Magnus Toftdal Lund

Praktikforløb for en datamatiker

Med fare for at I allerede har tænkt det ind:

En eller anden form for Kanban-board-agtig ting, så praktikanten kan prøve at bryde opgaverne ned i features/bugs osv. og kan kommunikere hvor langt tingene er.

Hvis I har mulighed for det - så lad vedkommende bruge noget GroupWare/Versionsstyring så der kan kommenteres hvilke features et commit vedrører osv.

Men ellers er det fedt at I giver opgaver som rent faktisk skal bruges til noget.

31. juli 2017 kl. 11:00
Looking glass - en microservice

Tusind tak for input, begge to! Det er interessant, at en ret stor udfordring fra jer begge er overskueligheden - altså alene mængden af data er en udfordring. Som jeg forstår jeres forretning er det, når der er rigtig mange små kunder, som hver især bidrager med en meget lille del af omsætningen og at alt skal automatiseres ud i 8nde led for at den enkelte kunde ikke ødelægger forretningen, at problemerne opstår.

Jeg tror ikke, I kommer ud over at skulle have jeres egne systemer, men måske kan der rykkes lidt med, hvor snittet lægges imellem standard-/økonomisystemet og specialsystemerne. Jeg fik i al fald noget at tænke på :-)

20. juli 2017 kl. 11:30
Looking glass - en microservice

Det ville være en kæmpe hjælp for mig at høre, hvad I mangler på et abonnementssystem. Jeg vil ikke sælge noget, men vores system er simpelt på det punkt, fordi vi ikke har en rigtig god case på det. Og jeg står gerne til rådighed med knowhow den anden vej (det lyder godt nok som om I har ret godt styr på det). Jeg kan nås på magnus@xena.biz.

Om ikke andet kan jeg skylde en øl i en lufthavn :-)

19. juli 2017 kl. 01:39
Looking glass - en microservice

Fair nok :-)

Min pointe var måske netop at når man kun har to udviklere, så var de bedre brugt på produkt-vendte aktiviteter, hvor I skal tjene pengene - og så betale de 100-200 kr. om måneden og outsource det "kedelige" (også af hensyn til revisionen, som ikke er super vilde med custom systemer, som de skal afstemme :-) ). Jeg er klar over at en integration også koster timer at bygge - men det må være billigere end at skulle lave det selv.

De fleste regnskabssystemer har end-points til at danne fakturaer, kreditnotaer osv. Jeg forstår godt værdien i at have helt styr på kundernes produkter og teknisk opsætning er bedre i et egenudviklet system (fordi det er en del af jeres konkurrencefordel at have styr på det). Men at have styr på momsopsætning, fakturalayouts, rykkere osv. giver jer ikke en konkurrencefordel.

17. juli 2017 kl. 21:15
Looking glass - en microservice

Hos Kviknet var vi fra starten af to udviklere, der skulle bygge vores CRM-system og website, og websitets funktion var udelukkende at agere salgskanal, mens CRM-systemets primære funktion var at danne regninger og opkræve penge fra kunderne.

Kan det virkelig betale sig, at bygge sit eget faktureringssystem? Kunne det ikke bedre betale sig at integrere til et af de eksisterende systemer? Jeg er oprigtig nysgerrig - jeg er selv udvikler på et økonomisystem, og det griber virkelig hurtig om sig med need-to-have funktionalitet, når man når over, hvad man ellers kan klare i Excel. Alt sammen funktionalitet som er 99% ens på tværs af virksomheder - og som ikke direkte giver værdi til virksomheden.

Det har altid undret mig, at for eksempel 3 har bygget deres eget faktureringssystem - og som har enorme problemer, hvis man fx skifter fra privat til erhvervsabonnement - bare det at få en faktura ud af dem til den korrekte adresse er en udfordring.

17. juli 2017 kl. 16:27
Giv mig flere kvindelige rollemodeller

Men jeg mener nu også den undersøgelse underbygger min pointe (jeg er godt klar over at det ikke var deres ærinde - og at det kun er en del af konklusionen :-) ).

Deres konklusion kunne jo godt tyde på, at barren for at kvinder bliver en del af gruppen er højere end for mænd - det vil sige, at dem der "slipper igennem" derfor gennemsnitligt er dygtigere end deres mandlige sidestykker.

9. februar 2017 kl. 14:48
Giv mig flere kvindelige rollemodeller

Fair nok - vi skal være enige om hvad vi diskuterer.

Jeg diskuterer, hvorvidt vi som branche har en tendens til at sige: "Piger kan ikke kode". Du diskuterer, hvorvidt de piger, der har bevist deres værd (ved fx at blive ansat/en del af gruppen) bliver accepteret eller anset som ligeværdige.

For jeg har godt nok mange gange mødt den fordom, at piger per definition qua deres køn har sværere ved at kode. Og at dem der så kan er undtagelserne eller endnu værre er dem, der opfører sig som deres mandlige kollegaer.

Giver det mening?

9. februar 2017 kl. 13:42
Giv mig flere kvindelige rollemodeller

Ja jeg har læst den. Du valgte behændigt at hoppe over denne passus:

However, women’s
acceptance rates are higher only when they are not identifiable as women

9. februar 2017 kl. 12:03
Giv mig flere kvindelige rollemodeller

Det var 2 kvinder, der lærte mig at programmere efter adskillige mænd havde prøvet og fejlet. Om det så var tilfældigt - på grund af min baggrund eller nogle helt andre parametre, aner jeg ikke.

Når hele definitionen af uddannelse, jargon, jobbeskrivelse, arbejdsgange er blevet defineret af mænd op igennem sidste del af det 20. århundrede, er det måske ikke så mærkeligt at mange kvinder ikke finder det attraktivt.

For at sætte det lidt firkantet op - så længe det er mænd, der bestemmer/definerer hvordan "man lærer IT", så vil det være op af bakke at tiltrække kvinder/piger.

Når man kigger på om vi i vores branche har et problem i forhold til køn, kan man jo blot se på de statistikker/[forsøg] (https://peerj.com/preprints/1733.pdf) med hvor ofte programmørers bidrag til open source bliver forkastet, hvis deres brugernavn bliver tolket som værende feminint...

Et af mine forbilleder pt. er Kara Erickson, som er med på core teamet for Angular.

9. februar 2017 kl. 11:30
Skodcomputercluster ?

http://www.lattepanda.com/

Alternativt har vi bygget et tårn af ASUS Asrock boards. Ingen af delene er gratis, men de løser vores udfordringer med et pladsbesparende x86/64 cluster :-) (som et RPi-cluster løste det for Arm).

5. december 2016 kl. 17:27
Apples dårlige brugbarhed

Jeg har kun prøvet et dansk trådløst Mac tastatur, hvor fn-knappen sidder hvor jeg forventer Ctrl, $ sidder øverst til venstre og @ til venstre for Enter. Og så har de cmd + ctrl. Og så er nogle af knapperne så smalle, at når jeg kommer fra mit mekaniske tastatur kommer jeg til kort.

24. oktober 2016 kl. 14:33
Apples dårlige brugbarhed

Den der med den buede plade. Som jeg 7 ud af 10 gange vender forkert - og 6 ud 10 mislykkes med højreklik.

Eller deres tastatur, hvor de har valgt at bryde de fleste konventioner i forhold til std. 102/105-tasters QWERTY tastaturer. Jeg kan slet ikke få blindskrift til at gå på et mac-tastatur. (De traditionelle er dog også irriterende i de "skandinaviske" versioner, hvor der er malet tre bogstaver på hver - og det svenske ö er på æ-tasten og ä er på ø-tasten i den eneste farve man kan se i svag belysning, så hvis man kigger, gætter man forkert).

23. oktober 2016 kl. 21:07
Har I en teflon kultur?

Kan kun med skam indrømme at det i alt for lang tid har været en af mine største synder. Min kode dækker jo alle de scenarier jeg har tænkt... at brugerne så er dumme nok til at ...

Så du har fuldstændig ret - det er en svær vane at lægge fra sig - men når man så en sjælden gang tager sig sammen og gør det, bliver resultatet 100x bedre og tager halvdelen af tiden at lave.

10. oktober 2016 kl. 20:16
Hvilken kodeeditor bruger du?

C#: Visual Studio med R# - selvom den er tung, til tider har underlige bugs og generelt er tung (har jeg nævnt tung?) - men er for meget vanedyr, når der skal produceres.

Python: Primært Atom - Jedi og et par andre plugins for delvis auto-completion. IDLE når det er hygge projekter.

TypeScript/JS/Html/CSS: Primært VS Code - letvægts og gør som regel som jeg forventer.

Config/tekst-filer: NotePad++ - super support for overskuelig visning af XML/Json/YML filer via plugins. Lidt irriterende opdateringsfunktionalitet.

Når jeg en sjælden gang er på et linux miljø - Nano eller Vi.

4. oktober 2016 kl. 21:06
How we Slack

Hvis man skal tro deres twitter-konto, er trådede kanaler "på vej" ... godt nok har de arbejdet på det i 13 mdr...

https://twitter.com/slackhq/status/574778042557546496

Vi bruger det i Coding Pirates - og er mægtig glade for det, men vi har ligesom dig/jer problemer med mange sideløbende emner i samme kanal.

25. april 2016 kl. 14:29
Hvad er det lige, folk har mod separatortegn?

Mit største problem med diverse væltede tuborg er at de ligger "langt væk" på et tastatur med dansk keyboard layout. Derudover skal man stadig være stringent med indentering for at det bliver læsbart.

Min favorit tilgang er Pythons - det er lidt en gylden mellemvej, fordi det er letlæseligt med indenteringen, men stadig har separatortegn for fx funktionskald - og kolon efter fx if-statements og definitioner. Jeg giver dig fuldstændig ret i, at foo 1, 3, 5 faktisk kan være forvirrende at læse - især hvis der efterfølgende er et andet funktionskald.

25. januar 2016 kl. 10:55
Efter shitstorm: IBM dropper kampagne, der skal få kvinder ind i tech-branchen

Måske skulle man slippe af med ingeniørernes støvede image ved at vise nogle af de ting, som ingeniører har skabt. Jeg tror mange unge - af alle kønslige overbevisninger - har svært ved at se hvad der er fedt ved at være nørd/ingeniør/bioanalytiker. Hvor er det vi (nok mest I) forandrer verden?

Hvad er det I skaber, som gør verden til et bedre sted? Der hvor jeg normalt går i vejen (Coding Pirates), er det der fascinerer og tryllebinder, når ungerne får lov at tage styringen og får lov at påvirke. At se en simpel ide knopskyde og blive til noget helt andet er fantastisk. Når de kan pege på skabelsen til sidst og sige: "Den der - den fandt jeg på!" Når jeg hører håndværkere fortælle om deres hobbyprojekter, får jeg lyst til at blive håndværker (selvom jeg for længe siden erkendte, at det nok ikke var der min styrke lå...)

Måske skulle man lave en video med "håndværkerne" indenfor vores fag - dem der minder mere om kunstnere, når de arbejder, end lønslaver ala Dilbert - i stedet for at fokusere på teknikken.

8. december 2015 kl. 21:43
Betalingsfejl på Rejsekort: Kunder fik overført forkerte beløb

men WAT?

Transaktionerne har "flyttet sig et hak" - er det den tekniske term for at der ikke længere er sammenhæng mellem transaktion og kort? Og hvordan hulen er det lykkedes at designe et transaktionelt system, så det overhovedet er muligt? Og hvorfor har korttypen indflydelse på fakturering? Jeg kan slet ikke få det til at hænge sammen...

EDIT: Jeg bliver iøvrigt mega-nervøs, når en direktør udtaler: "Vi har lige rettet transaktionerne..." fuldstændig uanset grunden... Sporbarhed er ikke et issue?!

7. december 2015 kl. 14:12
Data om kundernes lån offentligt tilgængelige hos UdenomBanken

Det er korrekt at de viser offentligt tilgængelige data - men de skriver jo så samtidig hvem der er kunde hos dem...

Jeg har da ingen interesse i at andre ved, at jeg bruger Søndre Omme Andelskasse... Slet ikke Nordea, hvor jeg osse er kunde...

I mine øjne er det registersammenkøring, som ikke er særlig smart at udstille med mindre der er givet udtrykkeligt samtykke.

3. december 2015 kl. 11:02
NemID er ikke længere i brug

Jeg tror det nummer kan bruges som login i stedet for dit CPR-nummer/selvvalgt-id på nemid.nu... (det kunne det i hvert fald i starten). Så ja, det er vigtigt på linje med CPR, når vi snakker nemid.nu.

At der så nok er en meget begrænset antal borgere, der kan huske deres nemId-nummer, er så en anden sag...

Det med nummeret på kortet - der har jeg et X, et Z og et D på hhv. 1 virksomhed, 1 forening og mit personlige kort. Jeg aner ikke om det har en eller anden betydning.

15. november 2015 kl. 21:58