David Rechnagel Udsen

Jeg undrer mig at ingen i debatten har noteret sig at MitID er en 1-faktor-løsning. Man har droppet løsenet, så man indtaster kun et brugernavn. Problemet er bare at brugernavnet er unikt, og når man opretter sig får man at vide, hvis et brugernavn er taget.

En faktor i et to-faktor-logind er enten noget kun brugeren ved, kun brugeren har eller kun brugeren er. Da brugernavnet kan afsløres via opret bruger-formularen, er det ikke noget kun brugeren ved. Det skal man antage alle ved. Så er app/kodeviser den eneste faktor tilbage.

Man kan altså derfor tvinge hr. og fru Jensens app til anmode om adgang i tide og utide, fordi der ingen begrænsning er på anmodningen (jeg antager dog de har noget trafikbegrænsning), og er man heldig bider de på uden at de selv noterer sig hvad de er ved at godkende, måske fordi de var i gang med at logge ind via MitID. (De færreste brugere tjekker efter, at det de godkender faktisk er det de havde tænkt sig at godkende.) Og så kan om muligt få adgang til deres MitID-opsætning, og ændre på det hele, eller bare flænse deres bankkonto.

Det at de har slået notifikationer fra er en pinlig lappeløsning. Jeg skal ikke have MitID før de genindfører løsen.

Man kan undre sig over, at et indlæg skrevet i maj 2019 om, at »skilsmisser er for nemme«, glemmer at nævne, at der faktisk er sket noget siden 2014.

F.eks. har man indført en reflekstionsperiode på tre måneder og obligatorisk kursus for forældrene, alt sammen for at gøre hele processen mere besværlig.

Disse regler blev gældende fra 1. april 2019. Så når der bliver skrevet, at man »kunne (og kan)« så bruges ordet »kan« lodret forkert.

Og det er altså ikke noget nyt, det blev besluttet i marts 2018. Og nu er det ikke fordi det er sådan noget jeg har fulgt med i, men DR dækker det i ny og næ, så det undrer mig, at ingen på Version 2 har opdaget det.

Fint blogindlæg, Torben. Men jeg synes du er lidt for hurtig til at prise USA (og Canada) for at være bilist-venlig. Jeg brugte ti uger i sommer hvor jeg kørte fra kyst til kyst (og tilbage igen), og savnede godt at køre rundt i Europa -- mange gange.

Ja, de er gode til at skilte med vejnavne (og vejnumre!), og ja, det er da fint nok at man kan dreje til højre ved rødt. Men alt det andet de gør forkert gør det essentielt ligemeget.

Det værste er nok de andre bilister i USA. Hvis man synes at danske bilister kører dårligt, så prøv en tur til USA. Det er jo nok ikke uden grund at - hvis man justerer for befolkningsantallet - har 25 gange større risiko for at dø i trafikken i USA end i Danmark; de kører simpelthen som om de har trukket deres kørekort i en automat. De holder ikke til højre på motorvejen, de blinker slet ikke, osv.

Men til bilisternes forsvar, så hjælper det heller ikke at deres trafikingeniører også er en bunke klaphatte. For udover de gode vejnavne-skilte, så er alle deres andre skilte elendige. De bruger for mange STOP-skilte, når de burde bruge ubetinget vigepligt-skilte, hvilket betyder at folk behandler dem som det sidste, og derfor ignorerer dem når de faktisk er væsentlige. Ligesom deres hastighedsbegrænsninger, så tager ingen dem seriøst, heller ikke når det faktisk virkelig gælder!

Derudover, så fatter de ikke chikaner og andre fysiske metoder at begrænse hastigheden på bilerne på. Konstant føler man at hastighedsbegrænsningerne er sat for lavt, fordi de veje man kører på er for store og åbne. Man har kæmpe veje igennem små byer, og begrebet »omvejsvej« må være en by i Rusland for dem.

Og lad mig ikke komme i gang med deres motorveje. Det er jo for åndssvagt at man skal køre af motorvejen for at tanke. Det betyder ofte at tung trafik som lastbiler skal ned igennem små landsbyer for at tanke, i stedet for at tankstationerne langs motorvejene som vi gør det i civiliserede lande (læs: Europa).

Deres valg af standard for skiltning er også så elendig at man kan se de til tider selv erkender det. Det røde omris omkring vejskilte her i Europa er faktisk for at skiltene er nemmere at spotte i naturen. Dette omris er der ikke i Nordamerika. Så hvis et skilt derovre kan være svært at se mod en naturbaggrund (natur, som de i øvrigt, har masser af), så sætter de ekstra skilte op.

Nej, Torben, jeg vil meget hellere være bilist i Europa med vores mere fornuftige vejnet, vejanlæg, skiltning, hastighedsbegrænsninger der giver mening og bilister der faktisk kan finde ud af at holde sig på vejen.

Nu er jeg ikke så god til regning, men hvordan er 14,4 million et lavere tal end 7,9 millioner?

Jeg husker en gang jeg var nede på Burger King. Og mens jeg stod og overvejede hvad jeg skulle bestille, spurgte en ekspedient hvem der skulle have en Whopper Cheese menu med twister fries. Det synes jeg lød godt, så det tog jeg glædeligt imod.

Men før jeg fik sat mig, kom en anden kunde og sagde at det var deres Whopper Cheese menu, og bad om at aflevere den tilbage. Jeg mente nu at jeg var i min gode ret til at tage imod den. Manden sagde at det ikke levede op til Burger Kings regelmen, men jeg er ikke overbevist om at Burger King skal bestemme hvad jeg må og ikke må.

Til sidst kom ekspedienten hen og bad mig give burgeren til kunden. Sukkende og opgivende måtte jeg give burgeren til manden. Middelmådigheden havde sejret på Burger King og jeg forlod straks restauranten.

Med alle disse »nye udgaver« af Version 2, må det vel snart være på tide med et navneskift. Vi kan ikke alle være Windows 10 og blive ved med at kalde nye udgivelser det samme.

Jeg kan ikke se, hvordan koden skulle ændre størrelse afhængig af om jeg ser den i farver eller i sort/hvid, eller at et godt design pludselig bliver dårligt fordi det vises i farver (eller sort/hvid). Jeg kan faktiske slet ikke se, at det kan gøre en forskel med hensyn til kvaliteten om koden er farvelagt eller ej.</p>
<p>Det gør det derimod hurtigere for mig, at skimme koden når den er farvelagt og det gør det hurtigere, at skrive koden når jeg bruger kodefærdiggørelsesfunktionen.

Jeg kan se at min farvelade- og tegnebogsanalogi måske nok har været lidt misvisende. Når jeg taler om standardskabeloner (ikke syntaksfremvisere), så forestil dig i stedet en slags »burgerskabelon«. Der er blot bolle og bøf, men det er op til en selv at »udfylde« ting i burgeren, såsom hvordan bøffen skal steges, bollerne skal bages, om der skal bruges ketchup, sennep og/eller mayonnaise, om der skal ost i og hvilket tilbehøret, såsom salatblade, agurker, løg, osv.

Sådan er det når man i et stort IDE siger »nyt projekt«, så har den en skabelon klar til en. Man skal slet ikke selv ud og vælge bolle eller kød. Det har den valgt for en.

Som sidebemærkning bør det nævnes, at Gedit også har syntaksfremviser.

På samme måder, som en tømrer er bedst hvis han nøjes med at bruge gammeldags værktøj og holder sig fra skruemaskiner og deslige?

Er Gedit et gammeldags program? Det er jo stadig under udvikling. Jeg synes ikke analogien holder.

Du tager simpelthen fejl - Anvendelse af moderne værktøjer har stor indflydelse på din produktivitet.

Hvornår blev mere produktivitet det samme som mere kvalitet? Jeg taler ikke om at kode meget, men om at kode godt.

Moderne råtekstbehandlingsprogrammer er slet ikke hvad de påstår, de tilføjer en masse kodeskabeloner for en, både synligt for en, men også bag om ryggen på en. De gør store filer overskuelige, i stedet for at knække sig selv, for at fortæller brugeren, at vedkommende måske skulle overveje mindre filer! Desuden, hvem kigger igennem logfiler i andet end less eller tail -f?

Så jeg bruger Gedit, fordi dets mangler gør mig til en bedre udvikler. Mine programmer bliver mindre fordi jeg skal kode alting selv (ja ja, pånær standardbibliotekerne; jeg er ikke hip nok til at udvikle mit eget sprog), men jeg får ikke leveret enorme standardskabeloner til at farvelægge min kode indenfor stregerne i.

Og er vim egentligt ikke bare ed med farver?

Så er der vel plads til at Troels Henriksen kan blive blogger.

Men har du overvejet FreePascal?

Kan det køre på JVM?

Men jeg er lidt træt af at åndssnobberiet prøver på at tale et godt værktøj ned.

Men nu handler snakken jo om sprog, ikke om værktøj. I det perspektiv er en gammel Opel Corsa vel fin nok i det den kommer fra A til B.

Havde ikke været mere relevant hvis du havde lavet dit eksempel i Pascal, når nu det er det du er på nakken af?

Acc := 0;
for V in A do begin
  Acc := Comb(Acc, F(V));
end;

Så skulle det være lettere at forstå.

Man sidder jo heller ikke på et bilforum og laver sammenligner af bremser, hvor man for Fords vedkommende tager udgangspunkt i tromlebremser fra midten af tresserne.

Det er godt nok en tynd analogi. Det er vel rimeligt at sammenligne gamle bremser i forhold til nye. Dette er jo betydeligt i forhold til at forstå fordelene ved skivebremse fremfor tromlebremser. Og så skal det jo siges at Ford var nogen af de første i Amerika til at rykke ud med skivebremser allerede i 1964 på deres Thunderbird. Omend cirka 10 år efter de var begyndt at rykke ud på masseproduktionsbiler i Europa.

Desuden er det vel også pænt dumt bare at sammenligne bremser på tværs af mærker. Jeg tvivler på en Ford Ka og en Ford GT40 har de samme bremser.

Et bedre eksempel ville have været at Pascal var en Opel Corsa og C var en Volkswagen Golf. Men i Corsa'ens tilfælde så bruger vi en model fra 1985, mens i Golf'ens tilfælde tager vi en fra 2015. Jeg ved godt hvilken en jeg vil foretrække (en VW Scirocco fra 1977).

Det er jo ironisk når han siger, at han ikke forstår det postyr omkring beskyttede adresser i Danmark, når han selv har valgt at fået sin personlige informationer beskyttet i whois-opslaget. Det er essentielt det samme.

Nu kan man jo godt se at du er ny til spindelprogrammering. Så jeg kondolerer. Der ingen der påstår at det ligefrem er godt gennemtænkt, især når de forskellige teknologier oprindeligt nærmest var udviklet uafhængigt af hinanden.

Personligt ville jeg være trist hvis CSS brugte CamelCase til sine attributter. CSS er et beskrivelsessprog, ikke et programmeringssprog og det bør ligne derefter. JavaScript kan jo ikke håndtere bindestreger i navnene, da det er et programmeringssprog hvor minus er en operator.

Heldigvis er navnene fra CSS til JavaScript enormt forudsigelige. background-position er style.backgroundPosition, text-align er style.textAlign, osv., så i det mindste behøver du faktisk kun slå det op én gang. (Der er selvfølgelig undtagelser.)

Desuden kan dit problem klares med HTML og CSS alene. JavaScript behøver slet ikke blive involveret.

Lad os spørge om han nu ved hvor gammel en ræv bliver.

Det er vel egentlig ikke et problem ved sproget som så, men et compiler problem.
Men er det ikke et problem alle "gamle" sprog har været udsat for?

Det mener jeg da også jeg nævner i en sidebemærkning, at C og C++ også er et eksempler på sprog der lider af samme problem. Jeg har det samme problem med de to sprog som jeg har med Pascal. Pascal, C og C++ er selvfølgelig ikke de eneste der er tale om, men jeg gider ikke producere en komplet liste af sprog.

Jeg kan sagtens forstå hvorfor at string i Pascal originalt var en række af bytes (med længden på position 0), fordi Unicode ikke fandtes den gang. Men lidt lige som *char i C, så gør det processen fra det gamle til det nye lidt træg. Faktisk til et niveau hvor man kunne overveje om det ikke ville være nemmere at kaste sig over et nyt sprog med Unicode-håndtering bygget ind fra starten.

Dog vil jeg mene at det sgu' er først på det seneste at Unicode-håndtering i nyere programmeringssprog er blevet god (se Go og Rust). Det var jo ikke før Python 3 at man forstod hvad fanden der foregik. Og Javas valg af UTF-16 har altid være en del af Javas meget store Akilleshæl.

Hvordan mener du bruge en string til binær databehandling?

Før TBytes var det normalt at bruge string til samme formål. Hvert element var altid et byte, og så man kunne bare forvente at de var uden faktisk at tjekke. Så kunne man bruge Copy() og Pos() til at finde det relevante data. Det var da skidesmart at kunne arbejde på rådata som om det var tekstfølger.

Så det er den slags fagfolk der er blevet spurgt?

En nordmand (som kan læse og forstå norsk) forklarer mig at der faktisk er tale om en popularitetsmåling fremfor en anbefalingsmåling. Version2 har bare fået gøglere på internettet til at blive it-fagfolk. Det er topjournalistik.