Jeg synes egentlig at FDM har en ret valid pointe i denne artikel.
https://fdm.dk/nyheder/bilist/2022-02-fup-eller-fakta-er-plugin-hybrider-reelt-groenne
For selvom Bødskov havde rapporten fra COWI, så var udledningen af plug-in-hybriderne udregnet på en anden måde end man normalt gør. Hvorfor man valgte en anden måde at opgøre det på i rapporten ved jeg ikke.
Men det giver vel ikke ret meget mening at sammenligne en EU grænseværdi opgjort på én måde med et tal COWI er kommet frem til på en anden måde. Og så alene ud fra det konkludere noget.
Jeg ved godt at de på ingen måde er grønne hvis man ikke sørger for at lade dem. Men de privatpersoner jeg kender som har sådan en bil, de lader hjemmefra og et moderat til lavt kørselsbehov kan nærmest køre på batteriet hovedparten af deres tid. Så de kan vel også være grønne, hvis man bruger dem rigtigt/kørselsbehovet passer til sådan en type bil.
Dem jeg kender der bor i området er ældre personer som ikke længere går særlig godt. De har ikke bil og synes det er dejligt at de får mulighed for at blive kørt frem og tilbage mellem de indkøbsmuligheder der er i hver ende af teststrækningen. Så for nogen er det en fin service, selvom det er en test og den ikke kører helt ind til busstationen/banegården. Den kører dog hen til hvor de kan stige på en bybus der kører ind til midtbyen/banegård. Der er ikke mange steder i Aalborg hvor det ville være særlig praktisk at indsætte en bus med en max hastighed på 18 km/t uden at det ville forsinke resten af trafikken (med mindre man brugte en del flere penge på ændringer af vejbanen end det var nødvendigt på Astrupstien). Så umiddelbart er stien efter min mening et ok sted at teste teknikken inden man overvejer om det kunne give mening at indsætte dem andre steder. På Astrupstien var vejbanen den skal køre på der i store træk i forvejen, biltrafik var ikke tilladt og udvidelserne der skulle laves var relativt små.
Jeg er overordnet set enig i at det virker som en mærkelig konstruktion. Hvis alle bilmærker/sammenslutninger mere eller mindre ender med at have ladestationer kun for deres mærke(r) så ender vi med at have en voldsom masse dårligt udnyttede ladestationer. Jeg tænker ikke staten skal til at etablere stationer, det er fint at lade private aktører om det. Men som det er set med kabel-tv og fiber kunne man forestille sig at staten går ind og kræver at aktørerne skal “åbne” for at konkurrenterne skal kunne leje sig ind på infrastrukturen, så det for kunderne bliver muligt at roame/lade hvor de nu lige har behovet frem for hvor deres elbilmærke lige tilfældigvis har bygget en station.
i skriver i artiklen
It-sikkerhedsfirmaet Check Point har netop offentliggjort, at Philips´populære smart-pærer - stadig - kan overtages og deres software bruges til at kompromittere de netværk, pærerne er tilsluttet.
Men Check Points egen blog som i linker videre til skriver at hullet er lukket
The research was disclosed to Philips and Signify (owner of the Philips Hue brand) in November 2019. Signify confirmed the existence of the vulnerability in their product, and issued a patched firmware version (Firmware 1935144040) which is now available on their site. We recommend users to make sure that their product received the automatic update of this firmware version.
Så hvad mener i helt præcist med - stadig -? - mener i at Firmware 1935144040 der blev frigivet midt i januar ikke lukker hullet alligevel - eller ?
Jeg er dog helt enig i at iot ting skal på eget netværk med begrænset adgang.
Egentlig mærkeligt at man som udvikler / køber af en sådan app der også skal anvendes af skolebørn, ikke har stillet krav om at app'en skal følge de guidelines der netop findes for apps til børn i de forskellige app stores den udstilles i.
Selvom app'en både kan anvendes af voksne og børn, så skal de apps netop stadig følge retningslinjerne for børn når det er et barn der bruger app'en.
F.eks. må sådan en app med et barn som bruger " må ikke anmode om adgangstilladelser til placering." - og det er netop det som wifi og netværkstilladerne kan bruges til.
Det er ikke nogen undskyldning bare at kræve de siger ja til det når den hentes og installeres. Best pracsis er vel egentlig at man i sådanne apps slet ikke beder/kræver permissions til noget før de permissions skal bruges - så brugeren netop ved hvornår og hvad de anvendes til.
Denne vurdering vil blive foretaget af en tredjepart, som Google har valgt, og ikke af Google selv.</p>
<p>Det er udviklerne selv, som skal dække sikkerhedsvurderingens omkostninger. Prisen på dette vil typisk ligge på 15.000 til 75.000 dollars, men kan også være højere. Det, som afgør prisen, er applikationens størrelse og kompleksitet. Prisen inkluderer formentlig én revurdering, hvis der er behov for det.</p>
<p>Udviklere, som har mere end én applikation, som bruger de aktuelle API'er, skal have sikkerhedsvurderet hver af applikationerne separat.</p>
<p>Hver applikation skal sikkerhedsvurderes årligt.
Hmm, Google - hvor melder man sig som reviewer, og hvad er kravene mon for at blive reviewer?
Med de forventede priser tænker jeg der må være basis for lidt konkurrence på det marked.
15000$-75000$ med dagens kurs er det omkring 98000-495000kr. Det giver umiddelbart mulighed for at holde en ganske fornuftig timeløn hjemme i forbindelse med reviewet.
Det var allerede oppe i medierne for et par uger siden. Dengang skulle vedkommende endda bare på en ferie i USA.
Det kan da godt være man lige skulle genopfriske teorien (fra wikipedia naturligvis) en smule inden næste tur :)
Hvis fejlen bliver opdaget med det samme - hvorfor kunne man så ikke bare tage den primære router ud og forsøge at lade den sekundære tage over, i stedet for først at bruge halvanden time på at løse problemet?
Eller tog det halvanden time at finde årsagen til at den sekundære ikke overtog?
Eller forventer jeg for meget og det med at fejlen blev opdaget med det samme i virkeligheden bare skal læses som 'teknikerne mistede selv mobilsignalet på samme tidspunkt som os andre' og derefter gik i gang med at finde årsagen og løse problemet efterfølgende :)
https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/42w67s/i_am_the_person_who_made_tingbogenstatistikorg/
Forkortet udgave:
- Hentede alle adresser i Danmark fra ejendomsregistret
- Lavede ét kald per ejendomsadresse hen over flere måneder til Tinglysning.dk med hver enkelt adresses UUID.
- Samlede info på et søgbart site.
Så hvis det passer, og der er personer i udtrækket med hemmelige adresser må det være CSC der har lavet en fejl så nogen personer ikke har stået med korrekt hemmeligholdte navne.
Brev-PDF'en kan så vidt jeg kan se hentes her - uden brug af ekstra thirdparty ting og sager
https://www.scribd.com/document_downloads/288457753?extension=pdf&from=embed&source=embed
Vi havde indbrud i efteråret og der blev bl.a. taget to iPads der både var låst til mit Apple-ID og havde pinkode.
Politiet grinede bare lidt af det og sagde at det var intet problem for tyvene at bruge tabletten alligevel.
Apple-id bindingen og pinkode gør det kun sværere for tyvene at få adgang til dine data - for at bruge tabletten skal de bare lave en komplet restore med en ipsw fil som frit kan hentes fra Apple så kan de koble den på et andet apple-id og bruge den som var det en ganske anden lovligt indkøbt tablet.
Man kunne så måske godt ønske sig at når man specifikt går ind i iCloud og registrerer sit device som lost/stolen at den så vitterligt blev låst selvom tyvene reinstallerede den - men sådan ser det desværre ikke ud til at virke.
Jep de har GPS - og de har også wifi - og 4 kameraer der hver dækker 90 grader. Så den kan streame video af alt hvad der foregår omkring den og lave et netværk med andre K5'ere i området.
Og hvis nogen går i vejen for den og "overfalder" den så begynder den at hyle som en bilalarm.
Jeg så en video med en demo af den på MIT for noget tid siden. Der væltede den og kunne ikke selv komme op igen - der gik den også igang med et hyle - den virker umiddelbart liiige tidlig nok på markedet :-)
De behøver jo ikke nødvendigvis at have haft adgang til dbas brugerdatabase for at det kan være et problem. Det der typisk er problematikken er at mange bruger de samme brugernavne og kodeord på forskellige sider.
Hvis hackerne på et tidspunkt får knækket hashen og får fat på de rigtige kodeord så kan de så gå i gang med at forsøge at logge på diverse sider de måtte formode at brugeren har en konto på.
Så har man en ebay konto og f.eks. en dba konto hvor man har brugt samme login og kodeord på de to så giver det god mening at skifte begge kodeord - til noget forskelligt denne gang!. Det samme gælder alle andre sites hvor man har brugt samme info.
:-) Mine svenske gmail-nemesiser/alter-egoer har indtil videre fået mig optaget på universitetet i Lund 2 gange OG jeg har fået mail (inklusiv indscannede ECTS papirer med karakterer for alle "mine" kurser) med at jeg nu har en bachelor i kemi også fra Lund.
Derudover var der en fyr der i en periode på nogen uger var ret opsat på at jeg skulle levere hans BMS-agtige selvkørende kæmpekran tilbage til Nordsverige hvor jeg åbenbart havde lånt den. Så hvis nogen ser en svensk indregistreret selvkørende kran på disse kanter så giv lyd :)
Jeg har lige været i London for første gang i umindelige tider.
Hvis man i andre lande kigger mod Danmark, så vil jeg også råde de lande til at evaluere OysterCard i London.
Jeg har brugt rejsekort i Danmark - men ikke hver dag, jeg bruger primært pendlerkort fordi det er 4-500 kroner billigere per måned med mit rejsemønster. Jeg rejser mellem Aalborg og Aarhus hver dag.
Jeg brugte udelukkende OysterCard i London og det var en meget positiv oplevelse. Alene den ting at der kun er én slags stander man skal holde kortet op imod i stedet for at finde den 'rigtige' til check-in eller check-ud er en stor forbedring for brugeren og standerne opfanger kortet meget hurtigt, så selvom undergrundsbanen er proppet til randen så er det aldrig kortlæseren man står og venter på når folk skal af/på.
OysterCard dækker dog ikke alting eller hele landet, så på den måde kan man ikke sammenligne det med rejsekortet. Men set fra en brugers synspunkt virker det meget mere modent og gennemtænkt at benytte - også ved optankning, køb af kort m.v.
Der er ikke rimelighed, eller fornuft i skatterne på importvarer fra udlandet, der bør være en bagatel grænse, og det er der ikke.. Man må tage 1146dkk af varere med ind i Danmark fra ikke EU lande, uden det medfører skatter/afgifter, så længe man personligt har dem med.
Det er nu ikke korrekt at du ikke må have varer med hjem for mere end 1146 når du er ude at rejse. De 1150kr er grænsen når du køber varer i udlandet der sendes til dig, grænserne når du selv henter dem i udlandet er anderledes. Det sjove er dog at de er differentieret efter hvilket transportmiddel du har benyttet på rejsen :)
Sakset fra https://www.toldpriser.dk/toldregler (som har sakset fra skat.dk): ** Følgende regler gælder hvis du har varer med hjem fra et ikke-EU land:
Kommer du med fly eller skib fra et land uden for EU, må du nu have varer med hjem for 3.250 kr., uden at du skal betale told og afgifter.
Hvis du rejser med bil, bus eller tog fra et land uden for EU, må du have varer med hjem for 2.250 kr. uden at betale told og afgifter. **
Kom nu bare ind til os i byerne med fiber - ville sku også være tilfreds med 80-90% af den lovede båndbredde på en evt. fiber sammenlignet med det jeg får ved Stofanet :)
https://www.kombit.dk/indhold/cprJeg ved ikke om Kombit projektet er nået i produktion eller ej
Hvordan adskiller CPR-broker projektet sig fra Kombits register - som også har integration med CSC og andre registre?
Umiddelbart virker det lidt besynderligt at én kommune er nødt til at finansiere udviklingen af en anden løsning når nu der er en "fælles" løsning for kommunerne som helhed? Men måske kan CPR-broker noget mere, eller noget andet end Kombit-løsningen.
Ser nice ud og har jo alt, hvad 9 ud af 10 trænger, og så slipper man for at vente år på reele forbedrings opdateringer modsat bloatede windows..
9/10 - alligevel. Det er nok lidt højt sat. Jeg kender vel små 50 personer der bruger google docs, men der er kun ca en håndfuld af de personer der kan nøjes med kun at have Google Docs eller Microsofts tilsvarende.
Idéen med Chrome OS er god, men det er stadig lidt tidligt på den i forhold til hvor mange der reelt kan nøjes med de ting det kan.
Personligt ville jeg nok vælge en 13" Asus Ultrabook med 1080p skærm eller en 13" Macbook Air. De er også lette og kan bruges til de opgaver Chromebook kan, samt meget mere.
Jeg har XBMC på en AppleTV2, en Mac Mini og en atom maskine med OpenElec på - på alle tre har jeg installeret DR Nu og Bonanza add-on (add-on'en er ikke lavet af DR selv).
Det virker upåklageligt, jeg har brugt det i et par år og har kun oplevet fejl ganske få gange. Nogen af de gamle udsendelser er i ret dårlig kvalitet - men ellers ingen brok herfra :).
Jer der oplever mange problemer, hvilken frontend bruger i? Er det via DRs website, deres HTML5 web-app på en smartphone/tablet, eller hvordan streamer i fra DR?
Flemming Jønsson