Der skal nok være nogen, der kommer med vanvittige forslag til prismodeller, som kun kan realiseres ved en måler som løbende indsender data, men her bør vi stille krav om, at den slags vanvittige forslag afvises ved døren – så vi ikke ender med et nyt "rejsekort takstsystem". Selv politikerne er i disse år ved at få øjnene op for, at lovgivning skal være "digitaliseringsparat", hvilket jeg formoder skal fortolkes som "regler, der er lette at implementere i it-systemer" eller lignende. I dette tilfælde bør svaret være, at der defineres en "standard måler" i stil med det, jeg tidligere foreslog, og så skal alle prismodeller kunne realiseres på den. "N" må for min skyld godt være et forholdsvist stort tal, så længe at den er meget mindre end antallet af tidsenheder i måleperioden (et "skridt" i prismodellen kunne måske være 0.1 øre/kWh, og så har man et tælleværk pr. skridt).
Som sagt så er der også andre formål med at foretage nogle af de målinger man nu kan.
Klart. Men realtidsmålinger bør ikke komme fra de enkelte forbrugere. Her må det være tilstrækkeligt at sætte målere på de enkelte trafoer. Og ja, så er der lige den trafo ude ved Lars Tyndskids, hvor der kun er en enkelt forbruger koblet på, men i praksis hører det vel til undtagelserne.
Når vi skal til at betale den rigtige pris for varen i stedet for den hidtidige gennemsnitspris, skal vi have den smarte elmåler i stedet for den gamle løsning med årsafregning.
Ja, men det er stadig ikke noget argument for, at forbruget skal aflæses time for time og indsendes til forsyningsselskabet. Man kan sagtens aggregere data – det er det, man ville kalde "privacy by design" (jf GDPR).
Hvis der fx er defineret N forskellige priser, kan elmåleren have N tælleværker, og forsyningsselskabet kan broadcaste information til alle målere om, hvilke tælleværker, der skal bruges hvornår. Og så kan man ellers aflæse alle N tælleværker en gang om året som man "plejer" – eller kvartalsvis/månedsvis, hvis det passer bedre. Data om forbrug fra time til time kan man tilbyde forbrugeren som en ekstra-option, som man kan slå til, hvis man ønsker det. Jeg ville foretrække, at data i så fald kunne blive inden for husets 4 vægge (fx aflæst via WiFi eller Modbus), mens andre måske vil foretrække en cloudbaseret løsning.
Men man har formentlig måtte acceptereret nogle ret ensidige betingelser, ellers var der ingen leverance.
Hvilket jeg så netop tog konsekvensen af sidste år, da vi skulle bygge nyt og afmeldte fjernvarmen. Vi fik for et par år siden en af de nye målere, hvor fjernvarmeselskabet tilbyder den "service" at man kan følge sit forbrug time for time på deres webportal. De fattede overhovedet ikke, at vi ikke jublede over den fantastiske nye service, de kunne tilbyde.
Jeg havde egentlig aldrig haft andre varmekilder inde på lystavlen, men fordi jeg blev så træt af fjernvarmen, begyndte jeg i stedet at kigge på varmepumpe/el opvarmning, og regnede mig frem til at selv med årlig service og større anlægsudgifter (afskrevet over ca 15 år), ville varmepumpen blive billligere end fjernvarmen. Men hvis de ikke havde påtvunget mig denne måler, ville jeg aldrig have overvejet alternativer, så mange tak for det. I dag har vi luft-til-vand varmepumpe. :-)
Næste skridt bliver så elmåleren - her er planen at filtrere alle interessante data væk ved at sætte et solcelleanlæg og et hustandsbatteri ind i forsyningen, således at vi kun trækker netstrøm om natten, når batteriet skal lade og varmtvandsbeholderen varmes op. Så er det vist begrænset hvad man kan misbruge de data til...
Heldigvis har vi ikke fået en fjernaflæst vandmåler endnu, men når det kommer, må jeg jo i gang med et byggeprojekt, der "tilfældigvis" danner et faradaybur omkring vandmåleren.
Men som Anne-Marie er inde på tidligere, er dette jo kun en løsning for os, der er så "privilegerede" at bo i parcelhus (eller på landet). For de mange danskere, der bor i lejlighed, er der intet valg, og selv i mange parcelhuskvarterer, er der tvangstilslutning til fjernvarmen (det havde vi heldigvis ikke). Så det runger hult, når der tales om at vi som forbrugere skal "acceptere" betingelser for at kunne modtage el/vand/varme. Det eneste alternativ er jo ofte at flytte! Derfor mener jeg heller ikke at det kan sammenlignes med betingelser for brug af Facebook eller medlemskab i Matas – eller for den sags skyld indkøb i en butik. Her har man et reelt valg, og man kan vælge fra (selv Facebook!) uden større konsekvenser. Men hvis det eneste alternativ er at flytte, så er det ikke længere et reelt valg, man har! Derfor må der også stilles langt større krav til betingelserne, som et forsyningsselskab kan stille til deres kunder, end de krav, der stilles til betingelserne for medlemskab i Matas. Det sker tydeligvis ikke i dag :-/
Jeg er helt med på de negative ting i forhold til overvågning og det skal selvfølgelig umuliggøres ved lov.
Undskyld mig, men er du politiker eller jurist? Hvad er succesraten lige ved at "umuliggøre ved lov"? Jeg nævner i flæng vold, tyveri, overtrædelse af fartgrænser, sms under kørsel, ... [fortsæt selv listen ad libitum].
Nej, de negative ting skal ikke "umuliggøres ved lov", de skal "umuliggøres ved tekniske foranstaltninger". Det er det eneste, der har en chance for at have nogen effekt!
Nu har jeg repareret store mængder af fugtskadet elektronik i tidens løb, og jeg har stort set aldrig været udsat for, at det ikke kunne lade sig gøre at rense det op. Hvis man vil... Det værste tilfælde, jeg har set, var en vens MacBook Air, som var blevet skyllet igennem (!) af indholdet fra en væltet blomstervase. Alt var vådt, og hele området omkring strømforsyningen var korroderet til ukendelighed - batteriet var totalt afladt, og det havde trukket fine metaltråde på kryds og tværs. Det tog vel en times tid at rense maskinen op - og jeg gjorde det primært for at få den til at køre længe nok til at sikre en backup. Men det er nu snart 2 år siden, og den kører endnu...
Hvis det er legacy systemer, hvorfor er problemet så ikke dukket op de andre år?Mit bud vil være Legacy systemer.
Åh ja. Jeg har tidligere kodet en del i Contiki, hvor Protothreads (http://dunkels.com/adam/pt/index.html) benyttes til at håndtere "tråde". Dette er implementeret i C preprocessoren med makroer, der benytter noget, der minder om Duff's device til at implementere en form for cooperativ multithreading. Det har altid fascineret mig, at det var muligt at implementere et multithreading bibliotek alene i med CPP makroer. :-)
Som sædvanlig findes der en youtube kortfilm, som glimrende beskriver problemerne:
https://www.youtube.com/watch?v=7Pq-S557XQU
Det stærkeste argument i denne film er efter min mening det sidste (se de sidste ca 2 minutter). Dette argument udfordrer om noget din "sunde jyske skepsis" om at de gamle jobs vil blive erstattet af nye spændende jobs!
Hvis vi for et øjeblik antager, at dette stunt er udført fra et land, hvor ophavsret-lovgivningen måske er en anelse mere "afslappet" (jeg mener at det var fremme, at "gerningsmanden" ikke var dansk og at serveren heller ikke stod i DK, så det kunne være tilfældet). Ville der så overhovedet være en sag? For dansk lovgivning er vel kun overtrådt, hvis "forbrydelsen" er foretaget på dansk jord.
Jeg har ikke selv testet systemet, men baseret på de tidligere debatørers "anmeldelser" samt muligheden for at trække sin støtte tilbage, lades man vel blot tilbage med den grimme smag i munden, at det sikkert må være helt bevidst gjort for at skræmme så mange som muligt væk - og sikre, at resten ikke kan finde ud af at anvende systemet. Men hvad kan man forvente, når systemet er en trussel mod de siddende MF'ere, der blot frygter et nyt 1973...
Indført i 1995 af NSA...
Du mener vel "NSA-Agenturet"? ;-)
Glædelig bagjul
@Henrik: Jeg må desværre holde med Christian her. Blogindlægget starter med at sætte en scene, der involverer USB-Killer, BadUSB og det der er værre, så den fundamentale antagelse er, at man ikke kan stole på at udstyret opfører sig efter "specs'ene". Så hjælper det ikke med en ikke-løsning, der oversat lyder "du må stole på at udstyret opfører sig korrekt" (hvilket er antagelsen bag skrivebeskyttelses-switchen).
@Christian: Da jeg først læste indlægget tænkte jeg, at der da må findes nogle "udvidede" USB kondomer, der kan gøre det - noget med en embedded mikrocontroller med både USB host og device. Men din løsning er så enkel (omend fysisk kluntet), at jeg godt kunne finde på at bruge den. Jeg vil dog nok sætte Pi'en op med et minimalt Linux billede på et read-only filsystem, kun med en SSH server. Så kan man sætte den (muligvis) onde USB stick i Pi'en, og så mounte diskens indhold via netværk og sshfs på sin laptop.
Den lyser skam stadig! Webcam livefeed her: http://www.centennialbulb.org/photos.htm
Den har indtil videre lyst stort set uafbrudt i 114 år...
Der må da være nogen, som endnu ikke har optrådt uværdigt eller er uvederhæftige?
Der er pt. 8 partier i folketinget, men der er 10 partier opstillet. Hvis nu begge disse kom ind med min. 4 mandater ville det skubbe min. 8 af de "gamle" rotter ud. Det ville sikkert ikke være dem, vi helst ville af med, men det ville trods alt være et signal, der kunne bringe tankerne hos nogle tilbage til 1973. Og så ville 8 nye ansigter fra 2 nye partier forhåbentligt kunne bringe lidt kaos og medføre at ingen af de "gamle" blok-konstellationer vil kunne mønstre 90 mandater alene...
Det er ingen mirakelkur, men jeg tror den med mindre indsats kan give en større effekt end den tidligere foreslåede "vend stemmesedlen"-metode.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.
Eller mener du det? Jeg tvivler.
JA!! Det mener jeg i hvert fald! Jeg forventer, at staten respekterer min ret til privatliv, og jeg er "storsindet" nok til også at unde den ret til min værste fjende (og vil han dræbe mig, findes der nok andre - og billigere - metoder til at forhindre det).
Og i øvrigt er det noget sludder, at stille retten til privatlivets fred op mod ytringsfriheden i denne sag. Begge "rettigheder" er af forfatningsmæssig/kontraktlig art mellem mig som privatperson og staten (man kan så diskutere, hvor vidt vi overhovedet har disse rettigheder i DK med vores mangelfulde grundlov etc., men det er ikke min pointe her).
I de aktuelle sager, har staten på intet tidspunkt begrænset min ret til at ytre mig eller for den sags skyld mediernes trykkefrihed. Så at sige, at "ytringsfriheden er under pres" er simpelthen noget vrøvl! Ja, det er korrekt at NOGLE individer og NOGLE medier føler sig truet til at lade være med at udtrykke sin uforbeholdne mening. Men hvis jeg stod overfor tre truende HA'ere, ville jeg nok have det på samme måde, men jeg ville ikke efterfølgende påstå, at min "ytringsfrihed" var taget fra mig. Kun staten kan gøre dette ved lov, og det tror jeg ikke, de har tænkt sig.
Staten er derimod i gang med at tage min ret til privatliv fra mig. Og hvorfor?? Angiveligt for at få en infinitesimal bedre chance for at stoppe nogle hændelser, der er cirka lige så sandsynlige som at blive ramt af lynet.
Og i øvrigt kunne de skattekroner, staten har tænkt sig at bruge på denne infinitesimale forbedring være brugt på at redde/forbedre 100x så mange liv i andre sektorer af samfundet!
HVORFOR???
Overskriftens formulering kunne lede en til den tanke, at det ville være for dyrt at rette ind, og at de derfor planlægger efter at ansætte flere jurister og tage de retsager, der måtte komme (måske er de forventede bøder allerede ved at blive skrevet ind i de kommende års budgetter?)
Selvfølgelig bliver det dyrt.
(Spydigheder og ironi forekommer da slet ikke... )
Min kone fik nu også sådan et papirbrev om, at der er kommet digital post i sidste uge. Hun har ellers en kvittering fra borgerservice i Aarhus kommune dateret tilbage i juni på, at hun er fritaget for digital post... Der er absolut ikke helt styr på fritagelsesordningen, så der er bestemt grund til at holde et ekstra øje :-/
- Forrige side
- Nuværende side
- Side
- Side
- Næste side
Jacob Andersen