Mogens Kjær (1000)

'PUBG'-skaber vil sætte open source-metaverse i verden

Så mange spørgsmål.

Hvordan adskiller det her fra Horizon worlds, VRChat, Bonelab, RecRoom, (Second life) m.fl.? Hvad er den økonomiske model, hvordan tjener man penge på at hoste en del af den her verden? Eller er det bare lidt ligesom ovenstående metaverser, men hvor kildekoden bare er tilgængelig, men driften stadig centraliseret? Hvordan tjener man penge på at bygge noget i den verden, som andre kan lide?

Interviewet er ret interessant og giver nogle af svarene. Men ikke dem alle.https://hitpoints.substack.com/p/149-unknown-territoryBlockchain og NFC er svaret på mindst et af dem.

Det, jeg kan sige, er hvordan det med AI og ML kommer ind. Hvis man vil lave en verden af størrelse svarende til jordkloden, så har man brug for computere til hjælp. Og man kan ikke bare lave noget simpelt som et Minecraft-seed. Der skal rigtig meget variation og komplekse byggerier til, hvis det skal være interessant. Så computerne må ud og se på spændende ting i den virkelige verden, såvel som hvad mennesker har bygget i andre spil. Interessant om det kan give et juridisk copyright-spil hen ad vejen.

Spændende bliver det.

11. oktober kl. 12:45
Prøv en test på Ing.dks nye debatformat

dage

Dette er bare en test i at citere et tidligere indlæg ved at markere en stump tekst og trykke svar. Chrome på Android.

Aarg. Stavekontrol virker ikke. Det er fucking irriterende at skulle copy paste over i et andet tekstfelt (i en mail f. eks.) for at kontrollere et indlæg. Noget jeg finder nødvendigt når jeg skriver langt.

17. september kl. 07:59
Prøv en test på Ing.dks nye debatformat

Hijack

Det er meget fint. Jeg synes layoutet på V2 er bedre end det gamle på ing. Og stavekontrollen virker :)

Men for mig at se er den største udfordring med debatten ikke det tekniske system. Men derimod moderationen. Moderatorerne er så godt som usynlige. Ja, der bliver slettet indlæg og hele tråde. Af og til bliver en konto endda udelukket.

Men det sker i tavshed. Det er der ingen der lærer noget af. Jeg så meget hellere at der af og til blev skrevet en løftet pegefinger. At tråde der er løbet af sporet låses, med en redaktionel slutkommentar i stedet for at indlæg bare slettes. Jeg tænker endda, at den læring det fører til, vil føre til mindre behov for moderation hen ad vejen.

Som det er nu, kommer der meget sjældent nye aktive debattører til. Jeg tror at en hårdere eller rettere mere synlig moderation vil føre til et bedre debatklima, som igen vil gøre det mindre frastødende for nye debattører at hoppe ombord i de i øvrigt ofte gode og lærerige kommentarspor.

Edit: Jeg kommer til at savne forhåndsvisning, da bullet formatering og den slags kan være svært at lave korrekt i en webformular. Og "følg kommentarer" måtte gerne komme ned til udgiv-knappen igen.

16. september kl. 17:14
Vi skal ikke have e-valg i Danmark – papirvalg er den bedste løsning

Men hvis jeg kan stemme hjemmefra, hvordan skal det så sikres at det ER mig og at jeg ikke har solgt min stemme eller bliver tvunget til at stemme?

Det ved jeg ikke. Det er også én af grundene til at jeg er imod e-valg.

Jeg prøvede bare at opliste og prioritere argumenterne fra dem, som synes det må være en god ide, sådan at vi kan prøve at håndtere det, som er vigtigst for dem.

27. august kl. 12:57
Vi skal ikke have e-valg i Danmark – papirvalg er den bedste løsning

Jeg er enig i indlægget og jeg vil referere bekendte herhen næste gang, jeg hører nogen mumle om e-valg.

Men lad os lige være konstruktive en gang. Hvad er det "vi" gerne vil opnå med e-valg?

  1. Det er convenience for vælgerne. De kan slippe for at lette måsen og tage hen på valgstedet. Ikke noget tungt argument. Det er en lille pris for et godt system.

  2. Vi kan få flere beslutninger lagt direkte ud til borgerne. Yeah right. Vores repræsentanter kommer helt sikkert til at afgive magt, når først det er teknisk muligt. Nej, det ligger ikke i vores tradition at ligge ting ud til folkeafstemning, med mindre det er absolut nødvendigt. Ellers ville vi se det allerede idag ved folketings- og kommunalvalg.

  3. Hurtig optælling og gyldigt resultat. Et valg er den vigtigste dag for enhver politiker. De vil virkeligt gerne have resultatet hurtigt. Og det helt ned på mandatniveau. Allerhelst kl. 20:05. Tænk at gå i spænding om din fremtid for de næste fire år i op til flere dage. Politikerne behøver ikke andre argumenter. Og da det er baseret i følelser, er det svært at hamle op med vha. rationelle argumenter.

Så hvordan får vi et hurtigere resultat uden at ødelægge den eksisterende valghandling?

Jeg ville foreslå maskiner til hjælp med optællingen. Man behøver ikke engang lave andre valgsedler. "kunstig intelligens" aka machine vision kan sagtens læse et kryds på en stemmeseddel. Så en scanner med en arkføder og en computer kan sådan set gøre det. Den spytter et hurtigt resultat ud, som er mindst 99,9% korrekt. De valgtilforordnede tæller efterfølgende stemmerne på traditionel vis. Den gyldne løsning er samme scanner kombineret med en "robot" der sorterer stemmerne ud i bunker efter hvor krydset er sat. Herefter kontrolleres, tælles og fintælles stemmerne af de tilforordnede. Hurtigt, manuelt og sikkert.

Jovist det koster kroner at udvikle sådan en maskine og indkøbe 1400 af dem. Men der er ikke brug for den store sikkerhed, da alt alligevel kontrolleres af de valgtilforordnede. Så det er såmænd nok billigere end det store certificerede e-valggssystem med årlige revisor-påtegnelser.

Giv politikerne et alternativ, som hjælper dem med det de faktisk synes er problemet med de nuværende valg.

25. august kl. 11:07
Scam, scam, scam, bitcoin, fraud and scam...

Nicolas, Allan og Jens(?) er jo lige præcis dem, som PHK snakker om. Dog tilsyneladende lidt mere a la dem der sælger hakker og spader til guld graverne end selve guldgraverne. Større garanti for profit. Smart.

Crypto er én ting. Det er varm luft, som har værdi, så længe der er nok enighed om at det har værdi. Som jeg ser det, er et af de største problemer at det er totalt ureguleret. Er man rig eller kendt nok, kan man frit pumpe kursen og skumme fløden i en grad som er umulig at gøre lovligt på andre måder. Kan nogen huske da Elon Musk via et tweet lukkede for køb af teslabiler med bitcoin? I kan være sikre på at han og hans mest betroede venner tjente flere penge på det tweet end du og din familie tjener i løbet af et helt liv. Var der andre mennesker, som tabte på det? You bet ya.

Nft'er er lidt en anden sag. Endnu mere scam-agtigt. Jeg så et sted at the artist formerly known as Katja K ville gå ind i Nft'er. Underforstået, hun vil tjene nogle penge på det hun har tilbage af sit navn. Ikke at hun vil gå ind og handle som sådan. Kun sælge.

Det eneste sted jeg har set tanken om nft'er give mening er et sted hvor de generelt ikke er tilladt (endnu). Nemlig computerspil hvor der allerede sker en livlig handel med digitale assets som f. eks. skins. At have en garanti for at et asset faktisk er unikt eller ét ud af kun 5 udgivne, kunne give mening. Især hvis alle med lidt talent kan fremstille assets. At hele markedet omkring skins så er sketchy i forvejen er så en anden sag.

7. januar kl. 11:46
Sådan snyder spillene spilleren

Og det er vel ikke helt urealistisk? Hvis man er i en 'ægte' kamp, og er ved at være på hælene, så vil ens krop (så vidt jeg har hørt) mobilisere ekstra reserver så man bliver i stand til at køre lidt længere - og dermed have større chancer for at vende lykken.

Ja, det var det jeg mente med ordet "livsvilje" :)

Jeg synes det er i gråzonen. Jeg vil hellere have at HP-baren skifter farve, når skadeskalaen ændres, så spillet gøres nemmere uden at jeg bliver løjet for.

7. december 2021 kl. 10:35
Sådan snyder spillene spilleren

Det er ok at snyde, men ikke at lyve over for spilleren.

Det er ok at man kan hoppe selvom man er røget lidt ud over kanten. Eller at IA modstandere altid rammer ved siden af /skyder varselsskud i første skud. Det bliver bare en del af den mekanik spilleren oplever.

Men jeg kan ikke lide løgn. Hvis jeg f. eks. bliver vist et odds og spillet faktisk benytter et andet, så føler jeg mig forrådt på en eller anden måde. Også af grunde der ligner dem Torben ovenfor nævner i sit andet afsnit. Altså ens forventninger i resten af livet forandres.

Men det er jo en flydende grænse. Hvis ens HP holder længere når man er lav, så er det jo en løgn. Men det afspejler måske også spilfigurens livsvilje og bliver bare til en oplevet spilmekanik.

6. december 2021 kl. 21:47
Vi får aldrig plads nok...

Ohh. Tak :)

25. november 2021 kl. 21:11
Fysiske nøgler og krypteringsnøgler

Det er derfor du skal se:</p>
<p><a href="https://www.youtube.com/watch?v=Joed0P3hhbc&feature=youtu.be">https://w…;

Spol frem til 3:00. Fra dirken rører døren, til låsen er åben, går der ca 5 sekunder. Den lås svarer nok til en gammel 5 pins Ruko. Læg 1 sekund oveni for at det svarer til en 6 pins Ruko.

Dem der snakker om laboratorier og at stjæle låse for at file nøgler: Vågn op. Almindelige låse, som vi omgiver os med, er der kun for at markere døren som låst over for almindelige forbipasserende.

9. november 2020 kl. 11:17
Ny WiFi-router - ét eller to SSID'er?

Nu ved jeg ikke hvor lav-tekniske jeres kunder kan finde på at være.

Men det kunne måske være en god service at opsætte en zone med begrænset adgang og sit eget separate SSID til folks dørklokker, køleskabe osv. Det er nok de færreste der selv finder ud af at sætte den slags op, selvom de burde.

Mht det oprindelige spørgsmål: Jeg kører selv ét fælles SSID hjemme. Det virker fint, men jeg aner ikke hvilket net klienterne egentlig bruger. Hos kæresten kører der to separate SSID'er. Og 5 GHz nettet er bedst i hele huset. Jeg mistænker at der er noget støj i 2,4 GHz området, for selv tæt på routeren kommer hastigheden ikker over 20/20 mbit/s

12. februar 2020 kl. 10:25
By i Florida betaler 4 mio. kroner til hackere efter ransomware-angreb

Det fremgår af artiklen at alarmcentralen var ramt, så man ikke kunne ringe til den.</p>
<p>Er principper og stædighed vigtigere end om borgere dør, fordi de ikke får ambulancehjælp til tiden?

Ok, de kunne ikke registrere kald. Det er nok ikke det samme. Men det er så let at sidde her og prædike stædighed, når man ikke kender detaljerne.

Og nr 1 er selvfølgelig at sikre sig med opdateringer, backup og redundans.

21. juni 2019 kl. 12:43
By i Florida betaler 4 mio. kroner til hackere efter ransomware-angreb

Det fremgår af artiklen at alarmcentralen var ramt, så man ikke kunne ringe til den.

Er principper og stædighed vigtigere end om borgere dør, fordi de ikke får ambulancehjælp til tiden?

21. juni 2019 kl. 12:41
Skal cpr-nummer kobles direkte med DNA på Nationalt Genom Center?

Det kan kun være fordi manden er konstitueret direktør at han ikke ved det.

Der er jo ingen af de andre forskningsmæssige databaser som har CPR-nr. De har alle nøglen mellem CPR og data placeret i en database et helt andet sted. Det er en fuldstændigt absurd tanke at en genomdatabase ikke skulle være anonymiseret så effektivt, som det overhovedet er muligt.

Jeg håber V2 følger op!

13. maj 2019 kl. 13:00
Ministeriet om snyd med vælgererklæringer: Systemdesignet burde have fanget det

Jeg skrev under for Klaus Riskær.

Og jeg oplevede ikke at der var urent trav. Jeg udfyldte en formular. Tror godt nok det var på Facebook, eller ihvertfald ikke på en statslig hjemmeside. Så sendte Klaus' system mig en mail om at jeg skulle vente en uge. Men at de så ville sende mig et link til borger.dk. Og at de ville sende mig en reminder endnu en uge senere.

De har så nok sendt en mail til erklæringssystemet samtidigt på mine vejne, sådan at det var klar en uge senere. Da tiden var gået, fik jeg mit link og skrev under med NemID.

Jeg oplevede det som meget reelt.

PS. Nej, jeg kommer næppe til at stemme på ham. Men der er sørme mange politikere, som har gavn af at blive tvunget til at høre på sådan én som ham, der siger tingene lige ud som han ser dem. Han er super-skarp og skærer lige igennem.

8. maj 2019 kl. 11:16
Alvorlig fejl fundet i schweizisk valgsystem

Ja, hvor svært kan det være? :-)

Holy F. Det kan åbenbart være ret svært at lave et hul med en blyant, selv igennem en skabelon.

Jeg tænkte nu også mere på en hullemaskine, som slår et stykke papir ud, sådan at sedlen får et decideret hul, så den kan "hænges op på en pind" eller en stak af ens stemmer kan kontrolleres ved at lyse igennem dem med en lygte.

19. marts 2019 kl. 15:09
Alvorlig fejl fundet i schweizisk valgsystem

Karl, tak fordi du gider tælle og holde øje med valgene for os.

Jeg tænker, at den bedste måde at gøre optællingen hurtigere og mere præcis ville være at udskifte blyanten med en hullemaskine.

I højre side af stemmesedlen er der en række af indexeringshuller som maskinen skal falde i hak i så stemmehullet bliver slået præsist i midten af sit afkrydningsfelt hver gang.

Først inspiceres sedlerne for at sikre at de ugyldige sedler (antal huller !=1 korrekt hul) sorteres i sin egen bunke. Så man man lave mere eller mindre automatiske sorteringsmaskiner inden sedlerne tælles manuelt bunkevis.

Det burde lette optællingen en hel del uden at sætte sikkerhed eller tillid på spil.

19. marts 2019 kl. 14:19
Pen og papir på hospitalerne: Opdatering lukker Sundhedsplatformen i 16 timer

I skriver som om vi alle skal gå i panik.

Jo, det er en stor opdatering med lang nedetid.

Men mon ikke der er en region som har sit EPJ nede en hel i snit én gang pr måned pga den ene eller anden form for vedligehold? Hver eneste lille funktion ude på sygehusene har nødprocesser på plads som er up to date og klar til brug.

Jeg afholder mig ihvertfald ikke fra at tage på skøjtebanen pga sådan noget her.

  • Jeg medgiver at artiklen giver et relevant indblik i en verden, som ellers kan være svær at få et indblik i. Men det får så let en tone af dommedag og inkompetence, både i artikel i kommentarspor.
30. januar 2019 kl. 08:53