Peter Mærsk-Møller

IT og strømforbruget

Er der et site i Danmark der samler info om software og måske maker/DIY-løsninger til at tilgå elpriser, energiforbrug via elmåler og energiforbrug via API'et for de to dage gamle data? Er der nogle tilgængelige communityløsninger til dels at vise priser, forbrug og historik mm?

21. september kl. 12:10
Politiet kan ikke genskabe SMSer i mink-sagen: »Ingen tillid til regeringen i den her sag«

De data er måske også "forsvundet"?

Som Ditlev skrev, er det kun [i teorien] metadata, der gemmes. Altså hvem skriver til hvem, hvornår og hvor meget mm. Var der ikke noget med at der en gang blev gemt statistiske set en brøkdel af indholdet, eller er det helt afskaffet.

Så vidt jeg ved, skal de [meta] data gemmes et år og ... så vidt vides må disse data ikke gemmes mere end et år. Derfor ville den kære statsminister og hendes lettere wannabe fascitoide overvågning-er-frihed-justitsminister (aka ministeriet for NewSpeak) ikke oplyse om statsministeriet, justitsministeriet eller politiet havde bedt teleselskaberne om at udlevere de gemte metadata, der kan være interessante nok, også uden indhold, før længe efter årsdagen for den ulovlige instruks om at slagte og helt lukke minkerhvervet i Danmark. Eller den tanke kunne man ihvert fald få. Kunne være sjovt omTelebranchen endnu engang havde glemt at overholde loven ved at glemme at slettet det. Måske har Telebranchen en rotationsbackup af slettet data. Var det ikke politiets undskyldning for ANPG-skandalen?

Men først skal nogen vel udfærdige en dommerkendelse for udlevering af data, da selv om teleselskaberne tilsyneladende hjertens gerne uden dommerkendelse ulovligt udleverer ulovligt logget data til politiet, der ulovligt beder om udlevering ..eller sådan virker det som om det cirkus er, så er det nok ikke den procedure politiet eller teleselskaberne i denne sag vil følge. Så ... er der udfærdiget en dommerkendelse overhovedet ... jeg mener vi taler vel om undersøgelse af ulovligheder i 2-cifret milliardkronersklassen. En del mere end Skatteskandalen med ensomme Svend. Så de burde vel få fingeren ud

17. november 2021 kl. 23:22
Politiet om YouSee-nedbrud: Vi har ikke nogen nye konkrete mistænkte

Den dækker fjernsynsanlæg i almindelighed.

Nope. Kommaerne gør, at det skal være "offentlige" fjernsynsanlæg. For at være under "almindelige" skulle de have rykket fjernsynsanlæg til den sidste del under vand, gas, elektrisk strøm etc. Placeringen er ikke tilfældig. Forstyrrelse af private fjernsynsanlæg (så som antenneforeninger) har aldrig hørt ind under § 193. Kun KTASs (senere TDCs) anlæg hørte ind under denne, indtil Staten solgte. Kunne have været interssant at få det prøvet ved en retslig instans, nok bare ikke for den anklagede. Nuvel, det bliver så heller ikke prøvet denne gang.

23. september 2017 kl. 00:25
Politiet om YouSee-nedbrud: Vi har ikke nogen nye konkrete mistænkte

Og så var der lige den detalje at den paragraf sigtelsen byggede på omhandlede "forstyrelse af offentlige fjernsynsanlæg". TDCs fjernsynsanlæg har ikke været "offentlige" siden Staten valgte at udskille TDC i et privatejet selskab, så en mulige anklage ville højest kunne baseres på "groft hærværk", hvor straframmen ikke ville kunnne bære en egentlig fængsling.

22. september 2017 kl. 22:12
TDC på bar bund i efterforskning af kolossalt nytårsnedbrud

Kunne være at TDC i deres distribution af streams har noget udstyr, der har været synkroniseret med NTP til Google og andre medens andet udstyr har været tro mod UTC. Som beskrevet tidligere Valgte Google at lade skudsekundet blive spredt ud over nogle timer den 31. december, medens UTC lagde skudsekundet til ved midnat.

Afhængig af YouSees setup kan dette enten lede til, at der hele tiden, når forskellen mellem UTC og Google-tid bliver for stor spørges efter gensendelse af (tilsyneladende forsinkede, men anslået tabte, hvilket de ikke var) pakker, hvilket kan ligne et uforståligt angreb eller det kan lede til at pakker når frem, men hele tiden skønnes at være så forsinket at de droppes uden at danne billede.

Nu må vi se om TDC tør fortælle, hvad der skete.

mvh Peter MM

2. januar 2017 kl. 14:59
800 elever må deles om 20 pc'er i Kolding efter nyt netværk fører til masseskrotning

Hej Christian Nobel

Blah, blah, blah, du kører videre, fordi du vil have genbrugsmodellen til at se dårlig ud.

Nej overhovedet ikke. Jeg er faktisk enig med dig i det meste. Genbrug endelig, hvor man kan. Men alle de scenarier vi kan tænke på de burde overveje, de vil alle kræve ressourcer og ressourcer er penge. Blandt andet har de nok en supportafdeling, der dels nu kan være meget mindre, nu der 2.000 computere mindre og dels næppe kan rulle andet ud end et par Windows images.

Jeg tror uden dog at vide det, at man har truffet en beslutning, der efterlader skolerne uden computere og et budget, der er meget mindre nu man har 2.000 færre maskiner at supportere og hverken før eller de næste 3 år har tænkt at opdatere sin maskinpark. Det sparer jo en masse lønkroner og licenskroner til software til bla. Microsoft. Og det kan alle de modeller vi tænker på for, hvordan skolerne kunne have virkende computere, jo ikke slå.

Hvordan man kan slippe afsted med at nedprioritere skolernes computere i 10 år og så fortsætte med det i 3 år mere, er for mig en gåde.

Nej jeg kender ikke Jørn Pedersen og Kolding er noget jeg kører forbi på motorvejen på vej i sommerhuset og jeg tvivler på den fulgte politik er Venstres politik, ihvertfald ikke den jeg kender, men for en gang skyld kan vi finde de skyldige for her et klart politisk ansvarssvigt af dimensioner. Så lad os klart og tydeligt sætte navnet på den ansvarlige. I sidste ende er det kun den ansvarlige, der kan rette op på situationen inden næste kommunevalg, hvor så borgerne i Kolding kommune kan fortælle om de er bekymret eller ligeglade med deres børn og de vilkår de bydes i skolen.

9. september 2014 kl. 17:03
800 elever må deles om 20 pc'er i Kolding efter nyt netværk fører til masseskrotning

Nej det er ikke så galt - en P4 bruger ca. 60-70W, en Celeron ca. 20-30W, en Core i5 ca. 20-30W (alt sammen med en vis unøjagtighed, da vi ikke ved præcist hvilke maskiner man taler om.).

Når jeg måler på en ca. 10 år gammel stationær Pentium 4 computer, bruger den omkring 140-180 Watt. Måler jeg på en gammel 19" CRT, ser jeg et strømfobrug på 195 Watt. Worst case er så 365 x 24 x (180+195)/1000 = 3.285 kwh = 7391 kroner (2.25/kWh) per år eller næsten 15 millioner kroner for 2000 computere. Det er så worst case, så håber vi ikke der screen saver, men at signalet slukkes og skærmen går i dvale når computeren ikke bruges. Meget få billige skærme fra den gang gik i dvale og kunne de var det ikke altid default setting. De billigste brugte mest strøm. Måske slukker nogle få for computeren og vi ender måske på mellem 3-5 millioner per år. Billige P4-maskiner fra den gang med WinXP og drevet af det offentlige var heller ikke vild med at gå i dvale. Nu afskaffer de stort set computerne i skolen og sparer derved pengene.

Nu er skærm og pc jo altså ikke bygget sammen, så der er intet til hinder for at man gradvist opgraderer skærmene - og der er under alle omstændigheder på ingen måde tale om 2-300W merforbrug.

Det er der så alligevel. Og en opgradering skal holdes op mod ikke at gøre noget, som de har valgt. At købe 2000 skærme, der kan holde til skoler kan vel gøres for omkring 2-2.5 Millioner. Det ville være en god forretning, hvis man skulle køre de gamle skærme alene pga. sparet strøm, men det skal holdes op mod, at de har valgt ikke at have computere i deres skoler (20 computere er stort set lig med nul i den sammenhæng) og så er det jo pludselig en ny post i budgettet.

Alting kræver installation og vedligehold og support, ...

Du misser pointen. De har planlagt og derved sikkert budgetteret med IKKE at have computere i deres Folkeskoler de næste 3 år. Og derved skal man så pludselig finde et budget til at supportere og vedligeholde 2000 computere. At det er planlagt udleder jeg af at man har valgt ikke løbende at opgradere deres computere i 10 år og heller ikke har planlagt det de næste 3 år. Det er ikke en spontan hændelse, men en planlagt misligeholdelse af den Folkeskole som kommunen er ansvarlig får og som de får et betragteligt bloktilskud for at drive.

Borgmesteren Jørn Pedersen og Venstre er så ansvarlig for de sidste 5 års og næste 3 års misligeholdelse.

Vi kan alle sammen finde på nødløsninger, men ingen af disse løsninger kan budgetmæssigt konkurrere med ikke at have computere i Folkeskolen. Det lyder ret 1990'er-agtigt. Måske mener de bare i Kolding at computere er et forbigående fænomen.

9. september 2014 kl. 14:29
800 elever må deles om 20 pc'er i Kolding efter nyt netværk fører til masseskrotning

Hvilke skærme bruger 2-300 wat eller mere, af en type en folkeskole har investeret i?

Hvis computerne er 10 år gamle Pentium 4, er skærmene nok 19 tommer CRT. Sådanne tingester brugte altså en del strøm og var ikke lige frem kolde at røre ved.

9. september 2014 kl. 13:58
800 elever må deles om 20 pc'er i Kolding efter nyt netværk fører til masseskrotning

Og mht. strøm, så bruger en P4 godt nok noget mere strøm end en moderne processor, Celeron er nogenlunde på linie, men hvis man laver en LCA betragtning på det, så er det af mindre betydning.

De bruger faktisk mere end man tror, og mon ikke også skærmene bruger 2-300 watt eller mere. At køre tynde klienter kræver både installation og vedligehold og support. Lur mig om der ikke allerede er regnet med besparelser for at fjerne 2.000 computere, både for strøm, vedligehold og support. Skoler kan drives ret billigt, hvis man regner med at fjerne det meste :-(

9. september 2014 kl. 10:30
800 elever må deles om 20 pc'er i Kolding efter nyt netværk fører til masseskrotning

De kan vel stadig bruges som tynde klienter mod en Linux/Windows server?

Det kræver der er et budget til at opsætte og vedligeholde de 2.000 maskiner. Dernæst kræver det et budget til servere og evt software samt drift og vedligehold af disse. Desuden kræver det at netværket kan klare presset, hvilket på ingen måde er givet.

Og lur mig om der ikke netop fremgår af budgettet, at dette ikke er tilfældet og at besparelserne ved at fjerne 2.000 computere allerede er indregnet.

9. september 2014 kl. 10:27
800 elever må deles om 20 pc'er i Kolding efter nyt netværk fører til masseskrotning

Sådan til random orientering har jeg fået at vide at maskinerne er ~10 år gamle, P4 og Celeron maskiner.

Jamen så er det jo i virkeligheden meget simpelt. Den øverste ansvarlige er borgmesteren og han hedder Jørn Pedersen. Han er valgt for Venstre og har været borgmester i 5 år. Han har så demonstreret, at kommunen under hans ledelse ikke magter at administrere Folkeskolen.

I virkeligheden er det jo en typisk tilgang til infrastruktur. Man finder en opgave som f.eks. skoler skal have computere eller et fysiklokale. Så afsætter man et beløb i budgettet til indkøb og så mener man den potte er ude af verden. Men naturligvis skal man for fremtiden afsætte et beløb til løbende renovering og opgradering der står i forhold til anskaffelsessummen og den forventede levetid. For fysiklokaler er det nok 8-14 år og for computere, der bruger Windows er det nok 4 år i snit.

Det har man så undladt og ansvaret er borgmesterens. Længere er den ikke.

Jo man kunne nok få nogle computere oppe at køre med andre alternativer end Windows, men lur mig om der ikke også er sparet på budgettet til strøm og support af disse maskiner, så selv om de kunne bringes til at virke, ville der ikke være penge til det.

Men Kolding og Jørn Pedersen er næppe ene om at ikke at leve op til sit ansvar. Hvis Version2 ville have en god artikel, kunne den jo rette forespørgsel til landets 98 kommuner og spørge til, hvor mange computere hver kommune har på dets skoler og så spørge til budgettet for nyanskaffelser og vedligehold. Hvis en kommune har 1.000 computere på skolerne og ikke afsætter ca. 1 million kroner per år eller måske mere til nyanskaffe computer (fraregnet beløb til netværk og elektroniske blackboards, servere etc.) ja så misligeholder de skolernes computere og lever derfor ikke op til deres ansvar i forbindelse med at administrere og drifte folkeskolen og bør derfor administreres fra Slotsholmen. Bestemt en fallit for kommunen og i det her tilfælde Borgmesteren Jørn Pedersen.

Men bevares, vi priviligerede tager jo blot børnene ud af folkeskolen og sætter dem i privatskole.

9. september 2014 kl. 09:56
800 elever må deles om 20 pc'er i Kolding efter nyt netværk fører til masseskrotning

Naturligvis er det ikke et netværk, der gør en computer forældet. Det er nogle administrative betragtninger og følgende beslutninger, der definerer en computer som forældet. Naturligvis kan de komme på nettet.

Men kommunens ansvarlige på området har sikkert undladt at opgradere hardware og software i mange år, altså en udeladelsessynd, således at de pågældende maskiner sikkert kører et forældet operativsystem, der ikke længere er vedligeholdes og derfor ikke er sikkert og nok aldrig har været det. Kommunen kan tænkes at have undladt igennem mange år at afsætte penge til opgradering af OS og maskinparken.

Er sikker på man kunne smide en Linux-distro på og få dem til at køre ganske godt. Men så ville de 2.000 maskiner jo skulle bruge strøm, og de planlagte besparelser får man jo så ikke. Når man ikke vedligeholder sit OS og sin maskinpark er det jo en planlagt velovervejet besparelse og ikke en pludselig hændelse som følge af en netværksmodernisering.

Kort og godt er det hele en gang sludder for at dække over at man har planlagt at udsulte det kommunale skolesystem. Et ganske godt eksempel på hvorledes nogle kommuner ikke formår at forvalte deres ansvar for at drive den danske folkeskole.

Og har man fjernet sit kablet net, kan man jo købe en Wifi-dongle for 99 kroner.

8. september 2014 kl. 15:29
Chef i Forsvaret: 300-400 mio. kr. er relativt billigt for nyt system til dokumenthåndtering

Kan ikke slette en dobbeltpostering. Mærkeligt

4. september 2014 kl. 15:26
Chef i Forsvaret: 300-400 mio. kr. er relativt billigt for nyt system til dokumenthåndtering

Ups. En fejl. Overskridelsen på 300% med 350 millioner ekstra, var alene for konsulentydelser. Ved ikke hvad DeMars oprindeligt var budgetteret til, så de 1.2 milliarder jeg gætter på er gættet på et forkert grundlag.

4. september 2014 kl. 15:25
Chef i Forsvaret: 300-400 mio. kr. er relativt billigt for nyt system til dokumenthåndtering

Hvis vi kigger på Wikipedia finder vi

"I 2005 skrev Rigsrevisionen en beretning om forsvarets ibrugtagning af systemet. Beretningen konkluderer overordnet, at "Forsvarets anskaffelse af DeMars har været tilfredsstillende". De følgende års erfaring med DeMars har dog vist sig at være utilfredsstillende. I 2008 måtte forsvaret således betale 259 mio. kr. i konsulentudgifter alene til DeMars, og endte det år med at overskride sit samlede budget til IT-konsulenter på 119 mio. kr. med 350 mio. kr. I juni 2011 rettede Rigsrevisionen en "sønderlemmende" kritik mod forsvarets økonomistyring og dermed mod DeMars, der åbenbart ikke tillader forsvaret at udregne omkostningerne for de enkelte opgaver og missioner. Folketinget har derved svært ved "at træffe nogle beslutninger, fordi man ikke rigtig ved, hvad tingene koster".[5] En af årsagerne til at økonomistyringen ikke er kommet til at fungere med DeMars angives at være at systemet ikke bliver brugt rigtigt længere nede i hierarkiet. I august 2011 bragte Nyhedsmagasinet Ingeniørens IT-sektion artiklen 'Soldaters udlægning af SAP: Standser Al Produktivitet'. Ifølge denne artikel opfatter et antal af forsvarets medarbejdere DeMars som 'alt for komplekst. Det giver rod, forvirring og spildte arbejdstimer'. På trods af den meget store investering på over 1 mia. kr. samt meget høje løbende udgifter, så har DeMars således endnu ikke demonstreret hverken en forenkling af arbejdsgangene eller en effektiv økonomistyring."

Hvis man ser det i det lys, kan vi vel regne med en pris på 1.2 milliarder, årelange forsinkelser og en tvivlsom gevinst, der slet ikke står mål med investeringerne? Og så medregner vi ikke den samlede investering på over en milliard eller de mange spildte arbejdstimer, der sikkert er løbet op i hundrede af millioner kroner. Og vi medregner heller ikke de investeringer Forsvaret sikkert skal have som følge af det nye system de nu ønsker.

Utvivlsomt en leverandør, der glæder sig til at udskrive fakturaer på arbejde lavet i Indien?

Eller er past perfomance uegnet til vurdering af future excellence?

På den anden side kan vi jo heller ikke have et forsvar, der har rod i deres systemer. Så hvad gør vi?

4. september 2014 kl. 15:21
Transportordførere: Vanvittigt at straffe rejsekort-passagerer økonomisk ved forsinkelser

En nem løsning ville være at forbyde Rejsekortet at opkræve ekstra ved rejser, der tager længere tid end 1 time, 1 1/4 time etc., indtil problemet er løst. Så er jeg sikker på at problemet på magisk vis vil løse sig.

14. august 2014 kl. 13:47
Halvdød switch kvalte danske internetbetalinger fredag morgen

Hej Christian

Jeg begynder at blive lidt i tvivl om du overhovedet ved hvordan en switch fungerer.</p>
<p>For jo man kan selvfølgelig godt begynde at omklamre switchen med hubs og andre switches (og så lige tage hensyn til de spanning tree problemer man så beder om) hvorved man ender i en voldsom kompleks og dyr opbygning der giver nye problemer i sig selv, eller man kan forlade sig på swichens egen monitorering.

Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor du mener jeg ikke forstår switche eller antyder at jeg foreslår hubs og andre netværkskomponeneter. Måske er det fordi jeg foreslår, at med måling på applikationsniveau, kan man fange både netværkskomponenter, der fejler totalt, men også netværkskomponenter, der begynder at fejle lidt.

Den software jeg tænker på, er en software med et lille ressourcemæssigt footprint, der for et stort antal klienter måler den service de pågældende klienter får, fra et antal servere. Data fra disse klienter konsolideres automatisk og grundet de store tals lov, bliver de enkelte hændelser lige gyldige, men et større antal anormale hændelser, vil indikere problemer. Sammenlignes data automatisk med en baseline indhentet på et tidspunkt, hvor alt fungere normalt, ville der forekomme signifikante ændringer i de konsoliderede måledata, når netværkskomponenter begynder at småfejle. Sammenholdes de målte data med den faktiske og fysiske netværkstopologi, vil det hurtigt kunne fastslås, hvor omtrent problemerne opstår. Med en velgennemtænkt opsætning, vil man endda kunne fastslå helt ned på switchniveau, hvor fejlen opstår. Har man hot swap redundans, vil man kunne lave det sådan, at et netværkssegment eller endda en switch automatisk kobles ud og en alarm sendes til en tekniker med henblik på enten udskiftning eller i det mindste en manuel analyse.

Den specificerede metode virker og jeg har været medvirket til design og opsætning af sådanne systemer. Men det skal da indrømmes, at det er muligt at specificere scenarier, hvor de foreslåede metoder ikke vil kunne implementeres. Det er dog ikke min opfattelse, at det er aktuelt her. Men som altid, man og specielt jeg kan jo tage fejl, men så må man jo bare se om der er andre indirekte metoder man kan anvende til at opnå det samme.

SKulle det ikke være klart, så foreslår jeg ikke at man måler direkte på porttrafikken. Jeg foreslår heller ikke at man ud fra switchens SNMP-data i det konkrete tilfælde kan se noget fornuftigt, der kan bruges til at finde fejl.

mvh Peter

22. juni 2014 kl. 19:05
Halvdød switch kvalte danske internetbetalinger fredag morgen

Hej Baldur.

Peter, du ser ikke ud til at forstå pointen. Hos TDC viste alle analyser at der var fejl på nogle switche. Men det var bare de forkerte switche. Den egentlige fejl var på en helt anden switch. De switche der lavede pakketab fejlede absolut intet.

Prøvede nu ikke på at fortælle, hvordan man kunne finde fejlen hos TDC i den case, der blev postet, men forholdt mig såmænd bare til om det er muligt at fange den switch, som IBM havde problemer med. Og med det rette setup, kan man godt detektere de netværkssegmenter inkl. switche, hvor der måtte komme småfejl. Granulariteten af de netværkssegmenter man kan finde således, afhænger af setup'et. Vi kan hurtig opsætte scenarier, hvor granulariteten er stor og indsigten derved stærkt begrænset og sikkert uden særlig værdi, men omvendt kan vi også opsætte scenarier, hvor granulariteten er lille med meget præcise individuelle billeder af selv små segmenter og her bliver det jo så nemmere.

Men som sagt, skal ikke pt. kunne sige, hvad TDC kunne have gjort bedre, da jeg ikke har studeret den case. Beklager, hvis det har givet anledning til misforståelser.

mvh Peter

22. juni 2014 kl. 18:46
Halvdød switch kvalte danske internetbetalinger fredag morgen

Det er fint nok at applikationslaget opdager at der er noget galt, men hvordan finder du den switch, som laver ballade?

Det gør man ved at opsamle data for applikationer både på serversiden og på så mange klienter som muligt. Der findes programmer til det. Ud af datamaterialet kan man så med simple og nogle gange mere langhårede statiske metoder finde de netværkssegmenter, der fejler underforstået systemet er sat op så man har en fuld forståelse af, hvordan tingene er sat sammen.

Pointen omkring switchen, der fejler lidt er, at man ikke finder fejlen ved at opsamle data på switchen, men ved at opsamle data omkring de applikationer og services, der benytter switchen. Her er der dog en udfordring, da det kræver samarbejde på tværs af de administrative og operative søjler man typisk finder i et teleselskab lige som ikke alle netværkseksperter er specielt dygtige til statestik og ofte ej heller har større viden om applikationer på serversiden.

mvh Peter

21. juni 2014 kl. 14:14
Halvdød switch kvalte danske internetbetalinger fredag morgen

Hej Thomas

Desværre står mailserveren som distribuerer disse driftmeldinger på samme fejlfyldte netværk (gætværk). I al fald kom driftmeldingen ikke frem førend timer senere, da ting fungerede igen.

Har du ret, så viser det, at fejlscenarier ikke er tilstrækkeligt gennemanalyseret eller, man har valgt ikke at kunne rapportere fejl, når det net fejler. Begge dele er tankevækkende.

Dog kan der også være opståede en række ikke relaterede fejl samtidig. Det sker.

21. juni 2014 kl. 14:08