Hans Dybkjær

Har Googles AI opnået bevidsthed?

Giver mindelser om [Weizenbaum 1976] og Eliza . Eliza var et yderst simpelt samtalesystem som Weizenbaum lavede forsøg med. Han lavede en udgave han kaldte DOCTOR, en "Rogerian Psychotherapist" hvor "patienten" har en aktiv rolle i samtalen, og hvor "DOCTOR" i vidt omfang blot smider "patientens" vendinger tilbage i hovedet på patienten.

Weizenbaum iagttog dengang vantro at brugerne antropomorfiserede systemet og opfattede det som en rigtig samtalepartner. Se fx side 6: "Once my secretary [...som vidste det var et computerprogram...] started conversing with it. After only a few interchanges with it, she asked me to leave the room". Side 7: "Another widespread [...] reactin to the ELIZA program was the spread of a belief that it demonstrated a general solution to the problem of computer understanding of natural language". Side 189: "... people who knew little or nothing about computers ... would, after conversing with it for a time, insist, in spite of my explanations, that the machine really understood them."

Googles Lamda-ingeniør må formodes både at kende programmet og at vide meget om computere. Alligevel er det nærliggende at tro at ingeniøren er faldet for den samme illusion som Wezenbaums (lidt anekdotiske) forsøgspersoner.

Jeg tror heller ikke Lamda er heeelt der hvor man kan tale om en selvstændig, intelligent bevidsthed, singulariteten. Men det er helt sikkert spændende, i forhold til at kunne lave flydende interaktion via tale med computere (eller skriftlige chatbotter; jeg har blot en fortid inden for talesystemer), også i udgaver hvor man ikke er i nærheden af intelligens.

Joseph Weizenbaum: Computer Power and Human Reasoning, W H Freeman, 1976. (Bogen kan stadig anbefales).

22. juni kl. 12:31
Manglen på kvindelige it-folk starter i folkeskolen

Smutteren? Ditlevs tekst er lige i øjet: Fordi kvinderne startede med at tænke, endte de med at blive først færdige. Mens mændene blev ved med at være "næsten færdige", uden at indse at de var styrtet til terminalerne med hovedet under armen. Det er velkendt, både fra IT-projekter der trækker ud, og fra gammel visdom: "Godt begyndt er halvt fuldendt".

1. juni kl. 09:24
Manglen på kvindelige it-folk starter i folkeskolen

Nu er det i høj grad unge single-kvinder der er et overskud af i hovedstaden og Århus, og unge single-mænd der er overskud af i landområderne. Så ud fra land/by-betragtningen burde der allerede være flere kvinder end mænd på de videregående uddannelser. Det er der nok også - bare ikke på datalogi. Så: Hovedstadsargumentet holder ikke - tværtom ligger de lige der hvor der er forholdsvist flest kvinder i målgruppen for IT-uddannelserne.

1. juni kl. 09:19
»Nok er er nok«: Konservative i Region Sjælland vil skrotte Sundhedsplatformen

Godt link. Selvom "yngre læger" godt kan være midaldrende, og sure, er de ikke "gamle, it-inkompetente læger" (en betegnelse som i øvrigt viser en horribelt arrogant holdning til brugere).

Slående at undersøgelsen viser at at 42 % af brugerne i svarene dumper Sundhedsplatformen, mens 0 % dumper Midt EPJ. Samlet karakter på 12-skalaen hhv. 1,7 (dumpet) og 9.22 (over gennemsnit).

18. maj kl. 09:06
Værktøjskasse: Sådan skaber vi et mørkt tema med Stylebot og ‘no code’

Moderne websites bliver jo designet med det som udgangspunkt

Hvilket, ud over at det ser grimt ud, så - og vigtigere - er en plage for folk med svage øjne. Hvid på sort har dårligere læsekontrast end mørk på lys, så det er sværere at læse. Nogle sider og programmer har tilmed valgt at bruge lille skrift med lys grå på mørk grå - det er nærmest umuligt at læse for 50+ årige.

På Safari er Show Reader her en redningsmand (og hvis man insisterer - også i hvid på sort-udgave), men nogle websider som fx Version 2 har klodset i det så den ikke er aktiv. Dette sidste er i virkeligheden det vigtigste i denne diskussion: At tekster skal kunne læses i læserens præference for font, kontrast og størrelse, og ikke i hvad udgiveren nu måtte synes er smart.

Hvis man sidder i et mørkt lokale og synes en meget lys skærm bliver for hidsig, fungerer brightness-knappen glimrende. Selv med hvid-på-sort er den jo nødvendig, da de hvide bogstaver ellers blænder og flyder sammen ud over det sorte.

25. april kl. 11:45
Bankerne starter MitID-nedtællingen: NemID skal udskiftes inden 30 dage

Tak for overvejelserne.

Forestil dig at nogen ville drille dig lidt og tastede hansdybjkaer ind som brugernavn på en MitID login-formular, og der hver gang bliver sendt en notifikation til dig....

Ja, det vil kunne ske. Deres vejledning fremhæver at man skal vælge et brugernavn der er svært at gætte. Security by obscurity - men mindsker dog drilleproblemet. Desuden kan man ændre brugernavn. Og nej, du kunne ikke drille mig med hansdybkjaer.

Når de skriver at det er af sikkerhedshensyn kan en af årsagerne være, at nogle har en tendens til at klikke på notifikationen og swipe godkend, uden at overveje hvad de faktisk er de har godkendt, og der ved få misbrugt deres NemID. Nu tvinger man brugerne til at tænke når de skal bruge MitID og selv finde og åbne app'en.

Jeg tror at går man ned ad den sti, vil brugerne endnu mere blindt tampe Ok for dog at komme til slutningen. Desuden kommer notifikation i samme splitsekund man har trykket Send, der er altså en direkte sammenhæng mellem hvad man laver og det andet.'

Virker lidt som en meget sekundær use case af notifikationerne.

Enig, men mere reel end andet jeg kunne tænke på, og deres support gav kun "sikkerhedshensyn" som grund.

De færreste har nok installeret app'en på flere enheder,

Jeg har helt naturligt appen på min computer som jeg bruger til de fleste kontakter til bank, e-boks, pension, m.m. Og jeg har den også helt naturligt på min mobil som er den jeg har med rundt. Der må være andre end mig, uden at antage at alle andre har samme behov som mig. Om det så er 1, 5, 10, 30 eller 50 % må MitID komme med statistik på om et års tid, hvis de vil.

man kunne overveje om sikkerheden ikke bliver dårligere af at app'en installeres på flere enheder

Sikkerhedsmæssigt er det tværtom en fordel at jeg har nem adgang til at logge på et andet sted og lukke det første device. Endnu mere hvis jeg direkte, jf. ovenfor, får notifikation om at nogen prøver at hacke med mit første device.

2. december 2021 kl. 16:38
Bankerne starter MitID-nedtællingen: NemID skal udskiftes inden 30 dage

Vi er nok ikke helt enige om hvad der er god stil og hvilken betydning årstallet her for god UX, selom dine pointer er relevante.

2. december 2021 kl. 16:22
40 år med åbne(de) systemer

'EDB rummet" i #49 blev først møbleret i begyndelsen af 1978, hvor vi fik en RC7000 med 2 x 256kb 8" floppy drev og 32kord(64kb). Dertil en streg-kort-læser, en linieskriver, en teletype og en RC823 terminal med grøn skærm. Ganske kort tid efter fik vi Tektronix grafikterminal med flourcerende skærm, der kun kunne skrives til og slettes

Du har helt sikkert ret. Vi blev introduceret til edb-rummet i 1.g, det må så have været foråret 1978. Det var ganske rigtigt først i 2. g jeg for alvor begyndte at bruge det. Bl.a. fysikgrafer to Tektronix'en og symbolsk differentiering. Sammen med en HP 33 var det der jeg lærte at kode.

Og til Poul-Henning, ja, det var min lillebror.

13. august 2021 kl. 18:20
Lone hacker Bang & Olufsen: »Jeg går efter de samme sårbarheder som de kriminelle«

Jeg ved ikke om det stod anderledes da du skrev kommentaren? Som artiklen står nu, bliver ordene brugt korrekt. Den bruger ordet "hacker" om dem der der kriminelt prøver at bryde ind i IT-systemer, og det er næppe dem du vil have bliver kaldt "penetrationstestere".

Der står ikke at hun er hacker. Der står at hun er sikkerhedsarkitekt. Der står også at "rollen som sikkerhedsarkitekt er bredere end at finde sårbarheder og prøve på at bryde ind i it-systemer, som man kender det fra ‘etiske hackere’ eller ‘penetrationstestere’."

20. september 2020 kl. 15:43
En begmand til dogmet om multitasking: Studerende gør det bedre når pc'er og smartphones lægges væk

Det er interessant hvor grænsen går. I gamle dage skrev jeg noter på papir under forelæsninger, møder og diskussioner. I dag bruger jeg pen og iPad. I gamle dage læste jeg bøger når jeg gik på gaden; i dag læser jeg bøger når jeg går på gaden; i dag er det blot på e-bøger på mobil og ikke på papir.

Og ja, det er afgørende at lære at være "tilstede" der hvor man er.

Fem måneders hjemmearbejde har bevist at jeg ikke tænker på arbejde, bare fordi min arbejdscomputer står fremme - slet ikke når den er slukket. Og jeg tjekker ikke facebook, sms, privat mail etc. i arbejdstiden, selvom min mobil ligger lige derovre.

Det er selvfølgelig persomlige erfaringer kun. Det vil være interessant at finde ud af hvor meget der er personforskelle, noget der gælder alle, eller er noget der blot er kultur og vaner og derfor kan ændres.

5. september 2020 kl. 23:47
Bill Shannon er død

På DIKU har det første sprog, de studerende lærer

Nok så væsentligt var DIKU aldrig sprog X fra start til slut. Vi lærte 2-4 nye sprog om året i de tre obligatoriske år, med meget forskellige egenskaber og formål. Så vi lærte netop ikke et sprog, men om programmering, programmer og datastrukturer. Det er svært at være en seriøs datalogiuddannelse hvis man i overvejende grad kun ser et sprog. Det ville svare til en lingvist der kun lærte et sprog, eller en kok der kun lærte en ret.

9. juli 2020 kl. 20:26
RIP John Conway

Jeg kendte ham først fra Penrose-tiles (også via Martin Gardner). Det er selvfølgelig Penrose der lægger navn til, men en stor del af resultaterne for disse stammer fra Conway, og Gardner tilskriver også Conway en pæn del af sin beskrivelse af Penrose tiles.

16. april 2020 kl. 10:11
Oraklet har talt

Så hvorfor købe dit hus ekstra dyrt med tvang, hvis man kan købe et tilsvarende hus til lavere pris af en person, der har lyst til at sælge?

Fordi du er en alt for pæn mand :-)

En nabo som advokaten Jan Leth Christensen (google ham, se fx https://elvang.dk/sagen-villa-leth) kunne jeg snildt tiltro at ville udnytte den lov til at udvide sin egen grund med nabogrunden. Han har råd til at byde dobbelt op på en strandvejsvilla, bare fordi han har lyst til at udvide - og hans ageren over for alle nuværende naboer viser klart at han vil være parat til at gøre det, og til at føre enhver klage hele vejen op gennem retssystemet. Og han er næppe den eneste.

I øvrigt, hvem forestiller I jer ville komme med de virtuelle bud? Jeg ville i hvert fald aldrig spilde min tid - jo, lige mit eget fordi man tvang mig til at spilde min tid på noget jeg dybest set ikke har lyst til at være ekspert i, men andres? Hvis tvunget, kunne de få et bud på en krone hver. Ligesom tyv tror hver mand stjæler, tror jeg virkelig mange vil føle lige som mig.

Dvs . jeg tror byderne ville være tre grupper:

  1. Den enkelte boligejer, tvunget ud i en ufrivillig gættekonkurrence. Elitistisk ved jeg at den gennemsnitlige husejers regskabsmæssige formåen ligger langt under min, så ja, gættekonkurrence.
  2. Ludomaner og ejendomsspekulanter. Som Christian Nobel bemærkede, er hans hus dalet i pris siden købet, men som han også siger, kommer det nok helt op igen. Så med kapital nok, giver forslaget frit løb for ejendomsspekulanter og andre ludomaner, til lav risiko.
  3. Folk som ovennævnte advokat der enten har råd og mentalitet til at bulldoze sin egen agenda igennem, eller som er ligeglade, men bare vil chikanere eller lave rav i gaden.

Med andre ord, forslaget lyder besnærende ved første øjekast, men tænker man det igennem med udgangspunkt i den menneskelige tryghed, er det tydeligvis et spilteoretisk tankespind.

29. oktober 2019 kl. 19:31
Oraklet har talt

Så et kan være at din ejendomsskat kommer til at ligge 20-30% over det, den burde være, men det kan din økonomi nok holde til.

Måske kan min økonomi holde, måske ikke. Men hvis der ligger en ejendom i vejen for at en entreprenant person kan opføre et milliardprojekt, er dette endnu en måde der kan chikaneres groft på. Eller hvis man bare vil chikanere sine naboer. Den type findes der desværre mange af. Og mange af dem har desværre markant bedre økonomi.

I øvrigt kunne man i 2009 have købt mit hus 50 % over prisen og i dag, 10 år senere, have tjent tykt på det. På nær købsårene 2006-2008 ville det have været tilfældet alle årene side 1992. https://www.boliga.dk/boligpriser/resultater?area=77157&type=0&data=0 Og ja, der er et element af lotto i det, men så heller ikke mere.

Hele ideen om virtuelle tvangsauktioner er en ynk for dem der kan lide deres hus og vil blive boende, og en gave til ejendomsspekulanter og nabochikanister.

28. oktober 2019 kl. 21:39
Oraklet har talt

Purseren på et skib angiver værdien af lasten til tolderen, og hvis tolderen finder værdien for lavt sat, har denne ret til at købe lasten i kongens navn til den angivne værdi.

Men han har nok et upersonligt forhold til lasten. Det hus jeg har boet i de sidste 25+år, vil jeg ikke sælge bare forbi nogen byder 20 % over markedsprisen. Men jeg har heller ikke lyst at betale 20 % for meget i skat, og slet ikke når jeg ad åre går på pemsion.

Modellen fungerer rigtigt skidt for ting man har et personligt forhold til. Og ja, for nogle er en bolig bare en ting, "hjem er der man bor", men for andre, nej. Og ja, jeg flytter forhåbentlig mens jeg stadig selv kan tage beslutningen, men så skal det være derfor, og ikke fordi en "morsom" eller ond person byder højt over markedsværdien.

25. oktober 2019 kl. 17:47
Nostalgi, gamle computere, YouTube og loddekolber

og da jeg startede på DIKU i '88 blev Piccolo'erne stadig brugt på Dat0. Jeg må indrømme at jeg fik lidt af et chock :-)

:-) Da vi startede i 1981, var det på hulkort ... piccoloer i 1988 var ren futurisme.

I øvrigt enigi at det var Compas. Husker stadig en dat0-studerende der i 1985 (hvor jeg flyttede ned som instruktor på dat0) skrev noget i retning af "Hvis der opstår en file, brug Compas fejlfindingssystem til at finde den".

9. oktober 2019 kl. 23:08
Piger skal introduceres for teknologi på egne præmisser

“Version2 cencurer åbenbart kommentar de ikke kan lide.”

Det er i de fleste fora ret nemt at blive censureret hvis man skriver nedgørende og personligt om forfatterens synspunkter i stedet for at argumentere.

Hvis du havde holdt dig til at konstatere at du er træt af den slags indlæg som Eva Fog har skrevet, og hvad du hellere ville diskutere, var du nok ikke blevet censureret.

Se bare Henrik Eriksen indlæg ovenfor som har stort set samme indhold, men er holdt med en mere rimelig respekt over for at de andre debattører ikke er rablende idioter og at de kan have andre interesser end en selv.

Så kan vi andre svare og forklare hvorfor vi synes det er relevant - eller blande os udenom hvis vi er ligeglade, men dog have en vis respekt for at manden kan udtrykke en mening og et argument uden at forfalde til at kalde andre idioter bare fordi de har en anden interesse eller holdning end en selv.

PS: Jeg har intet med Version2 at gøre, men er blot en læser der synes indlægget af Eva (som jeg heller ikke kender) var fint. Og som nåede at læse din kommentar.

4. oktober 2019 kl. 10:43
Piger skal introduceres for teknologi på egne præmisser

"Hvorfor hører vi aldrig om, at vi skal gøre ditten-eller-datten for at få flere mænd ind dér?"

Det kunne være fordi Version2 handler om IT som i den grad er et teknikfag. Prøv at søge på "flere mænd sygepleje", og det myldrer med opslag som https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2015-4/parentes-flere-maend-og-mindre-skyllerumssnak-en-reportage og https://docplayer.dk/118785-Flere-maend-i-sygeplejen-hvordan.html. Jeg er også ret sikker på i Magisterbladet, det er ret humanistisk præget hvis man er tekniknørd, men ellers ret balanceret, at have set flere artikler om køn og humaniora.

På samfundsniveau er det ikke et problem at enkelte fag er skævt fordelte. Den kvindelige talentmasse bliver fint udnyttet på fx medicin. Men på det enkelte fagområde kan man godt bekymre sig, og Version2's læsere er her fordi vi interesserer os for IT, og gennemgående har teknikuddannelse og -job.

Personligt så jeg meget gerne at vi fik flere kvinder som kolleger og som medstuderende. Derfor er også jeg interesseret i emnet.

"så gennemsyrer kønsforskellene ALT"

Åh ja, hvis du selv ligger under for det (ud over de oplagt biologiske forskelle). Fx går jeg ikke med kjole eller nederdel, selvom der er kulturer hvor maskuline mænd bærer tøj der ligner til forveksling. Ja, der er klare forskelle, og mange er iboende, men rigtig meget er kultur. Læs Lone Bechs fremragende to kommentarer ovenfor. Det er ikke nemt at blive teknikinteresseret når man overdynges med dukker, eller omvendt, blive sygeplejeinteresseret når drenge overdynges med matchbox, meccano og legorobotter, men aldrig får en dukke der skal plejes.

På tværs af lande og tid er der store forskelle på hvor stor en andel af de matematik- og teknikuddannede der er kvinder.

Det handler ikke om at jeg vil tvinge dig til at handle mod din natur, men om at en stor del af den "natur" er tillært.

3. oktober 2019 kl. 22:49
Slipper vi ikke snart af med de nationale test?

"for at sætte det i perspektiv: forskellen mellem de to grupper elever var 0,09 [standardafvigelse]" Yderligere perspektiv: Effekten svarer til at reducere klassestørrelsen med 3-4 elever, eller at have en ekstralærer det meste af et år.

Ja, du peger på en mulig fejlkilde. Du beskriver en solid baggrund hos de to forfattere, så det er også en oplagt mulighed at de med deres faglige baggrund har fået øje på dette og udeladt den som ubetydelig. Det helt oplagte er at du skriver og spørger dem. Det kunne være interessant at få lys over også dette.

I det hele taget taler folk for lidt sammen. Lone lange, næstformand i Danmarks Lærerforening, går helt i baglås fordi undersøgelsen ikke matcher hendes synspunkt, og prøver bl.a. at sige at det må være en tilfældighed at de 5 % viser de de gør. https://www.berlingske.dk/samfund/laererforening-om-at-nationale-test-skulle-loefte-elever-markant-det-er. Der kunne være fejlkilder, som du selv påpeger og som forfatterne også peger på flere af, men 5 % af 78.000 giver næppe tilfældige tal.

Hvorfor inviterer hun dem ikke ud til en faglig dag for at forstå rapporten og hvad den egentlig siger? Med paraderne lagt på hylden? Og derefter enten afviser den eller tager dens afdækning med sig. Det er trods alt vores børn (børnebørn) det drejer sig om, og ikke personligt politikrytteri.

Tak for link til rapporten.

30. september 2019 kl. 14:00
Aula får en hård medfart få uger før bred lancering: »Appen virker ikke. Punktum«

"Aula-app'en, som vel og mærke ikke er rullet ud til brugerne endnu. Det sker først i efterårsferien, når Aula rulles ud i hele landet. Derfor kan brugerne hente app'en, men de kan ikke åbne app'en på nuværende tidspunkt."

Det fremgår ret klart af artiklen at den (og brugeranmeldelserne) er baseret på pilotprojekt, og at den rulles ud om få uger - det står med store bogstaver i overskriften.

Pilotbrugerne er jo brugere, de kan godt åbne appen! Og de 1 stjerner er reelle nok, baseret på rigtige brugeres oplevelser. Det er ikke noget vi "ikke ved noget om".

Og du forholder dig ikke til alle de tilladelser appen åbenbart forlanger?

Jeg kan sagtens sætte mig ind i at du føler dig ramt når der kommer negativ kritik tæt på det du arbejder med. Det kan ramme os alle sammen.

Men det nytter ikke at skyde på budbringerne, når de blot reagerer på fakta fra en sober, omend lidt tynd, artikel. Sober, fordi præcis de fakta du påpeger fremgår klart og tydeligt af artiklen. Tynd, fordi han ikke har fået udtalelser fra Aula-leverandøren (ja, crash og logonproblemer er bl.a. derfor man har pilot), og ikke har fanget det helt kritisable problem med tilladelserne.

27. september 2019 kl. 20:04