Martin Nielsen

En Doxie scanner og et Eye-Fi Pro X2 kort. Evt. den nye Doxie Flip, som vil gøre det nemt at scanne de gamle billeder fra sofabordet.

Samlet pris er ca 1.600 kr. hos Amazon.

Idag er det let at kommer over 100 sider pr. min.

I en by som København, hvor der er over 460.000 vælgere, som får samme stemmeseddel(er), burde det være muligt at scanne stemmesedlerne og lade en computer analyserer resultatet.

I de tilfælde hvor det er en blank stemme eller computeren er i tvivl om krydset, vil stemmen blive overført til manuel behandling. Som vil foregå ved en computerskærm, hvor stemmesedlen kan ses. Derudover skal der overføres tilfælde stemmestedler, som er aflæst af systemet, men hvor den menneskelige sammenligning skal bekræfte at computeren har valgt at give stemmen til den rigtige person, liste eller pari.

Ulempen vil være hvis scannerne er for langsomme, men når de først er scannet ind, vil det være relativt nemt at analyserer dem på en server. Det vil inkluderer personlige stemmer.

Hvis der er 100 scannere og de hver kan scanne 6 stemmesedler i minuttet, vil det tage ca. 5,5 timer for 400.000 stemmesedler. Det vil sige 11 timer, når der er to valg.

Dette vil kræve en ændring af stemmesedlerne, da der skal tilføjes nogle tjekpunkter på hvert billede, som softwaren skal genkende. Med dem kan softwaren tjekke om hele stemmesedlen er scannet samt hvilken vej stemmesedlen skal vende. Tjekpunkterne kan evt. blive live analyseret, så "ugyldige" stemmesedler bliver spyttet ud på forsiden igen og dermed ikke ender i bunken af scannede stemmesedler på den anden side.

Men tomato24 skulle nok ikke have været i "Rodekassen." Mon ikke der er tale om Tomato firmware med 2,4 GHz net?

Mit eget er i Net(op) kategorien :)

Jeg kan ikke se hvordan sikkerheden er lavere i e-Boks vs. analog post? Jeg har haft virksomhed i 14 år og har oplevet at breve fra staten ikke er kommet frem - og det er så mit ansvar at bevise. Med e-Boks er det blevet nemt at bevise, når man ikke modtager et brev, da det hele kan trackes.

Selvfølgelig har det ikke noget med alder at gøre. Men staten bør se på om virksomhederne overhovedet har forudsætning for at blive tvangsdigitaliseret. Men har man en IT virksomhed, vil jeg ikke mene at der er nogle undskyldninger.

Vi kan selvfølgelig tage en diskussion om nøglen til postkassen, som med jævne mellemrum løber ind i problemer - og som desuden ikke har nogle alternativer/konkurrenter. Jeg så gerne at jeg kunne vælge imellem flere løsninger, både når det kommer til nøgler og hvor ens postkassen skal være.

TV 2 Fyn har et eksempel på en virksomhed, der ikke har fået digital signatur endnu.http://www.tv2fyn.dk/article/433135?autoplay=1&video_id=66831

Gad egentligt godt vide, om alderen på ejerne af virksomhederne nogensinde er blivet undersøgt? Det er lidt meget at kræve, at en ældre herrer på 70 år skal købe ny computer, en internetforbindelse samt sætte sig ind i at bruge det hele. Jo han kan muligvis udskrive en faktura på sin gamle computer, men det betyder ikke at han kan meget andet.

Er det bare mig, der bruger Google Maps frem for Rejseplanen?</p>
<p>Hvis ikke, synes jeg, artiklen mangler en vinkel i forhold til, hvad der sker på Maps - hvordan de får deres data, hvordan de håndterer realtids-ændringer.</p>
<p>Googles produkt er på alle andre punkter Rejseplanen langt overlegent.

http://labs.rejseplanen.dk/labs/data__brug/rejseplanens_api/

Hvorfor har Rejseplanen ikke sørget for at lave et interface til trafik udbyder så de har en standart metode til at indtaste en aflysning.
En lille web-interface skulle da ikke være svært.

Problemet er nok nærmere at DSB valgte ikke at aflyse i deres systemer, men overskrev de data som blev sendt ud til informationsskærmene. Som udgangspunkt virker systemet, da Rejseplanen bliver synkroniseret med data fra DSB, men hvis DSB vælger ikke at opdatere disse data, så får Rejseplanen ingen information.

Så problemstillingen må være hos trafikselskabet, som burde have mulighed for at gå ind i deres systemer og aktivere et nødberedskab - hvor det er nemt at aflyse tog. Altså hvor de kan lave nogle batches som automatisk kan aflyse alle tog på hele strækninger eller dele af strækninger samt indsætte busser. Og her ville det være smart med en formular, der kan skabe batchfilen, så der ikke laves fejl eller systemet overbelaster Rejseplanen med alt for mange oplysninger på samme tid.

Som jeg forstår det, er rejsen i dette fælde korrekt registeret på kortet ved checkud.</p>
<p>Hvis kortet hver gang det anvendes overførte en liste af de seneste rejser/checkud-tid, burde systemet jo kunne se, at en forudbetaling skal refunderes. Man ville jo opdage det, næste gang kortet var i nærheden af en virkende scanner. Det vil selvfølgelig kun virke, hvis kortet anvendes ofte, men på den måde kunne man jo sikkert fjerne ganske mange af de forkerte reservationer. Men måske det er for store datamænger, man dermed skal overføre fra/til kort, med længere checkin/ud tider til følge.

Du mener: det vil kun være muligt at opkræve den korrekte betaling for rejsen, hvis der er masseovervågning af borgerne?</p>
<p>I så fald vil jeg betegne systemet som totalt og aldeles fejldesignet.</p>
<p>Din pointe gør også fordelene ved det anonyme rejsekort illusoriske. Her kan du ikke protestere mod forkerte opkrævninger uden at give afkald på din anonymitet (som er nærmest ikke-eksisterende til at starte med).

Jeg forstår ikke din pointe, da der jo ikke registreres nogle nye data om dine rejser - og jeg kan ikke se, at det har noget med overvågning at gøre. Det ville være overvågning hvis man gjorde det systematisk for alle rejser, jeg foreslå kun at systemet skal forsøge at løse problemet, når der ikke registreres en udtjekning.

Vi er helt enige om, at systemet er fejldesignet fra starten.

Jeg kender ikke klagemulighederne for anonyme rejsekort, men hvis systemet automatisk kunne gå ind og erstatte bøden på 750 kr. med en udtjekning på den mest sandsynlige destination, vil det være godt for dem der har et anonymt rejsekort.

Hvordan ved den det? Består problemet ikke i at den aldrig får at vide at man har tjekket ud? Derpå kan den jo heller aldrig vide om brugeren havde prøvet at tjekke på Lejre st.. Man kunne vel argumentere for at den skulle lave et mønstre på folk, men det synes jeg faktisk er lidt uhyggeligt.

Man vil rigtigt nok aldrig kunne vide det med 100% sikkerhed. Men hvis du normalt rejser fra Forum st. til Lejre st., vil det ikke være svært for systemet at regne ud, at du skulle have været tjekket ud på Lejre st. Da det har du gjort mange gange før. Her kan systemet automatisk udskifte bøden med en udtjekning og sende dig en e-mail, hvis rejsen er billigere end bøden eller sende dig en e-mail, hvis rejsen kostede mere end bøden, hvor du selv skal godkende. I begge e-mails skal det være nemt at lave en indsigelse.

Jeg ved ikke om det er uhyggeligt, da det så allerede vil være uhyggeligt i dag - de har allerede alle disse data.

I de tilfælde hvor systemet kan se mønstre og et mønster ender på eks. Lejre st., så burde systemet automatisk tjekke folk ud på den station, når standeren har problemer. Det burde ikke være så svært at regne ud.

Så kunne Rejsekort A/S sende en e-mail til de berørte brugere om, at de har tjekket dem ud på Lejre st., da de har problemer med standeren.

Dette vil selvsagt ikke løse problemet for alle, da det ikke er alle der vil ramme ind i mønsteret. Men det vil højst tænkeligt fjerne over 90% af de fejlagtige bøder.

Reelt burde det ikke være særligt svært. Hvis en bøde udskrives efter du er tjekket ind på eks. Forum st., kan systemet tjekke hvor du normalt tjekker ud igen. Er det på Lejre st., skal systemet annullerer dummebøden og tjekke dig ud på den station - forudsat at standeren på Lejre st. er fejlmeldt. De fleste af os har mindre end fem rejsemønstre fra hver station, så systemet kunne se på top fem rejsemønstre for hver kunde fra hvert indtjekningspunkt.

Når en stander fejlmeldes, kunne systemet også passende gå ind og se på bøder udskrevet fra standeren fejlede (her må man vide hvornår systemet sidst har modtaget korrekt data fra standeren).

En anden metode vil være at annullerer bøden for de kunder, der efterfølgende er tjekket ind på Lejre st. eller i en bus i Lejre-området. Hvis en bøde udskrives til en kunde og standeren er nede på Lejre st., og kunden indenfor de næste 48 timer tjekker ind på Lejre st., så er der stor sandsynlighed for, at kunden faktisk har forsøgt at tjekke ud på Lejre st. Dette vil sikre nogle af dem, der ikke normalt rejser til Lejre st., da en del af dem vil bruge Rejsekortet til turen tilbage. Det vil dog ikke sikre dem der bor i Lejre og sjældent benytter Rejsekortet til at rejse ud.

Til dem der bor i Lejre, som ikke rejser så ofte, vil man også kunne forvente at de rejser hjem igen. Så hvis en kunde tjekker ind på Lejre st. om morgenen, tjekker ud på Nørreport st. og senere tjekker ind på Vesterport st., for så ikke at tjekke ud, vil systemet kunne antage at personen er rejst hjem igen, da systemet ved at standeren til at tjekke ud ikke virker. Dermed burde systemet også kunne erstatte bøden med en udtjekning på Lejre st.

I alle tilfælde skal systemet sende en e-mail til kunden, så kunden har mulighed for at lave en indsigelse. Det kan også være at kunden reelt har rejst en anden rute og har forsøgt at tjekke ud på en anden station. Her skal det være nemt for kunden at gøre opmærksom på det. Vælger kunden en anden station, hvor der også er problemer med standeren, kan systemet automatisk behandle sagen og godkende rejsen (evt. med forsinkelse, så folk ikke kan vide om det er tjekket af et menneske).

Problemet med dette vil selvfølgelig være, at det vil være til kundens fordel og ikke Rejsekort A/S.

Selv modtog jeg først brev fra Erhvervsstyrelsen i starten af oktober. Hvis billedet er det samme hos andre virksomheder, kan jeg godt forstå at Erhvervsstyrelsen er bagude. For et par måneder siden var jeg inde på Virk.dk, men kunne da ikke finde rundt på siden - og efter jeg modtog brevet med linket til virk.dk/postkasse havde jeg lidt problemer med at finde rundt. Da jeg endelig fandt frem til det rigtige link til Nets, var oprettelsen nemt og hurtig. Modtog nøglekort og aktiveringskode indenfor ca. en uge, hvilket jeg synes er okay. Hastigheden hos Nets kan derfor ikke kaldes en flaskehals i min optik. Men Erhvervsstyrelsen kunne have været ude med information/brev til virksomhederne for måneder siden.

... og Erhvervsstyrelsen kunne også have sparet millioner. De har allerede min email adresse gennem SKAT. Havde jeg fået en email for et par måneder siden og en opfølgende email for en måned siden, kunne de kunne have sparet brevet jeg modtog her i oktober.

I byerne er mange bundet af gamle kontrakter med YouSee, Stofa eller en antenneforening. Når en del af disse vil blive sat fri, vil det blive muligt at investere i fiber i storbyerne - men indtil da, er det ret ligegyldigt. Jeg mindes dog at have læst, at flere af fiberselskaberne allerede har lagt ringe omkring storbyerne, så de er klar til at rykke ind, når det bliver muligt.

Det skal med rette siges, at det ikke er alle som bliver sat fri. I de tilfælde hvor det er boligforeningen der har indgået aftale med YouSee, Stofa eller en anden leverandør, om levering til alle lejligheder, bliver man ikke sat fri. Det gælder 250.000 husstande, som man kan læse mere om her: http://www.bt.dk/danmark/250.000-husstande-vil-af-med-tvungne-tv-aftaler

Jeg er klar over at de gamle aftaler gælder tv og ikke internet. Men før det kan betale sig at investere i fiber, vil jeg mene at man skal sælge samlede pakkeløsninger til så mange på vejen som muligt.

I storbyerne er det også værd at bemærke at mange har "næsten-fiber", altså fiber til kælderen samt ethernetkabler til lejlighederne. Dette giver ofte hastigheder på mellem 90 og 500 Mbit - op og ned. Her hvor jeg bor har vi Parknet og en gammel switch der kun understøtter 100 Mbit, så vi har normalt omkring 95 Mbit. Men hvis man ser på fiber alene, vil de 17.000 husstande der har Parknet og de 3.400 husstande der har Bryggenet ikke tælle med - samt dem der har en af de andre non-profit leverandører.

På et punkt som dette, ville det være rart at være fri som Norge.

Det er underligt at alt skal sendes i udbud, hvorfor kan staten ikke have sin egen IT-virksomhed til at udvikle dette? Det ville sikkert være billigere, da der ikke er en ejer der skal have provenu og det vil også være hurtigere, hvis det ikke skal sendes i udbud.

Det er også lidt pudsigt at tænke på, at kommunerne slipper for at behandle privatfølsom data som eks. CPR-numre, da man nu overlader det til en privat virksomhed.

Et relevant spørgsmål må være, hvad vi skal leve af i fremtiden? Det er tilsyneladende ikke forskning, udvikling og praktisk udnyttelse af viden (tests, udrulning med videre).

Først skal vi afvente at andre udvikler GPS-Roadpricing, så udlandet kan tjene kassen på det. Og nu skal vi også afvente at andre afholder e-valg, så vi kan købe viden fra udlandet.

Det eneste område hvor vi selv skal skabe viden er åbenbart indenfor grøn energi - og er det område mon stort nok til, at vi alle kan leve af det?

Jeg ved godt at det er skåret lidt ud i hård pap - og at vi også lever af anden viden, eks. indenfor shipping. Men hver gang der kommer noget nyt, som potentielt kan blive meget stort, så ser det ud til at vi går i venteposition. Hvor vi i stedet burde bruge nogle af vores resourcer på at udvikle og skabe viden indenfor området. Både GPS-Roadpricing og e-valg vil være store områder i fremtiden og der vil være en pæn indtjening for dem der kan leverer gode stabile systemer.

Jeg har udviklet web-applikationer i over 10 år - og som du ganske rigtigt fremhæver, så hører det ikke hjemme i skolen (eller mange af de bøger man kan læse om udvikling).

Selv er jeg resultat af en tid, hvor vi livligt delte kode med hinanden. Det var før Open Source var noget man talte om, man delte blot kode med hinanden og opdagede man at nogen havde stjålet ens kode... ja, så blev man med stor sandsynlighed venner. For blot 10 år+ siden, delte man kode og man fik feedback til sin kodning. Den feedback jeg fik fra online-venner dengang, har været uundværlig. Uden den ville jeg fortsat lave applikationer der var åbne for "code injection".

Når det kommer til debugging i dag, er det "sjove" at mange begår fodfejl. Ofte der er tale om at udviklerne ikke kender til kvalerne for ti år siden. Skal en udvikler i dag tage en query-string og komme den ind i en database, er det langtfra sikkert at udvikleren undgår "code injection". Der er meget fokus på "standard" sikkerhedshuller, hvilket også er begrundet, men der er sjældent fokus på dårlig programmering.

Jeg vil derfor håbe, at der er nogle dygtige folk, som kan fortælle om sikkerhedshuller i forbindelse med dårlig programmering.

Min tillid til virksomheder der skyder skylden på en tidligere ejere kan være på et meget lille sted. Ikke mindst efter tre års ejerskab.

Ja, og Apple har helt ret. Det er highly secure, også uden gåseøjne. Med den procedure man skal igennem er det besværligt og en tyv kan ikke bare gætte koden og komme ind i telefonen. Ofte er det også nemt at lure pinkoden, da de fleste skærme er så store at den tastede kode nemt kan ses. Og hvis det er myndigheder man er bange for, så er jeg overvist om at der ikke står noget i vejen for dem, uanset om man vælger pinkode eller fingerlæser.

Når man ser på målt, må dette siges at være den sikreste form for lås på nogen mobilenhed. Den kan ikke aflures, men den kan kopieres hvis man har midlerne til det (hvilket de færreste har).

Så er der vel ikke andet end at teleselskaberne må nægte iOS7-enheder adgang til GSM-nettet.