Netcompany forklarer, at det ville kræve ‘hundredvis af loginforsøg inden for samme sekund/millisekund for at fejlen kunne genskabes.’
Men kun 2182 borgere nåede at logge på Mit.dk mellem forpremieren kl. 8 og nedlukningen kl. 9.15. Selv hvis alle først loggede på efter det officielle åbningstidspunkt kl. 9, giver det kun ca. 150 pr. minut i snit. Har der virkelig siddet hundredvis parat for at logge ind præcis på sekundet?
Når man godkender en internet-betaling via 3-D Secure med NemID, kan man ikke længere bruge papkortet pga. nye EU-betalingskrav – kun NemID app eller sms-kode:
Bemærk: Du kan ikke længere anvende NemID papkortet, til godkendelse af køb på nettet. På grund af ny lovgivning kan du alene bruge NemID app eller NemID nøgleviser, hvis du bruger NemID til at godkende dit køb.
https://www.nets.eu/dk-da/digital-sikkerhed/Pages/Verified-by-Visa-og-MasterCard-Secure-Code.aspx
Apple/Google opdaterer deres api, så det bedre kan håndtere registreringen af kontakter, der har gentagne spring i afstanden. Det skulle betyde, at man kan sænke tærsklen for, hvornår der adviseres om kontakt og alligevel undgå falske positiver:
https://9to5mac.com/2020/10/30/contact-tracing-api-v2/
Linker videre til:
https://www.turing.ac.uk/blog/updates-algorithm-underlying-nhs-covid-19-app
Måske ser danskerne mere amerikansk Netflix, mens de arbejder hjemme?
Datatilsynet har for nylig ændret praksis omkring offentliggørelse af billeder på internettet, så man nu kan offentliggøre både situationsbilleder og portrætbilleder uden samtykke. Ved offentliggørelse uden samtykke er det afgørende, at de personer, der er på billedet, ikke med rimelighed kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket.
Datatilsynets vejledning nævner billeder af publikum til en koncert eller billeder fra et arrangement i en fritidsklub eller forening som eksempler på situationsbilleder, der kan offentliggøres på internettet uden samtykke.
Jeg ved ikke, om offentliggørelse på tryk og selve indsamlingen og opbevaringen af billederne er underlagt strengere regler. Men umiddelbart forekommer det mig uproblematisk at offentliggøre et billede fra underskrivelsen af grundloven.
– og hvis man så ser bort fra at brugen af militær åbner en helt ny kasse med problemer lyder det fint.
Der bruges allerede soldater til politiopgaver. Det daglige antal fremgår af Forsvarets døgnrapport – senest: “249 soldater er indsat til støtte for politiet ved grænseovergange og i bevogtningsopgaver.”
Hvis appen henter alt - inkl. brugerens kontakter med andre - så holder det argument ikke. For alle vi andre, som ikke selv er brugere, men måske har kontakt med disse brugere, har ikke givet tilsagn om at blive registreret på den måde, og får ikke noget ud af det.
Det er her, det bliver rigtig slemt. Deltagerne har netop tilladt opsamling af data om andre end dem selv ifølge dette citat fra 9to5mac:
This means you’re letting our client collect information such as which apps are on your phone, how and when you use them, data about your activities and content within those apps, <strong>as well as how other people interact with you or your content within those apps</strong>.
Jeg har netop betalt med mit Apple Watch ved selvbetjeningskassen i Føtex, og det virkede fint med betalingsmuligheden "Dankort på beløbet". Derefter prøvede jeg at betale med appen "Dankort på mobilen". Når jeg holdt min iPhone SE hen til terminalen, poppede Apple Pay op automatisk, men ved at tænde kameraet i "Dankort på mobilen", kunne jeg godt betale via QR-koden. Jeg havde ikke tid til at teste videre, men helt blokeret er "Dankort på mobilen" i hvert fald ikke.
Du kan faktisk ikke sige nej. Eller rettere, jeg har ikke fundet muligheden endnu.
Bliver den ved med at spørge, selvom du vælger "Aldrig" under Indstillinger > Anonymitet > Lokalitetstjenester > Kamera?
Da jeg i juni sidste år ville betale en billet via Amager Bios hjemmeside, åbnedes en ny side med en "Verified by VISA"-boks. Oven på boksen kom en "NEM ID Nets Denmark"-boks, som bad om mit Nem ID-login. Adresselinjen havde hængelås med teksten "NETS AS", men på fanen stod den norske adresse acs4.3dsecure.no.
En kommunes abonnement på CPR-data kan skyldes, at man er oprettet som låner hos kommunens bibliotek, som ajourfører postadresse og hjemkommune via DPR.
Adressen bruges eksempelvis ved udsendelse af reserveringsmeddelelser og hjemkaldelser til lånere, som ikke har oplyst e-mailadresse eller sms-nummer, og når e-mails kommer retur med fejl.
Kommunenummeret bruges til at skelne mellem indenbys og udenbys lånere, da en del af de digitale tjenester, som biblioteket giver fjernadgang til via login, er forbeholdt kommunens egne borgere.
Mig bekendt understøtter iPhone 6 også VoLTE, men det er måske en anden variant end den, Telenor tilbyder?
Jeg har fået dette svar fra Telenors pressechef, Tom Lehn-Christiansen:
Det er korrekt, at iPhone 6 og 6S understøtter VoLTE, men vi kan først åbne for VoLTE på disse telefoner, når vi modtager en softwareopdatering fra Apple. Hvad angår vores datterselskaber Bibob og CBB, så er de ikke med i første bølge af VoLTE-lanceringen - vi forventer at de kommer med i det tidlige forår.
Her og nu er det kun en lille del af kunderne, der har VoLTE-parate smartphones (pt. er VoLTE kun tilgængelig på Samsung Galaxy S6 og S6 Edge) ...
Mig bekendt understøtter iPhone 6 også VoLTE, men det er måske en anden variant end den, Telenor tilbyder?
Ja, hvis du tanker op med betalingskort, er du i hvert fald ikke anonym. Og hvis du tanker op med kontanter i en stationskiosk, kan kasseapparatet tage et billede af dig med overvågningskameraet, og din ansigtsprofil kan matches med dit pasfoto. Regn ikke med, du er anonym med det kort.
Og vi taler altså om 2100-tallets historikere; dataene skal være utilgængelige i svjh 120 år.
Her er lovforslaget som fremsat:http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L168/20141_L168_som_fremsat.pdf
Ifølge paragraf 3 skal blokeringsperioden og tilgængelighedsfristen revurderes senest fem år efter ikrafttrædelsen.
Jeg har også læst det med tre forglemmelser flere steder:
Hvis du glemmer at tjekke ud eller ind med dit rejsekort tre gange, spærres kortet.
...
– Alle får to advarsler, og herefter beror det altid på en konkret vurdering, siger han [Bjørn Wahlsten] til DR Nyheder.
Altså man skal checke ind ved hvert skift af transportmiddel også fra eet s-tog til andet s-tog
Det skulle man som nævnt ikke, da jeg fik mit rejsekort i februar 2013, og de kan da ikke ændre en så central regel uden at informere kortholderne.
Det var ved biletkontrol i metroen, hvor kontrolløren gjorde opmærksom på, at jeg havde tjekket ind i en S-togsautomat men ikke i en metroautomat. Derfor ville jeg få en regulære bøde for manglende rejsehjemmel.
Rejsekort-direktøren har fastslået, at det er ligegyldigt, hvilken stander, man checker ind på:http://ing.dk/artikel/rejsekort-direktoer-vaelg-frit-mellem-standere-til-mellem-check-ind-164494
Da jeg bestilte mit rejsekort i februar 2013, stod der følgende om check ind ved omstigning på Rejsekort.dk:
Hvis du skifter transportmiddel undervejs (fx fra bus til tog, fra tog til metro eller fra et tog til et andet), skal du checke ind, hver gang du skifter. <strong>Dette behøver du dog ikke, hvis du skifter fra ét S-tog til et andet eller én metro til en anden på én og samme station.</strong>
Jeg har ikke hørt, at det skulle have ændret sig, så den vejledning følger jeg stadig. Det ville også være åndssvagt, hvis alle dem, der skifter mellem metrolinjerne skulle rende frem og tilbage på de til tider godt fyldte stationer for at checke ind igen.
Vedr. den interessante henvisning til Richard Bonnichsen fandt jeg følgende gengivelse af SEAS-sagen i en artikel fra Information, 1996:
Sidste gang et aktiesalg i el-sektoren vakte stor opsigt var i 1989. Da var sagen endnu mere "ren". Dengang handlede det om SEAS - altså det sydsjællandske modstykke til NESA.</p>
<p>En gruppe spekulanter, der brugte udlandsdanskeren Richard Bonnichsen som talsmand, havde set dybt i el-sektorens krystalkugle. De havde set, at aktiekursen i SEAS slet ikke afspejlede selskabets meget store indre værdier og store indtjeningsmuligheder på langt sigt. I al stilhed opkøbte gruppen - blandt andet gennem selskabet Jomsberg Inc. i Luxembourg - en meget stor aktiepost i SEAS.</p>
<p>Da de systematiske opkøb omsider blev opdaget, valgte SEAS-ledelsen at opfatte dem som et fjendtligt overtagelsesforsøg.</p>
<p>En vred minister - den radikale Jens Bilgrav Nielsen - gik på vegne af en vred Schlüter-regering straks i gang med at forberede et lovindgreb, der kunne stoppe de onde spekulanter.</p>
<p>"Det er klart uacceptabelt, hvis de nye udenlandske aktionærer i SEAS har til hensigt at overtage ledelsen af selskabet med det formål at spekulere i selskabets aktiver. Der vil derfor hurtigt og effektivt blive grebet ind", udtalte energiminister Bilgrav.</p>
<p>Men inden det kom så vidt, lykkedes det SEAS-ledelsen selv at købe Bonnichsen & Co. ud. Et konsortie - strikket sammen af Den Danske Bank - sikrede aktiekøbet, der efterlod spekulanterne med en pæn million-gevinst - men ikke med den store Jackpot, de havde håbet på.
Rasmus Bruun