Svend Erik Bruhn

Rejsekort-brugere bliver straffet økonomisk når tog og bus er forsinket

Måske er vi langt forbi det punkt. Men man kunne rejse meget for de milliarder som rejsekortet har kostet. Andre steder har man set, at det er billigere at lade skatteborgerne betale end at have et billetsystem. I Toronto stiger man på metro og busser, og det kører bare. Man skal købe en polet, men ellers er der ikke nogen, som bekymrer sig om, hvor langt man skal. Det er jo i samfundets interesse, at alle er så mobile som muligt, og at arbejdskraften når frem til der, hvor der er brug for den!

13. august 2014 kl. 11:10
Nedlagt styrelse udsender borgerbreve med døde links

Det er så let at blive indigneret. Men vi står i et vadested. I 80'erne og 90'erne var der nogle dygtige folk i fløjelsbukser, som evnede at tænke frem og konstruere "fremtidssikrede" systemer. Som via frase-håndtering kunne hjælpe den offentlige sagsbehandler med at sammenstille breve til borgeren, baseret på den konkrete situation. Det var før WYSIWYG. Lad os bare indrømme, at det var godt gået. De brugte EDB maskinen til det den var god til. Regler! På den tid var der bare ingen, som kunne forudsige, at det nye stabile var ændringer. Hvis du synes at offentlig IT er langt bagud, så snak med din salgsdirektør, som er havnet et en træls situation, hvor hans 1000+ kunder har individuelle priser på samtlige varer. Der er svært at vedligeholde. Der er ingen skatteborger, som vil betale for vedligeholdelsen af indviklede frasesystemer. Kravet er hyldesoftware for at holde omkostningerne nede, og sikre, at fremtidige krav ikke bremses af store systemer. Fint nok - men vi skal så acceptere, at produktiviteten ikke kan følge med 80'ernes sagsbehandler. Og er vi klar til det? IT investeringer skulle gerne kapitaliseres. Der er ikke noget der er nemt. Husk det, når du skriver "Hallo, det er jo det offentlige". Der er mange krav. Og der er mange forskellige opfattelser af, hvad der er en succes. Mit eget bud er, at ligesom man taler om agil udvikling, skal man måske også tænke i agil brug af software! Kend dine data og brug det værktøj som passer ... lige nu.

11. februar 2014 kl. 11:55
Branchefolk: Danske it-systemer lider under dårlige test

De normale testscripts refererer til de originale krav. Men arbejder man agilt (fordi verden bevæger sig, og der drejer sig om at eksekverer), så kan det være en udfordring at have test klar mod sine krav. Hvis man ikke ved hvad man ønsker, så kan det være svært at få! Som jeg ser det - så er udfordringen at få sin strategi gjort operationel og testbar. For din kravspecifikation vil altid være i bevægelse - og umulig at teste imod. Hvad siger du?

19. juni 2013 kl. 20:14