Lone Bech

Analyse: Rusland har forberedt sig på destruktive angreb mod Vesten i årevis

https://www.version2.dk/artikel/analyse-rusland-har-forberedt-sig-paa-destruktive-angreb-mod-vesten-aarevis-1094310#comment-438231

til N = 2, Ole Geisler, erklæret lydekspert, har på flere tråde fremsat generaliserende afvisninger af mulig misbrug af lydtek, og hidtil underbygget disse fortrinsvist ved at henvise til egne antal år inden for branchen, samt ved latterliggørelse og udstilling af modparten. (Fornem reklame for området). Har så fået lidt igen af samme skuffe.

For evt., der måtte orke, hér mit seneste svar af mere saglig art, der i grove træk dækker OG's påstande om hvad retningsbestemt lyd kan og ikke kan:

https://ing.dk/artikel/fuglesang-bolgeskvulp-god-gang-bas-skal-hjaelpe-covid-patienter-med-senfolger-254370#comment-1059740

2. marts kl. 14:48
Analyse: Rusland har forberedt sig på destruktive angreb mod Vesten i årevis

Hvilke danskere bruger disse "lyd-redskaber"</p>
<p>Hvilke redskaber ? Til hvad ? Hvem er disse masser ?

suk; hvilke ikke?. Hvilke af de knap 6 mio danskere, der bruger præcist hvilke typer tech, inkl. typer af mobil-telefoner, kan og vil jeg ikke besvare. Har blot konstateret igen og igen, at der popper lyde og stemmer op, tilsyneladende out-of-nowhere.

Fx, kan det lyde som om, der står folk og taler på en altan eller i ens opgang eller meget tæt på én i et butiksområde/på en gade. Men der står ikke nogen. Typisk lyder stemmerne kunstige og digitalt, jeg har flere gange kunne lokalisere stemmer direkte til at komme fra glasruder selv, tilsyneladende. Hvilket jo så kan forklares ved, at nogen i nærområdet har rettet de nævnte ultralydkilder mod vindues-glasset. Måske befinder der sig 15 mennesker i nærheden; 2 ud af 3 står og fedter med en mobil. Præcist hvem og hvilken af dem 'leger' lige nu med sådanne teknikker?

og hvad skulle formaaelt dog vaere ? Onde audio-firmaer der vil manipulere menneskeheden ?

hvorfor spreder folk dog informationer/misinformationer på nettet, eller hacker andres pc'ere, spreder malware osv? Nogle har gode ærinder, andre for sjov/for at moppe. Eller for vindings skyld, magt, viden, whatever. Nogle handler som enkeltpersoner, andre som virksomheder, organisationer, ja, selv regeringer. Overfør til lydområdet.

Hvad konkrete audio-firmaers rolle er, må de jo bedst selv vide. Men de har tydeligvis meget, meget, svært ved at indrømme, at malware og misbrug eksisterer inden for lyd-området, og at de relevante teknikker har eksisteret i mindst en generation. Skønt teknikkerne er velbeskrevet, kan købes over nettet og derfor selvfølgelig bruges. Al den benægtelse fra lydfolk er i sig selv interessant.

1. marts kl. 07:47
Analyse: Rusland har forberedt sig på destruktive angreb mod Vesten i årevis

der er IKKE fuld isolation, kun daempning, saa andre kan sagte hoere med - og det virker bedst i et frit omraade, det naevnes endda tydeligt i manualen...

flere ex på youtube på lyd, der forsvinder inden for ultrakort sideværts afstand. Dette ved du sikkert udmærket, ligesom du godt vidste, at retningsbestemt, moduleret ultralyd kan transmitteres gennem luft - efter at du havde afvist dette.

Mht. min påstand om at rigtigt mange bruger og misbruger disse teknikker, skyldes det tilbagevendende oplevelser igennem en halv snes år med lyd og stemmer, både inde og ude, på offentlige og private steder, hvor der ikke er sammenhæng mellem lydenes art og den tilsyneladende kilde. Jeg ved nu, at kilden kan ligge i noget, der har mobil-tlf størrelse.

Vil foreslå, at lydbranchen linder på låget til disse ting, hvis I vil have flere kunder. Apropos den kontinuuerte strøm af invitationer til høretests fra div. virksomheder. Pt. deponeres disse lodret. Et spørgsmål om tillid.

28. februar kl. 16:12
Analyse: Rusland har forberedt sig på destruktive angreb mod Vesten i årevis

De mindre stærke sendere, der sælges over nettet, fylder ca. 1 A4 ark og vejer derefter.</p>
<p>Link ? - jeg vil koebe det A4 ark !

ok, da. (Selv om det er lidt underligt, at skulle rådgive en lydekspert om dette):

De mere hypede retningsbetemte ultralyd-sendere er relativt store, som du er inde på.

Her dog én i A3-A4 størrelse: 441 x 221 x 18 mm. https://www.focusonics.com/wp-content/uploads/2021/03/user-manual-model-b.pdf. Fås i andre faconer: 40 *5 * 2 cmhttps://www.directionalaudio.co.uk/wp-content/uploads/2020/03/MA4-Soundbar.pdf

Med lavere lydstyrke og kvalitet, kan væsentligt mindre anlæg gøre det. Tættere på A4 er denne hjemmelavede for under 20$ https://www.youtube.com/watch?v=9hD5FPVSsV0https://www.youtube.com/watch?v=ne0Fy7Ybl8

Hér et håndstort eks, lanceret for nogle år siden; kan se, den blev grundigt udskældt for elendig lydkvalitet: https://www.indiegogo.com/projects/sray-world-s-smallest-directional-speaker#/.

Samme ringe lydkvalitet kendetegner de digitale stemmer, der ofte kværner lige omkring mig eller i mine øregange, tilsyneladende uden kilde. Men det gør det ikke nemmere at ignorere dem.

Teknologierne er der, og de mest tilgængelige kilder derom indeholder næppe de seneste og mest avancerede udgaver(?)

Et betragteligt sikkerhedsproblem; hvem påvirker befolkningen, hvorledes og med hvad? Der mangler i den grad kritisk beskrivelse og debat af denne teknologis udbredelse og brug. Kan tydeligvis ikke forventes af branchen selv, og pt. ej heller af medier eller NGO'ere.

28. februar kl. 15:19
Analyse: Rusland har forberedt sig på destruktive angreb mod Vesten i årevis

Det kan du goere inden for faa meter, op til 10 med kaempe stort udstyr, og det griller ikke folks hjerner. Og hvad saa ?

Nu er vi så omsider da enige om, at dette sagtens kan lade sig gøre: at få folk til at høre stemmer via lokale sendere af moduleret ultralyd, hvor lytteren vil have svært ved at placere kilden. De mindre stærke sendere, der sælges over nettet, fylder ca. 1 A4 ark og vejer derefter. De lidt større kunne allerede i 2007 hviske til folk fra toppen af skykrabere https://static1.squarespace.com/static/588bb0112994ca40865371dd/t/58de6d49bebafb998e8b4c20/1490971977994/PressReleases_DEC1007_AEBillboard.pdf. Der er nok udviklet en del videre herpå.

Masser af danskere bruger disse lyd-redskaber på forskellige måder, der ikke er helt kønne i kanten. Det kan man se og høre. Sker dette via lokale netværk, der hænger sammen, på hvilken måde da, dimserne bag samt software er produceret af hvem og hvordan ser sikkerheden egentlig ud?

DK er et af de mest gennem digitaliserede lande og nogen har døbt de unge for 'digitalt indfødte'. Hvis nu flertallet herhjemme ikke blot er digitalt, men også gamofilt og audiologisk naive, så kan der være et par ekstra sikkerhedsproblemer.

27. februar kl. 20:08
Analyse: Rusland har forberedt sig på destruktive angreb mod Vesten i årevis

[/quote][https://www.version2.dk/artikel/analyse-rusland-har-forberedt-sig-paa-destruktive-angreb-mod-vesten-aarevis-1094310#comment-438126]

Nej der er ingen saadanne teknologier. Proev at laese op paa hvor svaert det er at overfoere ultralyd fra en transducer til luft, og tilbage igen. Google er din ven, der er masser fine beskrivelser og artikler - laes og forstaa

Det rækker vel at overføre den ene vej: omforme ultralyd til alm. hørbar lyd. Moduleret retningsbestemt ultralyd blev patenteret af Joe Pompei fra MIT for mange år siden på baggrund af hans 20 årige gamle speciale i det samme emne https://dspace.mit.edu/handle/1721.1/7987.

Sådanne 'virtual source effects' kan købes over internettet, fx hos https://www.focusonics.com/applications/virtual-source-effects/https://www.focusonics.com/wp-content/uploads/2019/04/focusonics-user-manual.pdfRettes senderen mod en genstand, lyder det som om lyden kommer fra denne genstand. Ud i 15 m afstand for det ene produkt.

Teknikkerne blev beskrevet online allerede i 90'erne: https://acoustics.org/pressroom/httpdocs/133rd/2pea.html. Ergo har der været eksperimenteret og udviklet på i disse ting i over en generation overalt på kloden blandt lyd-teknisk kyndige.

Alt dette har vi vendt før, Ole Geisler. Besynderligt, at en "B. Sc. E. E. - Audiolog pr. erfaring og specialist i EP ( Electrophysiology )", der har arbejdet med udvikling af udstyr til test af hørelsen i 20 år, ansat i Interacoustics A/S (jf. #48, #53, #199 https://ing.dk/artikel/havana-syndromet-rykker-wien-diplomater-ramt-mystisk-sygdom-248566), og diskuteret livligt på sidstnævnte link, tilsyneladende fortsat er fuldstændig blank ang. disse teknikker.

27. februar kl. 13:59
Analyse: Rusland har forberedt sig på destruktive angreb mod Vesten i årevis

"..konsekvenser verden aldrig har før har set..".

Kunne udtalelserne varsle meget mere brug af teknikkerne bag 'Havana-syndromet'?

Anvendelse af avanceret tele- og lydteknologi brugt som våben, der kan ødelægge hjerner. Eller retningsbestemt ultralyd, der kan få folk til at 'høre stemmer' og dermed enten gå i panik eller få særlige overbevisninger, de ellers ikke ville have fået(?), udføre handlinger, de ellers ikke havde udført. Lydteknik kan desuden bruges til at aflytte og afpresse.

Skrevet af ikke-ekspert, men med en vis interesse, efter at have været 'stemme-hører' i en årrække. Teknologierne er der, og min overbevisning er, at de bliver misbrugt, så det sejler.

26. februar kl. 10:17
Vestas-kunder afpresses på darkweb efter ransomwareangreb

DR skriver også herom i dag.

"...Lockbit opererer efter en såkaldt affiliate model, hvor godkendte "partnere" gennemfører selve angrebet og afpresningen, mens gruppen bag tager sig af det tekniske og indkasserer en procentdel af ofrenes betalinger..."

https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/frygtede-skulle-lukke-alle-vindmoeller-nu-aabner-vestas-op-om-hacking-angreb

Også her tillægger man Rusland hovedæren. Det er sikkert rigtigt, når kyndige folk siger dette. Men ville det ikke være underligt, om denne åbenbart forrygende succesfulde forretningsmodel ikke for længst havde fået masser af partnere i EU. Inkl. lille Danmark med det store privatforbrug, oppustede huspriser og mange kviklån. Herunder folk med indgående, relevante lokalkundskaber. Og noget af succesen og de store udfordringer skyldes dette? Blot en idé.

14. februar kl. 12:24
Fire ud af fem kommuner bygger for tæt på vandløb (WaterTech)

Der er vist slet ingen lovkrav til afstand mellem byggeri og vandløb i byzone. I landzone fortsat sølle 2 meter bræmmer(?). Nu da man er igang, kunne man også stramme op og indføre minimumsafstande i lovgivningen.

18. januar kl. 18:49
ITU-forsker: »Vi behandler kunstig intelligens som en religion«

Et mere kritisk syn på AI's og software er velkomment, Inkl. at it-programmer +-AI aldrig bliver bedre end den viden, omhu og struktur, programmørerne/brugerne selv lægger for dagen.

Hvis 3/4 af de, der fodrer AI, arbejder halvstruktureret, halvsjusket og med større personlige videnshuller. Så vil AI, der husker alt, per definition producere en supereffektiv, uoverskuelig rodebutik og dybt frustrerende tidsrøver.

Det er så kvaliteten af input fra mennesker, og disses kvalifikationer, der skal arbejdes med. Samt en del fravalg. Evt. skal man sikre, at væsentligt færre har armene direkte ned i it-programmernes maskinrum, ligesom heller ikke alle skal på landsholdet eller arbejde som hjernekirurger. Hellere færre, men væsentlige og gode programmer og programmører frem for myriader af sjusket, muligt overflødig it (med eller uden AI).

Om skribentens valgte strategi, især latterliggørelse af AI, fører i denne retning, får man at se. Den kan nok skabe noget debat.

22. august 2021 kl. 08:59
Leder: Data economy kræver større politisk mod end et partnerskab

En generel lavpraktisk overvejelse fra ikke it-fagperson: Måske skulle man ophøre med at anse al økonomisk omsætning i privat regi for per definition samfundsgavnlig, herunder dataudveksling som genvejen til paradis. Se mere på konkret nyttevirkning minus samfundsomkostninger, når man vurderer på tværs af både virksomheder og institutioner.

COVID19 er inddraget som ex på mulige yderligere dataudvekslinger til private - om dette er nødvendigt eller ej, ved jeg ikke. Men meget væsentlige risikofaktorer mht. COVID19 er fx rygning, overvægt, sukkersyge og stillesiddende liv. De lander i højere grad på intensiv. Den mest effektive måde at forebygge dette er at gøre det dyrt og bøvlet at ryge, spise for meget, for sødt og at røre sig for lidt.

Dette konkrete delproblem løses så ikke ved udveksling af flere 'smarte' data, men politiske indgreb overfor tilgængelighed og pris på en lang række nydelses- og levnedsmidler samt transport. Man kunne nok lave en liste over tilsvarende ex på bekostelige samfundsproblemer, direkte forårsaget af dele af det private erhvervsliv + letpåvirkelige borgere, der er mindst lige så lang som listen over private virksomheder, der forfærdeligt gerne vil have yderligere adgang til vore data.

31. marts 2021 kl. 11:28
DF vil have mere AI i det offentlige: »Der er kæmpe potentiale for forbedringer«

En del taler som om AI primært er et fremtidsscenarie. Havde jeg valgt at være kriminel og været passende it-kyndig, ville jeg da forlængst have udrullet AI for at skaffe mig midler, magt og muligheder.

Som tidl. offentlig ansat (og it-bruger) havde jeg på fornemmelsen, at ingen havde det fulde overblik over, hvad der skete i it-maskineriet, der blev mere og mere indviklet over årene. Tænker at dygtige hackere kan trænge ind i systemerne på mangfoldige måder, uden at nogen opdager det. Hvis man oveni inddrager AI til en sådan opgave...

Lokalt muligt eksempel?:

inden for miljøområdet brugte vi i årevis et journalsystem, der var fælles med dele af sundheds-/socialsystemets. Altså det var muligt at lægge dokumenter på tværs af sagerne. Jeg oplevede flere gange, at sundhedsansatte kom til at lægge sagsakter med stærkt personfølsomme oplysninger på mine miljøsager, ligesom jeg også selv et par gange kom til at lægge miljøakter på sundhedssager. (Man journaliserer umådeligt mange dokumenter sådanne steder og fejl sker).

Miljøsager er normalt underkastet miljøoplysningsloven, det lovområde, hvor der er allermest vidtgående krav om aktindsigt. Hvor social- og sundhedssystemet jo selvsagt skal passe meget mere på data.

Jeg (og vist flere andre) tog det op en del gange i organisationen. Foreslog, at journalsystemet blev opdelt i vandtætte siloer uden tværgående udvekslingsmuligheder. Som at tale til en dør.

Gør vel hverdagen lettere for ulovlige, systematiserede tværgående dataindsamlinger, som der sikkert er markeder for derude?

Eller er det mig, der har læst for meget Scifi?

8. februar 2021 kl. 10:33
DF vil have mere AI i det offentlige: »Der er kæmpe potentiale for forbedringer«

flere optomler til Rene N herfra.

Strukturreformen i 2006 et skoleeksempel. Amter og kommuners journaliseringssystemer blev nedlagt, inden de nye systemer under regionerne og de nye storkommuner var helt på plads. Det samme skete for en række andre værktøjer, som var nødvendige i arbejdet.

Overført til transport området ville det svare til at man havde nedlagt storebæltsfærgerne 1-2 år, inden broen stod færdig. Og overladt det til pendlerne at trylle tømmerflåder, gummibåde og snorkler frem. Det betød, at x antal dokumenter og opgaver strandede i enkeltpersoners pc'er eller forsvandt endegyldigt i cyperspace (som uheldige astronauter i SciFi)

Man er nødt til at arbejde med gradvise og langsomme overgange, og have flere topkvalificerede folk på disse opgaver. Det forudsætter langt større respekt og indsigt fra politisk hold.

4. februar 2021 kl. 12:52
DF vil have mere AI i det offentlige: »Der er kæmpe potentiale for forbedringer«

De linkede forsøg vedr. områder hvor en del kommuner over tid er beskrevet som maskinelle brutalis af de berørte borgere. Så nu skal man indføre AI - for at give kommunernes sagsbehandling et menneskeligt ansigt?

4. februar 2021 kl. 10:09
EU-rådet med klar besked: Der mangler ensartet europæisk sikkerhed for 'connected devices'

Manglende led i Dansk Cyber forsvar...heller ikke min fornemmelse, at Version2 tager dette alvorligt.

V2 har skrevet noget herom tidligere (hvis det er dækning, du efterlyser), fx:https://www.version2.dk/artikel/ny-standard-skal-rette-paa-pivringe-sikkerhed-iot-produkter-1090904

https://www.version2.dk/artikel/sikkerhedsekspert-iot-asbest-20-aar-vil-folk-undre-sig-hvad-vi-havde-gang-1089986

Men som ikke-kyndig mangler jeg et overblik, altså en systematisk, dækkende og læselig ovesigt de aktuelle IoT-sikkerhedsproblemer. (Eller er dette noget en typisk V2-læser formodes at have fuldstændig styr på :-? Findes dette meget gerne et link dertil).

Kan man regne med at Iot-problemerne så håndteres tilstrækkelg af fx EU-rådets konkrete anbefalinger?

https://www.etsi.org/deliver/etsi_en/303600_303699/303645/02.01.01_60/en_303645v020101p.pdf

12. december 2020 kl. 11:18
Cybertruslen stiger: Region Syd lukker for ansattes adgang til privat software

Set med ikke it-specialist øjne og egne erfaringer:

den lokale afdeling har udover gængse programmer til alle på arbejdspladsen måske behov for 10-20 fagspecifikke programmer, hvoraf nogle er direkte lovbefalede og/eller helt nødvendige for at man kan udføre sit arbejde. 50 skal have program a, 25 program b, 10 program c osv., i forskellige kombinationer.

Bestilling, udrulling og opdateringer foretages naturligt nok helt eller delvist løbende af lokalafdelingens egne it-folk, der har særligt store it-interesser og -viden samt fagspecifik viden fra de lokale tems. Men ikke nødvendigvist med en formel videregående uddannelse inden for it/ it-sikkerhed. Cheferne er oftest ikke it-kyndige, flertallet af disse ved således ikke med sikkerhed, hvad deres egne it-folk kan og ikke kan. Og den centrale afdeling er måske, som en nævnte, i lange perioder underbemandet og/eller under strukturudvikling, omflytninger osv.

Man kunne måske(?) tidligere have nået længere mht. decentral sikkerhed, hvis de lokale chefer havde fået højkvalificeret it-rådgivning mht. basal sikkerhed og organisation, altså forstå deres egen lokale it-situation, evt. via dygtige, kritiske folk, om nødvendigt hyret ind udefra. Det ville sikkert have kostet kassen i timeløn, men kunne være givet godt ud(?). Dette forudsætter så at den lokale leder selv tænker disse tanker, eller slår lyttelapperne ud, når gamle brokrøve foreslog noget i den retning :-)

14. november 2020 kl. 09:20
Kriminelle stjæler cpr-numre fra bibliotekscomputere: »Det er et organiseret angreb«

Folk kan vanskeligt komme uden om at taste deres cpr-nummer ind på bibliotekernes computere

Man kan stadig få et lånekort med en talkode + selvvlagt pinkode, som man bruger i stedet for cpr. Det har jeg brugt alle årene siden digitaliseringen af bib-tjenesterne. Samme princip så jeg gerne udbredt til andre tjenester, gør det mere bøvlet for hackere.

Måder, cpr kan lokkes ud af folk på? En meget simpel kunne være - jf. egen oplevelse engang på min egen pc - at der i formularen istedet for stjerner vises tallene selv, men med meget, meget lille font. Så jeg så det først efter at være begyndt at indtaste... Standsede derfor op, genstartede pc'en, og nu var formularen ok. (Som jeg husker det, det er nogle år siden).

11. september 2020 kl. 13:40
Derfor bør Windows 7 lade livet

ja, jeg ved godt, at dette primært omhandler maskinrummet, altså indmaden og sikkerheden i MS' styresystemer.

Men som it-bruger igennem et par menneskealdre, vil jeg tillade mig også at henlede opmærksomheden på brugerfladen.

De nyere versioner af Microsofts program-brugerflader er fyldt til bristepunktet med inderligt overflødige ekstra småtræk, med denne konsekvens:

  1. For hver opdatering, skal brugeren bruge flere tastetryk for at opnå én og samme funktion. Og flere igen. Og endnu flere.

  2. For hver opdatering fjernes noget af tidligere versions overbliksmuligheder, så det bliver systematisk sværere at overskue brugerfladen. Fx noget så simpelt som hvilke programmer og filer er aktuelt åbne.

  3. For hver opdatering bliver den grafiske synlighed og læsbarhed i brugerfladen ringere. (Mht. farvevalg, så har Barbie-Ken & Walt Disneys akvarelverden ikke levet forgæves).

  4. For hver opdatering er der tilføjet flere pop'uppere, ekstra menuer og småanimationer, som istedet for at give overblik blot skaber mere forvirring.

  5. For hver opdatering øges tidsforbruget ved at udføre én og samme opgave. Jeg har dd. brugt 4,5 time på noget, der højst burde have taget 2,5 time. Ene og alene pga. elendige brugerflader.

  6. For 25 år siden kunne den samlede programpakke selvsagt mindre, end programmer kan i dag. Men jeg husker brugerfladerne som langt mere logisk og enkelt tænkte. Og man kunne lære at bruge et program ved blot ved at prøve sig frem uden nogen sinde at være på kursus.

  7. IT-giganternes brugerflader henvender sig ikke til folk, der i arbejdsmedfør skal håndtere rigtigt mange forskelligartede komplekse dokumenter i mange forskellige programmer, struktureret, effektivt og til enhver tid overholdende tavshedspligt og sikkerhed.

  8. IT-giganternes brugerflader henvender sig til folk, der sælger nogle få, simple produkter / folk, der håndterer få typer dokumenter, pastelfarvede og pyntede, i få programmer. Dokumenterne deler de derefter med alle kunderne eller vennerne på Facebook og Instagram. Og disse folk har masser af tid.

7. marts 2020 kl. 16:25
Piger skal introduceres for teknologi på egne præmisser

min datter på 7 år. Jeg har prøvet at få hende til at interessere sig for det drengelegetøj jeg ville gide at lege med, f.eks. Lego og racerbaner. Det er vanskeligt/umuligt, hun vil hellere lege med dukker og spille brætspil, og så er hun allerede helt tosset med at shoppe efter tøj... Det kan man ikke lige rokke ved. Interesser er stærke, man kan ikke manipulere dem

...det kan du muligvis ikke, men det kan legekammeraterne, de sociale medier og de store forretningsforetagender, der står bag reklamerne og driften af disse medier. Det er økonomiske stærke kræfter, forældrene skal konkurrere med. Min generation shoppede ikke efter tøj i den alder: nettet var der ikke, modeindustrien meget mindre, pengene var der ikke, og mindre skolebørn havde slet ikke adgang til dem, nok fordi den forældergeneration turde sidde tungere på tegnebogen.

De 10 største danske modevirksomheder havde i 2018 en samlet omsætning på ca. 70 mia. De kredse kan købe rigtig effektiv manipulation. Så det er nok mindst lige som meget business som det er biologi.

4. oktober 2019 kl. 21:20
Piger skal introduceres for teknologi på egne præmisser

Det er langt mere fristende for en pige at kaste sig over f.eks astronomi hvis faget bliver præsenteret af en person som inspirerer til et fedt og spændende liv som ung

ja og apropos: den mediekendte og prisdækkede astrofysiker Anja C. Andersen oplyste på et tidspunkt, at hun havde været udfordret af matematikken i sit fag. Hun havde måttet arbejde ekstra hårdt med denne. Fint når forbilleder både kan inspirere og undgå at idyllisere opgaven og deres egne evner.

Kan se, at hun for et par år siden fik et professorat i offentlighedens forståelse for videnskaben. Derudover skulle det være stjernestøv og stjerners dannelse, hun interesserer sig for.

4. oktober 2019 kl. 11:01