"genanvendelsesteknologier for tekstilaffald stadig er under udvikling." Gælder den samme problematik ikke også i høj grad for plastik? Det er jo i hundredvis af forskellige plast typer vi får ind af døren med de ting som vi køber.. Hvordan sorterer vi dem? Skulle vi ikke prøve at opfinde den teknologi inden vi drukner i plast, eller et stakkels U-land drukner i vores plast.
Jeg læser ingen steder at de unge "ikke gider lette røven" tværtimod. Det er nogle socialdemokratiske politikere der prøver at sikre sig et genvalg.. Hvis du læser artiklen kan du se at de unge søger mod de store byer, hvor de er mere sikre på kvaliteten af uddannelsen.
Hvordan kommer alle kommentarer på nær 2, til en artikel om uran fra nazi-tiden, til at handle om bistader, Rubiks terning og andet uvedkommende. Er det ikke fuldstændigt ligegyldige kommentarer.
Jeg er fuldstændig enig med manden. F. Eks selvkørende biler, hvad er meningen med dem. Er det fordi vi ikke selv gider at styre bilen, eller er det et spørgsmål om sikkerhed. Indtil videre må vi konstatere at det sidste i hvert tilfælde ikke er lykkedes og sandsynligvis ikke gør det i en nær fremtid. Er det første tilfældet, så tag toget. Der er også lavet AI software der styrer aktiehandler, det har der også været nogle uheldige eksembler med. For ikke at tale om Skats mange problemer med inddrivelse af penge, nogle ting fungerer altså bare bedre med en menneskelig indblanding.
Er det ikke noget af det samme som Tesla er ved at indføre i deres biler, også for sikkerhedens skyld. Så nu kan man bliver overvåget både på arbejde og privat!
Jeg er da rigtig glad for at den skal testes færdig først, 30.000 personers testen mangler. Der er også usikkerhed om doseringernes størrelse. At England har godkendt den, skyldes nok tildels nok at regeringen har puttet rigtig mange penge i forskningen.
Nu har vi i rigtig mange år haft det som man bredt kalder EDB. Det bruges ufattelig meget både i det offentlige og det private. Det kunne være dejligt hvis man også snart begyndte at oplære brugerne i at anvende systemerne. Gang på gang hører vi om den ene eller den anden fejl med en forklaring a la "Fejlene er et resultat af sagsbehandlingsfejl, der kunne – og burde – være undgået". De mennesker som arbejder med systemerne er sikkert rigtig gode til at taste i de dertil hørende skærmbilleder. Men de har ingen anelse om sammenhængen i systemerne, dvs. hvis jeg nu taster oplysninger i det her felt, hvor i systemet får det så indflydelse. Eks. jeg har ikke nogle personoplysninger i den her sag, så han kaldjes "John Do", og det gør vi også i andre sager uden personoplysninger. Pludselig finder vi Joh Do i en af sagerne og sætter J. D. lig et personnummer, og det slår så igennem i alle J.D`s sager. Det sker jo kun fordi man ikke kender sine systemer.
Ud fra deres beskrevne opgaver vil jeg ikke kalde nogen af dem journalister. De producerede ikke selv noget af det publicerede stof, men "saksede" det fra andre nyhedstjenester. Det kunne man sætte en kontormedarbejder til, eller som her en robot. Udvælgelsen af stoffet, hvis det var et menneske sker ud fra personens egne præmisser, det kan måske endda blive bedre og mere ensartet med en robot. Jeg kan ikke se den store trussel mod en rigtig journalist, som efterhånden er en mangelvare. Man ser for mange "såkaldte" journalister på TV som intet har forstået af deres opgave. Jeg støder også jævnligt på artikler, der bærer præg af ikke at være korrekturlæst. Et aktuelt eksempel her i V2. "Den 10. juni fra 13.00 - 13:45 dykker konsulent Christian Damsgaard og journalist på Version2 Tania Andersen pulsen ned i programmeringssproget Java" Jeg har aldrig hørt at man dykker pulsen ned i et stofområde. Man dykker ned i det, eller tager pulsen på det.
Og det tror du ikke kunne ske i Indien, du kender ikke meget til Indien ?
Kunne det tænkes at italienerne rent faktisk ved hvad de gør og det er de danske forskere der er forkert på den?
Al den snak om hvor længe banen har ligget der, og det ville også ske med den gamle bane er fuldstændig ligegyldig. Nu er den en del af et nyt stykke infrastruktur og bør derfor overholde nutidens krav. Og et af dem er ordentlig sikring af overkørslen.
Som jeg læser artiklen er ulykken sket på Odderbanen hvor letbanen kører som tog, derfor også overkørslen, der så ikke var sikret. Bortset fra det er jeg ganske enig med dig i betegnelsen misfoster. Det er en ganske dækkende betegnelse. Vi bliver desværre også belemret med den her i Odense, hvor jeg bor, om et par år.
Nu er jeg på ingen måde Linux expert selvom jeg har prøvet det af flere gange. Jeg ved at der er mange forskellige versioner af Linux, men hvor forskellige de er i forhold til hinanden aner jeg ikke. Men jeg kan huske at da jeg begyndte at stifte bekendtskab med IT verdenen var Unix meget fremme, og de versioner var så forskellige at et program lavet til f.eks. AIX ikke kørte på Solaris eller SunOS. Jeg oplevede det med AUTOCAD der engang også fandtes i en Unix version. Er det problem gældende for Linux?
Hvor er jeg enig med Finn Hansen, det er en usandsynlig dårlig artikel, og tag lige og skyd nogle af de der sikkerhedskonsulenter. Vi har hørt den samme sang, hver gang der kommer en ny Windows version. Jeg kan ikke huske endnu at have hørt noget om, hvor forfærdeligt det gik for de stakler der ikke så lyset i tide, og fik sendt en masse penge til Microsoft. Sikkerheden i diverse IT installationer afhænger næsten i højere grad af den omkringliggende struktur, end af hvilken Windows Version der er på computeren.
For mange år siden blev det pålagt Banedanmark at alle overgange uden bomme skulle sikres. Jeg ved godt at det ikke er sket endnu, der er for mange der stadig ikke er sikret tilstrækkeligt. Men jeg fatter ikke at man igangsætter en ny "jernbane" uden at de ting er på plads.
Jeg tror ikke at det vil være populært at du tager et udlejningsløbehjul med hjem i lejligheden eller for den sags skyld på din arbejdsplads. Privat ejede løbehjul kan måske nok have en berettigelse, men det er jo ikke dem som oversvømmer gader og stræder. Kunne vi bare få dem af vejen, kan du såmænd godt beholde dit løbehjul.
Med fare for at få prædikat som en af de sure gamle mænd, så vil jeg gerne spørge hvad vi skal med disse løbehjul. De dækker ikke et behov som ikke kan dækkes mere miljørigtig og billigere af et af de resterende transport muligheder.
Måske at man selv mener at kunne tjene penge på pladserne. Jeg ved at i Odense hvor jeg bor har kommunen en drøm om at tjene penge til driften af pladserne. Min fornemmelse er bare at det mest er en drøm.
Inden vi fik de strømlinede "genbrugspladser" som vi har i dag var der ingen problem med at "bortføre" eventuelle godbidder som man fandt på pladsen, men den slags er slut nu, har selv prøvet det flere gange. Jeg tror desværre ikke at genanvendelsen af de indleverede ting er blevet bedre efter ændringen. Selv reparerer jeg i stor stil mine hvidevarer når de fejler. Det mest groteske som jeg har prøvet var med en vaskemaskine, Zanussi, tror jeg nok. Der kom pludselig en fejlmelding i displayet, jeg ikke havde set før. Jeg ringede til kundeservice der fortalte at den skulle have en software opdatering, jeg spurgte om hun tog pis på mig, men nej det var rigtig nok. Det skulle koste 300,- kr. så det bestilte jeg og der kom en montør og læste ny software ind. Montøren fortalte at det var et problem der kom efter et par år i de her maskiner. Han havde en tidligere kollega på pension, der kørte rundt på genbrugspladser og lign. og hentede dem i stakkevis. Så lånte han apparatet til indlæsning af software og solgte maskinerne bagefter som let brugte.
Da jeg for godt 25 år siden arbejdede hos DSB blev der hver måned udsendt et nyhedsbrev, hvor bl.a punktligheden var et emne. Punktligheden var dengang altid et sted i 90'erne, jeg ved ikke lige hvor den er nu, men den ligger vist og roder rundt nede omkring 70. Om det er DSB eller Banedanmark der har skylden ved jeg ikke, men noget er der galt.
Tonni Pedersen