Hvis man lægger hele klimaaftrykket for en importeret vare på importørens regnskab, så er der ikke incitament for producentlandende til at bruge grønnere produktionsmetoder. Så det er mest rimeligt at dele klimaaftrykket for produktion mellem producent og aftager.
Jeg ville bruge linje 3 som: sum = (sum ROR 4) + x; og helt droppe % (modulo).
Det er kun marginalt bedre end en oprindelige: Ombytning af klumper på 4 værdier kan ikke observeres i checksummen.
Den oprindelige algoritme er håbløs, da den reelt bare lægger værdierne sammen og tager modulo 65371. Dermed er rækkefølgen af værdierne underordnet, så "abcd" giver samme checksum som "badc". Det er en uheldig egenskab for en checksum, og kan løses på mange måder, f.eks. som i Koopmans modifikation ved at lave et bitvist skift mellem hvert trin.
Hvis man skal klandre hans modifikation for noget, så er det, at den bruger et 32-bit mellemresultat og kræver en relativt dyr modulo-operation, hvor den oprindelige (hvis x er et 16-bit tal) kan implementere (sum + x) mod 65371 med en 16 bit unsigned add-with-carry og en subtraktion af 65371, hvis carry-bittet bliver sat eller resultatet er større end 65370. Den sidste del kan man endda nøjes med at gøres lige inden retur.
Så selv om modifikationen ser triviel ud, så har den store konsekvenser for køretiden, specielt på små processorer uden hardware division (eller ved direkte implementering i hardware).
Jeg ville nok selv have brugt følgende variant:
altså bare lave en 1-bits rotation af 16-bit tallet inden x lægges til. %65371 kan dermed stadig laves som en test og en subtraktion. 1-bit rotates er som regel billige selv på små processorer.
En AI kan ikke programmere. Den kan til nød kode små bidder, der ligner ting, der allerede findes på nettet, så det svarer lidt til at søge efter kode på StackOverflow, bare lidt hurtigere. Men programmering er ikke bare kodning, det er problemløsning og klarificering af vage og upræcise kravspecifikationer, og der er lang vej før AI'er kan gøre dette. Specielt de AI'er, der er store sprogmodeller (som ChatGPT), da de ikke forstår logikken i hverken spørgsmål eller svar.
Man skal altid overveje om dem, der lover guld og grønne skove vil sælge dig noget. Og NVIDIA lever stort på at sælge GPGPU'er, der bruges til machine learning og lignende. Så jo mere vi bruger ChaptGPT og lignende, jo mere tjener NVIDIA. De har allerede levet stort på kryptovalutaers brug at GPU'er, men luften er ved at sive ud af den ballon, så de satser på, at den næste cashcow er AI.
A Neverending Story, Ahahah ahahah ahahah...
Ja, men et af deres skilte ved hver kantstenslader kan nok virke dominerende i bybilledet.
Det kunne gøres ved, at alle ladeselskaber forpligtes til løbende (hver gang noget ændres) at sende information om ladestanderes placering og pris til en central server, hvor data kan hentes af apps og websider, sådan at man, når man har brug for strøm, kan se alle standere i nærheden med markeret firma, ladeeffekt, og pris. Det fylder ikke i bybilledet.
Staten bør købe rettighederne. Det kan så evt. udlicitere driften til et firma, men rettigheder til software, der er nødvendig infrastruktur, bør tilhøre staten.
Pt. synes det som om, at ministerierne er rangordnede og bliver delt ud efter ministers rang,
Det ville endda ikke være så ringe, hvis rang var betinget af færdigheder, men det ser snarere ud til, at høj rang gives til tro partisoldater uanset færdigheder.
Det er ikke brugen af AI, der er farlig. Det er folk, der stoler blindt på AIernes svar og bruger dem til at træffe beslutninger me store konsekvenser, der der problemet. Og, nej, det er ikke det samme som at sige "guns don't kill people, people kill people", som ellers er et yndet argument hos modstandere af våbenkontrol. Man kan generelt stole på våben: Hvis man bevidst peger på en person med en pistol og trykker på aftrækkeren, kan man være ret sikker på det ønskede udfald. Man kan ikke stole på, at man får et pålideligt resultat, hvis man stiller en AI et spørgsmål, men svaret i sig selv skader ikke nogen. Det er kun de handlinger, som mennesker foretager på baggrund af AIens svar, i den tro at svarene er korrekte, der kan være skadelige. Hvis f.eks. en patient får forkert behandling, hvis en selvkørende bil tørner direkte ind i en fodgænger, eller hvis en farlig person får våbentilladelse på grund af en AIs fejlagtige råd, så ligger den egentlige fejl ikke hos AIen, men hos den person, det firma, eller den myndighed, der uden tilstrækkelig verifikation af AIens svar træffer potentielt farlige beslutninger på baggrund af disse svar.
Så det giver ikke mening at standse forskning i eller udvikling af AI. Det, der giver mening, er at regulere brugen af AI til at træffe beslutninger om personer, uanset om det er om deres kreditværdighed, helbred, eller troværdighed. Det vil kræve, at AIen ikke alene giver et svar, men forklarer, hvordan den er nået frem til svaret på en sådan måde, at forklaringen kan verificeres af et menneske eller anden troværdig instans.
F.eks. skal man ikke spørge en AI "is 20996017 a prime?", men "give me a machine checkable proof or disproof of whether 20996017 is a prime". Et svar vil enten være beviseligt korrekt (og derfor brugbart) eller ikke (og derfor ikke brugbart), men man vil vide hvornår det er tilfældet. Hvis AIen bare siger "yes, 20996017 is a prime" eller "no, 20996017 is not a prime" har man ikke nogen chance for at vide om svaret er brugbart. At AIen er trænet på en milliard primtal og ikke-primtal er ikke nogen brugbar garanti for, at den generelt kan adskille primtal og ikke-primtal.
Er der et patent på rundstrikkepinden -- to pinde forbundet med en kraftig plastiksnor?
I samme kategori er kvinderne bag mange af Ataris arkadespil:https://www.youtube.com/watch?v=V-NMq383zxQ&t=9s
I moderne tid ville det være lettere, hvis klokken var det samme på hele kloden - derved ville datoskift også ske samtidig.
Enig, men det er næppe realistisk. Lidt mere realistisk ville det være, hvis EU besluttede at hele EU bruger samme tidszone. I Kina har de kun en tidszone, selvom landet strækker sig over flere længdegrader end EU, så det er ikke en absurd tanke. Men EU er meget træg. Det var faktisk for flere år siden besluttet at afskaffe skiftet mellem sommer- og vintertid i EU, men med sædvanlig vattethed lod man det være op til de enkelte lande at beslutte, om de ville beholde sommertid eller vintertid, og der blev ikke sat en deadline, så der er ikke sket noget endnu. Så når noget så enkelt ikke kan gennemføres, så vil noget mere drastisk såsom fælles tidszone ikke have en chance. Og slet ikke på globalt plan.
Mht udflytning var der vist i hin dage meget modstand mod udflytning/oprettelse af de unge universiteter. Uden AAU havde nordjylland helt sikkert været helt anderledes. Det samme for SDU og Fyn/sydjylland. Så fornuftig udflytning er ikke nødvendigvis en dårlig beslutning.
Nej, men det kræver oprettelse af hele universiteter med tilhørende kollegier, transportfaciliteter, osv. At flytte enkelte uddannelser til et provinsmiljø, hvor man ikke har tværfaglig kontakt og infrastruktur til at understøtte studerendes og forskeres hverdag er ren galimatias. Det kræver massive investeringer, og det er der slet ikke i den nuværende udflytningsplan -- tværtimod.
Den er ikke "rigtig" intelligent, men kan producere brugbare resultater, som kan være svære at skelne fra dem et menneske kan frembringe.
Nogen gange kan svarene være brugbare, ja, men lige så ofte er det komplet meningsløst vås, som bare på overfladen ser meningsfyldt ud. Det er ligesom en papegøje: Nogen gange giver det, den siger, mening, og andre gange slet ikke, for det er ren overflade-imitation uden dybere forståelse. Netop ligesom ChatGPT.
At kalde ChatGPT for intelligent (kunstig eller ej) er efter min mening et misbrug af begrebet. Den er reelt set en papegøje, som kun kan gentage, hvad den har hørt, men siger forskellige ting baseret på det, den hører. Det er bare en papegøje med et meget stort ordforråd.
En hurtig måde at udregne pi er ved at bruge
- pi = 4×atan(1)
- atan(x) = x-x³/3+x⁵/5-x⁷/7+x⁹/9 . . .
- atan((a+b)/(1-ab)) = atan(a)+atan(b)
Rækken i linje 2 konvergerer langsomt for x=1, men ved at bruge sumformlen i linje 3, kan vi få, at atan(1) = atan(1/2)+atan(1/3), og så konvergerer den ret hurtigt. Ved at bruge sumformlen gentagne gange for at få x mindre, kan man få den til at konvergere endnu hurtigere. f.eks. er atan(1/2) = atan(1/3)+atan(1/7), så atan(1) = 2×atan(1/3)+atan(1/7). Vi kan blive ved, så vi får flere led, men mindre argumenter, så rækken konvergerer hurtigere per led.
Der skal sættes ind allerede i folkeskolen, for billedet om at IT "kun er for drenge og drengede piger" opstår allerede der.
Det hjælper heller ikke, at film og TV-serier afbilder kvindelige dataloger som sociale outcasts eller sexsymboler med overmenneskelige hackerevner og ikke som almindelige mennesker med almindelige jobs.
(jeg formoder de har pladsen og optaget kun er begrænset af hvad regeringen vil tillade)
Ikke kun. Det er almindeligt at sætte et lavere optag end det maksimalt mulige for at kunne sortere bedre i ansøgerne og afvise de mindst kvalificerede.
Det kan sagtens være samme sprogmodel, bare med andet testdata -- som åbenbart blandt andet er hentet fra de værste kommentarspor på forskellige Internetfora.
Torben Mogensen