Carsten Stenberg

Leder: MitID må tilbage på tegnebrættet

At det er fordi pas har indgået som identifikation tidligere lyder ret sandsynligt.

Ønsket om overgangen til MitId er blevet markedsført, som et krav fra EU om at slippe af med papkortet, men myndighederne har ved samme lejlighed skærpet krav til identifikationen.

Da mange i sin tid automatisk fik tildelt NemId af deres bank, uden at skulle vise nogen form for identifikation, er der nok lidt tilfældigt, hvem der har suppleret med pas siden da, men at de digitalt udsatte netop ikke har er nok ikke så tilfældigt.

1. oktober kl. 17:11
Leder: MitID må tilbage på tegnebrættet

Jeg tror, du har misforstået noget!?

Med MitID skal du opfylde et krav til identifikation, som kan klares med en app på smartphone og et pas, men hvis dette ikke er muligt skal du en tur på Borgerservice, hvor du bliver udspurgt om personlige forhold, som skal "bevise" at du er den du udgiver dig for at være.

1. oktober kl. 13:42
Leder: MitID må tilbage på tegnebrættet

Den helt grundlæggende fejl i NemId/MitID og forøvrigt også digitalpost, er at alt behandles efter et og kun et sikkerhedsniveau.

Hvis man bruger betalingskort er der en pragmatisk holdning til sikkerheden, f.eks. at pinkode i udgangspunkt ikke skal indtastes for småbeløb, men kun en gang imellem for at reducerer risikoen for systematisk snyd.

Hvis man fra starten havde indtænkt forskellige niveauer, var det f.eks. ikke nødvendigt med den rigide tilgang til godkendelse ifb (gen-)oprettelse af MitId.

At det kræver højeste sikkerhedsniveau for at afslutte en millionhandel f.eks. ved huskøb er forståeligt, men at kunne åbne sin netbank og betale månedens husleje burde slet ikke hører til på højeste sikkerhedsniveau.

30. september kl. 11:15
S-politiker om salg af MitID: »Ekstremt vigtig infrastruktur, som bør være ejet af danskerne«

Bortset fra din indskudte bemærkning (selv om I allerede har betalt os for udviklingen) næppe er korrekt jvf mine kommentarer til andre artikler, så har du fuldstændigt ret i, at et åbent marked for login-løsninger ville være langt at foretrække.

29. september kl. 11:32
Nets moderselskab vil frasælge NemID og MitID

Det er muligt, at jeg overser noget, jeg kan ikke finde noget sted i dine link, at der stå at koden ikke ejes af Nets hverken for MitID eller Nemid?

Der nævnes ordet løsning, men det er ikke samme som koden, medmindre kunden har betalt de fulde udviklingsomkostninger og Nets ikke en eneste kroner.

At der er klausuler, som gør at Nets ikke kan bruge koden til andet, er ikke det samme som at koden ikke har en værdi, som en køber må betale for.

Ps: jeg er iøvrigt enig i betragtningerne, om staten burde købe MitId.

28. september kl. 11:46
Nets moderselskab vil frasælge NemID og MitID

Jvf min kommentar til #7, så vil har staten næppe råd til "bare" at købe driftskontrakten, da den tekniske løsning ejes af Nets. Alternativt er at staten opsiger aftalen og betaler for udvikling af en ny løsning.

28. september kl. 10:59
Nets moderselskab vil frasælge NemID og MitID

Det er ikke alene staten, men også erhvervslivet som betaler for projektet. Men iøvrigt er det normalt ydelsen, altså etablering og drift af systemet, ikke hvordan det rent teknisk løses, man betaler for.

Så jo, det er det hele projektet incl aftalen med staten og erhvervslivet, som er sat til salg.

28. september kl. 10:51
Dødt link i ejendomsvurderinger kan blive dyrt for boligejere

Jeg var med i første runde vurderinger, og fik tilsendt det komplete grundlag for beregningerne, så vil jeg tillade mig et friskt bud på årsagen, nemlig at man ville sparer nogle håndører på udsendelse af dokumenterne.

Men selvfølgelig burde en eller anden have testet, at link faktisk virkede, hvis det var den løsning man så valgte.

7. september kl. 12:14
For 50 mio Rejsekort-prototype, tak!

Jeg tvivler lidt på udsagnet "hvor effektivt og godt offentlig transport fungerer i andre lande". Når vi kommer som gæster i andre lande, opdager vi ikke nødvendigvis de problemer, som det lokale borgere slås med.

De eksempler fra andre lande jeg har læst om, er typisk små lokale løsninger, som f.eks. gratis transport i bykerner og tilsvarende, men aldrig landsdækkende løsninger.

5. september kl. 12:11
Den automatiske varmecheck viser, hvorfor datakvalitet kommer først

Det virker ikke som om du har sat dig inden i reglerne for BBR!?

Ved du f.eks. hvordan du skal beregne de arealer af bygninger, eller hvordan man beregner arealer af tagetager?

Hvilke størrelser bygninger skal registeres og hvilke skal ikke?

Hvem skal registerer bygninger, som står på din matrikel, men som er ejet f.eks. af et forsyningssselskab?

Ingen af de foregående ejere af min nuværende ejendom, havde forudsætningerne at kunne vurderer eller angive ovenstående, da de hører til de omkring 25% af borgerne, som er koblet fuldstændigt af den digitale udvikling, så det er hverken dovnskab eller ligegyldighed fra deres side, at jeg fik en BBR med i købet, som var fuldt med fejl.

2. september kl. 11:57
Den automatiske varmecheck viser, hvorfor datakvalitet kommer først

Jo, vi kan og skal bruge de informationer som medierne benytter, uanset om vi så måtte være tilhængere eller modstander af den siddende regering (og uanset hvilke farve den måtte).

Hovedproblemet med varmechecken er, at politikerne på trods af advarsler om den ringe datakvalitet i BBR beslutter sig for, at benytte netop BBR som grundlag. Det står i skærende kontrast til stort set alle andre ordninger, hvor borgerne kontrolleres nidkært, herunder at "fejl" fra borgernes side straffes hårdt.

31. august kl. 15:45
Den automatiske varmecheck viser, hvorfor datakvalitet kommer først

Det er jo fint at tale om datakvalitet, men det opnår man ikke ved lade borgere, som mangler grundlæggende forudsætninger, for at kunne oplyse og vurderer data korrekt have ansvaret alene.

Som det mindste kunne man pålægge at de professionelle, som måtte være involveret en oplysningspligt overfor ejeren ved ejerskifte eller andre ændringer.

Ved ejerskifte bør det det være en pligt at ejendomsmægler/byggesagkyndig/advokat, checker BBR og hjælper med rette evt forkerte oplysninger.

Ved ændringer i boligen bør involverede firmaer have pligt til at fortælle ejeren, hvilke informationer, som eventuelt skal ændres i BBR.

Om det så er boligejeren selv skal foretage anmeldelse til kommunen eller om de professionelle, skal have mulighed for at gøre det på vegne af ejer er mindre vigtigt.

Men når man køber en bil hos en forhandler, er det normalt at forhandleren indregisterer og sætte nummerplader på bilen, så hvorfor ikke ved handler i forbindelse med boliger.

31. august kl. 15:20
Kommunerne skal gå sammen om at håndtere GDPR og Google

Det man kan (og burde) gøre, et at lave nogle sæt dokumentation for forskellige sammensætninger af løsninger (Google, Microsoft, Cloud-server, etc), som godkendes af datatilsynet.

Derefter kan hver enkelt kommune benytte det sæt af dokumentation som er tættest på den løsning, man selv har valgt eller vil vælge, og derfra alene kan fokuserer på eventuelle afvigelser.

Det it-faglige arbejde bliver ikke nødvendigvis lettere for den enkelte kommune, da man stadigvæk skal kunne gennemskue løsningerne, herunder hvad der måtte være afvigelser eller ej, men den juridiske dele burde blive lettere.

31. august kl. 11:22
Digitaliseringens sårbare skyggeside

Som jeg skrev, er det dumt at benytte monopolløsninger, hvis det ikke er nødvendigt, og login-løsninger er ikke raket-videnskab (jeg har bygget og driver en løsning, som benyttes på flere platforme), så selvfølgelig kan man have flere login-løsninger.

Lige i øjeblikket have vi to officielle løsninger, så om der var flere endnu er ikke noget problem. Det er præcis det samme man gør i webshops, hvor der kan vælges mellem forskellige betalingsmetoder.

Eventuelle meromkostninger ved flere systemer, opvejes så rigeligt af lavere priser, når der er reel konkurrence, og at leverandørerne rent faktisk straffes for nedbrud, dårlige brugerbetjening, fordi vi kan vælge noget andet.

Jeg skriver iøvrigt intet om, at papirprocessen skal være den primære proces, men blot at den elektroniske proces skal understøtte papirprocessen.

Desuden bliver du ved med, at vrøvle om det monolistiske system, som om alle data skal samles et sted !?

Vi skal naturligvis ikke have flere parallelle systemer på hvert sygehus eller flere parallelle systemer til vores indkomstskat, men vi skal helt sikkert ikke have et system, hvor alt er samlet.

Og nej, det er helt forkert, at kun digitaliserede data skal eneste gyldige informationer. En underskrift på serviet er stadigvæk gyldig!

25. august kl. 13:31
Digitaliseringens sårbare skyggeside

Det er ret absurd, at sammenligne et stort fysisk byggeri som Storebælt, med digitale løsninger.

Det er faktisk ret dumt med monopolløsninger og dermed single point of failure, når det ikke er nødvendigt.

I UK har man valgt en model, hvor mange firmaer kan tilbyde login-løsninger, og i Norge har man valgt at borgerne selv kan vælge digitalpost-løsning.

Men i Danmark gør man det stik modsatte, nemlig tvinger borgerne til benytte monopolløsninger ved login, og for digitalpost endda flere systemer.

Og jo, man kan godt have et sideløbende system på papir. Det kræver blot at de digitale løsninger understøtter noget så simpelt som indscanning, og at der selvfølgelig er procedure for indtastning af de vigtigste data (og nej, alle data er altså ikke vigtige! ).

25. august kl. 11:03
IT-Branchen om ny Chromebook-afgørelse: Børns databeskyttelse er afgørende, men vi må ikke panikke

Måske. Jeg stiller mig tvivlende overfor at Datatilsynet skulle have godkendt de pågældende kommunernes dokumentation, med de ressourcer de har til rådighed.

19. august kl. 13:53
Skat indrømmer: Videreudvikling af Netcompanys EFI-afløser kan ikke løse centrale problemer

Hvad får dig til at tro, at IT-folket ikke siger fra? Ved du overhovedet, hvordan disse projekter styres?

18. august kl. 14:54
Danskerne dropper dankortet til onlinehandel

For mange små erhvervsdrivende er det etableringsomkostningerne, som gør ondt. Kortindløsningaftalerne skal tegnes per cvr-nummer, og f.eks. koster Dankort 20.000 kr i etablering.

Derfor er det (på den korte bane) billigst, at tilknytte MobilePay eller andre alternative betalingsløsninger til webshoppen.

Umiddelbart kan jeg i den linkede artikel ikke se en sammenhæng mellem produkt og betalingsmetode, men det er næppe helt forkert, at antage at hverdagsprodukter som Take-Away, p-afgifter osv i højere grad benytter app-løsninger, og iøvrige i et relativt større antal transaktioner end dyrere produkter.

16. august kl. 16:23
Danskerne dropper dankortet til onlinehandel

Det er muligt at jeg er en boomer og sikkerhedsfreak, men jeg har ikke og vil ikke installerer tredieparts-app på min mobil, og har derfor slet ikke Mobilepay (og fordi jeg ikke vil have noget med Danske Bank at gøre af andre årsager.)

Jeg handler på nettet via browser og netop det, at benytte en to-faktor-løsning - nemlig at have to fysiske ting, er reelt den eneste sikre måde at handle på.

15. august kl. 17:59