Lars F. Jensen

Randers Kommune sender CPR-numre i snesevis til tilfældig mand: Blev advaret om mail-problemer flere gange

Nu skal man være fair overfor Aalborg. Deres kontaktside har en indbygget og skjult mail adresse til kommunen. Der kræves også afkrydsning af "Jeg er indforstået med, at jeg ikke må skrive personfølsomme eller fortrolige oplysninger, som fx CPR-nummer".

Sorø kommune har imidlertid sin mail adresse nederst på hjemmesiden og på mange andre sider. Der er dog også en god henvisning til at bruge digital post (e-boks).

Men det siger jo intet om, hvordan intern mail afsendes. Det er vel også et problem, hvis interne mails kan finde vej via det store internet, fx fra en bygning/afdeling til en anden indenfor kommunen (routning af mails), men man må vel formode, at alt mail routes over lukkede / VPN forbindelser.

Lars :)

24. juli 2018 kl. 12:05
IBM om svensk data-svipser: Vi har ikke tilsvarende problemer i Danmark

men har IBM heller ikke noget ansvar for at give personale uden sikkerhedsgodkendelse adgang til følsomme data,

Leverandørene har regler for 'omgang med data' herunder tavshedspligt for de enkelte medarbejdere.
Det er kunden - dataejer - der via udbudkrav og kontrakt må sikre, at der stille nødvendige krav til forholdene omkring data og adgang til disse. Det kan fx være et personligt krav til leverandørenes medarbejdere om en skærpet tavshedspligt direkte underlagt straffeloven.

Sikkerhedsgodkendelse af personer sker via PET - i Sverige Säpo - og sker normalt for medarbejdere i et helt bestemt sikkerhedskritisk arbejdsforhold.

Når data og adgang til disse kræves placeret i landet selv, er det i høj grad fordi retsforfølgelse er langt lettere end over grænserne. Dette kan naturligvis i mange tilfælde være dyrt og i visse tilfælde ikke muligt fx ved Europols registre.

Det er meget ofte et krav, at data skal opbevares og systemerne kun kan tilgås fra et EU land, hvor (bortset fra Danmark) der i højere grad er en ensartet lovgivning og en trods alt meget lettere retshåndhævelse.

I dette svenske tilfælde synes der at være 2 forhold.

  1. Data er udtrukket og sendt via E-mail nærmest i frit abonnement.
  2. IBM har fået tilladelse til support fra bl.a. deres supportafdeling i Tjekiet, men ingen datalæk herfra er påvist.

Det første forhold kan i mine øjne umuligt lastes IBM.
Det er i øvrigt en fæl uskik at sende persondata over nettet og værre sende disse til interesserede abonnenter. Er datakrypetet under mail transporten, er det fortsat afgørende vigtigt, at data sendes til en bred ukontrolleret kreds. Nogle af vore politikere vil jo også gerne bogstaveligt sælge vores/statens data til 'BigData' brug - Det bør sgu aldrig ske.

IBM yder drift og support fra ekspertise mange steder på jorden, og det er efter min viden helt muligt kontraktmæssigt at sikre, at dette kun sker fra indenlandske, indeneuropæiske eller fra et vilkårligt kvalificeret team, alt efter ønske.
Min erfaring er, at IBM er meget obs på at overholde de sikkerheds regler, der er indgået aftale om og bliver betalt for - men heller ikke mere.

Lars :)

25. juli 2017 kl. 14:25
TDC logik

Du har stadig nummeret i hele opsigelsesperioden.

Man kunne naturligvis godt ønske, at nummeret var reserveret til dig i en periode. Men hvis det ikke er en del af det IT system, som din leverandør anvender så kan det ikke ske eller kun med DYR menneskelig indgriben.

Alt skal kunne ske IT automatisk.

Hvis du fx opsiger en leje-lejlighed til om 3 mdr, så har du også lejligheden i de 3 mdr., men der er ganske sikkert allerede en ny lejer udpeget, så du har ingen mulighed for at genindtræde i lejemålet på denne adresse.

Det kræver ikke, at man er særligt dygtig for at gennemskue den pt. anvendte procedure. Men PHK, når du selv kan være deltagende bygherre, så er din kritik af TDC på dette punkt i min optik endnu mindre rimelig.

Jeg forstår i øvrigt ikke, at du ikke har krav på en alm. TDC kobberlinje til din nye bolig ?

Lars :)

26. juni 2017 kl. 12:01
Amazon erhverver patent, der skal forhindre kunder i fysiske butikker i at tjekke online-priser

Nu er konkurrencelovene jo tænkt til at sikre en super hård og effektiv konkurrence og ikke beskytte den enkelte forretning mod andet end direkte unfair betingelser.

Så mon ikke dette patent vil være ulovligt ?

Lars :)

19. juni 2017 kl. 11:49
Kommunerne truer it-leverandør med opsigelse af stor millionkontrakt

Der er bare mere interesse for de offentlige, for det er vores penge der bliver brugt.

Når man indreager firmaernes (mindskede) skat, så er der som ikke den store forskel.

Men mange private er nok lidt bedre til (mere nødt til) at sige stop og slut noget tidligere.

Lars :)

26. maj 2017 kl. 11:38
Facebook bygger datacenter på 56.500 kvadratmeter i Odense

Så længe at FB blåstempler VE, og selv er villige til at <strong>kaste ekstra penge efter en kwh</strong>

Det er villigheden til at betale ekstra for vindstrøm (evt. solstrøm) der er afgørende for om der sker en udvidelse af kapaciteten.
Hvis/når Facebook derimod blot køber billig norsk vandkraft, så undrager de blot det øvrige net fra at købe den forbrugte el.

Men man kan frygte, at Facebook (og Apple) blot køber VE strøm efter PSO (snart skatte) tilskud, og så er der ikke meget 'helgen' over projektet længere.

Lars :)

19. januar 2017 kl. 14:00
Regeringens SU-udspil

... i de store uddannelsessbyer (specielt København og Århus) en uvilje til at bygge tilstrækkeligt mange kollegier til de studerende, så mange studerende ender med at skulle leje på det private marked til høje (og ofte sorte) priser.

Det synes mig nogle meget tyndt undrebyggede påstande.
Det er meget dyrt at bygge kollegiere, men der er ganske mange af den type. Man skal kan en ide om det mere reelle behov ved at se ventelisterne til indflytning i maj og juni. Der har nærmest altid været et behov for at nogle måtte bo hjemme eller på et lejet værelse.
Der er netop omkring de store byer meget gode transportforhold og det er fuldt muligt at bo i fx Hinnerup, Langeskov eller Stenløse og uddanne sig i den nærliggende storby.

Det er naturligvis ikke en huslejereguleret lejlighed lige i KaffeLatte gade, men det er sgu heller ikke studierelevant.

Hvis der er en vis mængde boliger i et område, så kan man jo ikke få flere boende, hved at omfordele pris og penge. Der kan komme andre ind og andre må opgive, men samlet set klan ikke flere bo.

Der har altid været historier om omgåelse af boligreguleringen - men er det virkeligt noget der er så udbredt, at det ændre noget særligt. Boligreguleringen sikrer imidlertid i høj grad, at folk, der godt kan betale mere, forbliver i de alt for billige boliger. Stiger lejeprisen, vil de ringeste og - med mere fri prisdannelse - naturligt billige boliger meget oftere frigives.

Lars :)

PS! Frigives huslejen, bør man nok sikre at udlejer betaler en vis frigørelsesafgift.

6. september 2016 kl. 19:24
Regeringens SU-udspil

Vi har en gang tidligere haft en rigtigt stor gruppe der endte med at skulle gældssaneres

Og det skal vi sgu ikke have igen- aldrig - uanset om jeg så skal betale topskat også til næste år.

Lars :)

6. september 2016 kl. 18:42
Topdanmark pensionerer 30 år gammelt PL/1-system: »Vi skal skifte, før det bliver et problem«

....ingen af de halvfærdige eller ikke-skalerbare systemer fra for 20-30 år siden, der stadig er kørende.

De meget ringe og helt umulige er naturligvis væk.

Men jeg tror du vil blive overrasket, hvor mange systemer, der alligevel er, som humper afsted på bedste (værste) beskub.

Det er naturligvis en lidt nyere historie, men se på det uhyggelige antal WinXP, der fortsat anvendes i sygehusvæsnet.

Lars :)

29. april 2016 kl. 07:56
Topdanmark pensionerer 30 år gammelt PL/1-system: »Vi skal skifte, før det bliver et problem«

et gammelt system, der har overlevet sig selv.

Men et dårligt systemoplæg, der er alt for lidt abstrakt og alt for 'konkret til 1980 lovgivning' har intet med PL/1 at gøre.
Det har alt med oplæg og planlægning og ikke nødvendigvis med den mere praktisk implementering og slet ikke med PL/1.

Vi er mange, der har nye set systemer, der aldrig blev gode eller færdige - og jeg har set flere 20-30 år gamle systemer, der fra starten var ændringsparater, kunne skaleres, kunne ......

Jeg har set gamle, men gode systemer blive aflyst af ringere produkter.

Lars :)

28. april 2016 kl. 18:20
Topdanmark pensionerer 30 år gammelt PL/1-system: »Vi skal skifte, før det bliver et problem«

Når man skal skrive en god bog, så er det historien der tæller og sproget skal bare vælges blandt et man behersker.

Indenfor programmering er det evnen til at strukturere, logisk opbygge og skrive ensartet 'pæn' kode, der tæller. Så kan man da hurtigt lære en ny syntax og de par 'tricks of the trade', der er kendetegnende for det valgte sprog.

PL/1 er jo et meget kraftfuldt sprog, der fx kan og gør mange ting lidt rigeligt automatisk for den der ikke helt har forstået alle sprogets regler. Men for en dygtig programmør er det da ganske brugbart.

Den største fejl ve PL/1 er vel, at der er få gode oversættere på andet end mainframes, og det begrænser naturligvis portabiliteten.

Jeg havde engang en kollega, der selv ville skrive en procedure til at DES kryptere. DES er grundlæggende noget med at ombytte en masse bits og grupper af bits udfra data og nøgle. Hans PL/1 program brugter både arrays af bits og bytes. Det virkede, men der blev konstant konverteret frem og tilbage mellem datatyperne og proceduren kostede en 'halv mainframe' at afvikle. Det gjorde den ikke længere, da vi fik kikket på og rettet hans kode.

Lars :)

28. april 2016 kl. 12:33
25.000 danske husstande får bedre og hurtigere internet

Man siger jo heller ikke at vi er garanteret vækst, hvis vi bygger en stor 8 sporet motorvej gennem hele landet, som forbinder de 15 største byer.

Nej det er bestemt ikke kun bredbåndsinfrastruktur, jeg ikke kan finde dokumentation for virkningen af.
Storebæltsbroen og den sørgelige udvikling - trods alle forudsigelser om det modsatte. For Nyborg og endnu mere for Korsør er det i et kedeligt omfang endt som et par huller i jorden. Lolland har en super motorvej helt til Rødby, men udviklingen der er for søgelig til at fortælle om.

Det synes som om, det netop er vekselvirkningen mellem reelle behov (for infrastruktur) og en konkurrencedrevet udvikling, der får noget til at ske. Men jeg kan ikke finde meget andet end løse ytringer om 'det må da virke' og populistisk politikersnak.

Men det vil da være helt hen i vejret helt at lade være med at udbygge bredbåndsnettet. Det vil i hvert fald ikke give vækst

Nu skal man ikke forhindre en udbygning, men det ligner altså ikke en fremgangsrig metode, bare at poste milliarder i noget der ikke er et reelt betalende behov for. Det er vel også det som du og andre oplever, når rige elselskaber og værre staten kortslutter et mere frit udvalg af muligheder både i pris og kvalitet.

I Grønland havde hjemmestyret nybygget tre skibe til kystfart med mennesker og gods. Imidlertid besluttede man at al transport af mennesker i stedet skulle ske med de meget mere fleksible og langt hurtigere fly. Man solgte derfor de tre skibe.

Men mange en almindelig grønlænder kunne slet ikke betale de i Grønland dyre flybilletter. Hjemmestyret måtte derfor tilbagekøbe ét skib (til - siges det - uhyrlig pris), som nu sejler på vestkysten fra Illulisat og sydpå.

Her var en på mange måder dårligere og helt bestem langsommere infrastuktur en klart bedre løsning for befolkningen.

Lars :)

27. april 2016 kl. 20:28
25.000 danske husstande får bedre og hurtigere internet

Det kan da være meget rart - sådan privat - at få mulighed for hurtigere bredbånd. Men for rigtigt mange er totalt lave priser meget afgørende.

Men, hvor er der beviserne for - ja, bare indikationer på, at meget hurtigt bredbånd giver et område målbar økonomisk vækst ?

Især i det sydlige Jylland har der snart længe været meget fine fiberforbindelser, bortset fra til helt fjerntliggende gårde og boliger. Men det sydlige Jylland har ikke nogen vækst - udover i stemmer til DF.

How come ?

Lars :)

27. april 2016 kl. 18:06
25.000 danske husstande får bedre og hurtigere internet

TDC har i øvrigt plastret øen til med fremskudte centraler. Der er mange der kan få VDSL...

Ja, der var fx 'aktivisten' i Årsdale på Bornhoms østkyst (godt 3 km syd for centralen i Svaneke), der var i fjernsynet (DR tror jeg) med klynk om en bedrøvelighed til hastighed.

Da udsendelsen blev sendt, havde der imidlertid været et fremskudt punkt i Årsdale i en vis tid og hastighederne på kobber var/er ganske fin i byen.

Udover ganske mange fremskudte punkter, så er centralerne i Klemensker og Nyker på Bornholm med på TDCs liste over vectorisering Q3-2016.

Lars :)

27. april 2016 kl. 17:59
Version2 og Ingeniøren implementerer SSL

Når man modtager en link i en e-mail fra ing.dk (og vist også version2.dk) om nye kommentarer, så virker de ikke. (den seneste jeg modtog virkede ikke)

Lars :)

7. april 2016 kl. 11:24
Ingen vil levere hurtigt internet i Nordjylland

Det er et meget mærkeligt indlæg fra Lars Hornbæk og endnu mærkeligere, at han også har genoptaget en 1 år gammel tråd på ing.dk med et lignende (tomt) budskab og en link. For mig ligner det ren reklame.

Nuvel, Baldur og Jens Jönsson skriver fx også her, men deres indlæg er alt overvejende informative, relevante og læseværdige.

....måske kommer turen også snart til vectorsering af de små centraler....

Der er allerede udpeget ganske mange mindre centraler, der vil blive vectoriserede i Q2, Q3 og Q4 på forventet tilladelse. Men da de andre (end TDC) udbydere synes at sige god for disse vectoriseringer, er tilladelsen nok kun et tidsspørgsmål.

Lars :)

9. marts 2016 kl. 13:09
Huawei skal opgradere TDC’s kabelnet - lover 1 Gbit/s i 2017

Jeg havde brugt denne artikel som kilde,....

Nu er det god stil, at citere sine kilder, og i dette tilfælde måske snarere henvise direkte til CWs artikel eller den nøjagtige pressemeddelelse. Hvis du derefter har særlig viden eller andet rigtigt og interessant for andre, så kan du jo fortælle det udover kildehenvisningen.

" ... færdige i 2017, hvor TDC påregner,.... vil løbe op i omkring to milliarder kroner."

Når man som youSee har 1.1 mio kunder på kabel-tv, så er en investering 2 milliarder over 2-3 år på under 1000 kr/år/kunde.
Ikke noget voldsomt stort beløb i den forretning.

En typisk kunde betaler alene for internet ca 250 kr/md eller 3000 kr/år og langt de fleste betaler også youSee for leverance af tv.

Desuden skal man (desværre) nøje overveje om tal i en sådan pressemeddelelse er nøjagtige eller måske et udtryk for gerne at ville marketing-prale lidt.

Det er normalt klogest at finde finansielle informationer om et firmas finanser på firmaets "investor sider" og i meddelelser til fondsbørsen.

Lars :)

11. februar 2016 kl. 15:15
Huawei skal opgradere TDC’s kabelnet - lover 1 Gbit/s i 2017

Jeg tror ikke helt at du har forstået det ....

Nej, det synes jeg Emil, at du har ganske ret i.

På mig ligner det mere en reklame for hans egen BLOG - egen ret tynde BLOG - end nogen stor indsigt.

Lars :)

8. februar 2016 kl. 10:53
Huawei skal opgradere TDC’s kabelnet - lover 1 Gbit/s i 2017

"»Rent teknisk er der i teorien ikke et maximum for kapaciteten på coax nettet."</p>
<p>Ovenstående er helt nyt for mig.

Der skulle nok nærmere have stået: "Der er i teorien ikke et maximum for kapaciteten på coax nettet." , men i den virkelige verden er der naturligvis teknisk/økonomiske grænser.

I teorien afhænge den maksimale kapacitet i coaxnettet kun af det samlede frekvensspektrum, der kan anvendes, signalets styrke i direkte forhold til stryken af den støj, der er i nettet (især termisk støj i forstærkerne) plus evt. støj, der kommer ind på trods af skærmene i coax kablerne.

Praktisk komponenter arbejder ved stuetemperatur og det sætter en grænse for støjen i fx forstærkere. Men dårlige komponenter og ringe elektronisk design, kan afgørende øge støjen. Ligeledes kan fx for kraftige signaler overstyre forstærkere og dermed generere meget støj.

Det er udover, at de nye komponenter vil øge og omlægge frekvensspektrum for både upload og download, så er det helt sikkert, at Huawei vil anvende støjsvage komponenter, når de udskifter komponenter..

Når de analoge kanaler slukkes 9 februar frigives 24 analoge kanaler eller 192 MHz frekvensspektrum fra disse kanaler. Meget frigivet spektrum ligger i fuldpakken og kan ikke straks bruges til internet, men over tid flytter youSee naturligvis tv-pakker og kan så bruge frekvenserne.

Det nuværende net dækker kun spektrum op til 862 MHz og det vil over tid blive udvidet op til godt 1200 MHz. Upload frekvenser vil både blive anvendt mere effektivt af DOCSIS 3.1 og upload-båndbredden vil blive udvidet op til ca 200 MHz eller over 3 gange mere spektrum.

Det analoge fjernsynssignal er følsomt, og hidtil har man normalt dæmpet signalstyrken af de digitalt DVB-C muxer med 2-4 gange for at holde klare analoge tv billeder på nærliggende kanaler. Det behøver man heller ikke at gøre længere, uden at det naturligvis betyder, at man straks skruer op den 10 februar 2016.

Coax er et delt kabel, men kablet er opdelt i segmenter og kunderne skal kun deles om kapaciteten (mht. internet) indenfor et segment. youSee har allerede længe opdelt coaxsegmenterne så meget færre skal dele. Det er bla. dette der er baggrund for, at youSee nu kan tilbyde 300/60.

Internettet er jo som helhed delt. Når vi taler om delt eller ikke delt, er det jo kun strækningen fra hver hustand til backbone nettet vi taler om.

Lars :)

5. februar 2016 kl. 14:43