Nikolai Beier

Tjekditnet version 2: Not invented here

Hvis kvalitets-sikringen skal automatiseres, er der andre muligheder end at udvælge de mest mistænkelige data til manuel kontrol?

Hvad bør udvælges til manuel kontrol?

  • Stor variation i udbuddet mellem nabo-adresser *ISP uden ændringer i et år
  • Nybyggede boliger uden én eneste fast internetforbindelse, hverken fiber, parsnoet kobber eller coax
  • Usandsynligt høje eller lave hastigheder

Hvad mere?

8. februar 2016 kl. 18:50
Tjekditnet version 2: En simpel brugerflade

De brugere, der fx kender den øvre grænse for deres DSL, eller ved at der er lagt fiber ind i huset (eller i vejen fra en ISP der gerne vil trække fiber ind i bygningen), for en adresse de slår op, bør jo have mulighed for at påpege fejl i registeret.

Gerne lavet således at man ikke skal taste adresse eller ISP'en ind igen, men har mulighed for at krydse af hvilke data, der er forkerte. Altså hvilken ISP-indberetning blandt de viste søge-resultater, man har mistanke til er forkert. En knap på resultat-siden (med teksten "Det er forkert!"), der åbner en siden med en forklaring (hvem får rapporten, hvad kan fejlmeldes) og en formular bør være til at overskue for brugerne. Rapporten bør sendes til den ansvarlige ISP, der kan efterse sine data.

(Feature creep: Registeret kunne også gemme hvilke datasæt der er blevet anmeldt fejl på, samt hvornår, og vise en rød prik ved siden af de søgeresultater,e der ikke er opdateret siden rapporteringen.)

Mon ISP'erne er interesseret i sådan et rapporterings-system? Hvad er risikoen for at det bliver oversvømmet med kommentarer fra brugere, der har misforstået noget? Der er tydeligvis en del fejl, som de 'særligt interesserede' personer (såsom IT-nørder og læsere af V2) opdager, og ønsker at indberette i håb om at registeret bliver bedre.

Registeret succes ligger i at det er både pålideligt og nemt. Muligheden for at indberette tilfældigt fundne fejl manuelt, vil forhåbentlig øge data-kvaliteten nok til det ikke er uvæsentligt.

Skulle det ske, at bolig-annoncer inkluderer data fra registeret, vil sælgerne nok vise en vis interesse i at data passer med virkeligheden, og rapportere fejl de opdager.

8. februar 2016 kl. 16:37
Tjekditnet version 2: Not invented here

Angående politikernes indblanding i implementeringen.

Det lyder til at politikerne skal have at vide, at de selv hæmmer projekternes nytte og succes, ved at stille upassende krav til designet.

Hvis funktionaliteten og designet af tjekditnet.dk ikke må ændre pga. politisk pres/ønske/indblanding, er dette kernen i problemet, og den grundlæggende årsag til hvor dårligt tjekditnet.dk løser sine opgaver. Først og fremmest skal politikerne holde sig til at definere målene, såsom, et overskueligt index af udbudte hastigheder, indsamling af et stort antal målinger, udarbejdelse af statistik, og stoppe med at kræve specifikke tekniske løsninger de ikke kender konsekvensen af.

"Politisk kapital" giver ikke bedre overblik over internetdækningen eller bedre data. Hvis "politisk kapital" som en politiker får, primært afhang af løsningens kvalitet, var politikerne måske mere interesseret i at lade de dygtige teknikere vælge gode og effektive løsninger?

Det er svært at gætte hvad der sker i statens styrelser, ministerier mv., når man kun får hints at forholde sig til.

5. februar 2016 kl. 22:20
Tjekditnet version 2: En simpel brugerflade

Det kunne være fikst, hvis siden med søgeresultaterne gav forklaringer på begreberne "pair bonding", "IP v4", "IP v6". Enten med klikbare links til andre sider, eller med korte tekster, der dukker op når musen holdes over de relevante felter, eller der trykkes på touch-skærme på disse felter.

Der står ikke noget om hvor data kommer fra, hvornår data sidst er opdateret. Det er jo vigtigt for troværdigheden, men især gennemskueligheden i sager som eksemplet hvor en husstand ændrer adresse, uden at TDC's register bliver opdateret.

1. februar 2016 kl. 13:16
Tjekditnet.dk - en halvhjertet one-size-fits-all-løsning

Tanken om at kunne se hvad andre reelt havde målt af hastighed på forskellige type forbindelser, er da interessant. Men først rigtig interessant, når der måles flere steder end i dag, årligt. Er der nogen, der bruger de nuværende måledata?

Målte data af de kunder, der ikke har valgt den maksimalt opnåelige hastighed for at spare penge, viser lige så meget om folks valg som hvad der er muligt. Og det er ikke til at sige hvor stor en anden, der har valgt den i praksis maksimalt opnåelige hastighed. (Måledata giver ingen tydelig indikation af, at den oplyste maksimum på 40/5 Mbit/s ikke passer med virkelighedens 11/1 ("op til 20/2") med xDSL på min bopæl.)

Man kan se at langt flere har foretaget målinger i 2015 end i 2014. Hvis kvaliteten af data fra ISP'erne var i top, ville det nok lokke flere til tjekditnet.dk .

Som jeg forstår Yoels forslag, er det vigtigere af have en opdateret database over leverandørernes tilbud, med tilhørende enkel webside at lave opslag på, end at have adgang til test og måledata fra samme side. Den prioritering er jeg enig i (én god funktion er bedre end to middelmådige).

Men hvis ISP-databasen ikke udelukker brugermålinger, kunne der være tre knapper i bunden af forsiden med adresse-søgefeltet:

  • Mål hastighed
  • Kort over målinger
  • Kort over internet-udbud
27. januar 2016 kl. 18:35
Forældet Apple-certifikat skyld i aflyste DSB-tog

Apropos distribution af sikkerheds-kritisk information, hvor autenciteten skal kontrolleres . . .

Kan det kommende signalsystem ETCS level 2, hvor kørselstilladelser overføres til togene trådløst via GSM-R, blive ramt af en lignende certifikat-fejl?

Jeg antager at systemet i togene skal verificere om tilladelsen til at køre på en given skinnestrækning kommer fra den forventede afsender/system.

2. december 2014 kl. 21:30
Smertefrit farvel til Java får BEC til at gå 'big bang' med NemID på Javascript

Man kan nu logge ind i Netbank Privat hos Nordaea uden Java, ifølge http://www.nordea.dk/Privat/Daglig+%C3%B8konomi/Internet/Farvel+til+Java/1698832.html .

Hvornår mon man kan undvære Java til NemID-login til offentlig selvbetjening som fx borger.dk ?

5. november 2014 kl. 15:26
Hver fjerde svenske internetforbindelse er på mindst 100 megabit/s

Internet via youSee/Stofa er da ultra stabilt,

Ikke altid, alle steder.

Kabel-TV-nettet består jo i udpræget grad af fælles kabler fra coax-kabelmodemet til det centrale udstyr. Nogle steder har der i lange perioder været jævnlige afbrydelser, der ramme mange brugere samtidig. Måske for at servicere udstyr eller fordi et kabel graves over. Jeg oplevede i 2005 til 2007, at der ca. hver anden uge var 30 til 60 minutters afbrydelse af net+TV+radio via Stofa i Aalborg (nær Hadsundvej).

Altså relativt hyppige afbrydelser. Til gengæld er Stofa på pletten så snart et kabel graves over, og tak for det. Da en gravemaskine både gravede TDC's telefonkabel og Stofas coaxkabel over i én skovlfuld, gik der under 5 timer før folk havde TV-signal igen, og ca 48 timer før TDC havde splejset de parsnoede kobbertråde sammen.

fælles coaxkabler kar måske en øget sårbarhed sammenlignet med fiber-kabler og POTS-kabler. Men for graveskader er alle kabler lige.

26. november 2013 kl. 23:10
Minister erkender handicapsvigt - 4 ud af 10 offentlige sider fejler

Man kan se en fin introduktion til hvordan man koder websider fornuftigt i dette video-foredrag: "What every project should know about Accessibility" fra linux.conf.au 2013http://mirror.linux.org.au/linux.conf.au/2013/ogv/Beyond_Alt_Text_What_Every_Project_Should_Know_About_Accessibility.ogv

Tilhørende beskrivelser: http://denise.dreamwidth.org/tag/a11y

Hun anbefaler en praktisk tilgang til udfordringerne, og forklarer hvad der er vigtigst at få styr på først.

20. marts 2013 kl. 22:15
eValg, mit høringssvar

https://joinup.ec.europa.eu/news/belgian-government-willing-share-its-voting-software-system

Det engelske referat fortæller at de har brugt computere med Ubuntu Linux til stemme-optælling, og at der har været problemer med de tilhørende taster og printere, der går i stykker under valget.

Det nye er at de måske overvejer at dele afstemningsprogrammet med andre regeringers valg-ansvarlige, men ikke med alle og enhver. Så de giver stadig ikke mulighed for at man kan kigge med i optællingen af de elektroniske registreringer.

9. december 2012 kl. 15:21
Hjælp! Hvor er min CAT-scanner?

--

6. december 2012 kl. 16:02
München har sparet 75 millioner med skift til Linux og OpenOffice

"sparet"
Så med andre ord; de har fjernet 75 millioner kroner det ene sted, lavet et par små modifikationer og så regner de med at alt går som sædvanligt?

Øh, er det rent gætværk uden at have læst forklaringen i Heises artikel? I artiklen på http://www.h-online.com/open/news/item/Linux-brings-over-EUR10-million-savings-for-Munich-1755802.html , særligt den midterste del, står det jo at de kender den faktiske omkostning for LiMux (Linux desktop + OpenOffice + div.), og de sammenligner med en beregning for hvad de tror de skulle betale, hvis de havde valgt den anden løsning med Windows + MS Office.

Omkostninger til migrering, træning af brugere, Windows, inkl. opgradering til Win7 + tilhørende ekstra hardware-opgradering er talt med.

LiMux-projektet har kørt i mange år (Forberedelserne startede i 2003), så de har jo nok ikke lige her og nu skåret 75 millioner kr. af noget budget.

Der er en tids-oversigt på http://en.wikipedia.org/wiki/LiMux og de har laget en gradvis migrering, først fra MS Office til OpenOffice, og senere fra Windows til LiMux. Antallet af LiMux-desktops gik fra 3000 i juni 2010 til 10500 i juli 2012.

26. november 2012 kl. 23:36
Tør du satse på open source telefoni?

The Administration of the Province of Luxembourg skiftede til Asterisk fra et Cisco Call Manager-system.https://joinup.ec.europa.eu/blog/province-luxembourg-belgium-moves-open-source-voice-over-ip-voip

25. oktober 2012 kl. 18:18
Dell R815: 4 * 12 != 8 * 6

Kan styresystemet udlede præcist hvordan processorerne er sat sammen, ud fra data der kan hentes direkte fra selvsamme processorer?

Hvis BIOS/EFI/firmware-programmører ikke lavede fejl, hvad ville fordelen være ved at bruge firmwaren som mellemmand til at besvare dne slags spørgsmål?

7. marts 2012 kl. 17:18
Ubuntu: Not, Linux Mint: HOT

Hvad ville være vigtigt for en almindelig "casual" bruger uden de mere nørde behov for at pille i de underliggende systemer, udvikle software osv. Én, der vil surfe, ordne fotos, se video og bruge almindelige kontorprogrammer og den slags.

Hvad skal de have for at blive fortrolige med systemet, og at det stort set kan passe sig selv i mere end bare 12 måneder?

Min egen liste: Basic requirements for non-power users

  1. Automatic security updates.

  2. Security updates for the next 24 months.

  3. Updated LibreOffice, Firefox, Chromium packages. (perhaps via separate repositories like PPA’s?)

  4. Easy installation of the “closed stuf”, like A/V Codecs, DVD decryption etc., Oracle Java and Flash.

  5. A good software center for picking new applicaitons, and a software repository full of both mainstream and odd apps.

  6. Reliable sleep/suspend-to-RAM. Quick boot is also nice to have as an alternative.

  7. A responsive desktop including the file browser, without noticeable lag between hitting a button and seing an initial response.

  8. Handling USB storage devices, so that it is visible when it is safe to remove it, by turning off their LED, a balloon pop-up message, and consistensy between pressing a eject button, right-clicking an icon for storage and selecting eject og “safely remove device”.

  9. Understandable (and graphic) apps for system settings and desktop settings, at leat for the “relevant tasks”.

  10. Intuitive and feature complete Audio controls, also for extra audio devices.

  11. Intuitive and feature complete controls for multiple monitor setups Including auto-repositioning of panels and docks to a sane place.

  12. Handling wireless network connections (ehm, like NetworkManager does).


Hvad mangler på listen, og som ikke er standard i Suse, Mint, Ubuntu, Fedora, Debian, PCLinuxOS eller lignende store distroer?

Hvad mangler Mint fra listen?

8. december 2011 kl. 15:54
Kære Dart,

Foredrag om at udnytte de gode sider ved javascript, og undgå de dårlige:

"Java script -- the good part"http://www.youtube.com/watch?v=hQVTIJBZook

27. september 2011 kl. 22:43
Femdobling af licenskrav endte med open source på Handelshøjskole

Nogle forlag laver Moodle-materiale i form af kursusmateriale til e-learning, fx Gyldendal og Systime: http://moodle.gyldendal.dk/ og http://www.systime.dk/ungdomsuddannelser/kemi/kemipakke-til-moodle.html

Moodle-materiale fra "Danske Science gymnasier": http://www.emu.dk/gym/tvaers/sciencegym/Moodle-materialer/Moodle.html

Danske universiteter med Moodle-sider online:

På verdensplan registreres der godt tusind nye Moodle-websteder per måned (siden januar 2010), og totalen er godt 50 000 websteder. Hvis brugerne bidrager til at forbedre brugerfladen/betjeningen, kunne systemet blive rigtig lækkert! [Statistikken kan ses på http://moodle.org/stats/ ]

Mon integrations-omkostninger til STADS-systemet, der bruges på danske universiteter, kan deles mellem dem?

8. maj 2011 kl. 13:43
Femdobling af licenskrav endte med open source på Handelshøjskole

Der blev skrevet et par artikler dengang CBS startede med Moodle version 1.x

CBS: http://cbsobserver.dk/cbs-observer-marts-2010 side 12 og 13.

Artikel fra 2010 september i "Gymnasieskolen": http://www.gymnasieskolen.dk/article.dsp?page=23915

Den mest interessante er en kort rapport fra AAU om E-læring med Moodle som værktøj (8 sider): http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lom/article/view/3927/3434


Siden da (starten af 2011) er Moodle v. 2 med større strukturelle ændringer udkommet, og fx CBS er ved at gøre klar til udrulle den til næste semesterstart efter sommerferien 2011, til hele CBS.

Der blev holdt et foredrag om det, Videoerne ligger her: http://ftp.klid.dk/ftp/video/2011-05-03-moodle/ (kan ses med VLC), og kommentarerne står her: http://linuxin.dk/node/18230

Der efterlyses et fagligt netværk i Danmark for folk, der implementerer og driver Moodle-installationer. TopDanmark siges at mangle samarbejdspartnere med andre der har Moodle-erfaringer.

Apropos materiale, så har RUC på "RUCtube" lagt seks video-vejledninger op: http://ructube.appinux.com/videos/76/s%C3%A5dan-opretter-du-et-kursus-i-moodle

8. maj 2011 kl. 12:30
Daniscos virtualiserings-dilemma: Opvej el-besparelser mod ekstra licens-kroner

Betyder historien at flere end bare de adspurgte enten ikke forstod visse licens-aftaler som de anvender, eller tolkede aftalerne anderledes en leverandøren gør?

Har den øgede brug af virtualisering medført at mængden af licensbøvl indgår i vurderingen af valg af software, oftere end før?

Har software uden licens-krav der afhænger af fx antal CPU-kerner (virtuelle, potentielle eller faktisk benyttede) en fordel i markedet, sådan i praksis?

Der skal vel meget mere til, før dem der køber software, nægter at betale for licens-aftaler de ikke kan gennemskue. Vel sagtens fordi det kunne betale sig at ignorere store dele af licens-aftalerne, snarere end at læse og forstå dem alle.

29. april 2011 kl. 16:46
Farcen er afblæst: Ingen grund til underskrift i e-mails fra kommunen

Ombudsmandens sidste pressemeddelelse:http://www.ombudsmanden.dk/nyt_og_presse/alle/krusedulle/

Den længere forklaring fra 2008:http://www.ombudsmanden.dk/nyt_og_presse/alle/breve_skal_vaere_underskrevet/Breveskalvreunderskrevet.pdf

Han definerer stadig ikke hvad en underskrift er, men det lyder til at det helst skal være mere end bare at sagsbehandlerens navn står i klar tekst på brevet (eller i emailen eller et elektronisk dokument).

Men formålene er beskrevet:

  • Man skal kunne se hvem der har taget en afgørelse/behandlet sagen/bestemt brevets indhold
  • Det skal helst ikke vær alt for nemt at forfalske afsenderen.

Det lyder implicit til at Ombudsmanden fortæller at det er fint at have et billede af en persons håndskrevne underskrift, man kan sætte ind i sine elektroniske dokumenter, fordi det giver en lidt bedre sikkerhed for at det ikke er et forfalsket dokument.

Så en digital signatur, som modtageren kon kontrollere, er fint til emails, men at afsenderen indsætter et billede af sin egen håndskrevne underskrift er også acceptabelt, ifølge lovpraksis.


Det er da synd at kommunerne ikke fik fat i budskabet fra lovgiverne (og retspraksis), og at kommunikationen er så dårlig. Mon de kan lære noget og blive bedre til at "dele deres viden"?

6. december 2010 kl. 14:25