Mikkel Lauritsen

SONOS’ uheldige business case

Jeg vil hellere betragte det som fast ejendom - Uanset hvor mange m2 du har lejet i 40 år, så har du intet andet end huslejekvitteringerne.

Ja da. Fast ejendom, som er 0 kroner værd, som dine børn ikke gider at arve, og som har givet dig meget mindre glæde og fornøjelse i løbet af ejerskabet end adgangen til de 50 millioner streamingsange :-)

31. januar 2020 kl. 06:18
SONOS’ uheldige business case

Den musik du købte på plade/CD har du så længe du er i fysisk besiddelse af medierne og de virker samt at du kan finde en måde at dekode dem på.</p>
<p>Den musik du streamer med abonnement har du kun adgang til så længe den pågældende tjeneste eksisterer og du fortløbende betaler dit abonnement.

Ja da. Til gengæld skal du enten up front foretage en stor investering i egne medier eller vente på at du har opbygget en passende samling, hvorimod man med streaming har adgang til millioner af sange fra dag 1.

Betragt en person, som enten streamer eller bruger et beløb svarende til prisen på et abonnement på køb af egne medier. Efter 40 år har han/hun måske 500 egne plader (højt sat), eller har med streaming hele tiden haft millioner af virtuelle plader, som der er adgang til uanset hvor man befinder sig, og hvor man nemt og risikofrit kan stifte bekendtskab med ny musik.

I min verden er det en meget stor forskel som mange overser eller ikke forstår den fulde betydning af.

Jeg tror, at du undervurderer folks intelligens.

30. januar 2020 kl. 10:35
SONOS’ uheldige business case

Jeg har aldrig været i nærheden af at bruge samme beløb på at købe f.eks. plader eller CD'er - Alligevel synes jeg ikke jeg mangler noget i min samling, men den har self. også nogle år på bagen.

Nu er vi vist ved at være ret langt fra det oprindelige emne, men for mit vedkommende købte jeg i gennemsnit ca. to plader/CD'er om måneden dengang det var comme il faut. Et familieabonnement (som kan deles mellem op til 6 personer) hos Spotify er 149,- pr. måned, så det er rigeligt konkurrencedygtigt på prisen, og giver adgang til et bibliotek på over 50 millioner sange.

Men ja, der er efterhånden lidt tautologi over det. Hvis man af den ene eller anden årsag insisterer på at holde sig til sin pladesamling og kun spiller musik siddende et begrænset antal steder i huset, så har man ikke meget brug for et system, som giver meget større fleksibilitet og tilgængelighed.

29. januar 2020 kl. 11:14
SONOS’ uheldige business case

Jeg kan godt lide at høre musik mens jeg laver mad, så der står en Play:1 på mit køkkenbord. En ting er wife acceptance factor, men jeg vil heller ikke selv synes, at det var en fed løsning, hvis den blev erstattet af en gammel receiver, et par højttalere og en bærbar PC med tilhørende kabling. Fjernbetjeningen er min mobil, så den er som regel ved hånden og bliver ikke væk.

Og selv hvis man accepterer kabelsalat, pladsspilde og ekstraforbrug af tid og penge, så har man stadig ikke samme features som det tæt integrerede Sonos-netværk.

Mht. streamingtjenester, så understøtter Sonos et utal ud over Spotify, og musikbranchen skal nok også fremover være interesseret i at komme af med sine produkter pr. streaming. Jeg kan da også godt savne håndgribeligheden i et pladecover, men streaming er bare billigere og giver mig større glæde ved det bredere musikudvalg.

29. januar 2020 kl. 08:12
SONOS’ uheldige business case

Hvad er det lige, i dette tilfælde Sonos, gør, der gør det til et produkt der er værd at bruge tid på?
Hvis der er tale om at man vil have noget lyd ud i huset, så klarer min gamle Beomaster 3000-2 med tilhørende højttalere det nøjagtigt lige så godt.

Okay, jeg bider på...

Sonos er værd at bruge tid på, netop fordi man bruger så lidt tid på det. Det er i bogstaveligste forstand plug-and-play, når man skal have lyd i et nyt rum.

Og mht. at klare det lige så godt, så mangler din receiver i forhold til bare 1 Sonos-dåse fx streaming (fra Spotify, radiokanaler, egen server osv.), alarmer (vækkeur) og flere fjernbetjeninger, som virker i hele huset. Den er også meget mindre fleksibel mht. placering, fordi den fylder mere, kræver flere kabler (Sonos kræver kun strøm), varmer mere (så den skal have plads til køleluft) og ikke er fugtresistent som fx Play:1 er.

I forhold til et netværk med flere Sonos'er mangler du endnu mere. Du skal have 1 B&O-receiver pr. rum, og jeg kender ikke umiddelbart til en form for streaming-device, som kan kobles til receiverne og er markant billigere end Sonos'erne, samtidig med at det giver dig mulighed for at styre hele installationen med 1 fjernbetjening, dele streamingtjeneste osv.

28. januar 2020 kl. 13:01
SONOS’ uheldige business case

Og på samme måde, så bør en smart-højtaler stadig være en højtaler, selv uden smart.

Af alle Sonos' modeller er det vist kun Play:5, hvor det rigtig vil give mening - det er den eneste med indbygget højttaler og line-in. Alle de andre har enten kun en form for streaming som lydkilde eller ekstern forstærker/højttaler.

27. januar 2020 kl. 13:26
SONOS’ uheldige business case

Og sådan tror jeg egentlig også, at mange har set Sonos - og at Sonos derved bryder den "sociale kontrakt". Sonos har undervurderet, hvor meget de havde et system, og hvor lidt de har en suite af produkter.

Et af deres problemer har netop været, at de har været for gode til at få kunderne til at opfatte det, som egentlig bare er en lille computer + evt. en forstærker og en højttaler, som et "dumt" produkt.

Der har i hvert fald været masser af kommentarer i stil med "jeg bruger stadig mine Dali-højttalere fra 1983, og de er først ved at være spillet til nu, så det er for dårligt, at Sonos stopper support på deres højttalere".

Som en kommentar ovenfor siger, så er 10 års support absolut ikke så skidt igen. MacOS Sierra, som kom i 2016, droppede support for hardware som er ældre end slut-2009, altså ca. 7 år gammelt, og som oprindelig kostede det samme som en større Sonos-installation. Mobiltelefoner er nærmest en brug-og-smid-væk-vare i dag.

Og hvad er alternativet til Sonos? "en boks der styrer et anlæg" står der i det i blogindlægget citerede Trustpilot-indlæg, men det er lysår fra at kunne levere samme funktionalitet og convenience.

27. januar 2020 kl. 13:11
Kerne1 og Kerne2

Det er meget langt fra "Software Tools", uanset om der findes mere eller mindre veldokumenterede interne og externe interfaces til SystemD.

Hvorfor det? Altså - der er vel ikke i sig selv noget galt i, at nogen har skrevet 1.3MLOC, især ikke fordi de giver en stor mængde funktionalitet og erstatter en masse anden kode?

systemd (som det staves) er i øvrigt netop en samling af programmer, som kan kobles sammen; ca. 70 af slagsen. De fleste kan udskiftes, og der er udvidelsespunkter til integration med andre komponenter; som eksempel kan journald fint forwarde til syslog.

9. januar 2020 kl. 16:48
Kerne1 og Kerne2

En helt subjektiv forskel på systemd og MS Office: Jeg har stadig til gode at møde nogen som ikke hader systemd. Office er der få som elsker, men man lærer at leve med det. Det klarer opgaverne, og er ikke til debat på arbejdspladsen.

Måske fordi folk, som synes at systemd fungerer fint, ikke føler det store behov for at udbasunere det?

Det virker som om, at den primære årsag til at nogen ikke kan lide systemd er, at "det virker anderledes end jeg er vant til" - der er i hvert fald langt mellem den reelle kritik, som ikke består af at skyde stråmænd ned. Det ovenstående med de 1.3MLOC er et godt eksempel - det tæller som nævnt i en kommentar ovenfor dokumentation osv. med, men holdt op imod antallet af linjer kode i de komponenter, som systemd erstatter, er 1.3MLOC heller ikke så voldsomt igen.

Og nej, systemd er ikke en "super-daemon", men derimod en samling af individuelle programmer, som udvikles som et fælles projekt. Det minder skægt nok om det, som mange BSD'er gør med base system, hvilket der ikke er den store kritik af.

Man kunne måske have ønsket sig et andet navn for projektet, fordi "systemd" giver associationer til inetd o.a., som er daemoner i klassisk forstand. Det er systemd ikke (længere), men man kan forledes til at tro det.

9. januar 2020 kl. 14:48
Overlæge til ingeniør Jan Kold: Sundhedsplatformen bringer potentielt patienter i livsfare

Så vil ingeniør nok sige at dette kun kan gøres ved hjælp af en række standarter i form af;
symptomer som medføre diagnosen, som igen medføre en række spørgsmål og svar i form at en standardiseret skema og evt undersøgelser og prøver, for en evt læge behandling.

Igen helt uden relation til SP (som jeg ikke ved noget om) og med fare for at lyde bedrevidende: jeg tror, at den gennemsnitlige læge ville takke nej, hvis man tilbød ham/hende et IT-system, der fungerer som her beskrevet.

Selvfølgelig er der ting som fx patientens vægt, som er rimeligt veldefinerede, men netop det med diagnoserne er et godt eksempel på, at verden bare er mindre firkantet end man som ingeniør godt kunne tænke sig. Nogen gange kender man ikke diagnosen (endnu), andre gange kender man ikke den præcise diagnose, andre gange igen kender man diagnosen men ved ikke, hvornår den er stillet, eller også har man kun årstallet, eller... Og der er det bare alfa og omega, at systemet gør det muligt for klinikeren at registrere hvad man ved, hverken mere eller mindre.

3. oktober 2017 kl. 14:15
Overlæge til ingeniør Jan Kold: Sundhedsplatformen bringer potentielt patienter i livsfare

Du er generaliserende overfor ingeniører og beskriver ingeniører som snævert tænkende,

Arh, det er måske nok at stramme den. Nu er jeg tilfældigvis selv ingeniør og leverandør til sundhedsvæsenet, og helt generelt (altså uden at det handler om SP) kan jeg bestemt nikke genkendende til overlægens observationer. Virkeligheden på et sygehus har det med at være svær at stoppe ned i en stringent model.

3. oktober 2017 kl. 12:39
Sådan får du et arbejde - og beholder det!

Eller så kunne de måske være med til at videreudvikle virksomheden og 'take it to the NeXT level'.
Men det kræver så bare, at man giver dem lov og midler til det.
Der er rigtig mange stillinger (også tekniske), hvor det så absolut er en fordel at være 'overkvalificeret'.

Tjah... Hvis man faktisk er interesseret i at få en medarbejder, som er mere kvalificeret end hvad der står i stillingsopslaget, hvorfor så ikke bare skrive det i opslaget til at starte med? Altså - efterspørge en person, som har de "små" kompetencer, og som har lyst til at udvikle sig yderligere?

Og hos større, mere rigide virksomheder er det endnu mere oplagt - hvis man fx har en PhD i biokemi får man ikke et laborantjob hos Novo Nordisk. Dels på grund af det med at det er spild af resourcer at ansætte en, som hurtigt finder noget andet at lave, dels fordi det at forfremme folk typisk iflg. interne regler betyder, at stillingen skal slås op, så selv om man har fået ansat en, som viser sig at kunne mere end som så, så må man ikke bare "opgradere" stillingen.

28. oktober 2016 kl. 14:36
Sådan får du et arbejde - og beholder det!

Nu får du mig alligevel til at vakle i min overbevisning om reglernes absurditet. Hvad er der galt med at tage et callcenter-job, indtil du får et andet job, der passer dig bedre?

Der er det galt (set fra arbejdsgiverens synsvinkel), at man som hovedregel ikke er interesseret i at ansætte overkvalificerede folk i mere langsigtede stillinger. De kommer let til at kede sig, så de ikke er produktive, og man risikerer at spilde dyr oplæringstid, fordi de (som du også skriver) er videre til et nyt job, så snart muligheden byder sig.

27. oktober 2016 kl. 17:38
Sådan får du et arbejde - og beholder det!

Med fare for at blive downvoted i massiv grad, fordi det er svært at skrive om uden at lyde arrogant...

Det her er ikke direkte henvendt til nogen af kommentatorerne i dette indlæg, eller for den sags skyld til nogen på version2 i det hele taget, men hvis man oplever, at man ikke får et job, som man har skrevet en nok så god ansøgning på, så kan det meget vel skyldes, at man bare ikke er (eller fremstår som) den rigtige til jobbet.

På min arbejdsplads har vi den strategi, at vi bruger en stor del af vores tid på at lave ting, der giver værdi for kunderne, og en lille del af vores tid på alt muligt andet. Det lyder banalt, men i forhold til hvad jeg har oplevet andetsteds går det ret godt.

Det er en både givende og givtig måde at arbejde på, men den forudsætter, at folk i vidt omfang er selvkørende og i stand til at kapere nogen ret komplekse problemstillinger.

Jeg har siddet med udvikleransøgninger, hvor jeg har tænkt, at ansøgeren da sikkert nok ville kunne programmere, men hvor jeg også var 99% sikker på, at han/hun ville kræve for megen "holden i hånden". Og det handler ikke om specifikke kompetencer, og derfor heller ikke om anciennitet - hvis bare man har pæren i orden skal programmeringssprog, forretningsdomæner osv. nok komme på plads med tiden.

Det handler om at finde folk med en vis "je ne sais quoi"; dem, hvor man bare tænker "okay, ham/hende her er skarp", og det er det bare ikke alle ansøgninger, som får mig til at gøre.

Og for andre virksomheder med andre behov og strategier for rekruttering ser det selvfølgelig helt anderledes ud hvem der er attraktive kandidater.

25. oktober 2016 kl. 15:57
Københavns Kommune satser ensidigt på Microsoft i undervisningen

Når der er tale om fortrolige dokumenter i en hel kommune, så er jeg nu mest tryk ved at der bliver lagt vægt på sikkerhed, stabilitet og kompatibilitet. Office bliver (bland andet) lavet for at opfylde de strenge feature- og sikkerhedskrav som erhvervsbranchen stiller. LibreOffice bliver lavet for at være gratis.

Det sidste er ikke korrekt - fra LibreOffice's website (som version2 ikke vil lade mig linke til?):

Free Software is first and foremost a matter of liberty, not price.

Men det er under alle omstændigheder kun perifært relateret til det overordnede emne, nemlig hvilken platform der skal undervises i i skolen. Alternativet til Office365 er nok snarere Google Docs, som er lige så velfungerende.

17. oktober 2016 kl. 10:13
Professor, læge og CIO om amerikansk klikhelvede: 40 pct. af lægerne har lyst til at sige op

Tilgængelig og tilgængelig.. så vidt jeg er orienteret om, så er det et stort problem, at mange data slet ikke er tilgængelige pga. tekniske begrænsninger.

I praksis fungerer det nu meget godt. MedCom har defineret standarder for et bredt udvalg af de data, man har behov for at udveksle, og på NSP findes et stort antal af de services (FMK, kilder til stamdata osv.) som man har behov for at kommunikere med.

Desuden så virker det lidt som om, at man ikke har lavet analysen, hvem har brug for hvad, og så lavet et 'sikkerheds regime' der kan understøtte disse behov.

Det er så et andet (omend relateret og særdeles interessant) problem. Jeg tvivler på, at det kan lade sig gøre at lave en centralt defineret model for adgang til data, som hverken er for restriktiv eller for løs - det er måske mere hensigtsmæssigt at kontrollere hvilke systemer der har adgang til data, og så uddelegere ansvaret for adgangskontrol til dem.

14. oktober 2016 kl. 08:50
Professor, læge og CIO om amerikansk klikhelvede: 40 pct. af lægerne har lyst til at sige op

Og hvis en læge vil bruge dataene til at forske i - med eller uden patientens samtykke - så burde netop en læge da kunne indse vigtigheden i at der gemmes korrekte data med høj detaljeringsgrad?

Det forstår lægerne fint, men hvor "finkornet" det giver mening at registrere kommer meget an på præcis hvilke data det drejer sig om. For objektive observationer (fx måling af blodtryk) skal data selvfølgelig gemmes på struktureret form med måleenheder osv., men når det drejer sig om mere subjektive ting som patientens egen beskrivelse af smertegrad, lokalisering osv. er det ikke nødvendigvis tilfældet. Der kan det meget vel være mest effektivt at indledningsvist lave et kortfattet fritekstnotat, og så ellers acceptere, at man i forbindelse med forskning bliver nødt til at gennemlæse journalerne manuelt.

13. oktober 2016 kl. 14:35
? + ? = fanget af Facebook-matematikfælden: Du er regnestykket

Nå ja, og så er Version2's database for nylig blevet opdateret, så vi nu understøtter Unicode og kan bruge alle de emojis, det skal være - og ikke slås med ASCII-bøvl!

Det er muligt, at det skyldes min browser, men for mig at se virker det kun halvvejs... Overskriften på selve artiklen ser fin ud ("krusedulle+blæksprutte=fanget..."), men i "Andre læser nu"-listen i venstre side bliver de to specielle tegn erstattet af inverse spørgsmålstegn.

12. oktober 2016 kl. 14:11
JavaScript eller ej, igen igen

Forstår jeg det korrekt at du har tænkt dig at skrive din kode om blot fordi der er kommet en ny standard som lader dig skrive på en lidt anden måde? Det forekommer umiddelbart unødvendigt.

Nej, men jeg er nødt til at skik følge eller land fly, når det drejer sig om komponenter, jeg ikke selv har skrevet. Det er bare unødigt svært, at jeg ikke ved, hvad

  1. this
betyder i andres kode.

De to år starter selvfølgelig forfra hver gang et bibliotek laver sådan et nummer.

I givet fald er der efter min erfaring ikke ret mange trediepartskomponenter, som man overhovedet kan bruge - to år er et århundrede i JavaScript-verdenen.

3. oktober 2016 kl. 16:57