Mogens Engsig-Karup

Sundhedsreformen kræver et valg mellem pest eller kolera: Sundhedsplatform eller den jyske model?

Forslaget om en Sundhedsreform lægger op til yderligere centralisering og mere bureaukrati - selvom den bliver solgt under dække af det modsatte. Tanken om ét fælles EPJ-system for alle hospitaler underbygger dette. Det gælder uanset om man vælger den ene eller den anden leverandør.

Hvis regionerne ikke bliver nedlagt, vil de vestdanske regioner implementere EPJ-systemer, som på en række områder er forskellige. Man vil prioritere forskelligt på nogle områder, afhængigt af de behov som hospitalerne og klinikerne har i Nord, Midt og Syd.

Denne situation giver grobund for eksperimenter, fornyelse og udvikling af den kliniske praksis. Det bliver helt sikkert mere besværligt, hvis Sundhedsforvaltning Danmark tager styringen og presser en national EPJ ned over alle.

I de kommende år sker den meste dvikling af klinisk it udenfor den traditionelle patientjournal. Der kommer stigende fokus på samarbejde mellem de forskellige parter i sundhedsvæsenet. Telemedicin er på dagsordenen, og patienterne får it-løsninger som gør dem - og deres pårørende - til aktive deltagere i deres egen behandling.

I den sammenhæng spiller EPJ en mere beskeden rolle. Vi rammer ikke skiven, hvis vi fokuserer på et kunstigt valg mellem SP og MidtEPJ. Vi ved heller ikke, hvem der er på banen næste gang der gennemføres et EPJ-udbud

10. april 2019 kl. 08:23
Region H: Meningsløst at sammenligne priser på Sundhedsplatformen og EPJ SYD

Der er lidt usikkerhed om hvordan det skal forstås, når kriterier for pris, kvalitet, implementering osv. tildeles forskellige vægte. Dette eksempel kan illustrere det:

Et udbud tilrettelægges med tre kriterier: Pris, vægt 40% Systemets kvalitet 40% Implementering 20%

To leverandører kommer med tilbud, som Udbyder vurderer på en skala fra 1-5 Leverandør A: Pris 5, Kvalitet 3, Implementering 4 Leverandør B: Pris 3, Kvalitet 4, Implementering 5

Leverandør B har altså det dyreste tilbud, men kvalitet og implementering er bedre end leverandør A.

Samlet score tilbuddene således, når kriterierne er vægtet: Leverandør A: 5x0,4 + 3x0,4 + 3x0,2 = 3,8 Leverandør B: 3x0,4 + 4x0,4 +4x0,2 = 3,6 Leverandør A med det billigste, men dårligste tilbud får ordren

22. august 2018 kl. 12:06
Leder: Den landsdækkende patientjournal – et livsfarligt luftkastel

Det er ikke rimeligt at snakke om, at "skeletterne vælter ud af skaber", når såkaldt "kritiske journalister" graver i brugen af e-journal.

For det første skal den kritiske journalist læse indenad. eJournal rummer journaldata fra * offentlige* hospitaler. Som bekendt er det noget andet end privatpraktiserende læger og privathospitaler. Der er altså ikke noget i vejen med deklarationen på sundhed.dk

For det andet kan man ikke uden videre få private lægers og privathospitalers data i eJournal. Nogen vil kunne huske den voldsomme debat i sommeren 2015, da "kritiske journalister" fandt ud af, at journaldata fra privatpraktiserende læger skulle overføres til eJournal. Den fik ikke for lidt, den sommer. Heller ikke i Version2. Der var lavet formelle fejl i den forbindelse, men den offentlige forargelse gik først og fremmest på, at fortrolige data blev gjort tilgængelige udenfor den enkelte praksis. Nu er der gået lidt tid, så nu går forargelsen på, at data ikke er tilgængelige udenfor den enkelte praksis.

For det tredje er der ca. 125.000 opslag fra hospitalerne på eJournal hver måned. Det kunne en kritisk journalist nemt finde ud af ved at spørge f.eks. MedCom, der har tallene på deres hjemmeside. Det er rigtig mange i forhold til antallet af førstegangskontakter på hospitalerne. Klinikerne finder sikkert ikke hver gang det, som de skal bruge. Men antallet af opslag vil hurtigt falde, hvis eJournal ikke normalt rummede relevante oplysninger. Derfor er det helt urimeligt at omtale eJournal som "et livsfarligt luftkastel".

9. december 2016 kl. 14:17
It-bommert: Kommuner drukner i borgerhenvendelser efter forstørret svar-knap i e-Boks

Hvis alle borgere holdt sig til sagen - om jeg så må sige - ville det være relativt nemt at journalisere automatisk.
Problemet er at der ofte sniger sig flere ting ind i borgerhenvendelser. Derfor må man sagsbehandle alle henvendelser. Både dem med indhold og dem uden. Det er en del af baggrunden for de såkaldte "selvbetjeningssystemer" med dynamiske formulerer og lign., som kan strukturere borgerens input og gøre den efterfølgende håndtering hurtigere. Ulemper er naturligvis stive systemer, set fra borgerens synspunkt. Digital Post-snitfladerne understøtter "automatisk journalisering", men kun de færreste har implementeret det. En af grundene er at "automatisk journalisering" ikke kan erstatte sagsbehandling. Heller ikke når der er tale om en "tom" mail.

29. august 2016 kl. 22:10
It-bommert: Kommuner drukner i borgerhenvendelser efter forstørret svar-knap i e-Boks

Version2-artikel kæder den famøse svarknap sammen med selvbetjening. Det er et skin-problem. Hvis Københavns kommune foretrækker at få strukturerede svar via selvbetjening, skal de blot teknisk blokere for, at borgeren kan svare på den givne meddelelse. Så bliver den nye svarknap ikke vist.

Problemet er mere, at den nye svarknap er så dominerende, at mange borgere tror, at de skal svare et eller andet. Det udløser i Region Midtjylland ca. 400 "tomme svar" dagligt. Det er en 20-dobling som slog igennem 15. august.

Region Midtjyllands princip er, at borgeren skal kunne svare digitalt, når han er tvunget til at modtage vores breve digitalt. Derfor vil vi ikke blokere for svar-muligheden.

Knappen supplerer to svar-funktioner som i forvejen fandtes i e-Boks. Nu er der altså tre svar-funktioner i alt. Stine Bertelsen fra Digst forklarer det med, at man blot har imødekommet ønsker fra interessenter. Det er naturligvis positivt. På den anden side er det svært at forestille sig en myndighed, der har brug for hele tre svarfunktioner....?

Jeg er spændt på, om Digst også vil imødekomme ønsket fra de mange, som synes at tre er én for mange.

29. august 2016 kl. 12:12
Fremtidens Digitale Post bliver mere end bare pdf’ede dokumenter

Adresseoplysninger ligger i cpr-registret. Du er som borger forpligtet til at melde adresseændringer til BorgerService. Man får bøde, hvis man undlader det. Det er ikke specielt magisk. Man kunne naturligvis forestille sig et tilsvarende system for mailadresser. Gad vide hvordan den slags tvangsforanstaltninger ville blive modtaget blandt Version2s læsere. Hertil kommer at der ikke er nogen sikkerhed for, at mailadressen er korrekt - ligesom folk som bekendt kan bo alle mulige andre steder end på folkeregister-adressen. Med andre ord: Man kan sagtens forestille sig alternativer til DigitalPost med cpr som adresse. De er bare ikke specielt smarte.

21. april 2015 kl. 12:29
Fremtidens Digitale Post bliver mere end bare pdf’ede dokumenter

Kære Peter Jensen. Man gør tingene mere besværlige og usikre, hvis man baserer sig på en diffus identifikation som en mail-adresse. Hvor og til hvem skulle borgeren oplyse sin e-mail? Hvordan skal alle de offentlige myndigheder og institutioner, som potentielt skal kommunikere med en given borger, finde borgerens e-mail adresse?? Og hvordan kan man være sikker på at den fortsat er gyldig? Skal man sende et papirbrev og bede borgeren udfylde et skema med sin aktuelle mailadresse??

20. april 2015 kl. 01:54
Fremtidens Digitale Post bliver mere end bare pdf’ede dokumenter

E-mail er et flygtigt medie. Som offentlig myndighed kan du ikke være sikker på, hvad der er borgerens e-mail adresse. Hertil kommer at det ifgl. Datatilsynet er for usikkert - og dermed ulovligt - at sende følsomme oplysninger i emails. Det kan man naturligvis diskutere, men indtil videre er det gældende ret. Derfor kan hospitalerne eksempelvis ikke bruge e-mails til at indkalde borgerne til undersøgelser. e-boks er knyttet til folks personnummer, som ligger fast. Afsender kan regne med, at digital post havner i den rigtige postkasse.

17. april 2015 kl. 12:51
Fremtidens Digitale Post bliver mere end bare pdf’ede dokumenter

Artiklen er noget vrøvl. Allerede nu er digital post mere end pdf. Selve den digitale meddelelse i pdf-format kan rumme væsentlig information, men som afsender kan man indlægge links til spørgeskemaer, digitale kort og masser af andre informationer ind i pdf-dokumentet. Det er ikke noget som først kommer i 2018. e-Boks vil i stigende grad fungere som ren advis-kanal, mens den egentlige information vil ligge på dertil indrettede hjemmesider eller informationsportaler. Udvikling af disse har været i gang i mange år som bekendt. Og som bekendt er der fortsat plads til forbedringer. Det giver i den sammenhæng næppe mening, at Digitaliseringsstyrelsen laver version 3 af Digital Post.

17. april 2015 kl. 12:26
Statens it-chef: Brugervenligheden rider os som en mare

Jeg er meget enig med dem som mener, at det bør være frivilligt at bruge offentlige digitale løsninger. Region Midtjylland sender nu ca. 2400 papirbreve om dagen til borgere, der modtager post fra regionen første gang, primært indkaldelser til undersøgelse på hospitalerne. Ca. halvdelen af disse borgere blev tvangstilmeldt digital post 1. november Vi frygter at rigtig mange af disse indkaldelser ikke bliver læst, fordi modtager ikke kan finde ud af det. Problemet havde været mindre, hvis vi kun sendte digitalt til dem, som havde tilmeldt sig.

På den anden side er det lidt for billigt, at de såkaldte it-professionelle kritiserer de offentlige tjenester for at være for ringe. Det er først og fremmest de it-professionelle selv, som vi kan takke for det.

Eksempelvis er e-Boks kommet med en ny release for nylig, som afskærer alle dem, der bruger IE8 fra overhovedet at åbne deres post. Man kan sige at IE8 er umoderne, men ikke destomindre findes den på rigtig mange pc'er - typisk folk som det er svært at hjælpe, fordi de ikke ved hvad en browser er, og ikke selv kan finde ud af opgradere.

I stedet for bare at harcellere over, at folk i det offentlige er ligeglade med borgerne, skulle de it-professionelle tage sig sammen, når de er på arbejde i de firmaer, som er leverandører af offentlige it-systemer.

På forhånd tak!

6. november 2014 kl. 14:48
Digital Post sendes ud med forkert afsender – løsning kommer ikke før 2016

Afsender og emnelinje er sammenhængende i e-Boks, rent visuelt. Det giver derfor ikke mening at skelne, når man skal vurdere, hvilke information modtager får. Man kan ikke se det ene uden at se det andet. Det afgørende må være at modtager får den information, som han har krav på. Man kan ikke vurdere den forvaltningsretlige kvalitet af digital post udelukkende ud fra teksten i Indbakken.

28. oktober 2014 kl. 14:26
Digital Post sendes ud med forkert afsender – løsning kommer ikke før 2016

Hvis man vil vide, hvem man kommunikerer med, er det en god ide at åbne brevet. Det gælder både papirpost og digital post.

I digital post har man en indbakke med en oversigt over brevene. Der er ingen præcise regler for, hvordan overskriften skal formuleres. Men det er efter Ombudsmandens mening åbenbart ikke er godt nok at skrive f.eks. "Indkaldelse fra Region Midtjylland".

Så kan man skrive "Indkaldelse fra hospitalsenheden Midt" "Indkaldelse fra Regionshospitalen Viborg" "Indkaldelses fra Urologisk Afdeling" "Indkaldelse fra Uroligisk Ambulatorium" o.s.v.

Artiklen hævder, at kun myndigheder med CVR-nummer kan stå som afsender. Det er ikke rigtigt! Emnelinjen eller overskriften kan bestemmes i de metadata, man sender med sine digitale breve, og af hvordan man har konfigureret snitfladen til e-Boks/Digital Post.

I Region Midtjylland har vi valgt en standard-formulering, der indeholder afdelingsnavnet.

Digital Post kan kritiseres på mange punkter, men her er kritikken skudt helt forbi

Forresten: Hvad vil Ombudsmanden gøre med alle de papirbreve fra offentlige myndigheder, som i stigende omfang bliver fjernprintet og udsendt i mere eller mindre anonyme kuverter? Er de også i strid med Forvaltningsloven?

27. oktober 2014 kl. 13:03
Professor og Forbrugerråd: Stram op på cpr-lovgivning

Det er et problem at de nationale personnummersystemer gør det muligt at forveksle borgere på tværs af landegrænser. Eksempelvis er der personer i Danmark, der har fuldstændig samme personnummer som borgere på Island. Det får interessante konsekvenser, når en islænding oplyser sit islandske personnummer til hospitalet, når han bliver indlagt i Danmark. Derfor kunne det måske være en god ide at udvide personnummeret med en landekode. Det ville være relevant i en stadig mere globaliseret verden og en passende opgave for et eller andet FN-organ. Vi må så leve med at det vil være dyrt at ændre cpr-format i de it-systemer der er programmeret til 10-cifrede person-numre baseret på modulus-11 kontrol.

Og så kan jeg kun støtte dem der taler for at betragte personnummeret som ren information, ikke som adgangsnøgle til noget som helst. Cpr-systemet er nyttigt, også selvom der er folk der misbruger det.

19. juni 2014 kl. 15:06
Forskere: Kommuner tabte 53 millioner på Digital Post i 2013

Tallene i artiklen refererer til de politiske økonomiaftaler for 2013, som regeringen indgik i foråret 2012 med hhv. Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Princippet var, at besparelsen på papir og porto ved overgang til digital post skulle modregnes i bloktilskuddene. Resten af gevinsten blev i de kommunale og regionale kasser. Aftalen gælder en årrække. Derfor er det lidt uinteressant at vurdere resultatet allerede efter ét år. Under alle omstændigheder bør man forholde sig til det samlede regnestykke, ikke kun forholdet mellem bloktilskud og papir/porto-besparelse.

10. februar 2014 kl. 12:58
Nyt it-system gennemtrawler journaler og finder skjulte skader

Det er lovligt at tilgå patientjournaler, også udenfor en behandlingssammenhæng, når det er nødvendigt "til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre patienter." (Sundhedloven § 42a, stk. 5). Det er den såkaldte værdispringregel. Det har altid været klinisk praksis at følge op på journalerne som led i kvalitetsarbejde og for at finde fejl i kliniske procedurer. Digitaliseringen ændrer ikke på dette behov, men gør det nemmere på en række punkter, som eksemplet fra Vejle viser. Der er altså ikke tale om "en klar overtrædelse af loven". Tværtimod vil det være en "klart dum fortolkning af loven", hvis man blokerer kvalitetsarbejde, bare fordi journalen er blevet digital.

7. november 2013 kl. 11:24
It-chef kritiserer megabyte-porto i Digital Post

Uanset om denne sag lugter af fisk, kunne det være rart at vide, hvad Rudersdal kommune bataler for deres transaktionsfrie løsning. Er det løsningen reklamefinansieret, betaler kommunen fast pris - eller er det almindelig velgørenhed fra leverandøren. Er der loft over de mængder som løsnngen understøtter, før man skal til at diskutere pris?

18. september 2013 kl. 16:11
Fætter og kusine i bittert forlig: Familiedomæne overdrages for 500 kroner

Noget af det mystiske i den sag er, at dommeren i Sø- og Handelsretten ikke bare afgør sagen - og pålægger advokat Bale alle sagens omkostninger. Hvorfor forplumre sagen ved at gøre det til et spørgsmål om mægling. Efter Version2's oplysninger kan der ikke være tvivl om, at sagsøgte har ret til at beholde sit domænenavn. Dommeren kan jo ikke argumentere med, at det handler om en familie-tvist. Det ville jo betyde at man ikke kan sagsøge folk, som man er i familie med. Måske handler det om, at dommeren (læs: en jurist) har det svært med at dømme mod sagsøger (læs: en anden jurist).

30. maj 2013 kl. 13:34
Pilotprojekt skal afgøre skæbnen for grundstødt national patientjournal

Hospitalerne udveksler allerede i dag masser af journaloplysninger elektronisk. Og borgerne kan på sundhed.dk følge med i, hvad der er tilgængeligt om dem. Der er sjældent klinisk behov for at udveksle hele journaler mellem hospitalerne. Behovet for at dele informationer er størst mellem de forskellige sektorer: altså kommuner, praktiserende læger og speciallæger og hospitaler. Den opgave løser NPI ikke, og man løser den heller ikke ved at presse en national patientjournal ind på alle hospitaler. I dag er der forskellige journalsystemer på hospitalerne, i praksis og i kommunerne. De er tilpasset arbejdsgange og faglighed. Kommunikationen udvikles hele tiden i takt med udvikling i behov, teknologi og økonomi. Det sker i et konkurrencepræget miljø, hvor både leverandører og kunder kæmper om at være bedst. Det vil man ødelægge totalt ved at presse én fælles løsning ned over alle.

23. oktober 2012 kl. 12:08
Jobcentre sender fortrolige breve til de forkerte

Der er grundlæggende forskel på at putte en forkert fotokopi i en papirkuvert - og en systemfejl som fejladresserer 5000 breve. Artiklen siger intet om, hvilken type af fejl der er tale om. "Manuelle" fejl - eller systemfejl hos KMD eller en anden it-leverandør. Og kontorchefen i Datatilsynet har næppe belæg for sin vurdering af, at der sker flere fejl nu end tidligere. Højst at Datatilsynet modtager flere indberetninger end tidligere.

28. december 2011 kl. 16:00
Region Midtjylland klar med SMS-påmindelser til patienter - uden NemSMS

For god ordens skyld: Både Systematic og CapGemini er leverandører til Region Midtjylland. Systematic har leveret mest af de de to. Desuden anvendes en masse standard 3. partsprodukter fra Oracle, IBM, TIBCO o.s.v.. Endelig har hospitalerne bidraget med udvikling af "Sundhedsfagligt Indhold" (SFI) i lange baner. Der er altså mange kokke. Derfor hedder systemet hverken Columna eller BookPlan, men MidtEPJ.

25. oktober 2011 kl. 13:35