Torben Mogensen

Få så lavet gov.dk

Og så kunne man passende flytte udvikling og drift af offentlig IT tilbage til staten (som Pelle Dragsted foreslår). Dels kan man spare en masse penge, fordi der ikke er et privat firma, der skal tjene store summer på det, og dels kan man bedre kvalitetssikre systemer og drift, så der ikke springes over, hvor gærdet er lavest, som tilfældet er med NETS og NemID, som PHK beskriver i et andet indlæg.

23. november kl. 13:01
S-politiker om salg af MitID: »Ekstremt vigtig infrastruktur, som bør være ejet af danskerne«

MitID burde fra starten være udviklet af staten, så de har de fulde rettigheder og har fuldt styr på sikkerhed m.m. Nu har staten givet NETS en mulighed for at holde staten gidsel: "Køb det af os til enorm pris (selv om I allerede har betalt os for udviklingen), eller vi sælger det til en udenlandsk aktør, der selv kan bestemme prisen for drift".

Endnu bedre ville det være at tillade flere uafhængige aktører at lave login-løsninger, og lade borgerne vælge mellem dem fra gang til gang. Så vil kunderne også kunne bruge et alternativt system, hvis et af dem går ned i en periode. Udbyderne betales med et fast beløb per login (bestemt af staten). Staten betaler intet for udvikling og drift udover dette faste beløb. Hvis der opdages et sikkerhedshul, kan staten lukke den specifikke udbyders løsning, indtil det er rettet, uden at det går ud over folks tilgang til login -- de kan bruge de andre imens.

29. september kl. 11:05
Nu er den her: Java 19 er på gaden

Mønstermatch for records er også nyt, og forener forslag om record-klasser, som er en slags værdi-typer, med pattern matching.

Endnu et skridt mod at få Java til at lige Standard ML. :-)

22. september kl. 12:14
Hvordan får vi Teknologiforståelse ind som fag i folkeskolen?

Det er næppe nødvendigt at lære børnene at bruge teknologi. Det mestrer de sikkert bedre end deres lærere. Så undervisning bør fokusere på tre andre aspekter:

  1. Sikkerhed og privatliv.
  2. Forståelse af data og repræsentation af data (f.eks. billeddata). Herunder begrænsninger i komprimering af data -- både lossless og lossy.
  3. Forståelse for programmering fra problemformulering over analyse og kodning til afprøvning og vurdering af resultatet.

Punkt 3 skal ikke nødvendigvis bruge et stort og kraftigt programmeringssprog. Jo mindre, jo bedre, faktisk -- man lærer mere af at bruge et sprog med få og enkle faciliteter, som man selv skal kombinere for at få mere kompliceret funktionalitet.

8. september kl. 15:39
For 50 mio Rejsekort-prototype, tak!

Desværre viste tallene fra Tallinn, at den største tilstrømning, af nye brugere, kom fra fodgængere og cyklister, mens det kun lettede biltrafikken med under 4 procentpoint, og så falder hele ideen og grundlaget for forsøget jo lidt til jorden.

Ja, det er et problem. Det kan delvist løses ved at forbedre forhold for fodgængere og cyklister: Flere gågader, bedre cykelstier, bedre cykelparkering, osv. Og i den modsatte grøft gøre det mere bøvlet at bruge bil i bymidten: Lavere hastighed i bymidten, flere ensrettede eller bilfri gader, dyr eller tidsbegrænset parkering, osv.

6. september kl. 15:50
Nye tal på manglende it-arbejdskraft bekymrer: »Akut behov for løsninger«

Der er en tendens til, at ledere (inklusive mellemledere) får mere i løn end de IT-folk, der rent faktisk laver de produkter, der skaber vækst i virksomhederne. I de fleste tilfælde kunne man sagtens spare en masse mellemledere og nedsætte chefernes løn, uden at man kan se mangel på mellemledere og uden, at chefstillingerne står ubesatte. Så skal der nok blive penge til overs til at ansætte højt kvalificerede IT-folk.

Det er yderligere et problem, når den eneste vej for IT-folk til at få højere løn er at få lederfunktioner. Dermed går IT-kompetencer til spilde.

6. september kl. 15:39
For 50 mio Rejsekort-prototype, tak!

Rejsekortet har i dag to, delvist modstridende, formål:

  1. Opkræv betaling fra brugerne i forhold til deres belastning af systemet, dog under hensyntagen til børn, handikappede, ældre og yderområder.
  2. Fordel de indtjente penge til de forskellige rejseudbydere i forhold til de ydelser (materiel og kørsler), de leverer.

Under punkt 2 er et af kriterierne hvor mange, der bruger en given kørsel på et givet tidspunkt. Det brugs også til at opdage flaskehalse og meget lidt brugte kørsler, så man kan optimere køreplaner til behovet. Denne optælling er den primære årsag til, at brugerne skal checke ind igen ved omstigning. Uden denne kunne man sagtens reducere til check ind ved rejsens start og check ud ved rejsens afslutning.

Men med moderne teknologi er det ikke svært at lave præcis optælling ved hjælp af kameraer over hver ind- og udgangsdør. Der er ikke tale om sporing af mennesker, blot billedbehandling, der kan omsætte video til tal. Det er ikke svært at tælle barnevogne og cykler også, hvilket kan være relevant, men ikke optælles i f.eks. S-tog, hvor cykler ikke kræver ekstrabillet. Dermed kan optællingen afkobles fra opkrævning af betaling.

Den letteste løsning vedrørende opkrævning er selvfølgelig at gøre det gratis. Det har man gjort i f.eks. Tallinn. Når man tænker på, hvad man sparer i vedligeholdelse af Rejsekortterminaler, billetautomater, billetkontrol osv., er udgiften ikke voldsom -- man kan få meget gratis transport for den halve milliard, det nye Rejsekort er budgetteret til. Et større problem kan være, at det får så mange flere (inklusive cyklister og fodgængere) til at bruge offentlig transport, at infrastrukturen ikke kan bære det.

Men hvis der skal opkræves betaling af brugere, bør det være så enkelt som muligt for dem. Allerhøjest check ind ved rejsens start og check ud ved afslut, men de gamle klippekort kunne nøjes med klip ved rejsens start. Det samme gælder de papirbilletter, man stadig kan købe. Ulempen er, at brugeren skal indikere enten destination eller zonetal ved rejsens start. Men de fleste ved nok, hvor de er på vej hen, så med en app, der udregner zonetal (og evt. også køber en billet til brugeren), er det næppe det store problem. En yderligere simplificering er periodekort, så man slet ikke behøver at hive kort eller telefon frem. De bør være billige nok til, at flertallet af brugere vælger periodekort frem for at købe enkeltrejser (i hvert fald til lokaltransport).

Men allervigtigst er det, at prissystemet er gennemskueligt. Man bør kunne vide meget præcist, hvad ens rejse koster, før man tager afsted. Her fejler Rejsekortet i sammenligning med de gamle klippekort. Gratis er stadig den mest gennemskuelige pris, men et opdateret zonesystem kunne også hjælpe.

5. september kl. 11:12
Om brug af IT i skolen

Har du en mere præcis reference til undersøgelsen af Naturfagenes Didaktik omkring matematikundervisning som du omtaler i dit indlæg?

https://www.ind.ku.dk/projekter/matematikudredning/Matematikudredningen2015endelig.pdf

30. august kl. 10:44
Kan AI lave kunst?

Jeg har prøvet Midjourney, og den virker bedst til landskaber evt. med slørede stillestående menneskelignende figurer set fra ryggen. Den har særligt problemer med hænder og ansigter på mennesker og menneskelignende væsener. En af mine venner foreslog, at det måske kunne bruges til tegneserier -- man beskriver billedets indhold og får så et billede til sin stribe. Men der vil helt klart mangle kontinuitet mellem billederne -- personerne på to billeder vil ikke ligne hinanden. DALL-E 2 er måske lidt bedre, for der kan man bede om at få placeret en figur i et billede, og den vil gøre det nogenlunde realistisk. Men den kan næppe ændre denne figurs positur, f.eks. fra stående til løbende.

Om det er kunst kan man diskutere fra nu til dommedag. Umiddelbart er min holdning, at det kræver så meget arbejde med programmerne at få noget godt ud af det, så selve dette arbejde (og evt. efterbehandling i Photoshop) er den egentlige kunst. Lidt lige som fotografi som kunst eller billeder lavet med en raytracer ud fra en scenebeskrivelse.

Men det varer nok ikke længe før, man kan bruge værktøjerne til at lave illustrationer til f.eks. ugebladsnoveller og måske covers til Sci-Fi paperbacks. Det kan ikke undgå at blive bedre end de covers, der kom i 1970'erne. F.eks. https://images.squarespace-cdn.com/content/v1/52ca3403e4b083e90ec3bde7/1545066694245-GUSVVW4LMYRJ63HNEZLA/THHSTHTSTD1971.jpg

12. august kl. 15:05
Helsingør-elever uden Chromebooks: »Det er bare lidt svært ikke at bruge sin computer«

Det er i øvrigt lærerigt at læse Wikipedias artikel om Chromebooks. Her står bl.a.

There have, however, been concerns about privacy within the context of the education market for Chromebooks. Officials at schools issuing Chromebooks for students have affirmed that students have no right to privacy when using school-issued Chromebooks, even at home, and that all online and offline activity can be monitored by the school using third-party software pre-installed on the laptops. Further, the Electronic Frontier Foundation has complained that Google itself is violating the privacy of students by enabling the synchronization function within Google Chrome ("Chrome Sync") by default, allowing web browsing histories and other data of students – including those under-13 – to be stored on Google servers and potentially used for purposes other than authorized educational purposes. A point of contention has been the fact that users of school-issued Chromebooks cannot change these settings themselves as a measure to protect their privacy; only the administrator who issued the laptops can change them. The EFF claims that this violates a Student Privacy Pledge already signed by Google in 2014. EFF staff attorney Nate Cardozo stated: "Minors shouldn't be tracked or used as guinea pigs, with their data treated as a profit center. If Google wants to use students' data to 'improve Google products', then it needs to get express consent from parents."

12. august kl. 14:34
Helsingør-elever uden Chromebooks: »Det er bare lidt svært ikke at bruge sin computer«

Problemet er ikke at slå noget op på Google eller Wikipedia, der er det allerhøjest søgehistorikken, der gemmes. Problemet er, når børnenes stile, rapporter, og lignende ligger på en server ejet af Google (eller et andet firma). Chromebooks er designet til netop det, men selv Windows og Linux har samme problem, hvis man bruger f.eks. Google Docs. Til dem findes er dog alternativer, der ikke bruger skyen som lager. Man kan installere Linux på Chromebooks, så løsningen er måske at gøre dette med skolernes Chromebooks, og så bruge Libre Office i stedet for Google Docs og Sheets.

Til matematik vil jeg dog anbefale, at man helt dropper computerne og regnemaskiner i det små klasser. Regning med papir og blyant er den eneste måde at forstå, hvordan det foregår. Jeg mødte sidste år en teenager, der ikke uden at bruge lommeregner kunne give tilbage på en tyver, når beløbet var 18,50. Det er nok ikke atypisk. Når de basale regnefærdigheder er på plads, kan de godt bruge maskiner til større regnestykker, men når de så skal løse ligninger eller reducere regneudtryk, skal det igen ske i hånden i stedet for at bruge Maple, TI-Interactive, eller lignende programmer, der gør det hele. Det flytter fokus fra regnemetoder til at kunne skrive den rigtige syntaks til programmerne.

12. august kl. 14:32
Ny forskning: Beslutningsstøttende AI i brystkræftscreening øger træfsikkerheden

En stigning fra 87,2% til 89,8% i træfsikkerhed lyder måske ikke af så meget, men hvis man vender det om, så er der med den gamle model 12,8% chance for ikke at opdage faktisk kræft, hvor der med den nye kun er 10,2% chance for ikke at opdage det. Det betyder, at 20% færre kræfttilfælde forbliver uopdagede. Bare at sige "en forbedring på 2,6%" er ikke specielt informativt.

26. juli kl. 10:59
Techmastodonter i opråb til amerikanske politikere: Alle skoleelever skal tilbydes computer science

Vil I ikke nok lade være med at bruge betegnelsen "computer science"? På dansk hedder det altså "datalogi".

Hvad angår spørgsmålet om det skal være obligatorisk eller valgfrit, så har jeg flere gange hørt "vi skal ikke uddanne børnene til at være programmører" som argument for, at det ikke skal være obligatorisk (eller slet ikke være på skemaet). Men samme argument kunne bruges om musik ("vi skal ikke uddanne børnene til at være musikere") eller dansk ("vi skal ikke uddanne børnene til at være forfattere") osv.

Der er flere gode grunde til at faget bør være obligatorisk:

  • Man undgår ikke at komme i kontakt med IT i arbejdsliv og fritid, så en forståelse for, hvordan det virker, er en nødvendighed.
  • Ligesom musikundervisning giver børn mulighed for at opdage, om de har talent og lyst til at gøre mere ud af det, så vil datalogiundervisning give børn, der ellers ikke har faget på radaren, en mulighed for at indse, om det er noget for dem eller ej. Hvis det er rent frivilligt, vil stereotyper om faget og dets udøvere få mange til at fravælge det.

Hvad indholdet angår, så er undervisning i sikker, lovlig og høflig brug af IT en selvfølge, men kodning bør også indgå. Dels for at lære børn om computational thinking, og dels for at de kan indse, at det ikke er trivielt at komme fra problem til løsning uden at være systematisk, og at man ikke skal være bange for at lave fejl og indrømme det både over for sig selv og andre. Denne indsigt er nyttig ikke kun i kodning men i mange andre dele af livet.

15. juli kl. 11:07
Forbrugerrådet Tænk: Ny lov siger klart nej til forbruger-fup i netbutikker

"Manipulerende design er brugerflader, som prøver på at styre, bedrage, lokke eller manipulere forbrugere til at træffe valg, der ikke er i deres egen interesse." Rent grundlæggende er det vel de fleste erhversdrivendes mål her i livet at få deres produkter solgt, og det er vel fair nok?

Der er forskel på gerne at ville sælge produkter og at manipulere kunden til uhensigtsmæssige valg. F.eks. at lade checkboxes med tilkøb af f.eks. forsikring være markeret på forhånd, så man som kunde skal se godt efter, om man får mere med i købet, end man havde tænkt sig. Eller på en dansksproget side med dansk firmanavn ikke nævne, at varerne bliver sendt fra Kina, så kunden ender med at skulle betale told og moms og et uhyrligt gebyr for at betale dette.

13. juli kl. 10:45
IT Universitetet trodser negativ tendens: Alligevel bliver hundredvis af ansøgere afvist

Det er dog mit indtryk at markedføring halter på de to andre universiteter, så en del er ikke bekendt med deres tilbud.

Det er korrekt. KU bruger langt mindre på markedsføring end ITU. Det skyldes blandt andet, at KU traditionelt har udbudt uddannelser, som man ikke kan få tilsvarende andre steder i Storkøbenhavn, og de vil ikke bruge (mange) flere penge på at markedsføre de uddannelsesområder, der er konkurrence om.

KU har mange IT-uddannelser: Datalogi, Datalogi-økonomi, Machine learning og datavidenskab, Sundhed og informatik, samt Kommunikation og IT som bacheloruddannelser og Datalogi (Computer Science), Sundhed og informatik, Bioinformatik, samt Kommunikation og IT som kandidatuddannelser. Tilsammen optages flere end på ITU, og der oprettes flere uddannelser næste år: En bacheloruddannelse i Kognitionsvidenskab og IT og en kandidatuddannelse i Quantum Computing.

11. juli kl. 11:55
Forbrugerne bliver snydt: Næsten alle netbutikker fupper i brugerfladen

Man burde også forbyde den praksis, som rejseportaler har med at øge prisen på en rejse, hvis man for nylig har søgt på samme rejse.

Endvidere er prissammenligninger vildledende, når nogle flyselskaber kræver ekstra betaling for f.eks. håndbagage og check-in, og andre ikke gør. Det vil være rimeligt, hvis prissammenligningssiderne tillod, at man kunne tilvælge f.eks. bagage før søgningen, så man fik vist priser inklusive dette.

11. juli kl. 11:44
Oracles sprogudvikler om kæmpe Java-omstilling: Vi er meget langt i processen

intet sprog til seriøs forretningsmæssig brug havde automatisk håndtering af hukommelsen, mener sprogudvikleren.

Det er nu ikke helt rigtigt. APL, som netop bliver brugt til forretningssoftware, havde automatisk lagerhåndtering helt fra starten i 1960erne. LISP (specielt Common LISP) blev også langt før Java brugt til forretningssoftware.

Java var i starten reelt en blanding af Simula67 (som havde automatisk lagerhåndtering) og C++, så jeg vil ikke kalde det specielt revolutionerende. Just-in-time oversættelse var også tidligere brugt (under andre navne) i LISP og Smalltalk, så heller ikke dette var noget nyt. Og f.eks. Pascal havde længe været oversat til en abstrakt maskine (P-code), så heller ikke dette var nyt.

Reelt var det nye verifikation af bytekoden inden kørsel, og det er også en klar fordel for sprog, der køres i browsere. Men det har mere med JVM end Java at gøre, omend JVM var designet specifikt til Java (hvilket har givet nogle problemer senere, både for support af andre sprog og for videreudvikling af Java).

Men Java er på vej i den rigtige retning: Værdityper, pattern matching, lambdaudtryk, parametrisk polymorfi, osv. -- alle længe kendt fra funktionssprog, og de klassiske objektorienterede elementer bliver i større og større grad sat i skammekrogen (som artiklen også nævner), omend de stadig understøttes af hensyn til bagudkompatibilitet. Men det havde nok været bedre for alle, hvis Sun i sin tid havde satset på noget, der i højere grad lignede Standard ML (som næsten hver udvidelse af Java har trukket ideer fra).

1. juni kl. 11:25
Python ankommer i browseren med hjælp fra Anaconda

Morten Kvistgaard skrev: Der er sikkert flere...

JavaFX

4. maj kl. 10:09
MitID - et spørgsmål om tillid

Jeg vil helt klart også vælge kodeviseren frem fo appen, når jeg bliver beordret over på MitID. Enhver app kan hackes, og ved at have kodeviseren et andet sted end telefon og computer, mindskes risikoen for at en tyv kan få alle de nødvendige dele på en gang.

24. marts kl. 11:04
Java rejser til Valhal, hvor værdityperne gror

selvom ML ramte rigtigt på mange punkter så fejlede man da sproget blev (stort set) pure functional.

Jeg vil ikke kalde SML ret "pure". Der er mutable arrays, imperativ i/o, exceptions, osv., der ikke passer med en ren funktionel tilgang. Den primære begrænsning er, at variable ikke er mutable. Men en variabel kan være en (immutable) reference til en mutable celle, der kan opdateres. Det tillader kopiering af variable i closures i stedet for at skulle tilgå dem via referencer. Altså værdiidentitet i stedet for adresseidentitet.

SML er ikke fejlfrit -- der er dele af syntaksen, der ikke er så pæn, og der mangler understøttelse af tråde (der er varianter af SML, f.eks. Concurrent ML, der gør) og Unicode. Og standardbibliotekerne er ikke super store. Men grundstrukturen er pæn og kan implementeres effektivt fordi man ikke skal tage hensyn til snavns såsom adresseidentitet og virtuelle metodekald. Og så er typesystemet sundt til forskel fra det i Java (og C# for den sags skyld).

27. januar kl. 09:58