Kristian Petersen

Usandsynlig kædereaktion blæste væg og DMI's supercomputer omkuld

Ved DMI skal det tilføjes, at der if. med opbygningen, som DMI selv stod for, ikke blev taget højde for overtryk. Dvs. at man ved ombygningen ændrede på rummets volumen (m3). Det var der ikke taget højde for i ombygningen, hvorved det tryk der blev oparbejdet ved selve aktiveringen af slukningsanlægget blev noget større end beregnet, resulterende i, at en væg ikke kunne modstå trykket.

I tillæg hertil skal siges, at væggen ikke var fastmonteret, men blot sat i spænd…

Ps. Det er rigtigt, at flere virksomheder indregner brugen brandhæmmende materialer. Ulempen hermed er blot, at brandhæmmer for det meste er hormonforstyrrende... Så husk det næste gang i tager en ny lækker computer i brug, og når den den dufter så dejlig ny (brandhæmmer).

Brandhæmmer ændre dog desværre heller ikke ved, at såfremt der opstår en brand, så har brandhæmmer en begrænset levetid. Så i tilfælde af, at brandhæmmer ikke "virker" så vil der alligevel opstå en brand i lokalet.

5. februar 2013 kl. 15:49
DMI's supercomputer smadret af fejludløst brandslukning

Halonen er et HFC baseret slukningsmiddel!

HFC-baseret og floreret keton baserede slukningsmidler kendetegnes ved, at de har et meget lavt kogepunkt. Det betyder, at jo højere temperatur der er i et lokale, desto større vil spaltningen af slukningsmidlet være. Derfor handler det om at slukke branden så hurtigt som muligt, så spaltningen holdes på et lavt niveau.

HFC’er og floreret keton producerer mange forskellige spaltningsprodukter, men det er almen kendt, at de producere relativ store mængder af hydrogenfluorid (HF) og carbonyl fluorid (COF). Hvis man googler disse spaltningsprodukter finder man hurtigt ud af, at man absolut ønsker at minimere forekomsten af disse.

En måde at gøre det på er at minimere tømningstiden. Så de 10 sekunder har intet med at forhindre støv/eksplotionsagtige brande, men et ønske om at minimere spaltningsprodukterne.

Inert baserede slukningsmidler har ingen spaltnings produkter, hvorved de er ideelle til serverrum og andre steder hvor der er en stor forekomst af elektricitet. Gennem de senere år har der været nogle episoder som beskrevet ovenstående. Men spørgsmålet er om det kan tilskrives slukningssystemerne eller i lige så høj grad den måde harddiskene i dag er udformet på - harddiske er blevet for skrøbelige.

26. august 2012 kl. 13:49
DMI's supercomputer smadret af fejludløst brandslukning

Du kan mene om de 10 sekunder hvad du vil, men din udlægning er desværre ikke korrekt. De 10 sekunder var simpelt hen påkrævet for, at forhindre skadende spaltningsprodukter og har intet med minimering af skadesomfang forårsaget af luft/støv eksplosionsbrande – men en interessant teori.

Du bør holde dig for øje, at gasslukningssystermer har været på markedet de sidste 15 år, men det først fornyeligt, at der er opstået ”problemer”. I tillæg skal man også holde sig for øje, at i de 15 år er lydniveauet fra gasslukningsanlægi i realiteten kun blevet lavere... Seneste tiltag er de omtalte lyddæmpere.

Spørgsmålet er så om det slukningssystemerne der er problemet eller den vedvarende stræben efter hurtigere, bedre og mindre hardware, som nu indvirker på harddiskenes manglende stabilitet?

Når det så er sagt, så findes der gudskelov primært kun ”happy fires” i moderne serverrum. Medierne har i den senere tid lugtet en god historie, hvad angår inerte slukningsanlæg som angiveligt ”total” ødelægger harddiske. Sandheden er, at det er ganske få anlæg som bliver påvirket, og af de få bør man dvæler ved, hvad det er der går i stykker samt omfanget.

Ud af de få installationer, er det ganske få af de installerede harddiske som bliver påvirket. Her taler vi om mindre en 1,5%. Så det man i samme omgang skal vurdere er, at om de harddiske der ”stiger”, er harddiske som i sig selv er på nippet til at lade livet…

Hvor ofte udskifter man ikke defekte harddiske?

25. august 2012 kl. 18:16
DMI's supercomputer smadret af fejludløst brandslukning

Syntes ret godt om de kommentarer som er fremført under de historiske vaner… om end de er mere interessante end korrekte. Årsagen til de såkaldte ”aggressive slukningssystemer” handler egentlig ikke om at flytte støv, men mere om at kunne leve op til de gængse brandkrav der stilles af forskellige brandmyndigheder.

I fordoms tid anvendte man kemikalier (halon) til automatiske rumslukningsanlæg. Dengang havde man 10 sekunders ”udløse” tid på slukningsmidlet. Årsagen hertil havde ikke noget med eksplosionsagtige støvbrande at gøre, men mere den kendsgerning, at HF-baserede slukningssystemer producerer mindre heldige spaltningsprodukter når de kommer i kontakt med ild.

Derfor var en 10 sekunders udløsningstid, og ja det kalder man det, nødvendig/ønskelig, så man derved minimerede spaltningsprodukterne.

Over åre er ydeevnen på harddiske blevet markant bedre. Men den forbedrede ydeevne kan også være årsagen til, at ydre påvirkninger, såsom larm og vibrationer, kan forsage skader på harddiske. Det man skal være opmærksom på i den forbindelse er, at det gælder alle former for ydre påvirkning og ikke kun larm fra brandslukningsanlæg.

Jeg kender ikke til at Google og Facebook har lavet deres datacentre uden brandslukning, dog ved jeg, at man på nogle af datecentrene har installeret gasslukning og sprinkler anlæg... Kombinationen af slukningssystemer og korrekte foranstaltninger vurderer jeg som værende en fornuftig løsning.Jo flere foranstaltninger og jo mere gennemtænkt tingene er, desto bedre sikkerhed.

I dag anvendes de 10 sekunder stadig for kemikalieløsninger hvorimod man på gasslukningssystemer arbejder mere på at få lavet en nænsom slukning, hvilket betyder at man laver udløsningstiden så lang som muligt, for derved at skabe så lidt larm og turbulens som muligt – op til 120 sekunder.Ved diverse forsøg har man endnu ikke kunnet skabe problemer for harddiske når man anvender en lang udløsetid og lyddæmpere monteret på slukningssystemet.

Det tankevækkende i denne debat er, at man ikke har så meget fokus på harddiskene og dennes kvalitet, men mere de ydre omstændigheder… Spørgsmålet er, om man ikke som IT-ansvarlig bør stille krav til vibrations- og larmepåvirkning? Man stiller krav til alt muligt andet så hvorfor ikke også larm og vibration når det er det som får harddiske til at fejle…

24. august 2012 kl. 14:42