Steen Ole Rasmussen

Bitcoin er hverken anonymt eller 'tillidsfrit:' Forsker sporer brugere til bare 64 stykker i de første to år

Krypto er og bliver ikke-anonymt. Med et transaktionsspor der er offentligt. Og hvis man skal have FIAT valuta ud, så skal man som regel til et registreret bureau der kender din identitet.

Det hjælper ikke noget, at transaktionssporet er offentligt, hvis det, der er offentligt, er en adresse, som alene består i en kode! Du har ingen identitet i netværket, kun værdier, der knytter sig til adresse, kode! Længere er den ikke. At påstå, at man ikke er anonym, er løgn, simpel løgn, fake news af værste skuffe.

Man kan bruge Bitcoins som betaling. De behøves ikke konverteres til anden valuta, hvis de virker som transaktion mellem forskellige anonyme adresser i netværket.

Når man køber rigtige bitcoins, ikke bare fordringer på dem med fordringer på nationalbankpenge, dvs. med almindelige falske penge, dvs. bankpenge, markedsendogent skabte penge, så overføres de til ens wallet, og de er anonyme, fordi de tilskrives den adresse, som ingen andre har, og fordi de forsvinder, hvis du smider din adresse ud. Du kan hoppe ind og hente dine penge over i en anden adresse, den nye adresse er lige så anonym som den forrige! Intet, ud over netværket, accepterer og kender den entydige kilde til din værdi, når du har en bitcoin rigtigt.

Artiklen er noget eklatant vrøvl. Den handler om et stadie i begyndelsen af kryptoæraen, som forlængst er overvundet via den gigantiske udbredelse, som valutaen har.

Jeg er ikke den store fan af bitcoin. Men man må ikke lyve, og der bliver løjet tykt fra alle sider om bitcoin.

Stop det!

9. juni kl. 10:30
Bitcoin er hverken anonymt eller 'tillidsfrit:' Forsker sporer brugere til bare 64 stykker i de første to år

Citat: »Vi vidste alle sammen, at minedrift var ret centraliseret. Der er ikke så mange minearbejdere. Det gælder selvfølgelig også i dag, og det var endnu mere sandt i begyndelsen.«

Det var sandt, MEN mere sandt i begyndelsen, og derfor ikke sandt mere!

Dvs. ingen har de 51%, som der skal til som i et andet a/s til at styre forretningen.

Med hensyn til afdækket identitet, så er det noget eklatant vrøvl, som der står. Identitet består i en kode, som kan genkendes af systemet. Den kan puttes ind fra et hvilket som helst device et hvilket som helst sted i verden. Den er ikke knyttet til noget fysisk. Den er ikke knyttet til noget sted i tid og rum. Du kan hoppe ind med din identitet, som ikke er dig, og du kan hoppe ud igen, fuldstændigt anonymt.

Artiklen er fake news, af den værste skuffe!

8. juni kl. 13:47
Er der noget godt at sige om cryptocurrency ?

Jeg ville sådan set gerne deltage i begravelsen af den her form for penge. Det er bare svært at deltage helhjertet.

Der er mange ting, som er blevet talt i graven mere end en gang. Mange har deltaget, første gang mere overbevist end anden og tredje gang.

Allerede ved anden begravelse melder mistanken sig om, at det, der er i kisten, ikke var helt dødt i første omgang. Og det bliver sværere og sværere at fremkalde tårerne, for hver gang optoget samles i forsøget på at få det i jorden.

Jeg har haft mine fjender. Deltaget i deres begravelse, fx Bjørnen Lomberg, som jeg har været med til at putte i graven mange gange: http://arbejdsforskning.dk/visartikel.php?art=163

Der er masser af Sturm und Drang over den slags, men det kaster ikke af sig. Det virker ikke. Kampen om verdens sande tilstand tilhører menneskets forfængelige fortællinger om alt og det modsatte. Livet, evolutionen, siger ikke noget, men afslører blot menneskets latterlige forsøg på at overbevise sig selv om, at det har fat i den lange ende. Som regel er det bare en nitte.

16. maj kl. 10:44
Læk afslører slyngelstaters omfattende misbrug af israelsk overvågningsværktøj

Men god fornøjelse.

Alternativet er de stærkes falske nødvendighed, dvs. socialdarwinismen forklædt som konkurrencestat og højere nødvendighed!

Jeg påstår på ingen måde, at det er nogen let øvelse, entydig fornøjelse, men derimod, at den udvikling, konkurrence, natur, der lægges bag argumenterne for ikke at kunne etablere en legitim verdensorden, er falsk darwinisme.

(r)evolutionen er ikke identisk med den nødvendige "udvikling" af naturbeherskelse, teknik, vækst eller andet, som den identificeres med ideologisk.

https://www.google.com/search?q=%28r%29evolution+steen+ole&sxsrf=ALeKk037ueHzOIp97p87wecaFGmGmpKqxw%3A1626864700129&source=hp&ei=PPz3YOOwBcuO9u8P7PmqwAE&iflsig=AINFCbYAAAAAYPgKTIB2L63xrupyaO-pYmD-OV-cE2qx&oq=%28r%29&gs_lcp=Cgdnd3Mtd2l6EAEYADIECCMQJzICCAAyAggAMgIIADICCAAyAggAMgIIADICCAAyAggAMgIIADoFCC4QkwJQgQtY2x5gwTxoAHAAeACAAXCIAbwCkgEDMS4ymAEAoAEBqgEHZ3dzLXdpeg&sclient=gws-wiz

21. juli 2021 kl. 12:53
Læk afslører slyngelstaters omfattende misbrug af israelsk overvågningsværktøj

Der findes ingen legitime positioner som administrator.

Men burde der så ikke etableres en?

Jeg tror vi mennesker er udfordret af vor egen magt over vor natur og os selv, at det har så mange potentielt og reelle uhensigtsmæssige konsekvenser, at det underminerer de absurde og paradoksale idealer om frihed/globalisering i en grad, så vi for alvor bliver nødt til at etablere en global retsorden, der kan sætte sig igennem over for det uhensigtsmæssig/selvnegerende i vor dyrkelse af magt og frihed.

Det er ekstremt problematisk og vigtigt at få lavet en forpligtende global retsorden. Noget af det, den skulle sætte grænser for, er bananrepublikker, virksomheder, enkeltindivider og fundamentalistiske regimers adfærd.

En sådan autoritet skulle være ekstremt gennemsigtig, gennemkontrolleret demokratisk og velfunderet økonomisk, juridisk og militært.

Det er meget tvivlsomt, om vi nogen sinde får noget sådant, dvs. en utopi, mere eller mindre konstruktiv.

21. juli 2021 kl. 10:54
Læk afslører slyngelstaters omfattende misbrug af israelsk overvågningsværktøj

Det der svarer jo til at du vil afopfinde atombomben.

Det at gå fra det ikke at kunne til at kunne er ikke identisk med at realisere det som mere end en mulighed. Teknologien findes, men det er ikke det samme, som at den bør anvendes. Der kan sættes grænser for Israel, hvis det internationale samfund vil gøre det på baggrund af en international retsorden. Men der er ikke nogen international legitim retsorden. Det burde der være! Jeg taler om mere end det at kunne. Det handler om legitimitet, lov og ret, retsfilosofi.

https://www.google.com/search?q=retsfilosofi%2C+retsfilosofisk+essay&sxsrf=ALeKk02KVbY4HkKkfKTtyp_rsBNfqcCsGw%3A1626813458946&source=hp&ei=EjT3YJ-NNsedkgWhpYPADA&iflsig=AINFCbYAAAAAYPdCImJe3e3QNHHLZ_wtsjtkuBla1HCK&oq=re&gs_lcp=Cgdnd3Mtd2l6EAEYADIECCMQJzIECCMQJzIECCMQJzIECAAQQzIECAAQQzIECC4QQzIECAAQQzIFCAAQsQMyBAgAEEMyBAgAEEM6CwguELEDEMcBEKMCUOwQWNcSYPIdaABwAHgAgAGMAogB4gOSAQMyLTKYAQCgAQGqAQdnd3Mtd2l6&sclient=gws-wiz

20. juli 2021 kl. 22:38
Læk afslører slyngelstaters omfattende misbrug af israelsk overvågningsværktøj

Israel har ingen autoritet eller legitim position i verden som administrator af et våben, der sætter alverdens antidemokratiske regimer i stand til at spionere mod gud og hver mand!

Længere er den ikke.

20. juli 2021 kl. 09:53
Voldsom kritik af Googles kunstige intelligens: Det meste er hype

Eller er det noget andet, du hentyder til med den citerede sætning?

Artiklen handler om, at de private går efter deres eget, og at Google, sine mange midler taget i betragtning, slet ikke er så imponerende i forhold til de frie tænkere ved universiteterne, hvad det virkeligt innovative angår. Det er sikkert helt rigtigt og relevant at gøre opmærksom på. Men, der hvor man skulle have læst budskabet selv, er i forhold til spørgsmålet om, hvor Google så henter midlerne fra. For hvis der ikke går noget fra universiteter og fri forskning ved at Google slår på egen styrke, så er der vel dybest set ikke noget at være forarget over.

Hvis det er egne midler, der bruges, så er kritikken lettere irrelevant i forhold til problematikken her til lands, hvor erhvervslivet skævvrider både fri forskning og marked med donationer til universiteter, der for hver doneret krone binder en offentlig krone op. Det sidste er sådan set mere provokerende end det, at Google bruger sine midler til at promovere sig selv, fx slå forskerne på computerkraft frem for med kreativitet, og ved at gå efter de videnskabelige områder, som man kan påvirke maksimalt. Jeg har svært ved at se det odiøse i det sidste, og læser det lidt som automatkritik af Google.

Altså, kritikken bunder i generelle betragtninger, men retter sig specifikt mod Google. Hvis forfatteren havde læst det generelle ud af den, og fremført det generelt gældende, så var artiklen blevet en anden, mindre fokuseret på Google, men med vægtet generel gyldighed i eksemplet AI-forsking via Google vs fri forskning i samme.

31. juli 2018 kl. 14:13
Voldsom kritik af Googles kunstige intelligens: Det meste er hype

, hvor forfatteren bare mangler at læse sig selv!

Artiklen er forfattet i forlængelse af strømmen af angreb på Google, som om at det var dette ene firma, der havde sat sig på forskningen, den mere fri produktive og skabende grundforskning inden for AI.

Google er bare et eksempel og bevis på den generelle regel om, at snævre erhvervsinteresser vil sig selv, også der hvor de giver sig ud for at arbejde for det almene fx i de institutioner, universiteter, der ellers finansieres af offentlige frie midler.

Heine Andersen har gjort opmærksom på, at de 5 milliarder, som Novo har givet "forskningen", binder lige så mange ekstra af de ellers frie offentlige midler.

I forvejen sidder erhvervslivet tungt på styrelserne på universiteterne.

Den herskende filosofi inden for den politiske og økonomiske magt siger, at det, der er godt for den enkelte på det fri markeds betingelser, også virker befordrende for det alment bedste. Filosofien bruges som implicit argument for at lade de største aktører på markedet sætte markedet og den fri forskning ud af kraft. Det er ikke så godt, hverken for markedet eller den fri forskning. Men Novo klapper i hænderne, samtidigt med at magteliten pakker det ind i markedsideologi.

Vi taber alle på disse vinderes succes. Magtelitens sociale netværk står til rådighed for de ca. 500 medlemmer, hvor resten af befolkning må stå til rådighed for det marked, som eliten har sat ud af kraft, via de herskende semifeudale samfundsstrukturer.

Evnen til at se sig selv, menneskets selverkendelse, er presset af menneskelig succes:https://www.information.dk/nyhedsblog/2012/08/aarhundredets-100-meter-loeb#comment-423618

31. juli 2018 kl. 09:47
EU-bøde til Google på 32 milliarder kroner fra Vestager

Netop fordi der har været arbejdet med anklagerne allerede siden 2015 virker det påfaldende, at man ikke også kunne have udsat udstedelsen af den sidste ekstremt høje bøde til Google. Man udsteder bøden en uge før et topmøde i Washington, hvor kommissionsformanden og Trump skal diskutere samhandel.

Citat fra artiklen: Die neue Strafe ist ein weiterer Rekord - und er dürfte den Handelsstreit zwischen der EU und den USA nun erneut verschärfen.

Dabei hätte die Kommission Gelegenheit gehabt, noch einige Tage zu warten. Das Verfahren gegen Google lief bereits seit April 2015, und die Verkündung des Ergebnisses soll schon einmal verschoben worden sein. In Brüssel heißt es, die Kommission habe den jüngsten Nato-Gipfel abgewartet, um die ohnehin angespannte Stimmung zwischen Europa und den USA nicht zusätzlich zu belasten.

Ob es Trumps extrem aggressives Vorgehen gegen die europäischen Alliierten auf dem Gipfel war, oder ob es daran lag, dass er die EU kurz darauf als "Feind" bezeichnete, ist offen. Sicher scheint indes, dass die EU-Kommission nun bereit ist, ihrerseits in die Offensive zu gehen, und nicht mehr nur auf Trumps Zumutungen reagieren will. (citat slut)

Hvis man herefter er i tvivl om hvordan motivationen læses ind bag beslutningen om at udstede bøden netop nu fra Der Spiegels side, også selv om der refereres loyalt til Brüssels egne eksplicitte begrundelser for tidspunkt og bødestørrelse, så ved jeg ikke hvad.

Personligt mener jeg for øvrigt, at der kan være mange gode grunde til at holde monopolkapitalismen nede, og Google er stor, ingen tvivl. Android styresystem sidder jo i alt, hvad der ikke står Bill Gate eller Appel på (linux findes også, bevars).

Selvfølgelig er der her et problem. Men timing osv. falder i et mønster, som tegner kommissionen som krystere.

Det må virkeligt pisse amerikanerne ekstra af, at man på den her lusede måde reagerer på de på ingen måde skjulte begrundelser for at indføre toldmure over for EU og andre angreb fra Trumps side.

Jeg tror, at man gør sig selv en bjørnetjeneste på den her måde, når man opfører sig som krystere, der spæder til ilden, og lader som om man bare vil lighed for loven! Det bliver jo ikke opfattet sådan i det hvide hus. Dvs. man tolker det, i min optik med ret, som uvederhæftighed, luset og krysteragtig adfærd på kommissionens side. Det er lige som om, at den tror at den kan lege gemmeleg med Det hvide hus, lige som man gør over for den europæiske befolkning via de latterligt uselvstændige medier, der tilsyneladende uden selvstændig tankegang serverer kommissionens officielle vås i uendelige baner.

Under alle omstændigheder er det upædagogisk, det som kommissionen gør. I politisk forstand er det simpelt hen dumt. Trump lever af og på konflikt. Havde man udsat det en uge mere, så kunne man have spillet fromme med lidt mere vægt i stemmen på det kommende topmøde i Washington. Nu står der krig mellem en officielt angribende Trump og en flok krystere, der officielt slet ikke gør noget for at spæde til ilden. EU taber stort på det her.

19. juli 2018 kl. 17:11
EU-bøde til Google på 32 milliarder kroner fra Vestager

Citat fra Spiegel overskrift: Brüssels 4,3-Milliarden-Euro-Botschaft an Trump (under overskrift med fed tekst) Die EU-Kommission hat eine weitere Rekordstrafe gegen Google verhängt: 4,3 Milliarden Euro soll der Internetkonzern zahlen. Damit geht Brüssel voll auf Konfrontationskurs zu US-Präsident Trump.

Budskabet er til Trump! (iflg. overskriften) Dermed på fuld konfrontationskurs med USAs præsident Trump!

Der står desuden i noget af det første, at man kunne have ventet en uge med at bringe beslutningen om at give Google sin rekordbøde, dvs. til efter kommissionsformandens møde i den amerikanske hovedstad om handelsaftaler over Atlanten m.m. Dvs. avisen ser timingen som præcist valgt og dermed intenderet konfrontation med USAs præsident Trump.

Videre i artiklen refereres der til Vestagers argumenter. Men det er ikke avisens.

Patetisk, Ole Laursen, at du påstår, at du har læst teksten. Du fatter den jo ikke, hvis du har!

19. juli 2018 kl. 03:58
EU-bøde til Google på 32 milliarder kroner fra Vestager

Spiegel.de er fuldstændigt på det rene med motivationen for at straffe Google netop nu. Det er gengæld overfor Trump: http://www.spiegel.de/netzwelt/netzpolitik/google-bussgeld-eu-kommission-eskaliert-konflikt-mit-donald-trump-a-1219098.html

Når man her til lands tror på præstedatteren, spillet for galleriet, så siger det mere om tilstandene i den lille andedam end så meget andet.

18. juli 2018 kl. 22:45
EU-bøde til Google på 32 milliarder kroner fra Vestager

Imens Trump taler åbent om EU som fjende, vælger man i stedet fra EUs side at dække angrebene på amerikanske virksomheder ind under hensyn til konkurrencen på et ikke eksisterende frit marked.

Det er ikke nogen tilfældighed, at der kommer endnu en gigantbøde netop nu, hvor forholdet over Atlanten knirker. Når præstedatteren føler det nødvendigt at påstå, at bøden ikke er politisk motiveret, så siger det i sig selv mere end selve udsagnet fra hendes side: http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/365895/vestager_google-afgoerelse_er_ikke_politisk_motiveret.html?utm_source=forside&utm_campaign=nyhed_02

Ved sin indtræden i kommissionen var hun kort inde på Luxembourg-finten, som formanden for kommissionen har været med til at udforme over sine 25 år i toppen af det lille fyrstendømmes politiske system: https://ing.dk/debat/forbilledet-luxembourg-jean-claude-juncker-172200

Her blev hun tvunget til se på "trafikken ved bagdøren", hvor det i virkeligheden handlede om selve finten, trafikken ved fordøren, det at stort set al kapitalvinding går gennem fyrstendømmet videre ud i den mere eller mindre sorte verdenshandel.

Hele det overnationale europæiske system sigter på at holde de kunstigt skabte kapitalværdier oppe på bekostning af realøkonomi og statsbudgetter. Det sker via finanssektorens kunstige penge, det der hedder markedsendogent skabte penge, og de værdistigninger på kapitalværdi, som sker via markedets pengeskabelse. Når markedets kunstige værdier truer med at falde i værdi, så kommer ECB løbende og samler op af de rådne aktiver. Det kalder man quantitative easing, men er ikke ret meget andet end erstatning af markedets penge med ECBs egne Euro.

Øvelsen er et forsøg på at komme dollaren det efter. Men indtil videre ser det ud til at dollaren bare kan fortsætte med at være verdens primære reservevaluta, med alle de fordele det giver værtsnationen. USAs gæld, årsagen til handelskrigen, er sådan set ikke noget problem for USA, så længe man ovre på den anden side af Atlanten kan betale sin gæld, fordringer på dollars, med nye friskt producerede fordringer på dollars. Det koster ikke en skid at lave penge. Og centralbankerne kan lave dem i en uendelighed.

Selvfølgelig er bøden økonomisk/politisk motiveret. Handelskrigen, kampen om magten til at skabe markedsværdierne og betingelserne for disse kører for fuld fart. Påstanden om at man vil det paradisiske fri marked, hvor alle er lige for loven, er bare et retorisk knep.

18. juli 2018 kl. 15:14
Amerikansk senat stemmer for at forlænge NSA’s overvågningsprogram

Den ramme af social selvforståelse, som legaliseringen af NSAs systematiske overvågning af udenlandske statsborgere (på fremmed såvel som eget landområde) er udformet inden for, bygger stiltiende på, at USA indtager positionen som verdens højeste myndighed, i rollen som højeste instans inden for hierarkiet af det, der kunne kaldes alverdens "sindelagskontrol".

At det så er selveste Donald Trump, der nu skal skrive under på, at loven fortsat er gyldig de næste 6 år, det siger alt om, hvor forpligtende den selvbestaltede position som verdens politimyndighed er inden for såvel som uden for nationens grænser, markeret både med og uden mure fx mod Mexico.

Det indgår ikke rigtigt i den stort anlagte sociale selvbeskrivelse, hvor lidt integritet der er tilbage i den.

Man kan sige, at alle de gamle medier, der er åh.. så forhippet på at tilbagevise alt, hvad der kommer af fake news fra de nye medier, næppe har sin egen semantiske referenceramme i orden. Sagt på en anden måde; de forudsætninger, som skulle bære den forpligtende og sammenhængende sociale selvforståelse, er der ikke længere. Den frie verdens leder er oplysningens og frihedens modsætning. At lade ham skrive under på at den stat, som han leder, har lov til at føre sindelagskontrol i den ganske verden, er det ultimative bevis på, at den frie verdens leder ikke har ret til at lede og kontrollere noget som helst.

Det er så den sammenhæng, som budskabet om lovens forlængelse kan læses ind i.

Lur mig, om de gamle medier, de åh... så faktatro gamle medier, vil være med til det.

Deres behov for at tro på en hvis form for orden er så påtrængende, at de ikke kan se verden for sig. Donald Trump er ikke sygdommen, men et symptom. Sygdommen forhindre den seende i at stille den rigtige diagnose over sig selv. Det er en del af sygdommen.

21. januar 2018 kl. 10:38
Bitcoin-børs mest downloadet i amerikansk App Store: Lagt ned af rekord-trafik

Jeg har fulgt udviklingen i Bitcoin-økonomien fra begyndelsen, og gav den allerede en stående kommentar i 2013.

I 2013 deltog jeg i nogle debatter med finansindustriens poder på sitet altandetlige.dk, bl.a. var Mihail Milhøj en af de mere aktive, noget dogmatisk tilbagelænet og arrogant dialogpartner, der siden er blevet ansat i Danske Bank som økonomisk analytiker.

En af de pointer, som jeg understregede over for poderne i den finansielle industris produktionsanlæg for økonomisk ideologi, var, at Bitcoins hverken er mere eller mindre virtuelle penge, end dem, som podernes kommende arbejdsgivere selv producerer i overmål med gigant inflationsrater i investeringsobjekter til følge.

Den tekst, som jeg præsenterede på sitet, blev i stedet lagt ind på arbejdsforskning.dk, hvor den har ligget siden, kun lettere omskrevet i takt med udviklingen siden:

http://arbejdsforskning.dk/visartikel.asp?art=210

De ville ikke bringe sådan noget på stedet, da det var alt for svært for dem at have med at gøre. Det var nemlig ikke bare formelle beregninger, bygget op over de dogmatiske antagelser, som deres makroøkonomiske modeller har rod i.

Samme år, 2013, spåede man på stedet, at Bitcoin ville være afgået ved døden inden årets udgang.

Man tog fejl: https://www.coindesk.com/price/

Selveste nationalbankdirektøren for kongerigets nationale bank har så sent som for en måned siden pointeret, at Bitcoin slet ikke er rigtige penge, for han står ikke bag den!

Lars Rohde, mener jeg han hedder, hvilket egentlig er ligegyldigt, netop fordi han er en intellektuel nar, og magtesløs over for Bitcoin-økonomien, lige som resten af alverdens stater og nationalbankdirektører.

Den fremmeste funktion, som han har haft siden 2007, hvor finanskrisen begyndte at æde løs af finanssektorens inflationsværdier, har været at erstatte den liberale finansielle sektors dårlige penge, markedsendogent skabte penge, med nationalbankpenge, der ikke er meget bedre, men dog det nærmeste, man kommer penge i det nuværende system. Den rolle kan han ikke slippe, uden at hele det nuværende pengesystem bryder sammen.

Den funktion og rolle, som nationalbankerne har i forhold til den finansielle sektor, er vi i det mindste en, der har set og forstået for snart ti år siden.

Foreningen "Gode penge" har siden gjort pointen til sin sag og eksistensberettigelse. Men jeg var først på pletten. Hvis man laver en søgning på "penge skabes som lån i markedets inflationsværdier" så kommer nogle af mine iagttagelser frem, som kan dateres helt tilbage til 2008. Ib Ravn fra foreningen bruger formuleringer nu, der næsten ordret er kopi af, hvad jeg skrev i mange sammenhænge for et årti siden.

Pengeøkonomien er udfordret i sin selvforståelse af Bitcoinpengene.

Nationalbankpengene og den nuværende finansielle industri står over for en intellektuel udfordring, som dens intellektuelle arv slet ikke er gearet til.

Man regner på det. Men det handler ikke om at regne. Det handler om, at den lære, om hvad penge er, som man bygger beregningerne op om, er obsolet.

Blockchainteknologien bag Bitcoin er i min optik det egentligt substantielle i den udvikling.

Bitcoin som sådan mener jeg sådan set ikke kan gå ind og erstatte ret meget i pengeøkonomisk forstand. Den er som valuta kun en anledning til at reflektere over og forstå pengeøkonomien på ny, her under de muligheder, der ligger i teknologien bag Bitcoin, som, hvis jeg har ret, vil kunne realisere Says lov, der siger, at pengene ikke er noget værd i sig selv, hvorfor det kun er realøkonomisk værdi, der måles og omsættes via penge.

Det sidste er det egentlige potentiale.

For at forstå det, må man forstå "Samfundets økonomiske system", "Det økonomiske menneske" som er to sider af det samme "pengeøkonomien". Det er alt sammen skrevet.

Her i jantes land skal man passe på med det der med at blære sig for meget. Men, kære venner, jeg så lyset først. Det står skrevet sort på hvidt. Tjek mig venligst, hvis i kan følge med ud over intellektets stepper.

11. december 2017 kl. 09:38
Sikkerhedsfirma: Nordkoreanske hackergrupper stjæler bitcoins

(rimelig pris...

Tak skal du have. Jeg skriver ikke for pengenes skyld! Håber ikke, at du bliver forskrækket over indholdet. Det kører lidt i sin helt egen toneart. Mvh Steen

13. september 2017 kl. 13:45
Sikkerhedsfirma: Nordkoreanske hackergrupper stjæler bitcoins

Ifølge topchefen er det ikke holdbart at have en virksomhed, hvor folk kan opfinde en valuta ud af den blå luft.

Det pengeøkonomiske system er bygget op om penge, der skabes i låneprocessen. Det sker ikke ud af det blå, men fortællingen om, hvordan pengene skabes af finanssektoren, der lever af at lave penge, hvor andre må tjene dem, mangler i den grad genklang i de kredse, der påstår at forstå sig på penge.

Pengeskabelsen er det største tabu inden for den etablerede "såkaldte økonomiske videnskab".

https://www.google.dk/search?q=+samfundets+%C3%B8konomisk+system&oq=+samfundets+%C3%B8konomisk+system&gs_l=psy-ab.12...17251.17251.0.18644.1.1.0.0.0.0.148.148.0j1.1.0....0...1.1.64.psy-ab..0.0.0.34prBZ4TY5I

13. september 2017 kl. 12:24
Australien sidestiller digital valuta med helt almindelige penge

I 2013 udfoldede der sig en ægte diskussion om pengenes betydning for økonomien på de vordende Cand. politters site, altandetlige.dk: https://www.google.dk/search?source=hp&q=penge+steen+ole+altandetlige.dk&oq=penge+steen+ole+altandetlige.dk&gs_l=psy-ab.3...3059.10876.0.11701.34.31.1.0.0.0.278.3195.15j13j1.29.0....0...1.1.64.psy-ab..4.22.2414.0..0j35i39k1j0i131k1j0i10k1j0i22i30k1j33i22i29i30k1j33i160k1.neePPsJPlPQ

Det, der karakteriserer den såkaldt økonomiske videnskabs forståelse for penge, går rent op i en tradition, hænger fast i en fortid, som nu er overhalet af virkeligheden, bl.a. af bitcointeknologien, som kun er et forstadie til den egentlige revolution, som blokchainteknologien åbner op for, med fremtidens world wide web of values, person to person transactions of real value: http://arbejdsforskning.dk/visartikel.asp?art=288

I 2013 figurerede bitcoins primært under betegnelsen "virtuelle penge", en betegnelse som var sat i verden med intention om at fraskrive den slags penge sin realitet.

Forståelsen for, hvor lidt realitet der ligger bag nationalbankernes og de kommercielle bankers penge, glimrer fortsat ved sit fravær inden for mainstreamøkonomernes udlægning af, hvad fænomenet penge er. Det faktum, som en del eksterne iagttagere har fået øje op for igen, ca. 77 år efter at den økonomiske videnskab med J.M.Keynes og Joseph A. Schumpeter i spidsen beskrev det forpligtende videnskabeligt, er, at penge for størstedelens vedkommende skabes på det fri marked som fordringer på og denomineret i nationalbankernes valuta.

Som Schumpeter skrev i sit værk "Das Wesen des Geldes" i 1930, så skaber bankerne fordringer på penge, der fungerer lige så godt som betalingsmiddel, som nationalbankpengene selv. Det er ikke med fordringer på penge som med fordringer på andre goder; man kan nemlig ikke ride på en fordring på en hest, men man kan godt betale med en fordring på en krone, faktisk lige så godt som med kronen selv, hvis fordringen er skabt regnskabsmæssigt af en bank, som fordring på sig selv, godskrevet en kunde med konto i banken.

Siden 1930 er de sidste rester af guld- og sølvfod afskaffet. Dvs. selv nationalbankpenge er ikke andet end fordringer på nationalbankpenge, penge, som til enhver tid kan erstattes med en ny fordring på penge, som ikke er andet end fordringer på fordringer.

Fortællingen om nationalbankpenge og det fri markeds skabelse af fordringer på sådanne, om bevaringen af sådanne penges betalingsevne, er selvfølgelig længere, historisk interessant i hele sin udstrækning. Men det er inden for de sidste ti år, at udviklingen har overhalet den etablerede økonomiske videnskabs tilgang til fænomenet, penge.

Princippet, som økonomerne følger konkret ved at referere til det principielle i det, går på, at penge ikke er noget værd i sig selv, hvorfor det kun er udbuddet af realøkonomisk værdi der ligger bag som realitet i relationen udbud/efterspørgsel, den mere eller mindre statiske relation i beregningen, dannelsen af markedsværdieerne på penge og alt andet.

Konkret, dvs. på mere forpligtende plan end det kun principielle, handler det dog om, at pengene selv er det egentlige gode, som den økonomiske rationalitet centrerer sig om. Pengene selv er det egentlige aktiv og den egentlige genstandsmæssighed for det økonomiske menneske, omdrejningspunktet i den økonomiske rationalitet.

Således har 8 mennesker i følge oxfam pt lige så stor købekraft, som den fattigste halvdel af verdens befolkning. Disse menneskers behov centrerer sig om købekraften for købekraftens skyld, hvorfor man må sige, at det pengene, fordringer på penge, der alene er genstand for det, som styrer hensigten med deres økonomiske aktivitet, den økonomiske rationalitets formålsmæssighed.

Det er altså ikke udbuddet af realøkonomiske varer og ydelser, der er kernen i den økonomiske rationalitet.

Realøkonomien, hvor udbuddet af varer og ydelser bliver til købekraft i sig selv, hvilket lader sig gøre via blockchainøkonomien, kan gøre pengeøkonomien overflødig.

Det er den revolution, som vi står over for. Med den kan de 8 rigeste individer vinke farvel til sine penge, for de er intet værd.

Blockchainteknologien mangler dog den juridiske dimension, dvs. den i juridisk forstand bindende kobling mellem individets ret til sin ejendom, registreringen af denne i netværket, hvor talværdierne opstår og går under som udstrakte ækvivalensværdier, nominelle udstrakte værdier tilskrevet og fraskrevet, krediteret debiteret de økonomiske agenter imellem via teknologien, på unik ufalcificerbar vis.

Det kan være at jeg drømmer. But I am not the only one!

29. august 2017 kl. 11:06
IBM indsætter blockchain-løsning i intern bank: »Ingen anden teknologi kan gøre det her«

I klassisk økonomisk teori er det en grundantagelse, at penge ikke har værdi i sig selv, hvorfor det kun kan være udbuddet af varer og ydelser, der danner grundlag for efterspørgsel. Says lov siger det kortfattet på den måde, at udbuddet af varer og ydelser skaber sin egen efterspørgsel.

Der er en del iagttagere som på det seneste har fået øjnene op for Blockchainteknologien og et internet of values, hvor vi i dag kun har et internet af tvivlsomme informationer.

Det er ret indlysende, at Bitcoins i dag har langt større værdi (succes), end nationalbanker og mainstreamøkonomer bryder sig om. Spørgsmålet er, om Bitcoin blot er en ny form for reservevaluta, i overgangsfasen fra den pengeøkonomi, vi har nu, til en økonomi, hvor pengene ikke længere er nødvendige i udvekslingen af realøkonomisk værdi forbruger og producent imellem.

Blockchainteknologien gør pengene overflødige:

https://ing.dk/debat/www-wwwov-www-of-values-202749

9. august 2017 kl. 09:24
Google får rekordstor EU-bøde på 18 mia. kroner

En masse fine ord sat sammen uden reelt indhold.

(Michael Cederberg) Argumentet "hvad jeg ikke forstår, er ikke værd at forholde sig til" gælder primært her i jantes lille forfængelige land. Der findes dog nogle, som har lugtet lunten, fordi det er så let at mærke på egen krop, hvad det er finanssektoren lever på og af: https://www.facebook.com/groups/bidragssats/permalink/1985382081747687/Og når man ikke vil forstå, at det fri marked for længst er afskrevet, den fri konkurrence er sat ud af kraft med de former for positiv særbehandling, som finanssektoren nyder som den der skaber penge og markedsværdier helt uden om realøkonomien, så forstår jeg det fint.https://www.google.dk/#q=samfundets+penge%C3%B8konomiske+system

29. juni 2017 kl. 10:06