Anders Lisdorf

Legacy licenser og monopolrytteri

det er desværre ikke muligt på grund af tavshedspligt. Alle konkrete eksempler vil også være omfattet af en kontrakt, som parterne normalt ikke vil være interesserede i at offentliggøre. Derfor desværre deisse lidt vage referencer. Men jeg tror at folk der har arbejdet med de nævnte: Oracle, IBM, Microsoft og Broadcom kan relatere sig til det. Andre er meget velkomne til at komme med konkrete eksempler, hvis de ikke er omfattet af kontraktlige bindinger.

14. juni kl. 20:17
Digital Markets Act - det seneste Pick your losers tiltag fra EU

Mange tak for gode input. Lad mig prøve at svare

Når du påpeger fraværet ad de multinationale firmaer på listen over GDPR straffede i Danmark, er det grænsende til vildledende

Det kan vel aldrig være vildledende at henvise til facts? Faktum er, at det kun er små organisationer, som har svært ved at forsvare sig, som er blevet ramt. De har ikke haft nogen speciel vinding ved at bryde GDPR. Når man læser dommene er det heller ikke primært fordi de har overleveret persondata til multinationale firmaer, de er blevet givet. Men jeg er enig i at det er godt at højne krav til beskyttelse af persondata. Derfor kunne man også vælge at håndhæve GDPR på en anden måde. Datatilsynet kunne vælge at lave påbud i højerere grad istedet for dumme bøder til de svageste, som ikke har penge til advokater og teknikere.

Hvis vi som samfund havde fattet, hvor skadeligt det er

Jeg kunne godt tænke mig at få specificeret denne skadelighed. Hvis du mener, at det er skadeligt, at man får reklamer som er relevante istedet for online casino reklamer ad nauseam, som man får på flow TV, så forholder jeg mig kritisk for dette postulat.

Hvordan vil du på forhånd regulere et nyt marked, som ikke har fundet sin endelige form endnu?

Jeg vil jo netop ikke regulere et nyt marked, men gøre det muligt at nye markeder kan opstå. Det er sådan man styrker innovation.

Hvorfor er det et problem med efterfølgende regulering, når vi opdager noget samfundsskadeligt

Det er bestemt ikke et problem og jeg er glad for den regulering vi har i Europa f.eks. på fødevareområdet. Jeg har boet i USA og kan med ro i sindet sige, at det gør en kæmpe forskel på alle områder, at man er villig til at regulere. Måske er det fordi Europa har hundredårige traditioner på fødevare og landbrugsområdet, at politikerne har bedre forstand på og succes med regulering her. På teknologisiden er de desværre blanke. Det jeg prøvede at få frem er først og fremmest at regulering ikke er en måde at styrke innovation på. Så EU skal lade være med at prøve at få det til at fremstå som noget det ikke er. Dernæst mener jeg at skadevirkeningen ved GDPR er større end det man søger at beskytte imod. GDPR er da godt for så vidt, at det har sat en refleksion igang i hele verden, men jeg synes det er uforsvarligt at frigive så vag lovigvning med så store konsekvenser. Jeg har som konsulent set hvordan GDPR spøgelset har haft en negativ indvirkning på alle organisationer fordi det er så vagt og uforståeligt, hvad præcist man skal gøre. Vi skal selvfølgelig regulere når vi opdager noget, det er slet ikke et problem og heller ikke at det er bagudrettet, men at præsentere det som noget, der er en fordel fremadrettet ie. for innovation synes jeg ikke er korrekt.

Hvorfor er det et problem at lave regulering, der specifikt går mod den konkurrence-forvridende og -begrænsende praksis, som de multinationale har?

Det er det samme som tariffer på specifikke varer. Det kan man sagtens gøre. Det er ikke særskilt et problem, men så lad os dog kalde en spade for en spade og lade være med at bilde nogen ind, at det styrker innovationen. Hvis bekymringen er, at det er monopoler, så findes der allerede masser af love mod det, som man kan bruge. Det er bestemt ikke noget nyt i forretningsverdenen.

23. april kl. 09:33
Vi har brug for flere kaos ingeniører

Mange tak for dette. Nu skriver du, at det er et citat, men jeg kan simpelthen ikke finde "citatet" i min tekst. Kan du udpege helet sætningen for mig så jeg kan få den rettet?

Jeg bruger ganske rigtigt bindestreg i sidste sætning, men her står der noget andet end det du citerer. Det var for at markere fokus på ordet kaos og introducere en taleinspireret pause imellem kaos og emfase på det efterfølgende ord, da jeg troede, at man ville nyde en vis ortografisk frihed her på version2.

Jeg er ked af, hvis jeg ikke får alle ord rigtigt, selvom jeg prøver hårdt. Jeg er ikke professionel journalist og får ikke penge for at skrive på Version2. Min motivation kommer ikke af at sidde med retskrivningsordbogen og sørge for at alt står i vinkel. Tidligere læste min far korrektur på alle mine artikler, men han er død for lidt mere end et år siden. Jeg kan bare godt lide at udtrykke mine ideer og få feedback på dem, og det er tit en meget stor gave, hvad der kommer i kommentarsporet her på Version 2, som er med til at bevæge mig og mine ideer. Du vil derfor nok også i fremtiden være i stand til at finde fejl i mine blog posts. (eller var det et ord?)

5. marts kl. 16:14
GDPR: EUs gave til big tech og et kvælertag på al europæisk innovation

Mogens, det er ikke helt rigtigt. GDPR er en forordning, hvilket betyder at den er over EU landenes lovgivning og derfor ikke først skal implementeres. Den gælder således med det samme over hele EU.

Jeg er i øvrigt meget interesseret i hvad det er du "synes" er usagligt i indlægget, så jeg kan rette op på det.

Jeg prøvede bare at beskrive virkeligheden som den ser ud udenfor de fine EU kontorer og pressemøder. Her er effekten bare den modsatte af det man ville opnå, som du også kan se på blandt andet Johnnys argumenter. Det synes jeg faktisk at offentligheden har krav på at vide.

Jeg synes ikke det hjælper at vi bilder os selv ind at det er super godt det vi gør selvom intentionen er helt rigtig, når det har den stik modsatte effekt.

21. august 2020 kl. 12:07
GDPR = COVID-19-hysteri i en tid med fare

Jeg er imponeret over antallet af GDPR fans på Version2. Nu var det på ingen måde min mening at sige noget negativt om GDPR. Sætningen som tilsyneladende er faldet folk for brystet var mere ment som en reflektion af "opfattelsen" af GDPR, som jeg har oplevet den. Personligt har jeg skam faktureret mange hundrede timer som kan tilskrives GDPR og andre regulative paradigmer, så jeg klager ikke.

Jeg vil derfor gerne igen pointere, at det mere handler om pereptionen af en fare end nogen som helst reel vurdering af GDPR.

8. juli 2020 kl. 20:15
GDPR = COVID-19-hysteri i en tid med fare

@Bjarke,

Siden du nu er af den holdning at folk gerne må sætte sig ind i tingene, inden de udtaler sig, er dette så en personlig eller sundhedsfaglig holdning?

som jeg skriver i artiklen: "Vi er på et tidspunkt, hvor myndighederne anbefaler 2 meters afstand, og at butikker højst kan have 15 gæster". Om myndighederne har brugt en sundhedsfaglig holdning til at komme til den konklusion kan jeg ikke stå inde for. Ligesom med GDPR kan jeg jo kun forholde mig til de retningslinier der gives officielt.

Jeg tror i øvrigt ikke jeg et eneste sted siger noget dårligt om GDPR? artiklen handler jo netop om at følge retningslinierne givet af myndighederne hverken mere eller mindre.

8. juli 2020 kl. 10:23
“Move Fast and Do No Harm”

Christian, tak for præciseringen. Jeg tror desværre også at forfatteren til "studiet" har misset denne detalje, for intet er nævnt om doseringer, men godt input!

23. juni 2020 kl. 15:42
En ny lokal token valuta til byer

nja, njoh, altså det samme kunne man jo sige om Bitcoin og Ether og alle andre kryptovalutaer som kan omsættes til alimindelig menneksevaluta. Tricket ved disse pirat valutaer ligger jo i detaljen: at der er nogen som kan udstede dem, undeom fiat valutaernes proprietære system, det vil sige essentielt printe penge. Kommunerne kan overhovedet ikke printe penge og hvis de skal betale for noget som helst skal det igennem en budget forhandling. Ved at lave en blød mellemvare hvor nogle få ydelser kan betales en token valuta og man kan give den for nogle andre ting, der aldrig ville kunne betales i virkeligheden, kan man lave et parallelt incitamentsystem.

22. januar 2020 kl. 23:35
Blockchain 2008-2019, RIP

@Kenneth Skovhede denne kommentar er præcis grunden til at jeg elsker at skrive for Version 2: man bliver jo klogere. Jeg kender naturligvis 50,1% angrebet, men havde ikke gennemskuet at det var så centralt i blockchain. Tak for præciseringen!

23. december 2019 kl. 14:14
Den første uge med AULA – what a case!

Det næste problem er så, at man har valgt en løsning, hvor data placeres i skyen

Jeg er ikke helt enig i den implicitte antagelse om at skyen er problematisk fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv fordi den ikke (længere) er rigtig. Jeg ville faktisk vende den om og sige, at, hvis du laver noget som helst, der er webbaseret og bygger det på noget andet end de store cloud leverandører, så er det et problem. Der er så mange automatiserede trusler derude, at det er vældig svært at følge med for sig selv. Her har Amazon en væsentlig højere sikkerhed end noget on-premise setup realistisk ville kunne diske op med.

Det er lidt af en floskel at skyen er usikker og vi skal nok prøve at vende os bort fra denne vanetænkning. Amazon, Azure og andre har det de kalder en shared responsibility model, som groft sagt går ud på, at de har ansvaret for det de styrer, og du har ansvaret for det, du styrer. Det lyder vel egentlig meget rimeligt. Hvis du vælger at ændre deres default SSH credentials til en maskine på internettet til admin/admin, så får du problemer i løbet af sådan cirka 5 minutter. Og det er ikke Amazons skyld. På samme måde med data i skyen: det er efterhånden krypteret per default, så selv Amazon ikke kan læse dit data.

så for at vende tilbage: hvad er problemet med at det placeres i skyen?

29. oktober 2019 kl. 20:39
Mainframen og elefanten i rummet

Hej Peter

Jeg har ikke lige det præcise tal, men det er flere hundrede programmer jeg har arbejdet med på Mainframen.

Hvis du havde læst min blog tidligere ville det nok være meget klart, at jeg ikke er programmør, men det er altid godt med nye læsere. Jeg har derfor selvsagt ikke udviklet programmer til hverken mainframe, Unix, Linux, Hadoop eller nogen som helst andre platforme. Jeg skrev mit sidste program i BASIC i midten af 80'erne og har rodet lidt med C og med Python, hvis det har din interesse.

Lad mig tilføje, at jeg heller aldrig har skrevet min egen compiler, opsat et netværk, kæmper med selv de simpleste web administrationsopgaver på mine egne sites og stadig ikke rigtigt har forstået, hvad de der forskellige sorting algoritmer gør.

Håber det opklarer din undren.

Venlig hilsen Anders

14. februar 2017 kl. 20:52
Gør Europa stort igen

Christian, tak for at du bringer noget data på banen. Du har ret. Min pointe var dog for hele Europa. Men her har du også ret: https://www.census.gov/foreign-trade/balance/c0003.html

Dog var min pointe isoleret til tech sektoren og altså ikke generelt til handelsbalancen på tværs af alle industrier. Det var meget kluntet formuleret, men det jeg mente var noget i stil med at indenfor tech området, som jo er det jeg blogger om, er handelsbalancen med USA negativ. Det vil sige, vi eksporterer mindre teknologi end vi importerer fra USA. Og når jeg siger teknologi, så er det computer teknologi. Det kunne være interessant at få gravet det tal frem.

30. januar 2017 kl. 22:51
Gør Europa stort igen

tak Kim for at du, som en af de få, har læst artiklen!

Debatten bekræfter desværre mit indtryk af at mange af Version 2s læsere kun læser overskriften. De ophidsede folk som truer med at forlade Version 2 og alskens bål og brand ville muligvis være mere venligt stemt, hvis de prøvede at læse længere end overskriften.

30. januar 2017 kl. 14:33
Falske og ægte guruer

"Det er kun i Hinduismen, at ordet guru har en religiøs og højtidelig betydning. Ordet betyder i sig selv 'lærer' eller 'mentor'."

Det er ikke helt korrekt. Begrebet Guru bruges i pan-indisk kultur, det vil sige også i jainismen, tantrismen, buddhismen og så videre. Der er ikke noget højtideligt i selv ordet, som dog ganske rigtigt betyder lærer. For eksempel er det citarspillende halvfjerdser ikon Ravi Shankar (som iøvrigt er far til Norah Jones) guru (blandt andet for the Beatles), hvilket blot betyder at han underviste sine studerende i citarspil og ragaer (altså klassiske indisk musik)

Tak for din præcision af bogens formål, som jeg synes er fair nok. Mit formål var dog ikke at give en fyldestgørende præsentation af bogen, men at meditere over bogens interessante karakter og gurubegrebet.

30. januar 2017 kl. 02:09
Skal internettet fortsat være en fristad?

men omvendt er der jo så heller ingen grund til at begrænse folks adgang til skydevåben, bomber, stoffer eller kræve, at de skal tage køre kort. Hvis det hele skal være frit, hvorfor så sætte grænser overhovedet? Vi skal vel heller ikke sætte os imellem for selvtægt i frihedens navn?

Jeg tror ikke jeg argumenterede for mere overvågning og heller ikke nødvendigvis at forbyde noget, men blot regulere lidt mere.

Jeg synes til gengæld, du glemmer at begrænsninger på frihed netop er forudsætning for frihed. Det er jo derfor vi har love. Den fri ejendomsret er jo netop en begrænsning på at andre kan tage besiddelse af dine ting. Alternativet er forskellige grader af anarki, hvor det udelukkende er den stærkes ret.

5. december 2016 kl. 20:16
Grafisk beskrivelse af holistisk it-sikkerhed

Jeg synes at artiklen peger på den helt rette vej. Vi bliver nød til at blive i stand til at kunne snakke fornuftigt om sikkerhed og det involverer desværre sådan nogle kedelige ting som sandsynligheder, men også reflektion over hvad det egentlig er man beskytter. For den anden side af historien er at firmaer har en tendens til at overbeskytte ting der har en meget lille værdi og meget lille sandsynlighed for angreb alene fordi de har stirret sig blinde på et eller andet tilfældigt, omvendt står der en ladeport gabende åben fordi de ikke synes det er så interessant. Den klassiske her er adgang til persondata som ofte har alle mulige former for adgangsbegrænsninger i operationelle systemer, men som er mere eller mindre totalt åben i et datawarehouse.

Det lyder som en meget spændende måde at tilgå sikkerhedsproblematikker på, som jeg håber du vil skrive mere om i flere detaljer eventuelt med eksempler.

14. november 2016 kl. 22:45
Lean Start Up og Lego på skoleskemaet!

artiklen handler ikke om valget i USA, så det vil jeg undgå at kommentere på.

Tillad mig at præcisere: Mine børn går ikke på eliteskole, men en offentlig skole, som følger undervisningen efter regler der gælder i hele landet. Det gjorde de også i Danmark. Det jeg refererer til er derfor ikke min egen skolegang men mine børns.

Jeg ved godt, at der har været reformer, som har ændret tingene meget. Der er bare brug for en mere.

24. oktober 2016 kl. 13:35
Agil udvikling - fra hitmaskiner til konceptalbums

Product Owner er selve problemet ikke løsningen på det. En product owner er fuldstændig ligeglad med alt andet end hans eget produkt (og skal være det), så hvis man skal lave noget som er lidt mere end en iPhone app, som kan styres 100% af en product owner uden integrationer.

Hvem har styr på integrationen og koordinationen mellem produkterne, roadmappet for produktlinien, udrulningen, support og arkitekturen? Det er i hvert fald ikke POen, for han skal bare levere et eller andet som kan bruges...

6. juni 2016 kl. 21:46
Agil udvikling - fra hitmaskiner til konceptalbums

hehe, helt klart: Jørn og jeg fik et tæt forhold, men det var først lidt senere, hvor jeg havde fået buskort ; )

Pointen er at det ikke ligger naturligt i agil tankegang, at der skal være en støre plan. Det er udelukkende fokuseret på værdi med det samme. Det i en sådan grad at man næsten får dårlig samvittighed over at lave en plan for bare det næste halve år: det stinker jo af vandfald og large batch.....

6. juni 2016 kl. 09:51
Disråpsjån - når fremskridtet slår bak

Ja, jeg er helt enig. Jeg læste også bogen, da den kom, da den forrige "Metaphors We Live By" havde været en åbenbaring for mig (den er i øvrigt i top 50 af mest citerede bøger indenfor samfundsvidenskaberne). De fysiske bøger på bogreolen peger på et andet perspektiv, ligesom den anden kommentar om digital ure ovenfor, nemlig den symbolske kapital. Her er det en bog som Bourdieus La Distinction som er relevant. Et Apple Watch, hvor cool og smart det end måtte være, er stadig blot at sammenligne med en nettopose ved siden af et Patek Phillippe ur. Det har intet at gøre med hvad det kan, men hvad det signalerer af status. Meget spændende perspektiv i påpeger.

20. maj 2016 kl. 19:11