Klaus Kolle

Zoom og gaffertape: Sådan kommer universiteterne gennem corona-krisen

På Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet i Herning har vi de sidste fem år undervist online studerende på Adobe Connect platformen. Det har været noget skrammel, for at sige det lige ud. Tungt og gammeldags at arbejde med.

Pludselig, pga. corona, fik vi Zoom, som vi ellers testede for en to tre år siden og fandt god, blandt andet fordi den understøtter alle OS i modsætning til AC, der kun kører på Window og MacOS, men ikke Linux.

Zoom er en langt mere moderne løsning end AC, som virker noget bedaget. Det eneste vi lige pt. mangler er optagelse af undervisningen, som automagisk bliver lagt på vores BlackBoard - læringsportalen. Det har vi i AC. Men en lokal optagelse og en omgang i Handbrake, så er det kun nogle få minutters arbejde at lægge en optagelse op. De få minutter investeres gerne, idet besparelsen på opstart af Adobe Connect, indstilling på den rette måde, for det kan AC ikke huske fra gang til gang, og meget andet fifleri med programmet, er meget større.

Vi har gennemført mundtlige eksamener i løbet af de sidste 5 år og ikke oplevet noget usædvanligt.

Vi vil ikke tilbage til Adobe Connect!

14. april 2020 kl. 13:38
Fri softwarenetværk i Danmark

Der er flere i den lysere del af Jylland - nærmere betegnet Midtjylland - som også gerne ville have kunnet deltage, men p.g.a. afstanden til udkanten af Danmark ikke kan.

Derfor foreslår jeg at vi finder en måde at mødet kan foregå i et virtult rum eller blot en videotransmission fra mødet med mulighed for at kunne give sit besyv med.

16. august 2019 kl. 11:41
Hvad skal vi lære unge om at gennemføre IT projekter?

Som underviser på en ingeniørhøjskole glæder det mig meget at du tager fat på at få defineret produktet - sådan opfatter jeg det du skriver. Det oplever jeg ofte er et stort problem. Så nogle gode arbejdsmetoder til at bryde et uoverskueligt problem ned i forståelige bidder er velkommen.

Man kunne jo også tage fat i BeagleBone Black og/eller Raspberry Pi, som er overkommelige platforme at komme i gang med. Der er nogle venlige programmeringssprog, som jeg er sikker på at det meget hurtigt lærer at beherske. Så må vi evt. pille lidt unoder af dem senere. De vil give dem en mulighed for at afprøve koncepter, som de har fundet i undersøgelsen af problemet. Det er min erfaring af de dimplomingeniørstuderende vi har med at gøre meget gerne vil omsætte "luftige" tanker til virkelighed.

Vi har et par år afholdt en RoboticHackathon for gymnasieelever med ret stor succes. Selv om de ankommer med noget nær nul erfaring i at bygge mekanik, elektronik og programmere får de - med passende hjælp fra nogle 1. og 2. års studerende (og et par af os gamle) på 24 timer skabt en robot, som kan gennemføre den opstillede bane. De programmerer i C/C++ forholdsvist let efter nogle korte introduktioner; de styrer servoer, motorer og aflæser sensorer ganske fint.

Så hæld bare på i alle ender af spektret - problemidentifikation, systems engineering, prototyper, elektronik, servoer, motorer og programmering af enkelte dele osv. Der er masser af muligheder.

21. maj 2015 kl. 21:14
Når kineserne banker på

Jeg har efterhånden de fleste af de kinesiske subnets blokeret på mine servere. Jeg har ikke noget med dem at gøre og der er en uendelig banken på fra dem. Det har jeg ikke brug for. Så sålænge der ikke er styr på kineseriet så blir de udenfor.

Denyhosts er også god til at lukke ned undervejs når de banker på ssh - og vi deler gerne med de 160.000+ andre ude på nettet, som også blokerer med denyhosts.

De giver nye studerende lidt problemer, men de må lære at hvis de ikke kan huske deres password efter første forsøg, så må de hellere få hjælp før de bliver udelukket og bandlyst i en længere periode for det er lidt af et helvede at fjerne dem fra denyhosts igen.

6. april 2015 kl. 16:47
Jeg pønser på at lave en konference om udvikler-værktøjer på Linux/BSD

Jeg synes forslagene om at fokusere på nogle enkelte område, men så belyse dem fra forskellige vinkler lyder godt. Gerne med rimelig tale- og Q&A-tid til den enkelte foredragsholder.

Ivan Skytte Jørgensens liste rummer mange gode forslag, som sikkert kan udfylde en dag.

Jeg vil også gerne foreslå at konferencen afholdes på Ingeniørhøjskolen, Aarhus Universitet på Katrinebjerg eller på havnen i Navitas - forhåbentlig i samarbejde med en eller flere lokale virksomheder. IDA Embedded trækker også gerne lidt på hamlen med lidt praktik evt. et indlæg eller to.

12. januar 2015 kl. 21:45
Debugging konference 26. oktober - uden titel?

Må jeg foreslå ovenstående emne.

Jeg underviser på en ingeniøruddannelse. Jeg giver en introduktion til debugning på embedded systemer sammen med en kollega. Jeg - kan man sige - fra software siden og min kollega - som er mere hardware orienteret - mere low level.

Vi har ikke så meget lækkert grej, som man måske har til rådighed i industrien, hvor man måske sidder med opgaven i lang tid. Vi har ikke tid til en længere seance med opsætning og konfiguration. Vi hænger oftest ikke så længe ved emnet, da der jo er meget andet stof, som skal undervises. Samtidig er de projekter, som vi roder de studerende ud i oftest ikke af større omfang end at man kan overskue dem og måske klare sig med "printf" og loggen.

Jeg introducerer forskellige debug-teorier og gdb-server og gdb/Eclipse introduceres, som anvendelige værktøjer, og en simpel opstilling øves. Men mere bliver det oftest ikke til på grund af tidsnød. Det kunne sagtens blive et et helt fag for sig selv er min vurdering.

28. september 2013 kl. 12:13
Hånden på hjertet: Vil du betale for Open Source?

Har doneret €100 lige nu.

KDE er et godt vinduessystem, som jeg har brugt i mange år.

|<

10. juli 2012 kl. 14:58
Hånden på hjertet: Vil du betale for Open Source?

...(Copenhagen Suborbitals) kan man vel også støtte andre gode projekter.

Men jeg må nok indrømme at jeg pt. ikke støtter noget FOSS projekt andet end ved at promovere FOSS til mine studerende.

Var det i går udmeldingen kom om at mine foretrukne mailklient Thunderbird ikke længere videreudvikles? Måske var det et område man skulle tænke på at give en skærv, hvis det opstår en organisation omkring klienten med fortsat udvikling som mål. Når man har stor glæde af et godt produkt er der i mine øjne ikke noget i vejen for at støtte det. Jeg synes blot at nogle projekter ikke har en gennemskuelig organisation, så jeg tydeligt kan se at mine kroner går til udvikling og ikke bureaukrati.

|<

10. juli 2012 kl. 08:46
Open Source på arbejde: Mød Søren Schrøder - arkitekt hos Telenor

Hej Peter,

det er simpelthen et fantastisk arbejde du har bedrevet. Jeg håber at de unge mennesker rundt i landet får øje på denne serie, for den er godt fortalt.

Godt gået!

20. april 2012 kl. 14:36
Danskudviklet krypterings-metode beskytter data i Dropbox

Man kunne jo også bare bruge Wuala, som efter hvad de lover, krypterer på klienten før afskibning til skyen.

Deres klient på Linux er dog knap så elegant implementeret som Dropbox's.

26. oktober 2011 kl. 10:52
Kinesertegn i mail

Jeg har sat min HTC Magic op til at modtage mails via en smtp konto. Jeg oplever at nogle mails vises med "kinesertegn" fremfor i for mig læsbar tekst. Når jeg læser mailen i Thunderbird er der ingen problemer.

Kan man et eller andet sted stille om på visningen af tegnsæt eller noget der ligner?

/Klaus

9. juli 2009 kl. 10:07
Roote en HTC Magic

OK tak for info. Jeg vil lige smutte over i det forum og tage en kigger.

8. juli 2009 kl. 00:30
Roote en HTC Magic

Hej er der nogen der har erfaring med at root Magic'en?

Jeg har efter nogen søgning fundet ud af at det vist er den eneste måde jeg kan få adgang til arbejdspladsens WPA2 Enterprise. Men den opskrift jeg kan finde på dette er vist udført af en teenager omme i Singapore. Det er noget med at udskifte bootimage.

Man vil jo nødig miste kontakten med sin 'fon.

/Klaus

5. juli 2009 kl. 21:56
Hvad blev der af PGP?

En behjertet sjæl (en IT-chef i en virksomhed, som anvender DS) fortalt mig en af de mange gange jeg har kæmpet mod Digital Signatur at de anvendte den anbefalede metode til at få fat i signaturen. Men det viser sig at der findes to metoder der kan anvendes. Nogle anvender den ene hvor, når det er lykkedes at få lirket signaturen ind i Firefox, så fungerer det.

Den anden metode kræver at man (i hverfald på Linux) lægger sin signatur i en mappe i ~ (home directory). Mappen skal hedde .oces (~/.oces) - bemærk punktum forrest - de fleste ved sikkert at det er en skjult mappe i et *nix system. Jeg vil tro at det samme gør sig gældende for Mac, som jo også rider på en *nix kerne mv.

Prøv det og du bliver afhængig af det :-)

4. juni 2009 kl. 17:19
Sådan ser et skudsekund ud

Et kig i min log gav mig:

Jan 1 00:59:59 nnnnnnnn kernel: Clock: inserting leap second 23:59:60 UTC

Det er på min lille mail og web server, som ikke har så travlt. Den er baseret på en Centos (en Redhat afstamning).

/Klaus

1. januar 2009 kl. 23:13
Hvordan er din drømme-mobiltelefon?

Skal man svare strikt på spørgsmålet må det være en velformet sag med en 12-14 taster og en skærm der kan vise lidt information om hvem der ringer og hvem man ringer til. Et batteri, som har en rigtig fornuftig levetid skulle ikke være svært at kramme ned i denne mobiltelefon, for der er jo stort set kun radioen og den simple CPU, som bruger strøm. En Bluettoth forbindelse er dog ikke at foragte, så kan bilradioen stadig anvendes - ellers var de mange tusinde kr jo spildt.

Tale vi om en multifunktions-dims, som også kan bruges til at telefonere med er der jo straks nogle andre ting som jeg gerne vil have:

Telefonfunktioner uanset hvor jeg er i verdenen - det har de fleste vel allerede i dag.

Bluetooth og Wifi er gode ekstra faciliteter, som gør livet lidt lettere og billigere.

IP telefoni over WiFi'en mindsker mine omkostninger.

Default indsættelse af landekoder (+45) og mulighed for at vælge landekoderne for udenlandske kontakter fra en liste - jeg kan ved grød ikke huske alverdens landekoder.

For tiden bruger jeg også min mobil-dims som kalender funktion og savner derfor muligheden for at kunne synkronisere med forskellige kalendersystemer, dog ikke Microsofts, da jeg ikke bruger disse produkter. Så en mulighed for at kunne definere kalender synkroniseringen ud fra mine behov ikke ud fra hvad nogen måtte synes på forhånd.

Til kalender funktionen har jeg behov for et ordentlig tastatur - kan ikke forliges med de ti taster (bruger derfor pt Nokia E70 med klap-ud-tastaturet).

En god regnemaskine f.eks. på niveau med HP's matematiske eller programmør udgaver.

Mulighed for at kunne tjekke sine mails undervejs er ikke dårligt, derfor POP3 og IMAP funktionalitet. Igen er Microsofts produkter mig aldeles uinteressante.

Mine børn synes at SMS er en god måde at kommunikere på, så det må jeg vel også have - igen kommer det fulde tastatur mig til gode.

Et USB stik ud af siden/toppen/bunden, så man lige kan have et par præsentationer på mobil-dimsen. Af uransagelige grunde husker jeg i 99,8 % af tilfældene min mobilos, men sjældent memorysticks og lignende lagringsdimser når jeg skal have noget data med mig.

Når nu USB stikket er indbygget skal dimsen naturligvis præsentere sig overfor en tilsluttet computer med et disksystem, der er tilgængeligt for alle operativsystemer. På den måde kan data nemt flyttes til/fra dimsen. Og på den måde undgås også proprietære mobil-overførsels-programmer, som alligevel ikke leveres til netop det operativsystem jeg har valgt. Jeg vil have friheden til at vælge våben^h^h^h^h^hOS.

En diktafon mulighed var ofte anvendelig når man får den tunge opgave at skulle referere et møde. Skal kunne optage i gængse formater.

Skulle vi trække den helt ud ville det jo være fint med en GPS funktionalitet svarende til min Garmins, så er der da et mindre apparat at holde styr på. Og jeg taler ikke om f.eks. Nokias kombinerede løsning, som kræver online forbindelse for at hente kortmateriale m.v. Det skal være i dimsen hele tiden. En GPS funktionalitet kræver en fornuftig skærmstørrelse, hvilket konflikter med ønsket om en ikke alt for stor dims i lommen.

Kameraet vil jeg gerne have, for det er godt til at affotografere tavler, flip-overs og plancher under møder m.v. - som understøttelse af hukommelsen. Derfor behøver kvaliteten ikke nødvendigvis at være i top.

Og så skal det hele være indrettet på en måde så betjeningen kan indrettes efter mine behov (jeg vil godt bruge lidt tid på konfigurationen) for jeg synes det er sjældent at jeg kan se det logiske i designernes måde at indrette betjeningen på og især at indstillinger er - for mig - logiske at finde og indstille til den funktionalitet jeg ønsker.

Ergonomisk design er for mig mange gange vigtigere end blære-effekten som nogle tilsyneladende gør så meget ud af. Funktionalitet og ergonomi betyder langt mere i den daglige anvendelse af dimsen.

Hvad kunne man ellers få brug for på sådan en mobil-dims? Sikkert et par småting mere, som jeg ikke lige kan komme på her og nu.

28. juli 2008 kl. 17:50
Fremtidens API

Erlang er - så vidt jeg endnu har forstået det - et sprog, som tillader on-the-fly programopdateringer. Jeg er endnu ikke så fortrolig med sproget at jeg kan udtale mig om at koden kan flytte, men der ligger noget i sproget, som måske er et skridt på vejen i den henretning.

Jeg synes Erlang er et spændende sprog, som jo også anvendes i store telefoncentraler af Ericsson så vidt jeg kan forstå. Jeg er derfor ved at dykke ned i det for at udforske dets hjørne og kroge. Ikke at jeg er kommet langt endnu, men det kommer sikkert hen over sommeren.

Måske skal vi interessere os for noget der ligner Erlang fremfor at nørkle i C/C++/Pascal/og lign. (siger en C/C++ udvikler). Joe Amstrong har jo trods alt ret i mange af de begrundelse han benytter som baggrund for udviklingen af Erlang.

18. juni 2008 kl. 16:17
Hvilke operativsystemer bruger du? Og hvorfor?

På mit arbejde og mine egne computere hjemme findes Fedora og Centos - væsentligst fordi jeg for mange år siden investerede i en Redhat og efterhånden har lært mig hvor jeg finder konfigurationsfiler mv. Jeg orker nok ikke at prøve nye distributioner hvor konfigurationsfilerne er lagt i et andet mønster end hvad jeg er vant til.

Så har en Citrix opkobling til arbejdspladsens server for der kører man Microsoft og dermed Outlook og Exchange - har ikke orket at nørkle med at få en Linux løsning på dette. Når jeg går i undervisningslokalerne tændes for noget Windows, men jeg loader strax en NX klient ned til min Centos server - og så er jeg på hjemmebane.

Endelig findes Windows i varianter fra 2K til Vista på nogle af familiens øvrige computere. Det er f.eks. hundens svært at få unge mennesker til at forstå at man sagtens kan skrive i OOo og lignende programmer.

Og egentlig har jeg ikke ret meget i mod Windows, men som Unix mand fra tilbage i firserne er Linux i dag et godt og tilgængeligt alternativ, som tiltaler mig mest. Jeg har faktisk udviklet mange programmer på Windows platforment gennem tiderne. Det eneste man kan anføre er de mange penge man skal bruge til de mange programmer, som man gerne vil have kørende på sin computer, hvis man vil køre Windows. I visse tilfælde er det arbejdspladsens problem, mens det i andre er min lomme det går ud over.

18. maj 2008 kl. 20:42
Magt over den Digitale Signatur

Velkommen i klubben.

Har været i gennem samme prøvelser som dig for vel knapt et par år siden. En total inkompetent support blev ved med at bede mig starte IE! Det lykkedes mig ikke at få fat i en kompetent supporter før jeg skrev til minister Sander og forelagde ham det problem han havde erhvervet sig ved at tvinge mig til at modtage min statslønseddel gennem eboks, men manglende support hos hans foretrukne leverandør af digital signatur. Det hjalp. En over-supporter, der kunne læse - og forstå - min tilsendte oplysninger tilsendte mig kort tid efter et script der kunne trække signaturen ud af den fejlbehæftede html-fil.

Næste gang jeg henvendte mig til minister Sander var så her i efteråret fordi jeg bla. konstaterede at skat og klasselotteriet f.eks. ikke ville kendes ved mig. Jeg havde da først brokket mig til klasselotteriet, som efter en kort email udveksling fik en overordnet til at ringe til mig (it-chef måske - kan ikke huske det). Der fik jeg at vide at man havde implementeret den kode som TDC anbefalede dem at bruge ved indlogning vha. digital signatur.

Jeg undrer mig bare over at eboks og sygeforsikringen danmark sagtens kan logge mig ind uden at skulle ud og rode efter en fil på disken (jeg har faktisk ikke min signatur liggende mere som en fil, men kan da selvfølgelig eksportere den ud af Firefox om fornødent, men jeg forsøger at sætte mig i den sagesløse borgers sted).

Min sidste henvendelse resulterede i en skrivelse fra IT og telestyrelsen, som hældte vand ud af ørene og fandt at den anbefalede løsning var den bedste. Jeg kan jo så konstatere at andre kan implementere løsninger som fungerer problemfrit i mange forskellige miljøer - tankevækkende!

Jeg kan jo kun håbe på at minister Sander næste gang får stillet nogle bedre krav til borgervenlige løsninger når vi skal have en ny digital signatur, for TDC er komplet inkompetente på andet end software ovre fra Redmond.

Jeg fraråder faktisk min omgangskreds at få digital signatur med mindre det er absolut uundgåeligt, for jeg ved jo hvem der måtte komme til at supportere dem...Jeg tilråder dem derimod at anvende Firefox og andre programmer, som ikke lige er lavet i Redmond eller omegn af hensyn til sikkerheden. Og faktisk har det reduceret diverse angreb ganske betragteligt på de maskiner jeg supporterer. Det er der sikkert flere årsager til dette f.eks. at mindre udbredelse medfører mindre interesse fra folk med onde hensigter, selv om f.eks. Firefox efterhånden er ved at være ret udbredt.

Nå, men det er min opfattelse at vi skal "punke" minister Sander så længe, at han kan forstå at vi borgere vil have fornuftige og brugbare løsninger uanset hvilket "fartøj" vi anvender når vi surfer rundt på webbølgen. Det må være et rimeligt krav, da det stadig kun er et fåtal af Danmarks befolkning, som er uddannede inden for IT.

7. februar 2008 kl. 15:02
Hvem er i?

... vist alt for gammel i dette forum ;-)

Arbejde med og på Unix tilbage i slutfirserne til op først i helvfemserne og der før på Cristian Rovsings CR80 computere og endnu før på RC4000. Efter nogle år i en anden verden er jeg for en 3-5 år siden vendt 100% hjem til moderne tiders Unix variant - Linux (af en eller anden grund blev det ikke *BSD, selv jeg har været en smut den vej for at snuse lidt). Har dog i den mellemliggende periode altid haft en eller flere småservere (Linux) kørende i baggrunden.

Er softwareudvikler, underviser og arbejder desuden med at undersøg powerline communication (PLC).

For det første er der jo en hel masse fordele ved Open Source - man kan hente næsten alt hvad man kan tænke sig af software uden at få dårlig samvittighed.

Og for det andet så er Unix og deraf afledte operativsystemer så langt andre overlegen når der skal strikkes løsninger. Men kombinationer at scripts og oversat kode kan man komme meget langt meget hurtigt.

3. februar 2008 kl. 22:47