Niels Langager Ellegaard

Eksamenssnyd: Minister vil give gymnasier adgang til elevers computere og konti på sociale medier

I Finland bruger de vistnok et Debian-baseret live-OS. Det er værd at undersøge om sådan et system også kunne bruges i Danmark, men jeg er bange for om vi kan finde et brugervenligt matematikprogram der fungerer på linux. Desuden løsningen helst være så stabil at alle elever kan boote og printe til eksamen uden tekniske problemer.

https://github.com/digabi/digabi-os

21. oktober 2017 kl. 18:23
Mere matematik i gymnasierne?

Jeg tror ikke at det er en god ide at placere alle gymnasieeleverne ind på samme A-niveau-matematikhold. Så ender vi let i en situation, hvor de svageste falder fra og de stærkeste keder sig. På samme vis tror jeg at en del C-niveau-elever vil have svært ved at følge med på et B-niveauhold. Vi er nødt til at have et system, hvor eleverne kan lære i deres eget tempo.

Måske vil det hjælpe at indføre en slags "treårlig B-niveau", hvor man kan bruge tre år til at lære differentialregning i et lidt langsommere tempo. Eventuelt kunne man have mere fokus på modellering eller statistik. Alternativt kunne man genindføre grengymnasiet og sænke kravene en smule på visse studieretninger samtidigt med at man beholdt kravene på de naturvidenskabelige studieretninger.

Jeg kan forresten anbefale "matematikudredningen" fra institut for naturfagenes didaktik. Det er interessant læsning (men udredningens forfattere er ikke nødvendigvis enige i hele mit indlæg)http://www.ind.ku.dk/projekter/matematikudredning/Matematikudredningen2015endelig.pdf

27. februar 2016 kl. 09:43
It-system til varsel af elevfrafald blev øjeblikkeligt standset af gymnasierne

Mit umiddelbare gæt er at prognosen afhænger af fravær, skriftligt fravær og karakterer og et par lignende kriterier. Hvis det er rigtigt, så fortæller modellen ikke rigtigt nogen som skolen ikke ved i forvejen. Derfor er den måske ikke så interesant.

Jeg tror at Macom ville få mere ud af at ændre i brugerinterfacet, så det blev lettere for et menneske at danne sig et overblik over fraværssituationen i en klasse eller på en årgang. Lige nu er det lidt tungt at bruge. Visualisering er bedre end black box-modeller.

17. august 2015 kl. 22:07
Gymnasieelever snyder til eksamen via Facebook

For en god ordens skyld, så har eleverne i historien sandsynligvis brugt skolens eget netværk til at kommunikere. De har lov til at tilgå egne dokumenter på dropbox og google drive, men de må ikke bruge nettet kommunikere med omverdenen eller med hinanden.

Eleverne må godt se videoer på nettet og læse websider som de har brugt i løbet af undervisningen, men de må ikke bruge kommentarfeltet i youtube til at kommunikere med andre.

10. juni 2015 kl. 13:00
Gymnasieelever sigtet for at hacke skolens it-system

Den største sikkerhedsrisiko er nok at en lærer kommer til at tilføje sin kodeord til password-manageren i sin browser. Hvis han/hun forlader klasselokalet for at hjælpe en gruppe der sidder ude på gangen, så er computeren sårbar.

For en god ordens skyld er det væsentligt sværere at rette sine standpunktskarakterer.

2. januar 2015 kl. 20:42
Staten vil erstatte velfungerende it-system i gymnasierne

CSC sælger et system der hedder Ludus. Ludus kan omtrent det samme som Lectio, så på den måde er der flere spillere på markedet. Men sidst jeg arbejdede med Ludus var det lidt bøvlet at bruge.

  • Man kunne ikke åbne to forskellige Ludus-sider i hver sin tab i samme browser.
  • Alle sider havde samme url, så "gå tilbage"-knappen på browseren virkede ikke.
  • Menu-systemet var ret dybt, og der var ikke genveje på tværs af menuerne.
  • Systemet var ikke specielt hurtigt.

Derfor var det svært at arbejde effektivt med mindre man installerede to eller tre forskelige browsere på sin computer.... Men måske er det rettet nu.

19. oktober 2014 kl. 09:19
Staten vil erstatte velfungerende it-system i gymnasierne

Sidste (eller forrige) år brugte vi lectio til terminsprøve. Det gav nogen bekymringer for eleverne kunne i princippet rette videre i deres besvarelse efter at de er gået hjem. Problemet er at lectios webinterface var bygget til en type hjemmeopgaver hvor alle elever har samme deadline, men til eksamen må man ikke rette videre efter at man har forladt lokalet...... Men det er sikkert blevet rettet nu.

Det ville være dejligt at have et system der kunne checke om eleven har uploadet en fil i et lovligt format. Hvis systemet kunne konvertere opgaven til jpg, og vise jpg-filen til eleven, så ville vi spare mange lærerkræfter til eksamen.

17. oktober 2014 kl. 19:23
Big Data-værktøj rykker ind i gymnasierne og fortæller hvem der dropper ud

Det kunne være sjovt at se en liste af variable der bliver undersøgt af systemet.

12. juni 2014 kl. 17:03
Ministerium efter kritik: Det er skolernes eget ansvar, at eleverne ikke snyder med internettet

Plagiatkontrol er et fint værktøj i mange situationer, men samtidigt er det forholdsvis let at omformulere en tekst så den ikke bliver fanget af plagiatkontrollen (Urkund). Dette skyldes sandsynligvis at programmørerne bag plagiatkontrollen helst vil undgå at anklage uskyldige elever for snyd.

Modsat tror jeg ikke at skolerne har lyst til at smide en elev ud, medmindre at de har et klokkeklart bevis på at eleven faktisk har snydt, og nogen gange synes jeg at det er svært at afgøre hvad der er sket.

22. april 2014 kl. 14:05
Ministerium efter kritik: Det er skolernes eget ansvar, at eleverne ikke snyder med internettet

Det er en smuk ide at sætte eksaminaterne fri på nettet, men jeg er lidt bange for konsekvenserne.

Hvis en elev eksempelvis forlader eksamen før tid, så kan han eller hun gå hjem og skrive svaret til en af opgaverne i brødteksten på en relevant wikipedia-artikel eller i kommentarfeltet til en relevant youtube-video. Sådan en kommentar vil blive set at "uskyldige" elever der ikke prøver at snyde. Det vil være lidt uheldigt.

21. april 2014 kl. 22:23
Ministerium efter kritik: Det er skolernes eget ansvar, at eleverne ikke snyder med internettet

En skriftlig eksamen matematik i STX-gymnasiet består af to dele. Den første time er uden hjælpemidler. Den resterende tid er med hjælpemidler. Måske bør vægtningen ændres, så elever på A-niveau får to timer uden hjælpemidler. Det vil tvinge lærerne til at fokusere mindre på lommeregneren.

19. april 2014 kl. 17:17
Gymnasielærer: Nye regler om eksamen gør internet-snyd uundgåeligt
Denne kommentar er blevet fjernet af en moderator.
Gymnasielærer: Nye regler om eksamen gør internet-snyd uundgåeligt

Hvis eleverne har adgang til dropbox, så kan de i princippet få en ven til at skrive hele deres opgave, men kræver nok at vennen har adgang til opgavebeskrivelsen.

Jeg ved ikke om skolerne logger IP-numre og datatrafik i løbet af eksamen, men de er nok nødt til at være ret konsekvente, hvis de opdager snyd på nettet under eksamen.

19. april 2014 kl. 16:13
En Arduino øjenåbner...

Hvis man skal lære en klasse på 30 elever at programmere, så vil der opstå en del kaos i de første par timer. Problemet er at eleverne først lære at finde rundt i menusystemet og forstå hvornår man skriver en parantes og hvorfor man skal skrive import og hvad det hele egentlig betyder. Læreren kommer til at løbe rundt i de første timer og mange af elever kommer til at sidde og vente i længere tid end de har lyst til.

Hvis man skal holde gejsten oppe, så er det vigtigt at vælge et system, der er så simpelt som muligt, så eleverne kan få nogen hurtige succes-oplevelser. Scratch virker som en fin løsning. Python sikkert også bruges, hvis man går langsomt frem, men jeg tror ikke at det er en god ide at introducere hardware tidligt i processen og jeg synes at wiring ser lidt indviklet ud.

Det er dejligt at se opensource entusiaster interessere sig for uddannelsesvæsnet, men jeg tror også at det er vigtigt at de sætter sig ind i skolernes behov.

23. december 2013 kl. 09:29
Hvad vil det egentlig sige at lære programmering?

Min væsentligste anke over den påstand er, at den fokuserer udelukkende på kontrolstrukturer, hvor datastrukturer er mindst lige så vigtige.

Det er en god pointe. Samtidigt er jeg lidt i tvivl om hvad eleverne skal bruge deres viden til. Da jeg var på pædagogikumkursus i gymnasiefysik spurgte jeg en af underviserne hvad eleverne skulle kunne bruge et års undervisning i gymnasiefysik til. Så vidt jeg husker var svaret at eleverne skulle kunne læse en avis og/eller være journalister (meget frit efter hukommelsen).

Hvis vi stiller det samme krav til programmeringsundervisningen i folkeskolen og gymnasiet, så er det måske en god ide at at forsøge at afgrænse en minimal mængde af begreber der er nødtvendige for at skrive meningsfyldte programmer i et højniveausprog. På den måde får eleverne en oplevelse af hvad det vil sige at programmere uden at de bliver belastet med unødtvendigt mange begreber. Jeg har ikke undervist i IT i gymnasiet, men jeg vil gætte på at man får mere ud af at fokusere på problemløsning end på forskellen mellem lister, arrays og mængder.

17. maj 2013 kl. 17:14
Hvad vil det egentlig sige at lære programmering?

Supergodt indlæg. Det er godt at høre konkrete erfaringer. Her er et par spredte ideer.

  • På mange måder ville det optimale ville være et kursus i personlig problemløsning med computere. Hvordan installerer jeg et program. Hvordan sikrer jeg mig mod virus. Skal jeg svare på alle mine spam mails. Problemet er at det er ret svært at undervise i personlig problemløsning. Hvis jeg sætter alle mine elever til at installere et program, så er det overvejende sandsynligt at timen ender i kaos. Det er fint at have kaos en gang imellem, men det skal ikke ske hele tiden. Jeg er bange for at skolen ikke er gearet til at løse denne opgave.
  • Man kunne også lave en teoretisk gennemgang af hvordan computere og internettet fungerer. Det bliver sikkert kedeligt for eleverne at sidde og kigge på at læreren skriver det hele op på tavlen, så jeg gætter på at mange lærere vil væge at lave gruppearbejde, hvor eleverne kigger på nettet (Wikipedia) og laver en planche eller et power point foredrag. Måske kan de blive bedre demokratiske medborgere af at lave en planche om internettets opbygning eller hvad der gik galt i Amanda-projektet. Jeg ved det ikke.
  • Man kan fokusere undervisningen på at lære eleverne at bruge nogen web-værktøjer. Eksempelvis har jeg kolleger der sætter eleverne til at lave undervisningsvideoer til youtube eller skrive en blog eller lave en avis der er en hjemmeside. Det er en fin ide, for eleverne lærer noget om kommunikation på nettet og de synes at det er sjovt, men til gengæld får ikke afmystificeretet hvordan en computer egentig virker.
  • Man kan sætte eleverne til at lege i et lukket miljø som logo, scratch, mindstorms eller måske python. Det skal ikke være for indviklet, for så taber man de svageste. Her kan de lære om variable og for-løkker. Jeg er lidt bekymret over om eleverne ender med at stole på at de har fået en viden som de kan bruge på et tidspunkt når de ikke har de har adgang til det program de brugte i undervisningen, men det er måske ikke så slemt

Min personlige favorit er at de skal prøve oplevelsen af at skrive et program, så afhængigt af niveauet jeg vil foretrække traditionel programmeringsundervisning i scratch eller python. Jeg vi gerne tro på at objektorienteret programmering for svært til et introducerende programmeringsforløb i gymnasiet.

16. maj 2013 kl. 17:55
Pc-tvang i folkeskolen strider mod grundloven

Hvorfor ikke lave et system, hvor der er indbygget en skærm på hvert bord?

Jeg gætter på at skærmene bliver outdatede (eller smadrede) hurtigere end skolens møbler. Det er billigere at udskifte en miniaptop end et bord.

11. maj 2013 kl. 20:25
Dansk Industri: It skal være obligatorisk fag i gymnasiet

Det er ikke meningen at de nødvendigvis skal programmere, men de skal have noget basal forståelse for hvordan computere virker og information udveksles.

Måske kan vi finde på nogen user stories, så bliver det mere konkret hvad eleverne egentlig skal kunne.

Jeg ved ikke så meget om landmænds brug af IT, men jeg forestiller mig at de bruger en slags GIS-program til at afgøre hvor der skal gødes og sprøjtes. Desuden bruger de måske Excel og et regnskabsprogram samt en webside hvor de kan indtaste data til myndighederne. Passer det nogenlunde?

Vi forsøger at lære alle gymnasieelever Excel, men derudover ser det ud som om at landmændene har brug for at kunne gå på opdagelse i et nyt brugerinterface og lære det ved egen hjælp. Sådan noget er vigtigt at kunne, men det er svært at undervise i. De fleste lærere inddrager nogen programmer i undervisningen en gang imellem, men jeg ved ikke om det er sådan at vi skal hjælpe landmændene.

10. maj 2013 kl. 17:25
Dansk Industri: It skal være obligatorisk fag i gymnasiet

Der står lidt mere på følgende side, men jeg er enig i at læreren nok har ret frie hænder. (Jeg tror at version2-artiklen om at tilbyde informationsteknologi som valgfag i det almene gymnasium (STX)).

http://www.emu.dk/gym/fag/if/uvm/informationsteknologi.html

Det kunne være sjovt at vide hvor mange gymnasieelever der har prøvet at programmere. Mit gæt er at der er ret få, men jeg ved det faktisk ikke. Måske er det vigtigste formål med IT-faget at give en lille gruppe elever muligheden for at afgøre om de har lyst til at blive dataloger.

10. maj 2013 kl. 14:39