Mikkel Krøigård

Hvem var Apples Eve ?

Hvis vi er villige til at tro, at dette er hemmelige agenters værk, så tror jeg, der findes mange produktive agenter derude.

Det siger jeg efter mange timers (dages, måneders) rendyrket fornøjelse med verdens forskellige glimrende og yderst brugervenlige krypto-APIer.

24. februar 2014 kl. 23:11
Apple's SSL-brøler

Vi kan sagtens starte en lille religiøs krig om curly brackets og gotos, men ærligt talt tror jeg mere, der er tale om hastværk og manglende kodereview. Det er faktisk en ganske iøjnefaldende fejl.

24. februar 2014 kl. 16:33
Level up! World of Warcrafts oldefar fylder 40 år

Jeg er meget enig i, at det er en god øvelse at prøve at designe regler til et spil selv. Måske endda bare som en lille mental øvelse til nogen, der kan lide spil.

Da jeg spillede rollespil, prøvede vi at designe et sæt regler selv med det mål at gøre det "mere realistisk". Vi endte med noget langt mere mere indviklet, hvor man var nødt til at sidde og kigge på tabeller hele tiden. Det er sværere, end man skulle tro, at designe et sæt regler, der er sjove, nemme at lære og giver nogenlunde mening. Computere kan heldigvis ret let håndtere det med tabellerne, men min erfaring er stadig, at det giver det bedste resultat, hvis spilleren nogenlunde kan forstå, hvad der foregår.

Tag jer i agt, uglebjørnene lurer derude i nattens mørke.

PS: Jeg ved ikke, om jeg tør mere MUD. Sidste gang blev en karakter slået ihjel af et egern og den næste indespærret for at hedde noget med Lord (nej, jeg havde ikke læst reglerne).

26. januar 2014 kl. 01:19
Netflix truer telesektoren med ballade fra 44 millioner kunder

Nu er det nævnt, så nu vil jeg brokke mig. Min forbindelsesmulighed lige nu er Yousee. Jeg har nu ikke noget problem med Yousee som internetudbyder. Problemet er, at for at få internetadgang, skal jeg betale for kabel-TV. Jeg ser ikke TV. TV-pakker er desværre ret dyre, og det bliver ikke bedre af, at vi her i bygningen ikke er medlemmer af en antenneforening. Jeg har tændt for noget TV et par gange for nylig for at forsøge at få lidt ud af mine penge, men jeg bliver godt nok fælt skuffet hver gang.

Med alt det, jeg betaler ekstra per måned for ingenting, så har jeg vist allerede finansieret ekstra data (som jeg heller ikke bruger så meget af - i hvert fald er jeg ikke overhovedet i nærheden af fair use-grænsen) de næste 100 år.

For at vende helt tilbage til emnet, så er jeg flittig bruger af Netflix, og jeg ville da om overhovedet muligt slet ikke tøve med at skifte udbyder for at slippe for særregler, hvis de skulle blive indført.

23. januar 2014 kl. 22:17
Lektor: It-studerende lærer ikke nok om debugging

Det er vel et spørgsmål om at bruge de redskaber, der er til rådighed. Jeg har ikke noget imod, hvad I netop har beskrevet (lyder som trace logging), men samtidig er det lige voldsomt nok at skrive al tilstand ud hele tiden. Min erfaring er, at man kan få meget ud af debugging, og derfor har jeg svært ved at acceptere, at det skulle være spild af tid. Det betyder ikke, at jeg hader trace logging. Hvis man er god til debugging, er man vel netop i stand til at vælge den bedste metode i en given situation uden at skulle afvise noget af religiøse årsager.

14. oktober 2013 kl. 18:35
Lektor: It-studerende lærer ikke nok om debugging

Jeg synes det virker lidt tænkt med de historier om folk, der bruger timevis på møjsommeligt at placere de rigtige breakpoints. Hvis man har lært at debugge og har sat sit projekt rigtigt op, så man kan komme hurtigt igang med at debugge, kan man ofte løse nogle trælse problemer på få minutter. Jeg har masser af succeshistorier med debuggere, hvor jeg har netop har fundet og rettet en fejl på 5-10 minutter. Ja, det er sværere med flertrådede programmer, men det er bestemt ikke umuligt.

Jeg har det også lidt svært med med påstanden om, at visuelle debuggere skulle opfordre til at gøre det forkert, mens man kan løse tingene hurtigt med printf. Jeg har erfaret netop det modsatte.

12. oktober 2013 kl. 22:02
Trist og tavs om sokkegate

Der er en væsentlig forskel på at gå til angreb på artiklen og på personen. Jeg synes, det er helt på sin plads, at der er kommet en kraftig reaktion på fordommene, men ligesom Therese har jeg haft det lidt svært med nogle af reaktionerne som de personlige angreb og den ide, at man bør gå ned på samme niveau (eller derunder).

Det er nok næppe en enestående begivenhed, at nogle mennesker ikke helt kan styre sig, når blodet koger, men den undskyldning holder ikke i retten, og det gør den heller ikke her.

6. august 2013 kl. 00:41
Den introverte nørd

Men det holder jo ikke :o).</p>
<p>Jeg har jo netop ikke sagt, at "fordi mange oursourcer, så er det pr. definition en god idé". Jeg har sagt, at specifikt fordi Christian Schmidts kolleger bruger outsourcing (og bliver ved med det), så må det jo betyde, at det for dem giver finansiel mening.

Lad os da kigge nærmere på det :)

Jo, men husk også på, at siden i bliver ved med at bruge udlandet, så må det jo på en eller anden måde give finansiel mening for jer - om ikke andet som investering i fremtiden med forventet overskud indenfor måske 5 år.

Argumentet er, at "siden i bliver ved med at bruge udlandet", så "må det jo på en eller anden måde give finansiel mening for jer". Fordi de gør det, må det være det rigtige for dem at gøre.

Jeg udelukker ikke, at det er det rigtige for dem at gøre. Men det følger ikke af, at de gør det.

Baywatch-argumentet er ikke præcis det samme, men det ligner en del, fordi det som præmis har, at det at gøre noget (eller at mange gør det) giver handlingen en værdi i sig selv, eller at en person eller gruppe ikke gør noget, som ikke er i deres egen interesse.

4. august 2013 kl. 23:39
Den introverte nørd

Fair nok. Jeg vil gerne erkende, at jeg fik sat det lidt på spidsen, og at det dermed blev en stråmand. Jeg står dog ved mit Baywatch-argument :)

Jeg håber ikke, at for meget af det rent tekniske arbejde forsvinder til udlandet.

Vi kan dog blive uendeligt enige om, at det er vigtigt ikke at sidde foran skærmen med armene over kors og nægte at interagere med omverdenen. Det ville heller ikke undre mig, hvis den slags udvikler er en døende race.

4. august 2013 kl. 22:59
Opråb til it-nørderne: Smid tennissokkerne - og tal, så vi kan forstå det!

Man kan godt forholde sig kritisk til en andens ytringer uden at ty til personangreb. Der er i hvert fald et par bemærkninger herinde, der er over stregen.

4. august 2013 kl. 19:27
USA skyldig i globalt tillidsbrud

Jeg er glad for, at du skriver det. Det er et godt argument, og jeg ved ærligt talt ikke, hvilken grad af overvågning, jeg kan acceptere. Jeg har simpelthen ikke regnet den ud endnu. Problemet er, at vi ikke helt ved, hvad vi udsættes for, og i hvilken grad, det bliver misbrugt. Vi ved heller ikke noget som helst om, hvor meget det faktisk hjælper med at fange terrorister. "Bare stol på os, ellers vinder terroristerne". Er det mon ikke lidt naivt?

Som du helt korrekt påpeger, er det ikke nødvendigvis det faktum, at der er overvågning, der er sværest for mig at acceptere. Det er mere USAs holdning om, at vi behandler egne borgere efter nogle bestemte regler, men i andre lande aflytter vi som gale, gør som det passer os og snigmyrder folk med droner. Jeg er ikke fan af terrorister, men jeg synes bare, det er en smule problematisk, at vi er så rede til at tilgive visse lande alt uden videre.

Som jeg lige så en reference til et andet sted herpå, har Morten Messerschmidt endda kaldt USA en "lysende fakkel på himlen over retssamfund". For nu at sige det på amerikansk: Come on! Er vi så forblændede af Hollywood?

Men for os som IT-folk er der en helt anden vinkel på det, som har været mig på sinde længe. Hvor meget kan vi stole på de services, der stilles til rådighed, specielt i andre lande som for eksempel (men ikke udelukkende) USA? Hvis man bruger cloud computing, hvordan kan man så være sikker på, at firmaets hemmeligheder ikke bliver lækket til uvedkommende?

Jeg har ikke de helt store personlige hemmeligheder, så jeg beskytter mig ikke særligt godt. Men hvis jeg selv ejede en virksomhed, ville jeg godt nok beskytte mig ret hidsigt.

4. august 2013 kl. 13:06
USA skyldig i globalt tillidsbrud

Nogle af os er nok ikke helt overraskede over, at der foregår omfattende aflytning, men jeg kan ikke helt forstå, at det ikke har forårsaget et større ramaskrig. Det virker på mig, som om mange egentlig er ligeglade.

Jeg har endda tøvet lidt med at skrive, fordi jeg for nylig hørte fra nogen, at nu var de "trætte af at høre om Snowden".

4. august 2013 kl. 02:00
Pc-raseri: Hver tredje skælder ud på eller tæver deres pc

Det sker altså meget sjældent, at jeg har problemer med Windows, men Linux-fanatikere kan godt lide at overdrive. Eller også var deres sidste version Windows 95. Men bare rolig, jeg kan også lide pingviner :)

Det OS-relaterede, der nok kan gøre mig mest vred for tiden, er Finder. Jeg føler mig langt mere hjemme i terminalen.

3. august 2013 kl. 12:24
Den introverte nørd

Jeg er nu overhovedet ikke overbevist om, at der ikke er en fremtid i at have tekniske kompetencer herhjemme. Det ville da også være lidt sørgeligt, hvis vi ikke kunne andet end at kommunikere.

Jo, men husk også på, at siden i bliver ved med at bruge udlandet, så må det jo på en eller anden måde give finansiel mening for jer - om ikke andet som investering i fremtiden med forventet overskud indenfor måske 5 år.

Det argument holder altså ikke. Det minder mig om en TV-reklame for Baywatch, som gjorde seeren opmærksom på, at når så mange mennesker havde set Baywatch, så måtte det være en god serie.

3. august 2013 kl. 12:06
Den introverte nørd

Der er ikke nogen, der sparker til nogen her.

Jeg fik sat det lidt på spidsen. Jeg er fuldt ud enig i, at gode kommunikationsevner er noget af vigtigste, men der ligger samtidig i dit indlæg en noget negativ holdning til den "introverte nørd", som du beskriver som siddende klistret til skærmen uden kommunation med omverdenen.

Den slags mennesker kender jeg faktisk ingen af, selvom jeg vil betegne mange af mine bekendtskaber som værende introverte og flere af dem også nørder. Mange introverte kan sagtens kommunikere klart. De er bare ikke så meget ude for at markere sig som andre, når det ikke er nødvendigt, og derfor kan de være lettere at overse.

2. august 2013 kl. 23:14
Pc-raseri: Hver tredje skælder ud på eller tæver deres pc

De skal bare have et par på kabinettet, så opfører de sig bedre.

Jeg har også kastet en controller eller to.

Men helt seriøst så gjorde det faktisk en forskel med "gode" gamle VHS. Nogle gange så det lidt pænere ud, hvis man lige bankede på maskinen.

2. august 2013 kl. 19:28
Den introverte nørd

Selvfølgelig skal man da kunne kommunikere. Det kan selv langt de fleste introverte nørder, der vover at sidde foran skærmen og kunne noget.

Skal vi virkelig sparke til de inadvendte endnu engang, selvom de sagtens kan udføre et godt stykke arbejde og kommunikere det til andre?

2. august 2013 kl. 19:16
Computerspil og selvmord

Computerspil er god underholdning og også en god flugt fra virkeligheden. Det foregår som mange andre hobbyer i isolation (bortset fra kontakt over internettet i hvert fald). Jeg elsker computerspil, men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg har håndteret for mange problemet ved at sætte mig ved computeren. Det har klart i mit tilfælde øget følelsen af isolation.

Jeg mener bare ikke nødvendigvis, det er computerspillenes skyld. Det er bare et medie eller en interesse som så meget andet, man kunne have fordybe sig i. Det er blot en af de mest udbredte interesser. Jeg kunne også have sat mig til at bygge modelskibe i stedet. Måske er der en forskel, men jeg kan ikke lige få øje på den.

Vi har meget travlt med at give spillene skylden for mange ting, som jeg i stedet opfatter som et produkt af et moderne, konkurrencepræget samfund, hvor vi ikke umiddelbart ser, at vi har brug for andre end os selv. Vi er hurtige til at stemple folk som tabere eller utilpassede og så lade dem synke dybere ned i det. Når tragedien så rammer, bruger vi al vores tid på at finde en syndebuk, så vi ikke behøver at indrømme, at man faktisk har et ansvar for andre mennesker omkring en, og at mobning, afvisning, udstødelse og en mangel på indgriben faktisk ligger til grund for tragedien i mange tilfælde.

Det er kort sagt lettere at give spillene skylden. Det er i hvert fald ikke VORES skyld, så meget er helt sikkert.

2. august 2013 kl. 18:58
Opråb til it-nørderne: Smid tennissokkerne - og tal, så vi kan forstå det!

Bortset fra de hvide tennissokker (mine er sorte) rammer beskrivelsen helt plet her. Det er jeg ikke bange for at indrømme. Synspunktet er jeg selvfølgelig ikke så glad for.

Hun skriver to gange, at hun ikke dømmer folk på deres udseende, men det er tydeligvis netop det, der ligger til grund for hele smøren.

Jeg forstår heller ikke, at folk herinde er så hurtige til at komme ud og sige, at sådan ser nørder slet ikke ud. Ikke fordi de ikke har ret (det meste af tiden), men fordi der antydes i hele denne diskussion, at man ikke kan tillade sig at se sådan ud. Det er der godt nok ikke nogen, der skal bestemme!

Det er ikke mit ansvar at skulle imponere overfladiske mennesker (der er godt nok desværre mange af dem). Hvis du er skuffet over, at min T-shirt er mere end en måned gammel, så er jeg ikke interesseret i dig alligevel.

Jeg ejer da pænere tøj, som bliver støvet af ved lejlighed. Jeg kan godt se, at nogle gange passer det sikkert at have ekstra pænt tøj på. Men til daglig synes jeg altså bare ikke, man behøver komme i nyt smart tøj hele tiden. Det spiller heller ikke nogen rolle for mig, om andre kommer i smart tøj.

Nu kommer vi så til anden del: "tal, så vi kan forstå det". Det må godt nok være ubehageligt at komme til at blive placeret ved siden af en nørd til familiefesten. Mon ikke det mere handler om en indgroet modvilje mod nørder end om at kunne snakke med folk? Jeg har aldrig siddet til an familiefest og kastet med forkortelser eller kedet folk med lange tekniske forklaringer. Jeg kender mange nørder, og jeg kender ikke til, at nogen af dem skulle have gjort det på noget tidspunkt.

Til gengæld kender jeg alt til, at folk skuer hunden på hårene.

Personligt ønsker jeg mig ikke nødvendigvis flere eller færre nørder med tennissokker og udvaskede T-shirts (OK, jeg kunne godt tænke mig lidt flere!). Jeg ville til gengæld ønske mig, at nogle af de mere overfladiske medlemmer af den menneskelige race ville indse, at der faktisk gemmer sig en unik person bag hver nørdede facade, som man kun ved dialog kan komme til at kende.

2. august 2013 kl. 18:45