Rasmus Iversen

Hvad er det ideelle valgsystem?

Man kunne mindske den effekt ved at skifte embedsmænd i folketing og ministerier ud med jævne mellemrum, så de ikke bliver for indspiste. Men det er næppe nok til helt at undgå effekten. Og det vil ikke hindre, at en enkelt meget veltalende af de udtrukne kunne styre forsamlingen. Det kan selvfølgelig også ske i en folkevalgt forsamling, men de fleste politikere er ret immune overfor argumenter (lidt for meget efter min smag), så der kommer man nok ikke langt.

Den model bruger man i USA, hvor store dele af embedsapparaterne både på føderalt og statsligt niveau skiftes ud - politikerne medbringer egne, politiske embedsmænd. Og hvis der skulle være tvivl: Det er et cirkus uden lige, og på ingen måde befordrende for et effektivt embedsmandsværk. I Danmark bryster vi os faktisk af at have et upartisk embedsmandsværk. Man kunne måske kritisere det for at trække politikerne rundt i manegen - jeg ville kalde det, at punktere de allermest åndssvage prøveballoner.

Hvis man i stedet gik over til, at skifte apparetet ud med jævne mellemrum, ville man jorde vidensamlingen, rykke en masse dygtige mennesker over i usikre ansættelser, og i det taget blæse knoppen af den danske embedsmand. Det virker mildt sagt ikke velovervejet.

16. juni 2015 kl. 09:51
Alternativet: En Pirat går i land på den grønne Ø

De samfund, som i dag oplever vækst i befolkningens velstand og teknologiske kunnen, er de lande, som formår at holde statens indflydelse på et absolut minimum.

Det er faktuelt forkert. Faktisk udbasuneres det modsatte i disse år - at den "nordiske model" (og i særdeleshed Danmark), formår at skabe rigtigt gode vækstbetingelser og grundlag for iværksætteri: http://www.forbes.com/sites/kurtbadenhausen/2014/12/17/u-s-slides-again-as-denmark-tops-forbes-best-countries-for-business/

Bemærk, at det er Heritage Foundation (en stærkt højreorienteret, amerikansk tænketankt finansieret af Koch-brødrene), der fremsætter påstanden om at det er den store, føderale stat i USA, der er skyld i deres vækstproblemer. Hvilket er noget ævl - men den underliggende pointe består stadig: Danmark er et rigtig godt sted at tjene penge, og det er vi (firkantet sagt) fordi staten regulerer markedet, ikke på trods af det.

29. april 2015 kl. 10:32
Politistatsloven i høring

Nu må jeg blankt erkende, at jeg ikke har orket at kæmpe mig igennem hele lovforslaget, så min kommentar bliver sikkert straks kasseret af dig, eller den er muligvis overflødig i forhold til lovteksten, men jeg forsøger.

Tak for forsøget - det er oprigtigt ment :)

Jeg synes faktisk din kommentar er væsentligt mere givende end så mange andre hidtil. Jeg blev indledningsvist pikeret over stemplet "Politistatsloven" som jeg synes er ganske vidtrækkende - især den manglende argumentation taget i betragtning. Det skader vel ingenlunde debatten, at den bliver konkret? Principielle holdninger om, at statens overvågning af borgerne skal begrænses mest muligt er som sådan fine nok - det kan man være mere eller mindre enig i. Jeg hælder selv til at være enig, men savner dybere indsigt i, hvor dette lovforslag udfordrer dette princip og retssikkerheden i øvrigt.

Jeg har indtil videre hæftet mig ved betingelsen om "ekstraordinære omstændigheder", samt det, at loven mange steder ikke i sig selv fastsætter praksis, men giver fx CfC myndighed til at fastsætte praksis - og det er vel her, når CfC længere nede ad vejen fastsætter den praksis for overvågning, at der for alvor bliver noget at tale om? Det er den praksis, de får hjemmel til at etablere, der kan være mere eller mindre problematisk?

24. april 2015 kl. 11:24
Politistatsloven i høring

@Rolf og Jens:

Arhmen altså... det er sgu for letkøbt. Jeg efterspørger konkrete problemer med det fremsatte lovforslag - ikke en sang fra de varme lande om George Orwell eller Forbrugerrådets generiske udgivelse.

Igen: Hvad er det konkrete problem eller de konkrete problemer, med det fremsatte lovforslag? Jeg hæfter mig ved at ikke en gang PHK evner at knytte en kommentar an til sin pibende skingre (og faktuelt forkert anvendte) overskrift til dette "indlæg".

Hvad er der helt konkret af problemer i det fremsatte lovforslag?

24. april 2015 kl. 08:23
Politistatsloven i høring

Nu spørger jeg lige helt ærligt og (lettere forundret over den skingre tone, der finder anvendelse blandt nogle):

Hvem vil pege på konkrete problemer med det fremsatte lovforslag? Jeg er ikke blevet særligt meget klogere ved læsningen af hverken oplæg eller kommentarer.

23. april 2015 kl. 13:46
Retrospektive bøder

Hej Rasmus,
Kommer jeg kørende med 90 km/h og der holder en bil i vejkanten, tager jeg farten af. Det kan være at døren pludselig åbnes. Jeg kører efter forholdene. Holder der en fotovogn vil jeg også tage farten af (med samme begrundelse). Jeg har ikke fået en fartbøde i ti år. Jeg erkender at jeg går over for rødt om natten. En betjent ville nok ikke give mig en bøde om natten og se igennem fingrene med det. Jeg mener det er et problem hvis det ikke kan accepteres af samfundet.
Ved GPS bøder er der ikke en menneskelig vurdering ind over - det kan bekymre mig.

Jeg er helt enig i, at en menneskelig vurdering er helt på sin plads i mange tilfælde, men jeg tror ikke nødvendigvis jeg synes, det skal gælde i alle tilfælde. Der er mange gode eksempler, hvor man med en "menneskelig vurdering" kan håndtere absurditeter, som at holde for rødt indtil det ødelagte trafiklys bliver repareret, eller at gå over for rødt hvis der ikke er andre trafikanter.

De to eksempler er fornuftige, og de er (umiddelbart) ufarlige. Det er noget helt, helt andet, når folk vil have lov til at køre (for) stærkt. Det handler om magelighed, og ikke andet. Der er INGEN absurde situationer, der kan undgås, eller andet tungtvejende argument for at køre for stærkt. Til gengæld er der, som tidligere nævnt, nogle risici. Det er ikke farligt for andre, at jeg går over for rødt (især hvis jeg er alene i lyskrydset) - men det er meget farligt for andre, hvis jeg kører for stærkt. Det er noget jeg gør, fordi jeg er doven, har planlagt min tid dårligt, eller overvurderer mine egne evner som bilist - og det er noget, folk kommer alvorligt til skade af.

Det er ligesom spirituskørsel - uden at have nogle ordentlige argumenter ("Det kan jeg sgu da sagtens håndtere!") gør man trafikken meget farligere for andre mennesker - og folk er for dumme til at de skal have lov til selv at vurdere, hvornår de må udsætte andre for fare, eller hvilken fare, de udsætter andre for.

1. april 2015 kl. 09:38
Retrospektive bøder

Pointen er "vi skal ikke udskrive bøder for ligegyldige lovovertrædelser"...
At gøre færdselssikkerhed til et spørgsmål om absolut overholdelse af hastighedsgrænser, gør overholdelse af reglen til målet og adskiller overtrædelsen og straffen fra formålet, nemlig at køre forsvarligt og sikkert. Færdselssikkerhed bliver defineret som hastighedsgrænser uden hensyn til aktuelle forhold, og alle andre elementer udgår af bedømmelsen.

Men så er spørgsmålet - som andre også antyder - om man skal indrette lovgivningen, så den skal fortolkes af alle, og det er op til den enkelte at vurdere hvad der er en "lille/ligegyldig lovovertrædelse", eller man skal lave loven så den ikke er til forhandling, men eventuelt giver plads til, hvad der ellers kunne kaldes "ligegyldige lovovertrædelser".

Eksempel: Som det er nu, er det ulovligt at gå over for rødt. Men mange gør det alligevel, hvis der ikke er andre trafikanter i sigte - og det er nok de færreste, der synes det er et problem.

Men lige hvad angår færdselslov for motorkøretøjer, så er der nok ret stor forskel på hvad folk selv mener er ligegyldige lovovertrædelser, og hvad lovgiverne, med videnskaben under armen, mener om det samme. Der er mange der tænker at "Det er da pisse ligegyldigt om jeg kører lidt for stærkt." Det er det bare ikke - vi ved, at den holdning - statistisk set - er skyld i flere og værre ulykker. Lårbensbrud bliver hurtigt til kraniebrud, men det er jo lige meget, når det kun er de andre, der kører galt, ikke?

31. marts 2015 kl. 13:35
Retrospektive bøder
31. marts 2015 kl. 09:35
Retrospektive bøder

Hvad er den dybereliggende pointe her? Skribenten erkender at bryde loven fra tid til anden, og accepterer angiveligt også at der skal betales en bøde.

Men hvorfor i alverden gør dokumentationsmetoden en forskel? Hvorfor er det anderledes at blive blitzet, end at blive GPS-tracket? Hvis nu dokumentation i begge tilfælde er tilstrækkelig, er det vel et stråmandsargument?

I øvrigt er båden vel ikke mere "retrospektiv" i det ene tilfælde end det andet? En lovovertrædelse dokumenteres, sagsbehandles og resulterer i en bøde.

Eller er det i virkeligheden risikoen for aldrig at kunne bryde færdselsloven, der generer?

31. marts 2015 kl. 09:13
Ny Barbie-dukke optager børnenes stemmer og videregiver dem til tredjepart
  1. Med tanke på, hvordan Mattels markedsandel generelt er udfordret, er det da fint at de prøver at være innovative. Dog lader det til at de anbringer måsen i privacy-klaskehøjde lige med det samme. Gad vide om det overhovedet kunne have været undgået?

  2. Med tanke på Barbie-dukkens lettere alternative anatomi, har jeg svært ved at tænke mig til, hvor de vil gøre af den ekstra hardware - den torso kan vel dårligt rumme noget - og skal hun så have knapbatterier i lårene, eller hvordan?

16. marts 2015 kl. 13:27
Politiken udelukker abonnenter

Måske det som provokerer mig lidt er beløbsstørrelsen - med reklamemodellen tjente de måske 1 kr/mnd på mig. Når de så finder ud af at reklamer giver for lidt, forlanger de istedet omkring 70 kr/mnd.</p>
<p>Hvis de nu forlangte et mere rimelig beløb, eks. 20 kr/mnd (stadig 20 gange mere end de tjente på mig via reklamer!) så ville jeg formentlig betale uden at blinke og så ville en nyhedsjunkie som mig ende med at betale et mere rimeligt 150 kr/mnd for at følge med på alle mine sider.

Det er altså ret misforstået at tale om "rimelighed" her. Politiken sælger en ydelse, og den er prissat af Politiken efter hensyntagen til omkostninger, forventet udbytte og så videre. Der er stor forskel på, hvad du som kunde har overskud og/eller lyst til at betale, men "rimelighed" kan ikke blandes ind i det. Hvis du ikke vil købe, kan du lade være. Hvis Politiken får lyst til at justere priserne, kan de gøre det.

Jeg er da også ærgerlig over, at jeg d.d. har mistet én af mine gratis nyheds- og underholdningskilder, men sådan er det. Jeg kan ikke tillade mig at kræve gratis, bare fordi kanalen er internettet.

9. marts 2015 kl. 10:00
Er privatliv fysisk realistisk ?

Jeg synes der er flere problematiske aspekter i teknologi vs. privacy-debatten i det hele taget. For det første, at jeg deler (meget) mere om mig selv, end jeg indvilger i. For det andet, at jeg i kommercielle sammenhænge risikerer at blive dårligere stillet, uden at have gjort noget aktivt herfor.

9. februar 2015 kl. 15:10
Lidl indfører kontaktløse betalinger

Min bekymring går mere på om man kan stjæle fra kortet uden nogen form for kontakt og uden jeg har nogle fysiske tegn på at jeg er blevet bestjålet.

Den spekulerer jeg også over - men jeg tænker at der må være noget sporbarhed bagved - fx at kontaktløse overførsler kan føres tilbage til en specifik, evt. decideret godkendt, virksomhed, der kan kontaktes i tilfælde af uregelmæssigheder. Det beskytter ikke korthaver umiddelbart, men er dog en eller anden form for præventivt tiltag. Der er sikkert andre, der har tænkt mere over det.

2. december 2014 kl. 12:01
Troll for retten

...det kommer til at have betydning i USA. Ikke rigtig andre steder. Det vil ikke en gang kunne bruges som inspiration særligt mange andre steder i verden, da amerikansk (og britisk) retstradition ikke rigtig har noget med øvrig vestlig retstradition at gøre (Common Law vs. Civil Code/Civil Law, for de interesserede).

Vi får nok en lignende sag på et tidspunkt. Og det gør EU nok også, og så skal vi have de to ender til at mødes på et tidspunkt.

2. december 2014 kl. 11:14
It-sikkerhed: Hvor mange gange skal der råbes 'Ulven kommer'?

Lige en detalje omkring sproget: At råbe "Ulven kommer!" eller referere til den gamle historie, handler jo netop om at advare om et problem (en ulv), der ikke findes - hvilket så medfører, at problemet ikke tages alvorligt, når det findes. Altså omvendt af, hvad der rent faktisk foregår ude i den virkelige verden, hvor problemet allerede findes, men ikke tages alvorligt.

21. november 2014 kl. 11:13
Facebook brygger på job-alternativ til sig selv
  1. Ulækkert, at Facebook rent faktisk prøver at komme til at fylde endnu mere i folks liv - og at de så direkte prøver at udviske grænsen mellem arbejde og privatliv. Nej tak til grænseløst arbejde.

  2. Er det ikke PRÆCIS hvad fx Yammer allerede gør?

18. november 2014 kl. 14:20
Regeringen skærer i Datatilsynet på finansloven

Prioriteringer...</p>
<pre><code>Det er vel hvad man kalder prioriteringer....
</code></pre>
<p>Hellere noget valgflæsk - end at tage fat på en rigtig samfundsopgave (kedelig).

Ja lad os da hyle op over at en offentlig instans mister 3,6 % af sit budget. Det er jo vanvittigt! Hvordan kan man forvente, at de overhovedet kan fungere, når der kun er 96,4 % af budgettet tilbage?

...Eller også skulle man stoppe op og overveje om det måske er en temmelig indviklet øvelse, der inkluderer nogle studehandler, at balancere et nationalbudget.

14. november 2014 kl. 08:48
Obama: Ingen internet-fastlanes til de store virksomheder

Det er den republikanske Senator Ted Cruz, der har kaldt initiativet for "Obamacare for internettet". Han er en Tea Party-radikal fløjspiller, og at sidestille ham med "Republikanerne" er decideret forkert. Særligt i kontekst af det netop overståede midtvejsvalg, da de fleste republikanske medlemmer af Kongressen p.t. anstrenger sig for at samarbejde lidt mere med Demokraterne end de plejer.

11. november 2014 kl. 11:06
Berygtet hacker udleveres til USA i sag om tyveri af 160 millioner kreditkortnumre

Der kan være to årsager til at russerne brokker sig:

  1. Amerikanerne kan bruge Drinkman til noget, eller få noget ud af ham.
  2. Russerne kommer til at mangle ham til noget.

Som sådan er storpolitik, etiske overvejelser og betragtninger om "de sande terrorister" fuldstændig lige meget. Manden bliver udleveret via en udleveringsaftale indgået mellem to lande, fordi det ene land mener at have grundlag for at retsforfølge ham. Det er der som sådan intet mærkeligt i - ligesom det ikke er spor mærkeligt, at Rusland brokker sig per refleks.

10. november 2014 kl. 14:07
Hacker-angreb går efter energisektoren

Og så er det man spørger sig selv (igen), hvorfor er det at man her i landet tror at sikkerhed er noget man hægter på bagefter, i stedet for at tænke det ind allerede før man starter?

Så kunne man jo være fræk og sige at det er fordi folk som dig, der ved noget om emnet, ikke kan finde ud af at kommunikere det på en måde, så det bliver taget til efterretning:)

...det ville i hvert fald holde sig på samme niveau.

4. november 2014 kl. 08:51