tja.. moms?
Ja, vi har overbelastet en del celler for at fremtvinge termisk runaway, og ikke været i stand til det.
Hver pakke er desuden i serie med en sikring, der springer lang tid inden en celle vil kunne gå i brand.
BMS delen af controlleren, sampler cellespændinger og temperaturer i batteripakken og bypasser pakken ved både for høje temperaturer, strømme, og spændinger.
Skulle det alligevel gå galt har vi da også sat ild på celler, for at se på udviklingen, og her skal man lige huske at det er lavet til vindmøller, hvor der potentielt er folk i tårnet, så der er kigget på hvilke gasarter der dannes under brand, og iøvrigt at cellerne falder i temperatur, nåran kapper strømmen, hvor de så brænder ud.
Der er selvfølgelig en røgdetektor i skabet, som både kapper strømmen, men som også siger en helt forfærdelig lyd.
Hvis man alligevel har lidt bekymringer, er skabet bygget til at stå udendørs
KKs PLC (wtc6 cm60mk2) kan købes med codesys, og vores i/o moduler og andre peripherals kører alle optiske ethercat som primær bus, og CAN som alternativ.
Der er garanteret også historiske grunde til det, men vores primære grund her er kompatibilitet med resten af KKs control systemer.
Når vi selv laver produkter på den her platform, koder vi imidlertid applikationerne i c, ligesom vores embeddede devices, så i daglig tale kalder vi det nu ikke en PLC, men en main controller..
PLC'en snakker med vores controller over optisk ethercat. Man kunne sådan set sagtens bruge en vilkårlig PLC, men vi har godt nok brugt den som KK selv laver til vindmøllerne, da vi er control folk, og er mere familiere med C, end med f.eks. ladder, eller logo...
Ethercat kører i det her setup iøvrigt en skantid på 10ms, og er ikke ansvarlig for selve reguleringen af H-Broerne. Den læser husets forbrug fra et smartmeter, og opdaterer så reference strømmen mod det meget hurtigere indre loop der kører i en lokal controller.
Vi switcher adaptivt.. lidt forsimplet kigger vi hver eneste loop på den indre controller, på batteriets state of charge, og på den forventede strømretning for næste indkobling. De pakker der har lavest SoC indsættes først når man lader, og dem med højest indsættes først når man aflader.
Powerfactor, THD, og effekt, er styret fra controllerens software, med feedbacksløjfer, der har ansvar for at beregne hvilken ønsket spænding vi bør lave i næste step, for at kompensere strøm, eller effekt. Controlleren bruger en choke som lavpasfilter, og griddet spores med software defineret PLL.
Ja shoot through beskyttelse er i den her sammenhæng noget vi får forærende.
De lokale BMS snakker med samme controller der styrer H-Broerne, via iso-SPI, og er som sådan rigeligt isoleret.
Altså.. problemet er faktisk at forsyne controlleren, så den kan starte op i ø drift. Herfra er det "bare" software.
Vi har lavet en open-loop implementering, for at demonstrere det, hvor systemet laver en sinus, med en ønsket Frekvens og spænding.
Så længe man holder lasten under vores selvbeskyttelsesgrænser virker det fint, og da impedansen er så lav i batterierne, kan vi godt håndtere en motor.
Det er væsentlig værre med f.eks. en elbil..
De 24v kunne man jo komme med fra en ups eller lignende... måske det er noget vi skal kigge på i 23.
Og.. så kan den jo kun lave 1 fase, det er måske også lidt en begrænsning
Controlleren er bygget til at styre 20 H-Broer. De er styret med en 10kHz control loop.
Snobberen er ikke glad for at gå væsentlig over 2.5kHz, så vi prøver at lade det enkelte batteri være inde i 4 cykler, efter indkodning, men det kan ikke lade sig gøre til alle tidspunkter i en sinus.
Vi bruger LFP celler, vi har 16 par, i serie, af en model der fylder en del mere en bilbatterier, men som kan køre kontinuert med 2C, hvilket i den udgave der er billeder af, giver et maks kontinuert træk på 100A, der er dog en smule mere end de fleste husstande kan klare, så vi har brugt lidt tyndere kabler, sikringer og EMC filtre, der begrænser os til 32A i det her setup, men kun koster en brøkdel af det der er firmaets store backup systemer.
Hvertt batteri har ganske rigtigt sin egentlig BMS til called balancering, hvor main controlleren laver balancering på modul niveau.
Vi tracker SoC på hver celle, ved en observer af egetforbruget og integration af strømmen. Data om hvert modul gemmes i modulets BMS
KK producerer allerede backupbatterisystemer til vindmøller baseret på det her teknologi, de er godt nok noget større, men da det hele er lavet af kasserede skabe, er det jo ting der rent teknisk er klar til masseproduktion.
Problemet er jo nok at finde ud af hvordan en forretningsmodel skulle skrues sammen, og vi er jo bare ingeniører..
Vi har faktisk i en klub på arbejdet bygget sådan en een fra smid-ud bunken, mest for sjov.
Men.. I praksis har vi lært at, før det batter skal man have nok "kondensator" til at man kan gemme billig strøm, fra f eks midt om natten, til om aftenen. Vi snød lidt og brugte LFP'er, jeg ved ikke hvad de bruger her.
Vi finder at 20kWh er passende, for os, medmindre man har varmepumpe, i såfald kan man bruge helt op til 72kWh.. (8 timers ladning, 16 timers afladning).
Vores kræver lidt større stikkontakter, og dimsen fylder ca det samme som en stor kummefryser, og vil veje 1.5 ton
Men hvis det gør en forskel, kan den godt få en grøn led strip på forsiden, og blive malet hvid..
"With a basic “word time” rated at 280μsec"
Nogen har gjort arbejdet:
https://home.citycable.ch/pierrefleur/Jacques-Laporte/HP35%20Hardware%20basic%20design.htm
HP-35 kørte med en seriel bus, og 14bit words, og var omtrent 280 mikrosekund om hver instruktion.
Men det er så mikrokode afviklingen, og det betyder at high level operationer gik lidt langsommere:
" HP-35
- floating point “+” and “-“(215 word times) = 60 ms,
- floating point “*” and “/” = 100ms,
- digit by digit ln and ex = 200ms,
- CORDIC trigo (tan, sin, cos) = 500ms. "
Det er en anelse langsommere end min telefon, men en anelse hurtigere end mi skydelærer
Smider du batterier på de ladeinstallationer kan man have vildt mange biler til at dele en 32A gruppe. Da bilerne kun er hjemme med ladebehov i under halvdelen af døgnet kan du få det dobbelte antal biler dækket af, i forhold til hvad du kan med loadbalancing.
En parkeringsplads på en virksomhed eller en andelsforeningen, kunne sagtens klare sig med 265kWh batterier installeret.
Hvis de lades op i det halve døgn hvor ingen bruger laderne, kan det fordeles på biler med f.eks. type 2 ladere med loadbalancing, i parallel med de ladere der drives direkte fra net. Man kunne forestille sig at istedet for 1 22kW stander, så havde man 3 22kW standere, med buffere, der hver kunne fylde en 80kWh bil, eller 4, der kunne levere 65kWh med en ladehastighed på op til 22kW.
De andre ladere kunne så passende være 1 fasede ladere, og trække 6 biler hver med 3.7kW ca.
Det betyder effektivt 10 biler dækket af med 32A og så skal man godt kok sørge for at 22kW standerne kun bruges af dem med hurtigt ladebehov.
Det kommer i sidste ende jo an på hvad man bruger sin bil til. Jeg har en Nissan Leaf, der insisterer på kun at lade med 1 fase. Det er 3,7kW, og da jeg har ca 80km på arbejde, tager der ca 12 timer at lade den helt op igen.
Der fungerer fint. Den er jo ikke tom når jeg kommer hjem, og behøver ikke være helt fuld hver dag for at jeg kan komme på arbejde.
Nu har vi dog også 2 biler, og hvis jeg skulle noget om aftenen, et par dage om ugen, ville det komme til at knibe med at komme på arbejde fredag.
Så jeg kan sagtens se for mig at nogen har behov for de 11kW for at hente sit daglige forbrug hjem igen, uden at skulle bekymre sig.
For de fleste ville man sagtens kunne dele 11kW på 3 biler, og kun lade med 1 fase på hver bil.
Det værste er hvor utrolig dårligt det skalerer. Når 3 personer skal lade samtidig skal der jo sættes 3 standere op. Det betyder at de 22kw blev til 66.. selvom der i gennemsnit faktisk kun lades med under 22kW
Men det er dyrt fordi det er en spidsbelastning , hvis folk arbejder forskudt i 3 holdskift skulle man kun bruge 1 ladestander.. I princippet.
Det er derfor jeg argumenterer for at vi bør have lokale buffere, ved lige præcist den slags parkeringspladser.
Det er stadig dyrere end med 3 ac ladere, men hvis først du har en lokal buffer, vil den typisk være et DC lager, og så er en DC lynlader optioner pludselig ikke så dyr en tilføjelse.
Jeg ved ikke hvad du bruger din elbil til i dagtimerne, men min kører typisk rundt på vejen, eller holder parkeret på arbejdets parkeringsplads.
I begge de tilfælde kan det være svært at have den koblet på ladestanderen derhjemme imens.
Så hvis nu vi siger at den kun lader om natten, og det er der nettet ikke travl, er alt sikkert godt.
Med mindre du bor et sted hvor det bliver noget skidt hvis alle dine naboer gør det samme.
Hos mig er det spændende. Vi skal snart lade både min og hustruens bil samtidigt hver nat. Det giver en samlet belastning af forsikringen i eltavlen på ca 32A på alle faser i ca 6 timer.
Men det er desværre også der varmepumpen gerne vil arbejde. Den æder ca 5A per fase her om natten om vinteren. Der er ikke meget tilbage til fryseren, køleskabet, og ungernes internet. (Forsikring på 35A)
Vi skulle regne netværkshastigheder ud dengang jeg læste, og vi blev bedt om at vurdere forskellige transmissionsledninger.
Dengang var benchmarken en hund, eller en due, med en cd. (Afstand, løbe hastighed, skrive og læsehastighed på drev)
Er det vigtigt at få vist filmen til tiden, eller at se de første par billeder hurtigt så du kan vurdere kvaliteten, og evt annullere overførslen.
Det er nok de færreste kunder der forstår latency, men der er godt nok heller ikke gerne der forstår båndbredde, så tænker man burde benchmarke den oplevede kvalitet fra en adresse til diverse services.
Netflix til båndbredde Stadium eller live fodboldkamp til latency og udfald, målt henover mindst en uge for at se spidsbelastning fra andre brugere og en fin trafiklys graf
De penge er hurtigt brugt på infrastruktur.
Hvis vi virkelig vi det der grøn energi, og er ærlige, vil det have størst sandsynlighed for at lykkes hvis det sker skjult.
Vi skal have skiftet alle varmekilder ud med varmepumper, og alle transportmidler med el-drevne køretøjer (evt med brint i energikæden)
Vi vil også gerne hive alle data centre hjem, så vi ved hvor danske cloud data bor, rent geografisk.
Vi skal skifte alle energikilder fra stabile kraftvarmeværker, eller kul/olie baserede værker til vind/sol.
Vi vil få et massivt behov for at kunne styre forbrugernes energiforbrug så elkabler ikke skal smelte i peakload og være overdimensioneret dyre resten af tiden..
Så, alle husstande burde forsynes med en stor energibank, på mindst 500kwh (varmepumpe om vinteren på 15kw giver i 24timer ca 360kwh, en elbil vil dertil skulle lades med ca 20kwh om dagen, nogen mere andre mindre, lig dertil bil nummer 2, ovne, komfurer, etc, )
Så kunne man fra energinet.dk diktere strømforbruget; lad lagre op når solen skinner, eller vinden blæser. Brug strøm fra lageret når kilderne ikke kan følge med.
Det er en del af elinstallationen, og skal sidde før måleren. Lageret ejes og vedligeholdes af staten, omkostninger for borgeren er udelukkende mekanisk installation.
Lagre laves distribueret da det giver meget mere areal til alt det energi der skal opbevares, og som bonus kan man bruge op til et døgn på at reparere på elnettet uden nogen opdager det, da alle har fået en UPS.
Man kunne overveje at bygge det med en choke , så der var beskyttelse mod lynnedslag indbygget.
De 80 milliarder er ikke nær nok til at alle kan være med, så gå efter dem med store svingende forbrug først.
Alt hvad vi skriver, lad det være bøger, artikler, tekniske rapporter, eller software har een ting til fælles.
De gode bliver aldrig færdige, de bliver afleveret.
Og som det gælder med alle de andre skrevne produkter dør de enten en stille død, fordi de simpelthen ikke passer i den tid vi lever i mere, eller de genudgives med diverse opdateringer af sproglige vendinger, ordvalg, etc. Nogen gange ryger hele kapitler ud og andre kommer til.
Software er lidt speciel, idet at det altid skal betragtes som et fremmedsprog, så lige præcis den slags materiale skal man regne med at lave nye oversættelser til, hver gang kulturen eller sproget har ændret sig. Den første oversættelse bliver simpelthen langsomt uforståelig for læserne, alene fordi sproget ændrer sig.
Software er"trykt" på er medie, som kræver et specielt miljø omkring sig før det kan "læses", og det miljø er i konstant forandring, så forældelsen går ikke kun på indhold og sprog, men ofte på den kontekst vi skal forstå det i.
Desto flere bøger du har, desto dyrere er det at udskifte dem med nye eksemplarer... Big surprise
Desto flere du har, desto færre af dem kan du huske hvad gør.. wouw
Enkelte giver ikke mening uden dem de referer til, skifter du een ud, eller smider een ud, kan den anden være ubrugelig..
Vores studiesekretær på basisåret havde fået den gode idé at fortælle hvordan folks skriftlige eksamen var gået ved at hænge sedler på tavlen med samtlige studerendes CPR numre og resultater.
Så kunne man indvende at der ikke stod navne på sedlen.. .. .. men lur mig om ikke vi vidste hvem der havde fødselsdag ca. hvornår, da vi nåede til eksamenstiden, og sedlerne var grupperet i studieretninger, hvor der oftest max er 80 studerende i hver..
Så de fleste kunne læse listen, sjusse sig til hvem der havde hvilket cpr nummer, og så se hvordan de havde klaret alle fagene.
Der blev bestilt mange abonnementer på gratisting.dk det år. Personligt blev jeg udsat for et abonnement på "vågn op", der var ret svært at afmelde igen da det ikke var min email adresse der havde meldt mig til..
(1 år på tek/nat anno 2005, var næsten ens for alle linjer så man kunne sadle om rimelig problemfrit, og hed basisåret)
Nu har jeg arbejdet hjemme hele året. Min erfaring er at det er tæt på umuligt at forklare en 1årig at "far skal arbejde, så du må lige lege selv de næste par timer". Resultatet er at man arbejder når ungen sover. Altså et par timer om formiddagen og om eftermiddagen og resten om natten. At weekenden bruges på samme måde som hverdage, og at alting flyder sammen. Det er i øvrigt udelukket at finde tid til at reparere noget eller se en kammerat.
Det kan med andre ord godt lade sig gøre, men det er da kun fordi barnet nærmest ikke har været syg, og fordi vi som softwareudviklere ofte kan arbejde når det passer os.
Det er en luksus som de fleste medarbejdere ikke har. Og det er en jeg var hvad for, men det er godt nok ikke at sidestille med barslen, som jeg langt ville foretrække.
Intet nyt under solen. Det kaldes papegøjesnak i pædagogik og handler om at små børn eller folk med funktionsniveau som et lille barn, kan lære en masse udtryk med højt lix tal, og lære hvornår man siger dem, men ikke hvad de betyder.
Så f.eks. en pædagog tror man kan lave en aftale om at de selv henter maden i dag, men efter frokost står barnet og græder og er sulten
Er jeg den eneste der synes det er hylemorsomt at den talk er på YouTube og ikke kun på et eget-hostet site
Henrik Dalsager