Der er mine elektronik-viden ikke stor nok, men jeg formoder at det har at gøre med den spole der typisk er i måleren.
Beklager misforståelsen. Det er ikke sikringerne der er udfordringen, men faserne. Man opdeler typisk et hjems stikkontakter i forskellige grupper på hver sin fase af det indkommende 3-fasede strøm. Det er her "støjen" ikke kan komme over. Yderligere er måleren en begrænsning, som støjen heller ikke kan komme forbi. Man laver normalt nogle netværksloops over disse problemflader, hvis man ønsker at kommunikationen skal gå på tværs, altså monterer en PLC-adapter på hver fase og forbinder dem med et crossover-kabel eller noget lignende.
Powerline skal ses som højfrekvent støj på elledningen. Det kan ikke rejse på tværs af sikringsgrupper og eftersom der er en sikring på ydersiden af måleren, kan det ikke gå gennem denne.
Jeg er helt bevidst om, at en mobil løsning også kræver en backend. Jeg er også klar over, at en sådan backend (API) kan laves i PHP, men jeg har endnu til gode at se denne teknologi anvendt effektivt der. Til gengæld ser jeg masser af websites baseret på LAMP.
"Mobile first" refererer specifikt til princippet med at designe et website til at blive vist på mobile enheder
Nej, Mobile First siger ikke noget om website. Mobile First handler om at skabe en "løsning", som er optimeret til mobile platforme frem for til andre. Nu bliver det jo nemt religiøst, men jeg har også til gode at se en god mobil oplevelse baseret på responsive web eller for den sags skyld dedikeret mobilt web.
Ud fra valget af LAMP-stakken, konkluderer jeg at de laver en web-løsning. Det undrer mig, hvis man ønsker at ramme forældrene, som jo ikke nødvendigvis sidder ved et skrivebord og venter på at der kommer noget i Aula, som de skal tage stilling til. Faktisk er de mobile og derfor burde man have designet løsningen til mobile first.
Er IT-produkter (hardware der indeholder software) ikke dækket af loven om produktansvar? I så fald handler det vel om, at nogen skal føre en sag, hvor vi får afklaret skaden af et ikke-vedligeholdt produkt. Omvendt har jeg svært ved at forestille mig, at man kommer ret langt, givet den forventede levetid af sådanne produkter samt deres pris.Et krav om deponering af kildekode, men uden produktansvar for direkte og følgeskader ville være utroligt lempeligt i forhold til mange andre produkter med tilsvarende skadevolderpotientiale.
Bilproducenterne skal jo ikke garantere produktet ud over den lovede garanti. Så må det jo være op til køberne at lave være med at købe biler, som ikke holder ud over deres garanti og som derfor skal kasseres tidligt.Og det er præcis derfor man har indført de regelmæssige syn: For at kunne filtrere de biler fra der ikke mere er sikre at have i trafikken.
Men der er jo ikke krav til bilproducenter om, at de skal fortsætte med at kunne vedligeholde den. Selv hvis synet dumper den. I yderste konsekvens, må forbrugeren kassere bilen, hvis den dumper til syn og ikke kan repareres.Biler har en på mange måder interessant og relevant ordning i den sammenhæng: Periodiske syn.
Det samme kunne man naturligvis indføre på IT, men det vil i sidste ende være forbrugeren, som skal kassere produktet, hvis det ikke kan vedligeholdes. At stille særlige krav til deponering af kildekode vil være betydeligt skrappere krav til software end til alle andre produkter.
Præcis min pointe - der er ikke krav om, at den skal kunne repareres.
Hvorfor mener I, at der skal gælde andre regler for software, end for hardware? Vi stiller jo heller ikke krav om, at hardware skal kunne repareres ud over garantien? Faktisk stiller vi slet ikke krav om, at det skal kunne repareres, men blot at det skal ombyttes til noget der virker.
Billedet i artiklen, der efter teksten skulle være Aino Olsen, er i stedet Aino Vonge Corry fra MetaDeveloper. Det bør I nok rette ;-)
License Manager delen af programmet er låst til MAC adressen på den maskine den kører på
Hvis det bare er MAC-adressen, kan man jo selv indtaste den samme i en virtuel maskine.
Ny og ny.
Ny i dansk sundheds-IT.
Hele idéen med Sundhedsplatformen er at købe standard-software i stedet for at udvikle det til danske ønsker. Tanken har været at man ikke ændrer i software, men i arbejdsgange. Dvs. at brugerne skal indrette sig på systemet og ikke omvendt. Det er ny og smart tænkning!
I stedet for at åbne for adgangen til alle på samme tidspunkt eller at lave individuelle regnskabsår, kunne man notificere borgeren, når data er klar. Da der er tale om en stor kørsel, vil jeg forventer at vil fordele loadet over flere dage (hvis ikke uger). Hvis man yderligere forestillede sig, at man havde en push-mekanisme (en mobile app?), hvor SKAT kunne pushe resultatet til borgerens enhed, når det er klar, sker loadet jævnt i stedet for i peaks - push kunne jo fint ske i løbet af natten.
Jeg undres. Har Yahoo virkelig 500 millioner brugere og hvor mange af disse er ægte brugere og ikke bare nogen der er oprettet til at være anonym på til f.eks. spam?
Jespers pointe omkring Forældreintra er spot on, men denne applikation er kun spidsen af toppen af isbjerget. Der findes mange andre IT-systemet, som er privatejede, der indeholder "mine" data. Et par eksempler er bankerne, e-boks og Storebox. På samme måde som Jesper har beskrevet det, kan man også reverse-engineer disse apps API'er og dermed få adgang til sine egne data, men man får ikke lov til at udgive noget, som gør brug af disse API'er. Yderligere er API'erne ikke dokumenterede, så man netop skal reverse-engineer dem. Vi burde stille krav om, at vores data kan tilgås via åbne API, så vi kan lave nogle bedre løsninger eller integrationer, end dem som leverandørerne laver.
Ved brug af eget udstyr skal man blot være opmærksom på, at man kan blive erstatningsansvarlig, hvis ens eget udstyr skulle skabe problemer for DSLAM'en.
Telenor anbefalede selv den pågældende Cisco-router.
Jeg har et Telenor-produkt, hvor der medfulgte en billig Zyxel-router. Den udskiftede jeg med en selvindkøbt Cisco 887, hvilket ud over egenkontrol også gav et båndbredde-boost på ca. 20%. Hvis I køber en router selv, så sørg for at den understøtter Annex-M.
KMD er ejet af et Amerikansk Firma
Men nu er det jo SKAT der planlægger retssager i alle deres projekter, ikke KMD. SKAT er vel (endnu) ikke eget af en amerikansk kapitalfond?
Jonas Thomsen