Javel, men jeg savner i artiklen hvordan man rent faktisk skal behandle de forskellige typer batterier, for at optimere levetiden. Det er sjældent der følger en forklaring med produktet. En af de få undtagelser har været min kones elcykel, hvor det står at batteriet skal holdes så fuldt opladet som muligt hele tiden. Skal straks oplades efter en tur, og oplades en gang om måneden hvis det ikke bruges. Jeg ved ikke hvilken type det er, men forklaringen passer til gamle blysyre batterier. Modsat NiCad batterier som vi fik at vide helst skulle aflades helt inden opladning, for ikke at få memory effekt. Li ion batterier kender jet ikke nogen forskrift for, men har indtrykket af at det ikke gør den store forskel hvordan man lader. Så jeg lader bare min mobiltelefon hver gang jeg sidder ved en lader. Om den så har 10 eller 90% tilbage. Men er det forkert? Kunne Ingeniøren ikke levere en artikel med gode forklaringer på hvordan de forskellige typer batterier bedst behandles for at få optimeret deres levetid.
Uran er et giftigt tungmetal med en meget lav radioaktivitet. Så det er det forkerte folk er bange for hvad angår uran. Faktisk bruges uran til strålingsbeskyttelse, fordi det er meget tungt. Hvad angår radium kender jeg ikke noget til dets kemiske giftighed, men da halvveringstiden er meget lavere end uran, må radioaktiviteten også være meget højere. Begge stoffer må vel udsende alfa partikler, som aldrig når ud af vejen. Så så længe materialet bliver i vejen er der ingen risiko. Hvor godt man kan sikre det bliver der skal jeg ikke gøre mig klog på.
Man kan jo også selv styre opladningen. Tænd for den om natten, eller når man kan se strømmen er billig. Når kørselsbehovet er lille, er det måske den mest økonomiske løsning. Jeg regnede ud at med mit kørselsbehov gik brændstofbesparelsen de første 2 år til at dække laderen, hvis den kostede 8000 kr incl. installation. Og det får man nok ikke mange intelligente ladere til.
Det er vores samlede udledning der betyder noget. Hvor stor en andel af denne der udledes i Danmark kan være ligegyldigt. Derfor er det den forkerte ting der er målsat. Problemet ved det er at det kan føre til forkerte beslutninger for at nå målsætningen. Beslutninger der bare fører udledningen ud af landet, ved at flytte produktion ud af landet, i stedet for at reducere vores forbrug af det som belaster klimaet.
Et forbud er relevant hvor stofferne spredes til miljøet, som brandskum, kosmetik og impregnering. Og det kan ikke gå hurtigt nok. Og det gør det måske også fra vindmøllevinger og stegepander. Men næppe fra brændselsceller og produktionsudstyr til microchips m.m. Og hvis det ikke spredes, er det svært at se en saglig begrundelse for et forbud.
Uden at købe materialer til batterierne eller selve batterierne i Kina er det umuligt at opnå en større produktion af elbiler m.m. Og Kina er tilsyneladende lige glade med hvad deres kunder måtte kræve af menneskerettigheder for dem der producerer de råmaterialer de sidder på. Hvad enten det er i kinesiske provinser eller Afrika. Så mon ikke den eneste vej frem er at hjælpe DR Congo med at tvinge de Kinesiske mineselskaber til at give deres ansatte ordentlige arbejdsforhold og en ordentlig løn.
I stedet for så meget isolering kunne man så ikke bygge så der var kølige, uopvarmede eller svagt opvarmede rum uden om de opvarmede? Rum som vindfang, væksthuse (mod syd), viktualierum, garage, værksteder, bryggers og opbevaringsrum. Selvfølgelig placeret hensigtsmæssigt i forholdt til vinduer, lysindfald m.m. Den mere eller mindre solopvarmede luft i et væksthus på husets sydside kunne så benyttes i stedet for udeluften til at forsyne en varmepumpe til at holde huset varmt, og samtiden undgå for meget fugtophobning i væksthuset.
Hvad nedbryder bakterierne methanen til? Bliver energien frigivet som varme, eller bliver det oplagret i materialet? Hvis det oplagres skal materialet så regenereres? Hvor ofte? Vil en evt regenerering frigive energi, som kan udnyttes? Energien i methanen må jo blive til et eller andet. Den forsvinder ikke bare.
Der er ikke nogen grund til at forbyde dem hvis de kører på E-fuels. Miljømæssigt har de den fordel at der skal betydeligt færre af de sparsomme råstoffer til at fremstille dem. Men der kommer næppe økonomi i dem til personbiler. Mest sandsynlige E-fuel er vel methanol. Hvad kommer det til at koste? Gæt (og det er et rent gæt) 40 kr pr liter. Med betydeligt lavere brændværdi end benzin. Hvis den pris holder stik tror jeg at langt de fleste af de selv af de mest fanatiske tilhængere af forbrændingsmotoren vil løbe skrigende bort. Og elbilerne vil være yderligere udviklet og forfinet.
Byg et rigtigt tag med et ordentligt udhæng. Det kunne i vid udstrækning have forhindret problemerne, og det ville gøre bygningerne meget kønnere. Flade tage er en uskik.
Hvor er det nemt at sige at det hele bare skulle forbydes, når man ikke kender konsekvenserne af et forbud. Langt den største del af det kan nok forbydes uden at det får alt for ubærlige konsekvenser. Men ikke alt. Det har været nævnt her i Ingeniøren at nogle PFAS stoffer er uundværlige i de maskiner der fremstiller microchips, selv om de ikke indgår i selve chippen. Så skal vi undvære alle former for moderne elektronik? Og der er uden tvivl også andre anvendelser hvor et forbud ville få alt for store konsekvenser. Så vi er hele tiden nødt til at opveje fordele med ulemper og ricisi ved de forskellige anvendelse og stoffer. Så vi kan slippe af med det værste og det meste, men beholde det vigtigste.
Kunne man forestille sig indvendige strukne fibre der skaber trykspændinger i overfladen af det keramiske materiale?
Jeg forstår ikke noget af det. Vi er aldrig blevet lovet, garanteret, eller har hørt noget om en fast pris, men fik at vide vi skulle afregne til markedsprisen på vores solcelleanlæg. Og det har vi hele tiden gjort. I april 2020, den første måned med direkte afregning fik vi 39 kr, for stort set samme mængde strøm som vi i august 2022 fik 1200 kr for, og har aldrig før i dag hørt noget om kompensation for prisen på nogle få ører i apr. 2020, eller at vi skulle betale noget tilbage for de 4,2 kr pr KWh i august 2022. Men i dag har jeg modtaget en regning på 129 Kr, uden nogen som helst forklaring på hvordan de har regnet det ud.
En afgift i produktionsleddet vil bare føre til at dele af produktionen flytter hen hvor der ikke betales afgift (udlandet). Det reducerer måske den danske udledning, men øger den globale. Og interesserer man sig mere for klimaet end gloriepudsning, er det den globale udledning der bør fokuseres på, og vores indvirkning på den der bør sættes mål for. Og så kan man lægge afgifter på fødevarer (og alt muligt andet) efter hvor stor deres klimabelastning har været. Uanset hvor de er produceret. Det vil rykke noget for klimaet. Og fremme klimavenlig produktion alle steder.
Er det ikke muligt at flyve langsomt, tæt på objektet, så der kan tages gode billeder til at identificere objektet? Evt. ved at flyve i en parabelbane.
En stor del af problemet er vel også at EU har betemt at butikkerne ikke må sende gebyret videre til forbrugerne. Det ender altid galt når nogen vælger (forbrugerne) og andre betaler (butikkerne). Så er der ingen konkurrence. Faktisk burde det være modsat. At gebyret for betalingerne altid skulle pålægges kunderne. Så ville alle varerne blive billigere, og de som valgte dyre betalingsløsninger kom til at betale for det, mens dem som valgte billige (dankortet) slap for det. Bedst for alle undtagen gebyrgribbene.
Jeg stejlede noget da jeg så overskriften, hvorimod jeg godt kan tilslutte mig en stor del af indholdet. Men først og fremmest savner vi overblik. PFAS er en fællesbetegnelse for en lang række flourstoffer. Det må være meget forskelligt hvor skadelige / giftige de er. Hvor meget ved vi om de enkelte stoffer? Og når der laves målinger får vi resultatet for den samlede koncentration. Men hvordan er fordelingen på de mere eller mindre skadelige de steder der er målt? Uden viden om det, er det svært at forholde sig til hvor bekymret man skal være om de forskellige forekomster.
Endelig må det også hvae stor betydning om de forekommer som partikler eller som opløste stoffer. Faste stoffer som teflon og gore-tex vil formodentlig findes som partikler, som næppe optages i hverken planter eller dyr. Der har heller ikke været advarsler mod at stege sin mad på teflon pander eller at gå i gore-tex jakker. Men opløste stoffer som i brandskum kan optages.
Så der er behov for ordentlige analyser, både for at beslutte rigtigt hvad og hvor vi skal måle, og så vi kan få et oplyst grundlag at træffe beslutninger og foranstaltninger på.
Jernbaner giver kun mening, hvis der skal flyttes så mange passagerer at der er behov for dobbeltspor. På enkeltsporede baner der der ikke plads til nok afgange, og de er meget følsomme for forsinkelser. En strækning med kun 1 afgang i timen er ikke attraktiv nok for andre end dem som ikke har andre muligheder.
Jeg skal ikke gøre mig klog på om der er passagergrundlag nok til en dobbeltsporet bane med 3 afgange i timen i dagtimerne. Men hvis der ikke er det, bør der slet ikke bygges en jernbane.
Vel ikke så overraskende at de findes i Sverige. Flere af dem har navne efter steder i Sverige, vel fordi de er opdaget der. Ytterbium, Holmium, og vel også Terbium
Har du nogen dokumentation for at gødningsbehovet halvveres ved nedmuldning af halm?
Flemming Bach Thomassen