Per Hansen

Regeringen forbyder sporing af borgere på digitale selvbetjeningsløsninger

Som tilsyneladende natten mellem 28/10 og 29/10 2020 var ejet 100% af et selskab i Luxemborg.</p>
<p>Cidron Vega X, SCSp 8 rue Lou Memmer 1748 Senningerberg Luxembourg Ejerandel: 100% (28.10.2020 - 29.10.2020)

For god ordens skyld er den nuværende ejerandel måske mere relevant:

"Ejerandel: 66,67-89,99% (30.10.2020 - )"

Men altså stadig flertalsejet af en Luxembourgsk virksomhed.

24. februar kl. 19:26
Begejstret telebranche kan spare 100 millioner kroner på nye logningsregler

lovligheden af logningsreglerne er stadig uklare.</p>
<p>Uklarheden går på, hvorvidt den nuværende logning af danskere er lovlig eller ej. <strong>EU-domstolen har fundet den ulovlig</strong>

Lovligheden er ikke "uklar". Det er ulovligt, og skiftende regeringer har klart, åbenlyst og med vilje overtrådt loven.

24. februar kl. 19:13
Dansk Blindesamfund med hård kritik af MitID: »Løsningen er ikke god nok«

Efter adskillige fejlslagne forsøg tillader jeg mig at bruge det kraftigeste IT skældsord jeg kender som står i titlen. Den værste anomali var at først langt inde i operationen dukker det op at mit pas ikke blot skal være gyldigt men også have en bestemt lang gyldighedsperiode. Så først efter at rejse tilbage til DK og skifte pas i utide lykkedes operationen.

Jeg spekulerer altid på, om det er udviklerne, cheferne, eller specifikationen, den er gal med. Hvad foregik der i virkeligheden, da systemerne blev udviklet?

Jeg tænker at noget af problemet er, at vi sender opgaverne i udbud. Så skal nogen først beskrive helt ekstremt nøje, hvordan systemet skal virke, og hvis ikke alle detaljer er helt på plads, og jeg mener alle detaljer, ja, så bliver vinderen af udbuddet det firma, der har lavest moral og som kun implementerer det allermindst nødvendige for formelt at leve op til specifikationen. Og så får man noget skidt. Det firma, som har moralen intakt og helst vil gøre det lidt bedre end specifikationen ved at løse de åbenlyse problemer og lave en god og velfungerende (og måske ligefrem mere fremtidssikret) løsning, vil nødvendigvis tabe udbuddet.

11. oktober 2021 kl. 19:53
Nicolás købte Google-domæne for 24 kroner: Lukkede søgemaskinen i flere timer

Nicolás David Kuroña understreger på Twitter, at han har handlet i fuldkommen overensstemmelse med loven.

Jeg tænker nu at det minder om ond tro, og mon ikke argentinsk lov siger noget om dét?

23. april 2021 kl. 15:28
Rejsekort skal it-moderniseres: Findes noget bedre end plastickort og 19.000 standere?

Uanset hvad, så bør der og skal der være en mulighed for dem eller os som ikke ejer en smart telefon.

I det hele taget kan ingen løsninger bruges, hvis de bygger udelukkende på en mobiltelefon, for de kan alle løbe tør for strøm. Så brug af mobiltelefoner i løsningen skal udelukkende være for at gøre visse dele af processen mere bekvem.

21. april 2021 kl. 15:42
Mange danskere udelukket fra Smittestop-app

Nogen der har et lommetørklæde til Allan Randrup Thomsen?</p>
<p>...</p>
<p>Hvad med danskerne, der ikke gider at købe en PC eller mobil? Har man tænkt på dem, dengang man implementerede NemID og onlinebooking af alt muligt? Kan tydeligt huske pensionisternes frustration dengang de fik at vide, at de fremover skal bruge en PC og et nøglekort osv til at booke en lægeaftale eller en golfbane eller hvad de pensionister nu går rundt og laver...</p>
<p>Så ja, big deal, nogle kan ikke køre appen. ...</p>
<p>Vi er i Danmark, et land som elsker Apple og digitalisering og alt skal være nytnytnyt inden for IT og teknologi. Så det tror jeg godt vi kan klare, at der er et par folk derude, som ikke har denne app.

Fy for pokker et elitært, arrogant og privilegieblindt synspunkt.

Jeg tror (eller håber) ikke helt du er klar over, hvor mange der faktisk kæmper for at få økonomien til at hænge sammen, netop fordi vi i de seneste årtier via tåbelige skattenedsættelser har flyttet store summer fra de fattigste til de rigeste. Ja, de rige, herunder middelklassen, har ingen problemer med at købe en smartphone, men det er bestemt ikke alle, for hvem det bare er et greb i lommen. 500 kr. er mange penge for nogle, hvis altså 500 kr. overhovedet er nok til en ny smartphone. Derudover skal man også kunne magte at håndtere en smartphone.

Du antyder også via din golfreference, at pensionister er rige; ja, bevares, nogle er, men andre er bestemt ikke. De er bare ikke helt lige så synlige i din omgangskreds.

Alting handler ikke om, hvorvidt man vil. I virkeligheden handler det meste om, hvorvidt man faktisk kan.

Og med dette udelukker vi, bevares, nogle som ikke vil, men bestemt også mange, der ikke* kan*. Og det har dermed demokratisk og social slagside.

Så kan man argumentere for, at det var den bedste praktiske mulighed rent privatlivsmæssigt, og det kan jo bestemt være et fair argument, som jeg også tilslutter mig. Men man må samtidig erkende, at det på uheldig vis går ud over mange i risikogrupperne, som netop på grund af deres sygdomme og svækkelse også ofte kæmper økonomisk.

19. juni 2020 kl. 17:20
Apple, Google og Microsoft tiltales i sag om farligt børnearbejde i Congos kobolt-miner

Sådan et land burde jo spinde guld og komme ud af fattigdom.</p>
<p>Vi har alle et ansvar for, at de bliver udnyttet på den måde. Det er simpelthen for dårligt!

Problemet er netop kapitalismen, som helt grundlæggende og afgørende bygger på at udnytte andre. Vi er kun rige, fordi andre er fattige. Vi er kun rige, fordi nogle er så fattige, at de af nød vil gøre det arbejde, som vi ikke selv vil gøre. Vi er kun rige, fordi vi med vilje ikke hjælper de fattige, men holder vores rigdom for os selv.

Det er jo også derfor højreorienterede partier ønsker flere fattige i Danmark og at nedsætte ydelserne for de svageste: Så er der flere, der kan behandles som slaver for de rigeste. (Samtidig tales der dårligt om de svageste, så det glider nemmere ned hos vælgerne at de svage bliver behandlet så dårligt. Man lyver om deres karakter for at skjule virkeligheden, nemlig at hele meningen er at udnytte deres svaghed til fordel for de stærkeste.)

Hele kapitalismen og den vestlige levevis bygger netop på, at der er lande med elendige forhold som i Congo, og som der med vilje ikke bliver gjort noget ved. Hver gang et land selv forsøger at gøre noget alvorligt ved den slags forhold, vil USA og andre rige lande angribe landet militært (eller støtte andre, der vil gøre det) og sørge for at indsætte en leder, der gør forholdene elendige igen (men glimrende for de rige lande).

17. december 2019 kl. 15:30
Russisk cybertrussel sender ideen om elektroniske valg i graven

"70 procent af danskerne er trygge ved et digitalt valg, hvis det foregår via et NemID-login"

Hvis dette er sandt, fortæller det uhyggeligt meget om uddannelsesniveauet og den generelle evne til at tænke selvstændigt hos den brede befolkning. Virkelig skræmmende at de flestes viden om demokratiet er så lille, at de ikke engang forstår, hvorfor vi stemmer på papir og i afskærmede bokse, hvor kun én person er tilladt adgang under stemmeafgivningen.

Og som andre også har bemærket, er det også mærkeligt, at ministeren kun kan se udenlandske trusler og ikke de langt mere oplagte indenlandske. Med NemID ville både regeringen og de involverede firmaer få fuld adgang til en komplet manipulation med valgresultatet, helt uden nogen form for kontrol med valget fra befolkningens side. Og der ville være fri adgang til at sælge stemmer, overvåge stemmer i familien, gennemtvinge stemmer, osv. Allesammen problemer, som papirafstemningen på smuk og intelligent vis løser.

At der overhovedet er nogen lande, der benytter elektronisk stemmeafgivning viser udelukkende, på hvor lavt et niveau "demokratiet" er i disse lande. Det er jo en ren farce at kalde dét for demokrati.

Der er i den grad brug for at vi skruer op for uddannelsesniveauet her i Danmark, hvis vi fortsat ønsker et demokrati. Demokrati kræver høj uddannelse og stor viden i befolkningen. Noget der halter gevaldigt i dagens Danmark.

Men, for nu at slutte på en glad tone, så var det da godt, at ministeren i det mindste er blevet lidt klogere nu, selv om han tydeligvis slet ikke udviser den fulde forståelse af alle problemerne med elektroniske valg. Så længe han er imod elektroniske valg er det godt.

17. september 2018 kl. 17:07
Politiet: Predictive policing er interessant - men datagrundlaget er for småt

At Ole Andersen tilsyneladende slet ikke forstår, at problemet med feedback-løkken er et reelt problem, er stærkt problematisk. Han burde have lært om det allerede i sin uddannelse, og han bør forstå den slags som del af det at være i politiet. Hvis han betragter det som et "filosofisk" problem, så har han slet ingen overordnet forståelse af politiets rolle i retssamfundet.

For det er et alvorligt problem, hvis man overvåger bestemte personer mere, blot fordi de tidligere er blevet taget i kriminalitet. Det er jo selve feedback-problemet, og det eksisterer uanset om man har AI-systemer eller ej. Problemet er jo, at når man overvåger folk mere, så bliver de også fanget i flere overtrædelser. Men havde man i stedet overvåget andre, så ville det være de andre, der blev fanget i overtrædelser. Der er jo forskel på, hvad der faktisk bliver begået af kriminalitet, og så hvem politiet fanger i det. De klogeste og mest effektive lovovertrædere bliver jo fx næppe fanget, og så vil dette system sørge for at de også bliver overvåget mindre, ud fra den fejlagtige antagelse, at de så må være lovlydige og ikke behøver overvåges.

Ideelt burde vi alle i et retssamfund blive overvåget nøjagtig lige meget, hvis der overhovedet skal overvåges, uanset hvor mange lovovertrædelser vi tidligere er blevet fanget i. Så snart man overvåger nogle mere end andre, det være sig bygget på fordomme, såsom racisme, eller et system som dette, så har man skævvridningen og et alvorligt problem for retssikkerheden.

Men det er jo allerede beskrevet i artiklen. Det er virkelig skræmmende, at vicepolitimesteren i Rigspolitiet ikke tager det alvorligt.

29. august 2018 kl. 00:53
Rusland truer Apple: Fjern Telegram eller det får konsekvenser

Det med terroristerne er et skalkeskjul - som det i øvrigt altid er, når politikere taler om "terrorister".

Det andet er i givet fald en honningkrukke, ment til at lokke deres politiske modstandere til netop at benytte Telegram.

31. maj 2018 kl. 13:55
Standardorganisation afviser NSA-kryptering til Internet of Things

... gælder det om at løbe skrigende væk med det samme (eller sige pænt nej tak hvis man har en mere afdæmpet personlighed). De har jo mistet al troværdighed for de næste 100-200 år med det de har gjort.

Selvfølgelig anbefaler de kun noget, de ved de med lethed kan bryde.

Jeg er stærkt overrasket over at nogen overhovedet har set nærmere på det, de anbefaler, bare i få minutter. En anbefaling fra dem burde være en klokkeklar indikation på, at den pågældende teknik er korrupt og skal smides direkte i skraldespanden.

7. maj 2018 kl. 13:02
USA: Politi forsøgte at åbne død mands telefon med hans finger

Det her handler jo ikke kun om respekt for hans krop, men også for de personer, han har haft kontakt med, som stadig lever. Han kan jo have skriftlige samtaler på sin telefon, som vedrører andre mennesker og deres dybt private forhold. Så dette handler om respekt for privatlivet for alle dem, han har haft kontakt med i levende live.

Og så handler det tilmed om en mand, som politiet selv har myrdet – i et fuldt overlagt mord. Så ikke nok med at de bevidst og overlagt har myrdet ham, nu vil de også rode i hans privatliv. Politiet fratog ham livet og dermed magten til at passe på andres privatliv, og derefter prøver de gudhjælpemig at tvinge sig til en adgang til hans telefon, noget han givetvis aldrig selv ville have gået med til.

Det er virkelig, virkelig langt ude. Magtmisbrug af værste skuffe.

30. april 2018 kl. 16:23
Margrethe Vestager: Prøv noget andet end Google

hvem kan lide et monopol (andet end gammel kommunisterne i Rusland, som ønsker Sovjetunionen tilbage) ?

Øh, det er nu snarere kapitalister, der er ellevilde med monopoler, hvis du tænker dig lidt om. De fleste store virksomheder prøver at overtage markedet og fortrænge konkurrenter, altså skabe monopoler. Nogle udtager endda patenter, hvilket er statsgaranterede, tidsbegrænsede monopoler på ideer. Disse firmaer siger alle, at konkurrence er åh så godt og fint og helt afgørende for markedet og folkets lykke, men absolut ingen af dem mener det. Alle store virksomheder (måske lige bortset fra Elon Musks) drømmer om at få monopol og sidde på markedet. Microsoft er et godt eksempel; de kæmpede bevidst for at skabe monopol med Windows, og det lykkedes.

Men du mener måske, at Bill Gates var gammelkommunist, da han ledede Microsoft? At han ønskede Sovjetunionen tilbage? Og at Microsoft er et gammelkommunistisk foretagende? Og at alle kapitalister generelt er gammelkommunister?

Til en vis grad kan jeg i givet fald godt følge dig, for kapitalisme og gammelkommunisme (jeg antager du her mener diktatur) er faktisk på mange måder det samme – et ønske om magtmonopol. Så jo, kapitalister opfører sig i bund og grund som gammelkommunister og drømmer på en måde om "at få Sovjetunionen tilbage", nemlig at deres virksomhed får monopol.

23. marts 2018 kl. 23:34
Personfølsom fuldmagt blev tilgængelig for 1.400 personer på sundhed.dk

… men tager man sit arbejde som it-udvikler alvorligt, så sker den slags altså ikke. Dette stinker langt væk af amatørarbejde og folk der ikke aner, hvad de har med at gøre. Det kan godt være de synes it-udvikling er "ekstremt svært", men så skal de måske finde sig et andet arbejde – de skal i hvert fald ikke arbejde med personfølsomme oplysninger.

13. februar 2018 kl. 20:24
Far truede mor med pistol: Google Home ringede til politiet

selv om det jo er fint at politiet kom så er der tale om en syg overvågning med 'intelligens' som ikke skal ind i mit hjem

Det er bare lidt sjovt at lige netop dette eksempel er et fremragende eksempel på hvornår teknologien faktisk er god. Og jeg ser ikke meget overvågning i traditionel forstand i disse apparater, for man vælger jo frit om man vil have en.

Det er først hvis den slags apparater bliver påkrævet (Big Brother), eller hvis de af nogle i familien bliver misbrugt til at overvåge andre i familien, eller hvis firmaet bag er korrupt og misbruger deres enorme magt, at det bliver forkasteligt. Men i lige netop dette tilfælde ser jeg intet galt sket.

Jeg vil heller ikke have sådan et apparat, fordi de jo efter al sandsynlighed nemt kan hackes. Men når folk selv vælger om de vil udsættes for den risiko, så ser jeg ikke det store problem eller nogen reel "overvågning" i traditionel forstand. Jeg vil nok bare venligt henstille til at få den slags slukket hvis jeg besøger nogen, der har en. Jeg vil helst kunne føre private samtaler under fire ører.

Og ja, jeg finder det mere sandsynligt at sådan en dims hackes eller misbruges end at det samme sker med en mobiltelefon eller laptop. Blandt andet fordi det er sværere for forbrugeren at opdage det, da der så vidt jeg ved kun er lydgrænsefladen til den.

27. december 2017 kl. 11:48
Vagtcentral: Nye iOS- og Android-versioner lammer hurtig indsats mod hjertestop

Hvis nu man havde nøjes med at app'en fortalte hvor de frivillige befandt sig sådan at systemet kunne se hvem der var tættest på og så derefter sende denne person(er) en sms i stedet for?

Sådan en app ville jeg ikke have på min telefon. Det ville jo kunne bruges til total overvågning af min færden fra myndighedernes side. Nej, appen skal nødvendigvis kun få signal om, at der er brug for hjælp på en given adresse, og så skal appen lokalt afgøre, om man er i nærheden. En app må aldrig uden brugerens udtrykkelige tilladelse fortælle serveren, hvor brugeren befinder sig – medmindre det er en feature i appen netop at gøre dét, og brugeren er helt bevidst om det. Og her taler vi ikke om at det står i nogle alenlange betingelser. Nej, det skal smækkes helt op i hovedet på dem.

En anden sag er så, at man desværre ikke kan forhindre en app, som har tilgang til GPS og internet, i at sende koordinaterne tilbage til serveren. Men hvis det blev afsløret, at en officiel app som denne gjorde det, ville det blive en skandale. Medmindre brugerne ekstremt eksplicit var advaret på forhånd om, at appen til enhver tid kan sende ens koordinater til myndighederne – hvilke nok ville få de fleste til ikke at ville have den.

3. oktober 2017 kl. 12:37
BlueBorne hacker telefoner og computere på 10 sekunder via bluetooth

Android er en platform som har rigtigt mange gamle releases i drift

Åh, hvorfor er det nu lige at man ikke kan designe Android efter opdaterbarhed, så nye versioner altid vil kunne pushes til selv gamle telefoner? Der må jo være tale om bare at sætte sig ned og gøre det, hvis man virkelig ønsker det. Man kan jo have både pladsen og ydelsen i gamle enheder med i tankerne.

Kunne man ikke fra Googles side forbyde modifikationer i styresystemet fra producenternes side? Eller forlange at modifikationer altid laves som udvidelser, som bygger oven på Android-systemet, så selve Android-systemet altid kan opdateres uafhængigt af producentens tilføjelser?

3. oktober 2017 kl. 11:54
Vagtcentral: Nye iOS- og Android-versioner lammer hurtig indsats mod hjertestop

Det er nok købt som en engangs ydelse

Det ville være noget af en brøler at købe sådan en app som engangsydelse. Software skal jo altid vedligeholdes, netop fordi de omgivelser, softwaren lever i, løbende ændrer sig. Software er en løbende udgift og skal betragtes som sådan.

3. oktober 2017 kl. 11:43
CBS's Showtime minede kryptovaluta, mens brugere så serier

Der var nok nogle, som ikke fangede den sarkastiske tone

Eller måske nogle, som ganske vel fangede sarkasmen, men bare ikke brød sig om den. Jeg kan selv udmærket forstå sarkasme, men jeg kan generelt ikke lide den, blandt andet fordi den bider og forsøger at latterliggøre, hvilket jeg betragter som en form for psykisk vold. Sarkasmen fordrer heller ikke en reel diskussion.

Jeg kan lidt bedre lide ironi, da den ikke bider.

Men det klart bedste er efter min mening at sige tingene direkte og uden omsvøb. Og det gjorde Christian.

27. september 2017 kl. 00:52
It-ekspert: Offentlig software er ikke skrevet for medarbejdernes skyld

Beklager, men det er hovedrystende idioti.

Enig. Og problemet ligger selvfølgelig i at befolkningen gang på gang vælger idioter til at sidde i regeringen. Hvilket jo også er tilfældet for tiden, og har været tilfældet i årtier. Idioter som kun har fokus på at de rigeste skal blive rigere, på bekostning af det gode samfund. Det gode samfund koster ressourcer, men befolkningen er desværre stærkt forkælede og fatter ikke at vi må betale for at vi kan have det gode og velfungerende samfund. Og den betaling skal komme via skatter og afgifter, især fra dem der tjener mest og dermed allerede har mere end rigeligt.

Det kan sagtens lade sig gøre. Vi mangler ikke penge eller ressourcer i Danmark. Vi mangler blot at fordele dem bedre og bruge dem til noget fornuftigt, nemlig det gode og velfungerende samfund, frem for swimmingpools, store villaer og dyre ferier til de rigeste. Der er brug for højere skatter og nogle mere fornuftige og intelligente politikere til at fordele brugen af dem.

31. juli 2017 kl. 13:40