Flemming Kaa Madsen

Offentlige midler, offentlig kode!

Der er prisen for it-systemer, prisen for de skrottede og udfasede systemer også følgeomkostninger af it-systemer. I i "følgeomkostninger" ligger drift, men i lige så høj grad andre udgifter, der kan følge med. PH Kamp nævner i den her blog EFI-systemet: 1 mia, følgevirkning gæld øget til XXX mia. Status : Er helt skrottet.

Eller styring af vore sygehuse: Sundhedsplatformen kostede mindst 2 mia i 2018. Hvilket var uden at indregne at "produktionen" skulle være faldet i størrelsesordnen 10 %. Begge tal er i høj grad til disskution. (Her havde man et jysk alternativ til til noget mindre. (Også vidt jeg kan se er eneste argument for at vælg et amerikans system frem for at jysk at "amerikansk" er finere end "jysk".) Her kører system fortsat og vil nok blive ved med det for ingen politikker vil gennem den proces igen. Her har Epic så en stabil! indtægt/malkeko.

Jeg er overbevist om, at mere offentlig indsigt vil kvalificere både kvalitet og samlet pris (indkøb, (fejlslagne projekter), drift, tilkøb og utilsigtede udgifter).

Men det kræver så en helt anden model for at indføre, drifte og ændre IT-systemer.

I kommentar #9 fremhæves det, at for få ved nok til at kunne og ville deltage i "offentlige kodekik". Det er både et teknisk problem og et demokratisk problem. Det tekniske er "PC-kørekort-problemet": I slutfirserne fik IBM vedtaget at befolkningen som helhed, skulle holdes til at være brugere. Det har så forfulgt os lige siden: vi er langt hen af vejen som befolkning (inklusive politikker), henvist til at nikke og sige ja til hvad vi får tilbudt. Den eneste måde at få skovlen under der er at uddanne. Men vi er ikke meget for at undervise i håndværk her i landet. I folkeskolen er der ikke meget praktisk tilbage. Vi skal jo designe, også bygger de i Kina.

Dermed bliver det til et demokratisk problem: I og med at programel styre og kontrollere store dele af vores liv, og vi ikke ved hvad der foregår, kan vi ikke tage begavede beslutninger: Vi styre ikke selv.

15. maj 2021 kl. 18:38
Mænd og Børn Først!

Vi er i en overvejelse, der er en entanglement af biologi, samfundsmæssige prioteringer og personlige præferencer.

Biologi: Det er kvinderne, der bliver gravide, føder og ammer! Hvilket i den her sammenhæng er det sværeste at gøre noget ved. WHO anbefaler op til 2 års amning, hvor anbefalingerne her i landet læner sig betydeligt op af barselsorlovens længde. For 25 år side var anbefalinge 6 mrd's amning, og barselsorloven var 6 måneder. (I Sverige var anbefalingen på samme tid 12 måneders amning, da de havde 1 års orlov!) Hvor anbefaligen med den nuværende orlovslovgivning er 6 mrd fuldamning og delvis amning i 12 mrd eller længere! I forhold til amning i de første 6 måneder af barnets liv er det svært at komme udenom, at mor og barn skal tilbringe ½ time sammen hver 3-4 time. Vi har i omgangskredsen et enkelt par, der valgte at faren skulle have hele barselorloven, og derfor skulle komme med spædbarnet i formiddagspausen og middagspausen til den planlagte amning. Et andet par hvor amningen ikke ville lykke og gik igang med malkemaskine: Manden var lykkelig for at kunne "amme med flaske", og konen tydeligvis hellere ville have ammet end skulle malkes. Begge dele fungerede, men alt andet lige er det lettere at lade biologien diktere, at moderen er mest sammen med barnet i de første 6 måneder, og dermed har mest orlov. Men herefter er det mere samfundsmæssige prioteringer og persomlige præferancer der gør sig gældene. I de første uger af mine børns liv, hvor de brugte tiden til at sove, amme og skide, var min rolle mest at tage hånd om min kone efter lang fødsel, skifte bleer og falde i søvn sammen med barnet. Det gav rigtig god mening, at jeg som mand og far var til stede i de første uger, men i de næste måneder med frisk kone og nye rutiner indkørte gav det mindre og mindre mening.

Samfundsmæssigt har vi en klar priotering af Øget Arbejdsudbud og øget BNP for til stadighed at kunne inddrive "tilpas store" skatter for at kunne drive vores skatte-baserede samfund. Her er børn og fødsler en klods, der er i vejen. På den anden side er vi enige om, at vi via skatten skal tilbyde forholdsvis billig pasning, (alternativet er hjemmegående far/mor, eller som for en generation siden have "pige i huset", eller som de gør i Schweiz: betale det fulde beløb på i omegnen af 100000 kr/år), have tvungen undervisningspligt med gratis grundskole, gratis ungdomsuddannelse, gratis videregående uddannelse med statslig studenterløn.

I Øget Arbejdsudbud indgår at mænd og kvinder deltager på lige fod på arbejdsmarkedet og allerhelst på 2xfuldtid. Men kulturelt knækker filmen her adskillige steder. Fra mekaniker, der er et "mandefag" hvor man, i hvert fald til for nylig, skulle beskue stærkt afklædt kvinder og købe sit eget vrag, som man skal reperarer for at kunne uddanne sig. Til chef-niveauet hvor den store stopklods for at blive topchef som kvinde er at de får for lidt træning i drift og økonomistyring. Begge tilfælde har intet at gøre med barselsorlov.

Personlige præferencer er jo personlige: I vores tilfælde var vi rigtig glade for at blive forældre, med en grundindstilling om at det var vores valg, og dermed vores forpligtigelse at påtage os ansvaret som forældre. Så vi har prioteret at børnene skal have en tilpas kort "arbejdsdag". Vuggestue og børnehave ca. 6 timer, og mulighed for at gå lige hjem fra skole uden nødvendigvis at skulle i SFO. Frem til skolealderen var det min kone som havde den korte arbejdstid, hvor jeg har taget ansvaret i skoletiden.

Selvfølgelig skal vi som mænd have muligheden for at være sammen med vores spædbørn i form af en vis mængde barselsorlov, men lige så vigtigt er det at være tilstede de næste 15-16 år.

I forhold til den præcise fordeling af specifikt barselsorlov, mener jeg, at det i forhold til hele opvækstforløbet er af større betydning, at vi i vores kultur har nogle implicitte patrikalske og mandschauvinistiske træk. Men som samfund har vi flyttet os betragteligt siden 1970, men faktisk mindre end både Sverige og Italien!

29. marts 2021 kl. 17:12
Bekæmpelse af høje smittetal

Medieansvarsloven fastslår, hvem inden for mediet der har det strafferetlige og erstatningsretlige ansvar for indholdet af mediet. Herudover fastslår loven, at mediernes indhold og handlemåde skal være i overensstemmelse med god presseskik, og loven fastsætter regler om genmæle..

  1. greb i værktøjskassen: Det helt banale er at underlægge alle "sociale platforme" samme lovgivning. Diverse elektroniske platforme har jo haft en enorm konkurencefordel i ikke at skulle stå til ansvar for indhold, og dermed sætte penge af til det der i avisbranchen kaldes redaktion. De har selv undskyldt sig med at det kunne de ikke overkomme, og lovgivere har troet derpå. I disse dage ser vi jo at de har helt styr på hvilke konti og platforme der skal lukkes. Så er det argument faldet helt til jorden.

I betragtning af at den grundlæggende forretningside for de store platforme er at samle en "elektronisk avatar" af hver enkelt af os, og sælge den, har det været mig uforståelig at lovgiver i det hele taget har købt argumentet om at "det kan vi ikke magte".

Og NEJ redaktion er ikke censur. Sådan juridisk set kan private virksomheder ikke udføre censur. Det er noget stater gør.

Så når selv en Merkel snakker om censur i forbindelse med udelukkelsen af Trump og følgere bør man kikke på:

  1. greb i værktøjskassen: Monopoler og kæmpevirksomheder er noget skidt. Så tvangsopsplitning af nogle af de største virksomheder kommer vi nok ikke udenom.
12. januar 2021 kl. 10:25
Videnskaben vandt 2020

"En race er en gruppe individer indenfor samme dyre- eller planteart, der deler en række markante nedarvede fysiske kendetegn, som adskiller dem fra andre grupper indenfor arten. De særlige træk kan skyldes geografisk isolation eller være et bevidst resultat af avlsarbejde eller kultivering. Ordet bruges dog sjældent om planter, hvor en tilsvarende betegnelse sort eller kultivar er almindelig. Begrebet "race" bruges ikke mindst i forbindelse med husdyrracer.

Indenfor den biologiske systematik (taksonomi) har begrebet race ikke nogen formel status. Her anvendes begrebet underart (subspecies), som i en del tilfælde er et synonym.

Racebegrebet er også, især tidligere, blevet brugt til at inddele mennesker. I dag opfattes eksistensen af forskellige menneskeracer som uvidenskabelig. Der er dog genetiske forskelle mellem mennesker, der i et vist omfang er geografisk fordelt. Denne viden bruges bl.a. indenfor lægevidenskaben."

https://da.wikipedia.org/wiki/Race

3. januar 2021 kl. 13:17
Gudskelov det var 2020

Så skal det vel også med at sygdommen er forholdsvis mild. Mæslinger har fx et kontakttal i størrelsordnen 15 (og vi ligger og kæmper med 1,2) og skulle have haft en dødelighed på op til 80-90%. (Ligger i omegnen af 2%. Vi er under 1%, USA under 2% med covid-19). I sammenligning med mæslinger i Sydamerika blegner den sorte døds 30-50% i 1348/49.

Den Spanske Syge rundede de 50 mio døde i en verden med 1,8 mia mennesker. Så vi skal over 200 mio døde for at der forholdsvis dør lige så mange. (Hvor vi er på knap 2 mio).

29. december 2020 kl. 23:35
Bødeblokken er rødglødende i Storbritannien, men alligevel vil briterne droppe GDPR

https://www.youtube.com/watch?v=ptfmAY6M6aA

England har langt mere magt inden for EU end udenfor!

Som Poul Nyrup engang svarede til spårgsmålet om han havde mest magt som dansk Statsminister eller som Formand for den "socialdemokratiske" gruppe i EU-parlamentet: "Som Statsminister kan du lave meget lovgivning for nogle få, i EU kan man lave noget lovgivning for rigtig mange." Jeg hørte det som at han havde mest magt i EU.

22. oktober 2020 kl. 19:55
Negative skudsekunder i sigte

"Dertil kommer Rusland, Asien og Nordamerika."

Øh nej Først skal man modregne med Chile, New Zealand og Australien. Derefter skal man finde ud af (i mit tilfælde et meget groft overslag) hvor store områder der er afskovede. I case Danmark er der ca. 4% løvskov+læhegn+hvad der ellers står i haver, parker mm. Hvis det skal omregnes til højskov kommer vi ikke over 10 %. Og et hurtigt googel-map-satelit-kik på Ukraine, Kina, Tyrkiet, Iran fortæller også at betydelige områder er afskovede. USA ser ud til at have den største mængde løvfældende skov tilbage.

Så uden at slå alle data op, er mit bud fortsat et løvfældene areal, der påvirker rotationen af jorden i størrelsordnen Europa.

Jeg overvejede faktisk om jeg skulle gå igang med at regne den anden vej: Hvor stort et skovareal skal være "netto-løvfældende" for at det passer med rotationsændringen. Meeen der er nu nok også en hel del huller i den beregning, når jeg ikke sætter tid af til dataindsamling.

15. juli 2020 kl. 23:29
Negative skudsekunder i sigte

Løv vejer i størrelsesordnen 1 til 6 kg m2. Men der er også en betydelig opstigning af vand i stammer og grene. Træerne er mellem 20 og 60 meter høje. 1000 til 10000 tons pr. km2 hævet og sænket 30 meter.På rent lutterkik og med betydelig afskovning i mente er Europas areal på ca. 10 mio. km2 er rimeligt bud på aralet.

Også er det "bare" at gå videre med hvad det betyder for jordens rotationshastighed. ;-)

14. juli 2020 kl. 15:21
Fra 81 til 960 mio.: Prisen for it-system til ejendomsvurderinger er mere end tidoblet på fire år

Det mest åndsvage ved at betale en regning på 1 mia kr er: at det system vi havde før kostede 0 kr. Der var ulønnede lokale synsmænd til at lave ejendomsvurderinger. Og det var ovenikøbet både pålideligt og præcist.

Da Fogh Rasmussen vedtog at skatter i al fremtid ikke skulle stige i Danmark, var der i hans optik ingen grund til at have disse synsmænd til at eksistere. Så de skulle nedlægges. Synmændene var lidt mere fremsynede end Fogh Rasmussen, så de tilbød at fortsætte deres arbejde, som jo var ganske gratis, da de var overbeviste om, at man på et tidspunkt ville få brug for ejendomsvuderinger igen. De fik nej! Hvad det reelt har kostet samfundet i manglende skatter og husejere i forkerte vurderinger, er der ingen der ved, men betydeligt mere end den mia vi nu betaler. Også får vi et meget mere upålideligt og upræcist EDB-baseret system i forhold til de mennesker, der vurderede før.

24. april 2019 kl. 11:54
Kom med på rundtur i Danmarks største datacenter

Borgmesteren med der med stor fantasi og talegaver fik 150 job til at blive til 10000, er naturligvis blevet forfremmet til partiformand og minister.

(Nej, det er ikke satire, det er Søren Pape)

8. august 2018 kl. 13:51
1.885 sider: Her er kravspecifikationen for Skats fejlslagne EFI-system

Når man læser artiklen, får man næste lyst til at spørge, om det er den rigtige kravsspecifikation, I har fået udleveret. Men som systemet virker er det jo den rigtige.

Også hjælper ingen teknisk analyse, fordi det er en bevist handling (læs ”Mørkelygten” af Jesper Tynell) fra de ansvarlige (Anders Fogh, Lars Løkke, Claus Hjort, Kristian Jensen) at få skrevet et dokument, der sikrede at skattesystemet crashede på et eller andet tidspunkt. Når noget er crashet, er man jo nød til at lave det om.

Tag det lidt mere simple skatteproblem med boligskatten. Før Fogh/Løkke/Hjort/Jensen fremturede med deres ”skattestop på boliger”, havde man synsmænd til at gå rundt og vurdere, de klager der kom over værdisætningen af deres bolig. Disse synsmænd var lokale og kunne derfor tage alle de ting med i betragtning, der skulle tages med. Derfor var deres vurderingere præcise. De var ulønnede og dermed billige. Altså et billigt, præcist og effektivt system.

Disse synsmænd blev nedlagt i forbindelse med ”skattestoppet på boliger”, da der jo ikke var brug for dem, da skatten en gang for alle var blevet fastsat. Det selvom det ville være helt gratis at have dem til at stå stand by, til man på et eller andet tidspunkt igen ville få brug for at få vurderet boligpriser. Systemet kortsluttet og crashet.

I disse dage bruges det så til at sænke skatteprocenten på boliger til de facto 0,48%. (http://finans.dk/live/opinion/ECE9074509/faktorernes-orden-er-ligegyldig-dog-ikke-i-regeringens-boligskatteudspil/?ctxref=ext). Dette begrundes i at men vil sikre sig mod usikre vurderinger. Lige præcist det resultat man fik ud af at nædlægge synsmandsordningen.

Denne skattesænkning giver den klart største besparelse i kroner og øre for dem i de største boliger/de rigeste. Det drejer sig om 100-vis af kroner for den fattige boligejer og 1000-vis af kroner for den enkelte rige og mia. for fælleskassen. (Hvis det nu var det politiske program man havde lagt frem var det en ærlig sag, men det er det som bekendt ikke.)

Derfor kommer man ike nogle vegne med/det giver ikke nogen mening at lave en teknisk analyse af kravspescifikationen til skattesystemet. Det er et politisk problem.

25. oktober 2016 kl. 10:39
Romanes eunt DOMUS

Det kunne blive ganske interessant hvis PHK fik startet en tråd op med: "Hvis jeg blev kalif i stedet for kaliffen skulle der undervises i følgende indenfor området elektroniske systemer".

Mit bud: Del opgaven op i følgende 4 delområder:

Sikkerhed og samfundDette er et samfundsfag og spænder over feltet: Lær at lave gode kodeord. Send ikke billeder/tekst af sted som du ikke selv ville gå hen og hænge op i Brugsen. Derfor kan man ikke lave et rigtigt demokratisk valg med computere.

SoftwareFørste eller andet fremmedsprog! Lær at tale som en computer.

HardwareEt fysikfag. Hvilke dimser er en computer bygget op af og hvordan spiller de sammen.

NetværkSamfunds- og fysikfag. Hvordan fungere et netværk? Hvad sker der når vi binder mange computere sammen. Både med computernetværket og med menneskerne der betjener sig af det.

Også er der selvfølgeligt det med at lære enkeltprogrammer at kende. Men jeg synes ikke at PC-kørekort er undervisning i elektroniske systemer.

5. marts 2015 kl. 21:11