Thor Dekov Buur

Kun hver fjerde forælder foretrækker Aula frem for Forældreintra

Uanset, hvad man synes om Aula, så kan det ikke sammenlignes 1:1 med ForældreIntra. Aula er bevidst udviklet med færre funktionaliteter og fokus på kommunikation. ForældreIntra dækkede langt flere behov. Derfor har flere skoler (måske alle) et parallelt system, der kan håndtere ugeplaner, forløb og lignende, fx minuddannelse.dk eller Meebook. Så "regnestykket" er nærmere Aula + Minuddannelse = ForældreIntra.

Desværre sidestiller undersøgelsen Aula og ForældreIntra, hvilket giver en forkert præmis. Undersøgelsen kan hentes i pdf påhttps://backend.folkeskolen.dk/~/4/1/foraeldre---aula.pdf

24. april 2020 kl. 07:32
Betalingsapp i beta: Her er Nets' bud på det digitale dankort - se screenshots

Hmm, men hvor kommer billedet af Samsung-telefonen øverst i artiklen fra. Hvis appen kun er til iphone, så er det da underligt.

27. april 2017 kl. 11:54
Lean Start Up og Lego på skoleskemaet!

I foråret 2015 havde jeg fornøjelsen af, at deltage med et hold i First Lego League i St. Louis. Kort fortalt så er FLL en Lego Mindstorms konkurrence, hvor der konkurreres på robotdesign, robotbygning samt konkrete ideer til løsning af en samfundsmæssigt problemstilling.

Den bagvedliggende metode er STEM, og det var en stor oplevelse, at se hvad det koncept kan føre med sig af læring og begejstring. Jeg så meget gerne STEM i de danske skoler evt i en tilpasset version.

Men i en tid, hvor al folkeskoledebat handler om detailstyring af lærerene og længere skoledage, så har det nok lange udsigter. Det kræver mod at konvertere "Håndværk og design" (der har erstattet sløjd og håndarbejde) med et teknologisk orienteret fag. Og det mod ser jeg ikke på Christiansborg eller på kommunalt plan (dvs i de kommuner jeg kender til). Jeg ved flere ungdomsskoler tilbyder den type fag, men de er pressede af netop lange skoledage.

2. november 2016 kl. 15:37
Agent 0x007 med licens til PGP

kræver det massiv folkelig modstand og stor politisk indflydelse.

Det kræver en stor indsats at få gjort problematikken forståelig for menigmand. Og det ser ikke ud til at være i det offentliges interesse at bidrage til den proces. Der skal frivillige kræfter til. Jeg har haft fornøjelsen af at afholde et CryptoParty med Henrik Kramshøj, og der var bestemt interesse og bekymrede miner blandt deltagerne. Jeg er på sin vis fortrøstningsfuld, for når man kan få 12-14 almindelige borgere til at bruge to timer på deres lokale bibliotek en tirsdag aften, så er der interesse.

For mig at se, så handler det om at præsentere problemstillinger på en måde, der er letforståelig og løsninger, der er lette at bruge. Det kunne fx være workshops, hvor kyndige kan hjælpe de mindre kyndige med at lave nøgler osv. Altsammen i små skridt, så det hele tiden er overskueligt for nybegynderen.

28. januar 2016 kl. 13:05
Forsker om kryptoforbud mod terror: »Det svarer til at ville forbyde simpel anvendelse af regning eller matematik«

Enig - det er meget præcist og ikke mindst sigende.

17. november 2015 kl. 09:59
Red Alert! Eller: Skift mit batteri, humaaan - klokken 03:30

i nat kl 01,30 og selvfølgelig var det den røgalarm, der sad tæt på kippen, dvs 4½ meter over gulvet :-(

Det er jo fristede at anskaffe sig en IoT-enablet røgalarm, men nogle ting skal bare være simple og offline. Det er for så vidt ok, når der går 5-10 år i mellem batteriskift.

Nu håber jeg bare, at der er en røgalarmproducent, der bruger ideen med lysindikatoren! En snoozeknap er også en god ide, men ikke så brugbar når alarmen sidder højt.

13. november 2015 kl. 13:05
lug.dk - linux eller læger?

Måske er det værd at aftale, at du får domænet tilbage, hvis MFS vil opgive det igen på et tidspunkt. Blot så det ikke ænder som reklamesøjle.

8. september 2015 kl. 06:53
It skal hjælpe lærere med at dele forløb

De lærere jeg kender deler i høj grad deres selvudviklede materialer. Deling er jo let uanset om det sker via kopimaskinen eller et fællesdrev. Udfordringen ligger i at efterbearvejde materialet, så det matcher de elever, der skal bruge det. Der er jo forskel på klasser (og elever).

Måske skulle man hellere bruge penge på it-infrastrukturen på skolerne, så wifi dækker lokaler og udendørsarealer og ikke mindst kan håndtere et stort antal samtidige brugere. På mine børns skoler hænger (med mindre det er ændret i sommerferien) en seddel på dørene til lokalerne, hvor man kan læse, hvor i lokalet, der er wifi-dækning og hvor kraftigt et signal man kan forvente. Og med det setup kan det jo være ligegyldigt med 27 Chromebooks eller streaming på smartboardet.

10. august 2015 kl. 13:22
Datatilsynet går HELT amok!

Det burde ikke være svært at sammenligne data med en backup, så spørgsmålet er så hvorfor det hele har taget SÅ lang tid!

Hvis der altså findes en backup, der ikke er for gammel. Jeg ville ikke undre mig, hvis deres backup-procedurer var mangelfulde eller ikke-eksisterende.

5. august 2015 kl. 15:49
Skal jeg slette min Windows 8.1?

Jeg er super glad for Ubuntu Gnome. Kører 15.04 og Gnome 3.16 via staging ppa. Hvad du skal have "under" Gnome afhænger jo af, hvor strømlinet det skal være eller rettere, hvor meget du selv vil tweake.

Mht Windows så lav en recovery usb/dvd, uanset hvor crappy win er, så kan det være praktisk at have i baghånd.

6. maj 2015 kl. 22:45
Politiet skal have FLERE logningsmuligheder

så kan vi jo aflevere kopier af vores nøgler. Det vil gøre rantsagninger meget lettere. Og ikke mindst bør kuverter forbydes, så Postdanmark let kan indscanne og OCR-behandle al post.

23. januar 2015 kl. 10:55
Sjov underholdning med middeldovne teenagere: Geocaching

Vi har geocachet i flere år og både børn og voksne hygger sig meget. Vi laver ofte en liste over caches, det hvor vi skal hen og c:Geo er min foretrukne app. Jeg har også en ældre Garmin eTrex GPS, der er super god, men bøvlet at taste koordinater ind i. Den virker dog godt med programmet Open Cache Manager (findes på dansk). Geocaching kan klart anbefales :-)

20. april 2014 kl. 23:13
Facebook på mobilen: SKRID!

Jeg er ganske enig. Jeg er ikke hardcore facebook-bruger, men vil trods alt misse en del information ved ikke at bruge det på mobilen. Jeg bruger facebooks mobilsite i stedet, det løser opgaven ok. Det er bestemt ikke så hurtigt som appen, men informationen er den sammme. Og med en genvej på startskærmen lugter det lidt af app :-)

26. marts 2014 kl. 22:21
Trine Bramsens problemer

Bekymrende svar. Det er himmelråbende naivt at tro, man kender en hel branche eller faggruppe blot man har mødt én repræsentant. Det kunne være interessant at lave en "tour de it-branchen" og invitere alle it-ordførene. Det burde vække interesse.

3. august 2013 kl. 12:19
Københavns Kommunes største it-ønske: Lad os få brudt it-monopolerne

(For en ordens skyld: jeg er ansat i KK)

Jeg kender ikke til en formel open source-strategi, men på den anden side møder jeg ikke længere tvivl om styrkerne ved open source. Man kan vel sige, at der ikke er tale om et enten-eller-valg, men et både-og. På webområdet sker det pt et tydeligt opgør med monopolerne. Vi har en af landets største Drupal-installation (på LAMP) og åbner for nyt intranet efter sommeren, nyt kk.dk senere samt mulighed for at lave alle mulige andre sites i Drupal. Personligt så jeg gerne en formel strategi, men kender også KK godt nok til at vide, at det er en stor skude at vende. Lige nu glæder jeg mig meget over valget af Drupal (og bander min XP-pc langt væk) :-)

15. juli 2013 kl. 10:00
Er SSLUG død?

Ret beset er der to problemstillinger i Peters indlæg

  1. SSLUG svarer ikke. Uanset grunden er det problematisk, der ikke svares fra bestyrelsens side. Det kan der være mange grunde til, og jeg vil ikke gætte på det her. Det må være op til bestyrelsen selv, at lukke op for posen, hvis de mener det er relevant. Men ja, det er et dårligt tegn.

  2. Behovet for brugergrupper. Jeg er meget enig i Alex' konklusion, at brugergrupperne er blevet mere specialiserede. Min personlige erfaring er, at efter at nybegynderen kan klare installation med hjælp fra nettet på en eftermiddag, så er de generelle brugergrupper i højere grad unødvendige. Der er ikke længere brug for generel hjælp, men hjælp til at bruge Ubuntu, Fedora, LibreOffice osv og dén type hjælp findes i de specifikke fora. Hvor der tidligere var behov for at få det samlet ét sted (fx SSLUG), så har internettet gjort det let at deltage i flere og større fora hjemmefra.

Så enten skal *lug'erne få en skarpere profil eller også skal de klappe sig selv på skulderen, sige tak for mange års godt arbejde og lukke ned. Henning, hvad er det I gør i AlsLUG, der giver jer succes? Der må være mere en blot opstartshjælp?

23. juni 2013 kl. 22:54
På dansk eller engelsk?

Det er et godt spørgsmål. Umiddelbart mener jeg OSD skal holdes på engelsk af hensyn til det internationale aspekt. Men jeg har også engang været til en forelæsning, hvor underviseren skulle tale engelsk pga een studerende. Engelsk var ikke hans styrke, hvilket han var helt åben omkring, og udbyttet blev ringere. Samme underviser på dansk var en fornøjelse. Der med sagt, at jeg vil være ked af at afvise talere pga et eventuelt rigidt sprogvalg. Min konklusion er engelsk er at foretrække, men dansk i orden, hvis situationen kræver det.

12. marts 2013 kl. 16:58
Få en temporær anonym email-adresse på 2 sekunder

Jo, men der er to problemer ved løsningen. 1) Ikke alle sites accepterer +-tegnet i en mailadresse og 2) så har jeg trods alt angivet min rigtige mailadresse. Men løsningen er rigtig fin til fx nyhedsbreve og lignende, så man let kan filtrere sine mails.

4. november 2012 kl. 16:21
Amazon Kindle: Nej Tak

Jamen, det var da pænt af Amazon. Men hun har ikke fået en forklaring, en undskyldning eller lignende. Hun har fået en ny Kindle, hvilket ikke løser den grundlæggende problem med deres adfærd. Og mon ikke deres kovending skyldes den opmærksomhed sagen har fået? Som forbruger er læringen af historien, at DRM gør virksomhederne i stand til at fjerne indhold, du har købt og som den almindelige forbruger mener at eje. Det siger de desværre ikke højt og tydeligt, når man handler med dem. Det er alt andet lige tab af frihed for forbrugeren.

23. oktober 2012 kl. 22:29
Amazon Kindle: Nej Tak

Jeg bakker gerne Kenneth op mht Sony prs-650, den er vist udgået, men deres T1 er også ret lækker. Der er/kommer en T2, som jeg ikke kender, men mon ikke den fortsætter de gode takter. Jeg har tilføjet nogle flere funktioner til 650'eren, så den er blevet lidt mere fleksibel (http://blog.dekov.dk/2012/08/tilfoj-nye-funktioner-til-sony-prs-650/).

Mht fjernelse af DRM, så mener jeg, der er ok, så længe det er til eget brug. Alt andet lige er det jo op til ens samvittighed. Jeg har ingen kvaler ved at fjerne Amazons DRM, så jeg kan læse deres ebøger på min 650'er.

22. oktober 2012 kl. 15:12