Jens Åge Holm

Datamuseum.dk: Alt skal væk

Landsbyskolen i den lille by jeg kommer fra blev lukket som så mange andre, og der blev lavet en friskole i stedet. Så vidt jeg kan gennemskue er de en selvejende institution, og så blev der oprettet en låneforening, der yder et fem-årigt rentefrit lån til dem. De ca. 200 husstande og tidligere bysbørn (inkl. undertegnede) stampede 550.000 DKK op af jorden, som nu er er lånt ud til friskolen. Det er selvfølgelig lignende dit Aps., men konstruktionen vil gøre datamuseum.dk til ejere af bygningen fra starten - dog med usikkerheden omkring, hvis lånet skal genfinansieres efter et antal år. Vedtægter og regnskab er ret simple - jeg fremsender gerne, hvis det har interesse.

Og så i den lidt mere useriøse ende: Der er næsten nogen, der skulle lave et af de der moderne dokumentar/reality shows ud af det. Der er en skarp deadline, uvurderlig kulturarv og ildsjæle. Det eneste der mangler er en skurk, og det skulle jo være Ballerup Kommune, men som du siger, er der absolut ikke noget at udsætte på dem.

1. oktober 2020 kl. 22:19
Lockdown i Valby: Version2 stresstester internettet

Både Google og Steam har sat begrænsninger på, hvor hurtigt man må downloade fra deres servere, og derfor kommer vi aldrig op på 100/20 Mbit/s.

< Jeg arbejder bed Telenor, men udtaler mig på egne vegne >

Er det noget i tror eller er det noget i ved? Jeg har hentet fra Steam med 600-700 Mbps, og jeg kan ikke se hvorfor de skulle begrænse andet end i evt. spidslastperioder - spildownload er ikke tidskritisk, men på den anden side skal dataene overføres (et halvt spil kan ikke bruges til noget), så de kan ligeså godt sende alt, hvad deres infrastruktur tillader.

Problemet i denne test er sikkert, at TCP på de mange trafikstrømme begynder at justere ned og op på hastigheden uafhængigt af hinanden, og det derfor ikke er muligt at ligge helt på de 100 Mbps. Hvis Steam download havde kørt alene, kunne de sikkert have ramt tættere på de 100.

31. maj 2020 kl. 15:15
Tæt på hver anden husstand betaler for overflødig net-hastighed

< Jeg arbejder ved Telenor, men udtaler mig på egne vegne >

Hastighed er som nævnt kun en parameter på en internetforbindelse, men den er til at forstå, og det kan markedsfolkene godt lide. Måske sammen med Wifi standarden i routeren er ca. så langt det er muligt at få info med i salgsmaterialet.

Der kunne også markedsføres på forsinkelse i nettet, svartider på DNS servere, hvor godt udbyderen er forbundet til resten af verden (peering/transit), afstand til services/CDN, energiforbrug i udbyderens udstyr, hvor hurtigt der svares på henvendelser og meget andet. Men det er svært kommunikere og/eller måle, og så hjælper det ikke i differentieringen med andre udbydere.

I praksis er hastighed på accessforbindelsen også kun en del af den samlede kost på det at levere en internetforbindelse. Kablet i jorden, porten i netværksudstyret, overvågning af nettet, routeren der sendes ud er alle elementer der koster det samme. Så det er begrænset hvor meget billigere det er at levere en lavere hastighed. Min påstand vil være, at hvis ikke forbrugerne frivilligt vælger de højere hastigheder, så stiger priserne på de billigste forbindelser.

Som ISP i Danmark uden egen infrastruktur er det svært at komme udenom at købe ydelser fra TDC NET. Da de er reguleret er de generelt ret transparente omkring deres prissætning, så den interesserede læser kan gå ind på https://wholesale.tdc.dk/ og se, hvad tingene koster hos dem. Bemærk at prislisten (ca. 2.500 linier) ikke er selvforklarende, og et produkt kan godt være bygget op af flere elementer - f.eks. betales en DSL forbindelse med et beløb for linien og så et beløb for hastigheden. Løbende kost er generelt kvartalspriser.

En interessant iagtagelse vil være at TDC NET nu opkræver det samme for en fiberforbindelse på 100 Mbps og opefter udenfor DONG område. Men dette beløb er så 225 DKK incl. moms pr. måned. Det er omkostningen før ISPen har ansat en eneste medarbejder, købt noget som helst netværksudstyr, betalt husleje etc. Så hvis denne forbindelse sælges til 299 DKK pr. måned, så er der altså 74 DKK (60 DKK excl. moms) til alt resten. Hvis ovenstående er det eneste en ISP sælger, så håber jeg de fleste kan se, at det er begrænset hvor meget rabat, der kan gives.

30. maj 2020 kl. 12:12
Flaskehalse presser internettet

Det lyder smart, og det er det måske også - men det er så absolut ikke noget der er nemt at få til at virke - og slet ikke hvis det skal virke på en fair måde og i hele nettet. Blandt udfordringerne er:

< Jeg arbejder ved Telenor, men udtaler mig på egne vegne >

Torben: Tak for at få listet udfordringer. Jeg synes dine indlæg i denne omgang har haft karakter af "nuværende systemer har mange udfordringer, vi har mange gode ideer, alting bliver bedre når vi får det implementeret". Det er helt fint at tænke i at gøre tingene bedre, men listen af udfordringer er væsentlig.

Jeg stor fan af at holde det så simpelt som muligt og vil mene at det også i stor udstrækning er sådan internettet virker i dag. At lægge en masse ekstra administration og regler ovenpå internettet tvivler jeg på gavner forbrugerne - det vil give bedre mulighed for kontrol og overvågning hvilket er i nogle aktørers interesse.

Som Baldur skriver, har vi allerede en løsning på rigtigt mange af udfordringerne: Sørg for en fornuftig kapacitetsplanlægning og udvid når det er nødvendigt. Netværkskapacitet kan generelt udvides indenfor rimelige økonomiske rammer, og for det meste er der ikke direkte fysiske forhindringer, som der f.eks. opleves i radionetværket, hvor spektrum sætter en hård begrænsning. Ved at udvide kapaciteten får alle flyttet deres trafik i stedet for at vi diskuterer, hvilken trafik vi skal smide væk.

Jeg vil også gerne hypotetisk spørge hvor meget kriseinformation, der ikke er nået frem, fordi der blev kigget for mange kattevideoer? Min påstand vil være at det meste krisekommunikation kan udformes så det ikke kræver så meget båndbredde, og evt. laves så det kan håndtere et stort pakketab. Det er mere kosteffektivt end at indrette hele infrastrukturen efter nogle meget sjældent opståede situationer - og måske endda gøre det generelt mere skrøbeligt i processen.

30. maj 2020 kl. 11:34
Internet som kritisk infrastruktur

Apropos: Større strømafbrydelser ser ud til primært at være et københavnerfænomen. Vores kunder er spredt ud over hele landet - men når vi registrerer driftsforstyrrelser pga. strømafbrydelser, er det oftest i Storkøbenhavn. Hvad mon det skyldes?

< Jeg arbejder ved Telenor, men udtaler mig på egne vegne >

Fordi elnettet i Storkøbenhavn ikke er blevet tilstrækkeligt vedligeholdt / moderniseret / udvidet. Mit barndomshjem var i SAEFs forsyningsområde (Sydvestjyllands Andels El-Forsyning, idag del af SE) - her gravede de luftledningerne ned midt i halvfemserne, og jeg mener vi havde strøm under hele stormen i 1997. En forening af vestjyske bønder, der sikkert synes det var mere træls ikke at have strøm til malkemaskinen end at der kun var en kop kaffe og en ostemad til repræsentantskabsmøderne (i øvrigt i det beskedne domicil i byen Sig nordøst for Varde) . Er de blevet færdige med at grave luftledningerne ned i DONGs område?

En anekdote er at Globalconnect for en del år siden efter sigende havde 18 uplanlagte generatorstarter på et år ved deres datacenter i Tåstrup inden DONG indrømmede at det nok var tid til at udvide kapaciteten. På Telenors adresse i Aalborg er jeg ikke bekendt med at generatorerne har været startet for andet end test og vedligehold de sidste mange år.

Hvilket kan lede over til at internetudbyderne i DK i det store hele har holdt tingene kørende tilfredsstillende selvom efterspørgslen steg kraftigt "over natten". Det må jo tyde på en grad af robusthed i nettene trods en stram konkurrencetilstand. Jeg er sikker på at alle internetudbydere i DK har overvåget situationen nøje og gjort hvad der var muligt for at mitigere de problemer, der opstod i den situation. For Telenors vedkommende var et øget pres på mødetelefonen et af de steder, der måtte gøres noget i en fart - den service levede ellers et ret stille liv op til at der blev lukket.

Angående om telebranchen har forstået at den er kritisk infrastruktur, så har ihvertfald de større selskaber i branchen været i løbende dialog med myndighederne omkring Covid19 situationen. Og jeg er sikker på at de godt kendte hinanden i forvejen.

12. maj 2020 kl. 20:47
Er 1 Gbps nok?

Som sagt tester jeg på udstyr der kan levere 1 Gbit/s pr. kunde. Udstyr som vi forventer at koble de første kunder på i 2018. Det kører sådan set fornuftigt den dag i dag. Softwaren er ikke helt stabil og jeg tror at de skal have en lidt større processor i for helt at kunne følge med i signal behandling. Men det er absolut i den rigtige retning.
Så kan det da godt være at kunder ikke får 1 Gbit/s til at starte med. Men måske 500 Mbit/s.

Jens: Kan du give referencer til dem, der laver dette udstyr? Generelt skal fysikkens love overholdes, og så bliver det et kompromis mellem afstand, båndbredde og pålidelighed. Træerne gror sjældent ind i himlen, og jeg vil mene at trådløse teknologier rammer nogle hårde begrænsninger før fiber.

24. april 2017 kl. 20:31
Bønder piratkopierer traktorsoftware for at kunne reparere deres John Deere

Det er ikke ret nemt for dem, for JD har stort set monopol i USA.</p>
<p>Så kan de måske sagsøges for misbrug af dominerende markedsposition.

Tilsyneladende omkring 25% markedsandel (2010) - men dog meget loyale kunder. New Holland og Case IH, der er samme firma, har 23% og 12%, så de er reelt større.https://www.farm-equipment.com/articles/5388Men nu er vi nok også lidt udenfor paratviden for de fleste læsere her på siden. John Deere er et godt amerikansk brand, så går man rundt med "Make America Great Again" kasketten, så er det et naturligt valg.

22. marts 2017 kl. 22:21
Distribueret serverhosting: Inverter søges

Er strømmen meget billig/gratis? Hvis ikke så kan det ikke betale sig at køre den igennem en inverter:

Der er flatrate strøm. 60A, 1000W koster ca. 5.000 kr. ex. moms pr. år, og da der i teorien kan hives 8760 kWh ud af det på et år, så er det i hvert fald ikke noget TDC tjener penge på, hvis det bliver brugt fuldt ud.

7. oktober 2016 kl. 20:14
Fagre nye verden - nu på coax

Hvis der er nogen, der skulle have lyst til at studere nærmere, hvad TDC Wholesale er for en størrelse, og hvordan de laver aftaler, så ligger meget af materialet offentligt tilgængeligt på deres hjemmeside:https://wholesale.tdc.dk/wholesale/produkter/aftaler/Sider/productadditions.aspx

2. september 2016 kl. 16:58
TDC er klar til wifi-calling i 2016

Jeg talte med Telenor Erhverssupport sidste uge, og deres VoLTE virker ikke endnu, "måske om nogle måneder". Det tyder på der blot udsendes pressemeddelelser med halve sandheder.

Det er selvfølgelig ikke så imponerende, at det er det de oplyser, men det er ikke korrekt. Samsung S6 og S6 Edge kan lave VoLTE på Telenors net - jeg ved dog ikke om det er blevet provisioneret på alle endnu. IPhone 6S kommer med når Apple mener tiden er rigtig - såvidt jeg er orienteret har Telenor leveret det de skulle. Hvornår andre telefoner kommer på er i stor udstrækning et spørgsmål om SW fra producenterne. Jeg arbejder ved Telenor.

17. januar 2016 kl. 23:30
ISP markedet er sygt - SYGT!

Og umuligt selv at tage aktion ved at skifte til den alternative leverandør.

Det kommer selvfølgelig an på, hvad det er, der skal sikres imod. Hvis det er udstyrs- og konfigurationsfejl etc. ved leverandøren så ja - og det er bestemt også en stor fejlkilde. Hvis begge forbindelser bliver gravet over samtidigt, fordi de deler rør et sted, så er der ikke noget at skifte til.

Hvis det er kritisk får du tegninger over ledningsvejen og tjekker selv at føringsvejen er separat og helst i to forskellige retninger.

Forbindelserne kan skifte fysisk fremføring på et tidspunkt pga. vedligehold eller andet, og så kan situationen ændre sig. Selvfølgelig en beskeden risiko ved korte accessforbindelser.

Hvis det er hosting, så sørger du for at have servere i to datacentre, da intet 100% kan sikre et datacenter imod nedbrud.

Helt enig.

19. november 2015 kl. 22:57
ISP markedet er sygt - SYGT!

Hvis internetforbindelsen er kritisk, taler vi alligevel ikke om en DSL til overpris, så er vi ovre i separat fremført fiber fra forskellige leverandører. Det virker, men det er til nogle helt andre priser og derfor kun relevant for hostingvirksomheder og virksomheder med stort produktionstab som følge af nedbrud på internetforbindelsen.

Det er lidt off topic, men separat fremført fiber fra forskellige leverandører er ikke måden at gøre det på. Hvordan vil du sikre, at de forskellige leverandører ikke deler kabler/rør/føringsveje et sted? - mit yndlingseksempel er Scannet, der for 15-20 år siden skrev, at de havde forbindelse fra Telia og Tele2. Mig bekendt købte Tele2 det meste af deres access infrastruktur ved Telia den gang... Måden at gøre det på er, at købe separat fremførte fibre fra en leverandør, så de kan sikre, at de reelt er separat fremførte. Det gør det også dejligt nemt at placere skylden for nedetid.

19. november 2015 kl. 22:35
Politistaten udbygges...

Routeren fra Telenor (hvor jeg arbejder) har en fin fysisk knap, der kan trykkes på og slukke for Wifidelen. Eftersom strømforbruget falder med ca. 1 W, er der god grund til at tro, at radioen rent faktisk er slukket. Den kan sikkert tændes igen via SW, men det ville nok virke lidt mistænkeligt, hvis det blev gjort systematisk. Routere fra nogle andre udbydere har også en sådan knap, så det er muligt at undgå udbyderleveret Wifi.

21. september 2015 kl. 21:32
Analyse: Hvor stort bliver Apples datacenter i Viborg?

Hvis centret skal betjene hele Europa taler vi potentielt om i størrelsesordenen 100 x Danmarks befolkning. Er der overhovedet backbone til at klare det ud af Jylland? og hvor i nærheden af Tjele kan de få fat i en kraftig nok backbone.

Jeg skrev følgende ovre på ing.dk: Jeg vil tro at TDC, Globalconnect, Telia og Nianet alle med rimelig indsats (projektets størrelse taget i betragtning) kan levere to uafhængige veje ud fra datacenteret og måske også tre med lidt større indsats. Så kan der etableres sort fiber f.eks. til Stockholm, København, Hamborg og Amsterdam og lægges bølgelængde(WDM) systemer ovenpå med 80x 100 Gbps på hvert fiberpar uden det store hokus pokus. Umiddelbart er det nok en af de mindre udfordringer. Jeg ved dog ikke om Apple selv etablerer forbindelserne ud af huset eller de hellere vil forbinde med netværksoperatørerne direkte i datacentret.

25. februar 2015 kl. 21:20
Norge misundelig over Apples valg af Danmark: »Et lille slag i ansigtet«

Hint til Norge: Fiber</p>
<p>Der skal graves to ting frem til et data-center: Strøm og fiber.

Det kan jeg kun bekræfte. Jeg har min daglige gang ved Telenor og har set nogle af de projekter, Telenor i Norge er ude i, for at komme ud af landet. Ift. forbindelse til omverdenen (fiber) ligger Danmark væsentligt bedre end Norge.

24. februar 2015 kl. 19:27
Hurtigt bredbånd skal på den politiske radar

Så er spørgsmålet om frekvenserne følger corenetværket eller om det følger radionetværket. Det virker meget ulogisk, hvis corenetværket skulle være det udfaldsgivende, da frekvenserne jo bliver benyttet i radionetværket.</p>
<p>Specielt når frekvenserne lægges sammen og benyttes samlet i radionetværket.

Frekvenserne følger radionetværket. En Telia kunde kan bruge alle radioressourcer i en given celle og vice versa. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke kan huske, hvordan det er trafikken skilles og sendes mod det korrekte corenet - jeg har "bare" med transmissionsnettet at gøre.

12. februar 2015 kl. 21:36
Hurtigt bredbånd skal på den politiske radar

Johnny:
Det er altså ikke helt korrekt. TT-netværket deler alle frekvenser allerede i dag. Der er IKKE blot tale om et facility samarbejde, og konkurrencestyrelsen har altså sagt okay til det.</p>
<p>Mogens:
Som jeg har forstået det er der stadig logisk set to opdelte net relateret til respektive tilladelsers frekvenser.

Telia og Telenor har hvert deres corenetværk (deraf navnet MOCN). Alt andet (spektrum, basestationer, antenner, BSC/RNC, transmission, udstyrsrum, kraft og køl) er delt - jeg har selv været med til at implementere det. Det betyder bl.a. at man kan støde på enkelte U2100 sites med 6 carriers :-) Hvert sit spektrum på fælles basestationer er det der henvises til som MORAN (multi operator radio access network).

12. februar 2015 kl. 01:28
Hvorfor skal der være højhastighedsinternet og 4g mobildækning i udkantsdanmark?

Selvom jeg ikke er specielt imponeret over kommunerne, så er det ikke rimeligt ensidigt at give dem skylden.
Jeg har efterhånden en del eksempler på, hvor kommunen længe har givet tilladelse, men der sker så ikke mere fra selskaberne....

Det er jo også det, jeg skriver - der er ikke nogen, der ensidigt har skylden, og der er store lokale forskelle. Der er også eksempler på det modsatte. Nu skal jeg selvfølgelig passe lidt på med at blive for konkret, men følgende meget uheldige sag kan nævnes:http://aarhus.lokalavisen.dk/flytning-af-mast-skaber-problemer---/Lokale-nyheder/20141126/artikler/711259336/1449Jeg skal ikke gøre mig klog på, om der kunne være gjort mere fra Telenors/TT Netværkets side, men der var folk på opgaven fra dagen efter, at opsigelsen kom ind af døren. I den konkrete sag er der udover kommunen og teleselskabet også direkte involvering af borgere og et fjernvarmeværk. Og fysikkens love har også noget, at skulle have sagt.

27. december 2014 kl. 20:53