Hvad er database loggen? Er det transaktions/archive loggen, der henvises til? På de fleste større systemer, vil det kræve en backup, før den kan trunkeres (eller archive redologs kan slettes). Så ud for beskrivelsen kunne det tyde på at man 1) har haft backup fejl, at man 2) har underdimensioneret transaktions/archive log arealet, så det ikke kan tåle manglende backup særligt længe. Det udstiller så, at et backupsystem faktisk kan gå hen og blive single point of failure! Eller er det databasens fejl/hændelses log, der henvises til? Det er en noget "fluffy" overskrift "fejlbeskrivelse". Just my 5 cents...
Er der nogen, der kan fortælle om brug af Client Side Encryption (altså at data krypteres i browseren og gemmes i krypteret form i Google Workspace) - og i kombination med lagring på europæisk grund - ikke kan være en mulig løsning på hele GDPR-problematikken (i hvert fald i forhold til brug af Google workspace)?
Jeg kom straks til at tænke på følgende passage fra fvwm's man page:
As of fvwm 0.99, there are exactly 39.342 unidentified bugs. Identified bugs have mostly been fixed, though. Since then 9.34 bugs have been fixed. Assuming that there are at least 10 unidentified bugs for every identified one, that leaves us with 39.342 - 9.32 + 10 * 9.34 = 123.402 unidentified bugs. If we follow this to its logical conclusion, we will have an infinite number of unidentified bugs before the number of bugs can start to diminish, at which point the program will be bug-free. Since this is a computer program, infinity = 3.4028e+38, if you don't insist on double-precision. At the current rate of bug-discovery, we should expect to achieve this point in 3.37e+27 years. I guess I better plan on passing this thing on to my children....
Hvad med AlmaLinux. Er det ikke pt det reelle alternativ til Centos? Eller har nogen fundet et bedre? (Eller er der fx en eller anden licenspolitik, jeg har overset?)
Episk! :-)
at der tilsyneladende ikke er krav om journalisering og arkivering af mails i offentligt institutioner, når mails bare "forsvinder" efter behov (og tilsyneladende konsekvensfrit). Hvordan kan loven om aktindsigt efterkommes, hvis man bare kan slette mails efter behov? Jeg får billeder på nethinden af hurtigtarbejdende østtyske makulatorer lige efter sammenbrudet - ingen sammenligning i øvrigt..
NB! Der findes flere glimrende løsninger på markedet - fx Veritas Enterprise Vault - til netop at forhindre disse situationer. Bare kom i gang!
Det er vist ikke helt, hvad Arstechnica skriver:
"At the median, throttling Javascript timers aggressively extends the battery life by almost** 2 hours** (28%) for a user with many background tabs, when foreground tab i about:blank.
ja...sky-ingeniør lyder faktisk ret sejt :-)
Den side har jeg ledt længe efter. Sammen med indholdsfortegnelsen. Er I ikke rare at vedlægge et link? /* ironi og hedeslag kan forekomme */
Ja, men Casper har en pointe. Jeg oplever osse at YR er meget mere præcis i forusigelserne om det danske vejr end DMI er. Om det har været "held" ved jeg ikke. Men der er en tydelig tendens.
Mere end hver femte af version 2's brugere har ikke lyst til at registrere sig med oplysninger om alt fra skostørrelser til IT budgetstørrelser og rolle i firmaet for at kunne downloade et whitepaper. Det eneste, der herefter er garanti for, er videresalg af oplysninger til diverse spammere.
Gør dog linket offentligt tilgængeligt eller flyt det til en godt skjult reklameside!
/jakob
Se det var jo dér jeg ville hen med mine første spørgsmål. Da jeg læste overskrift og de første linier i det fine blogindlæg håbede jeg på at blive beriget med ny viden. Jeg håbede på at læse om de første spæde skridt i retning af en "de-duped skype og dropbox" storage løsning, hvor den eksterne service havde løst båndbredde, RAID og backup problematiker. Så havde jeg betragtet det som en "storage-as-a-service" løsning på lige fod med strøm ud af væggen. Men ligesom jeg ikke synes at en el-leverandør kan kalde sig el-leverandør, fordi han stiller en containerfuld bilbatterier i skellet til min gård i Nordsverige, kan jeg ikke kalde det at stille en container med storage på en kundes grund for en "software as a service" løsning. Og så begynder jeg at synes at det hele ligner gammel vin på nye flasker. Vil det være forkert at bede Per Lolk om at blive lidt mere konkret: Eksempel på Storage leverandør og teknologi/programmel samt eksempel på anvendelse?
Jeg er ikke helt sikker på om Per Lolk ikke snakker om storage-as-a-service leveret fra den interne storage afdeling til den interne serverafdeling og med en traditionel Gigabyte/storagetype afregningsmodel til de enkelte afdelinger. I givet fald bliver Poul-Hennings kommentar desværre mindre interessant.
Har jeg omvendt misforstået blog-indlægget - og er der faktisk tale om Storage-as-a-service trukket ud af væggen (og det må jo være fra internet udbyderen) - rejser der sig et par naturlige spørgsmål:
- Hvem er typisk leverandør på en sådan service?
- Hvilken teknologi anvendes?
- Hvilke applikationer kan anvende en sådan service?
Eller har jeg helt misforstået indlægget?
Jakob Andersen