latency på Voice-pakkerne, fordi de ikke skal stå i samme kø som Data-pakkerne. Det minder om hurtigkassen i supermarkedet. Hvis man har max 5 varer, kan man gå udenom den almindelige kassekø og blive betjent i hurtigkassen i stedet. Så går der mindre tid med at komme gennem kasselinjerne, dvs. latency bliver lavere.

Dette kan udvides til at omfatte andet end Voice-pakker, fx kan man arbejde med en kø per lejlighed i en boligforening - selvom en storforbruger har en masse pakker stående i kø, vil pakker til en anden lejlighed komme i sin egen kø, og ikke skulle vente i kø bag storforbrugerens pakker.

Man kan også gøre det per flow, så pakker til et "tyndt" flow ikke skal vente i kø bag pakker til et "tykt" flow.

Fusk med Congestion Control

Den mindre kendte metode går ud på at manipulere med feedback-sløjfen i transportprotokollens "congestion control"-algoritme. Transportprotokollerne (fx TCP) er designet til at levere maksimal båndbredde og måler på bl.a. RTT (Round Trip Time, altså ping-tiden) og pakketab for at opnå dette. Ved at manipulere med trafikken undervejs, kan man ændre feedback-signalerne til afsenderen, og dermed narre afsenderen til at skrue op eller ned for sin sende-båndbredde. Man kan fx narre den til ikke at fylde så mange pakker i køen, og dermed står pakkerne kortere tid i kø, dvs. latency bliver lavere.

Google har udgivet en relativt letlæselig præsentation om Congestion Control, der viser et godt eksempel på, hvordan man kan optimere kø-styringen for at opnå lavere latency: BBR Congestion Control

Denne manipulation kan foretages hvor som helst i netværket. Det behøver ikke at være hos ISP'en.

Proxy (Cache og PEP)

Man kan også benytte forskellige typer proxies for at reducere både båndbreddeforbruget og svartiden.

Med tiden har udbredelsen af kryptering gjort det praktisk talt umuligt at benytte caching proxies til web-trafik, så det er ikke udbredt mere.

Derimod har de fleste routere, som ISP'erne udleverer til deres abonnenter, også en DNS Proxy med cache, som kan reducere svartiden på DNS-opslag, når der er flere brugere hos abonnenten, der nogenlunde samtidigt benytter de samme online-tjenester.

En Caching Proxy kan benyttes både hos ISP'en og hos abonnenten.

På satellit-forbindelser kan man fortsat benytte en TCP PEP (Performance Enhancing Proxy), som bl.a. er beskrevet i RFC 3135.

En TCP PEP har størst effekt, når den er installeret hos abonnenten.

Hvis modtager ISP ikke priotere latency, får brugeren ingen glæde ud af forbedringen?

Fremragende spørgsmål!

Quality of Service hos modtageren

Klassisk QoS har ganske rigtigt den forudsætning, at båndbreddestyringen foretages et sted i netværket, hvor pakkerne modtages med højere båndbredde, end de videresendes med. Fx hos en ISP, der modtager pakkerne via en 10 Gbit/s transit-/peering-forbindelse, og videresender til en abonnent på en 1 Gbit/s-forbindelse. Her vil pakkerne blive modtaget i mikro-bursts med 10 Gbit/s og hobe sig op i en kø, hvorfra de bliver videresendt en ad gangen ved 1 Gbit/s - og hvis der modtages en Voice-pakke, vil den straks blive sendt videre til abonnenten, udenom de Data-pakker, der ellers står i kø for at blive videresendt.

Hvis pakkerne derimod modtages på en forbindelse med samme eller lavere båndbredde, end den forbindelse, pakkerne videresendes på, bliver der jo ikke ophobet en kø af pakker, og dermed er der ingen mulighed for at springe over i køen - og så har QoS naturligvis ingen effekt.

Men for ca. 15 år fandt vi på noget smart, og fik nogle patenter (bl.a. EP1880514) på at styre båndbredden hos brugeren/abonnenten ved at emulere forudsætningen for at foretage båndbreddestyringen ved en flaskehals i netværket. Og dermed kan vores produkter også gøre det helt ude hos brugeren/abonnenten, hvor forbindelsen fra ISP'en har samme eller lavere båndbredde end abonnentens interne netværk.

mvh

Morten Brørup

CTO, SmartShare Systems

26. juli 2021 kl. 10:36
Højhastighedsbredbånd storsælger: Men er det overhovedet nødvendigt?

Latency er primært et problem pga. mangel på bufferstyring. Med den rette shaping kan man et stykke hen ad vejen kompensere for latency.

Som udvikler af WAN-optimeringsprodukter kan jeg bekræfte, at latency i meget høj grad kan reduceres, hvis man ønsker det. Men da de fleste internetudbydere og deres kunder alene fokuserer på pris per båndbredde, er det de færreste, der bruger penge på det.

Selvfølgelig er der undtagelser fra reglen. Nogle få kommunikations- og internetudbydere har også fokus på kvalitet (herunder latency), og vi har i mange år udviklet og solgt produkter til at dække dette behov. Faktisk er vi netop nu ved at lægge sidste hånd på en forbedring af vores produkt til CSP'er (Communications Service Providers), der minimerer latency yderligere ved at styre buffering helt ned på flow-niveau, hvor det hidtil har styret buffering og QoS på bruger-niveau. Om få uger er der bl.a. en stor ungdomsboligforening lidt udenfor København, der får glæde af dette.

Flow-styring er iøvrigt ikke nyt. I 2007 forsøgte nogle af de mennesker, der opfandt internettet, at lancere en "flow router". De fik desværre ikke succes med det. Jeg gætter på, at den underliggende teknologi ikke var moden nok dengang, hvilket gjorde deres produkter alt for dyre. Til sammenligning kan jeg nævne, at Cisco for nylig demonstrerede en software-baseret router med Intel Xeon CPU'er, der kan håndtere 1 Tbit/s.

mvh

Morten Brørup

CTO, SmartShare Systems

25. juli 2021 kl. 12:19
Højhastighedsbredbånd storsælger: Men er det overhovedet nødvendigt?

Det voksende behov for hurtige, <em>stabile</em> bredbåndsforbindelser kan også klart ses i teleselskabernes salg af bredbåndsabonnementer.

Desværre findes ingen statistik for salget af stabile bredbåndsforbindelser. Der indsamles og offentliggøres alene statistik for typen af forbindelse og evt. båndbredden, men ikke noget om forskellige kvalitetsparametre som fx stabilitet i form af oppetid og udfald på forbindelsen.

Båndbredde, pakketab, latency, wifi-dækning og øvrige parametre er irrelevante, hvis forbindelsen er nede.

Med hensyn til netkvalitet, herunder stabilitet (oppetid), kan man kun købe katten i sækken - ingen danske internetudbydere offentliggør sammenlignelige tal for andet end båndbredden og prisen på deres produkter.

I 2012 holdt IDA Connect en fremragende konference om internetkvalitet. Her kom det bl.a. frem, at en svensk internetudbyder havde haft stor succes med at markedsføre sig på kvalitet frem for kvantitet (båndbredde). Selvom det er ni år siden, har ingen Danske internetudbydere forsøgt sig med det endnu.

mvh

Morten Brørup

CTO, SmartShare Systems

25. juli 2021 kl. 11:27
Datamuseum på afveje (T-16w & counting)

Har foreningen overvejet at hyre en professionel lobbyist til at løse opgaven med at skaffe foreningen et nyt hjem?

Er der ikke en brancheforening eller interesseorganisation for museer i Danmark, der kan hjælpe jer med det? Fx Organisationen Danske Museer

11. juni 2021 kl. 12:07
Dyster forudsigelse: Chip-krisen vil vare flere år endnu

Sydkorea vil investere 2,7 billioner kroner ($450 mia.) i chipfabrikker i dette årti:https://www.bloomberg.com/news/articles/2021-05-13/korea-unveils-450-billion-push-to-seize-global-chipmaking-crown

Og de er allerede godt kørende med Samsung og Hynix, der er markedsledende på RAM-chips.

EU har kun afsat €145 mia. til at komme ind i kampen om at producere chips - det er langt fra nok, hvis man mener det alvorligt.

18. maj 2021 kl. 09:38
Mænd og Børn Først!

Jeg holdt min fædreorlov på deltid som 20 halve arbejdsdage i stedet for 10 hele arbejdsdage.

Så kunne jeg tage det roligt og være sammen med mor og barn derhjemme i de første fire uger (i stedet for kun to) efter barnets fødsel, men alligevel svare på mail m.m. hver dag.

Det fungerede godt for os.

Mor tog hele forældreorloven, og det var vi også begge mest tilfredse med.

23. marts 2021 kl. 17:12