Søren Skaarup

Apple uddyber teknikken bag kritiseret billedscanning
  1. Apple scanner kun efter CP på telefoner som tilhører børn hvis forældre kontrollerer telefonen og hvor forældrene aktivt har slået denne scanning til.
  2. For alle andre scanner Apple "kun" fotos i ICloud Photo-libraries. Har man ikke sine fotos i ICloud (og det er jo ganske frivilligt) bliver de altså ikke scannet.
  3. Apple melder ikke nogen til politiet med mindre de a) finder et antal (de siger ikke hvor mange - men mere end et i hvert fald) CP billeder, og b) billederne er blevet reviewet af et menneske (de kan KUN ses af et menneske hvis de er blevet matchet med databsen over CP billeder)

Jeg siger ikke at det Apple gør her ikke er potentielt problematisk, men detaljerne er vigtige her.

10. august 2021 kl. 09:18
»Fuck Apple!«: Privacyfolk rødglødende efter Apples beslutning om at omgå kryptering – for børnenes skyld

Ikke at forklejne de reelle og principielle bekymringer man kan have ved det Apple er i gang med, så er det så mange misforståelser i medierne om hvad det så rent faktisk er, nogle af dem også gengivet her, at det hele er ved at blive lidt tåget. Må jeg forslå læsning af denne udmærkede redegørelser fra John Gruber / Daring Fireball: https://daringfireball.net/2021/08/apple_child_safety_initiatives_slippery_slope

8. august 2021 kl. 19:58
Undersøgelse: Forbrugernes digitale corona-fremskridt kan forsvinde med pandemien

Man bliver så træt, når man endnu en gang ser hvordan de store toneangivende konsulentfirmaer udelukkende ser mere teknologianvendelse som et ubestrideligt fremskridt. Det er både naivt og ununaceret.

Corona har givet en masse mennesker nye erfaringer med teknologien som forhåbentlig vil stille dem mere frit - og gøre dem bedre i stand til - at vælge den til og fra i fremtiden, alt efter behov. Vælger de den fra på den baggrund er det jo ikke skidt!

Samtidig har den øgede teknologianvendelse under corona også gjort livet vanskeligere for mennesker der ikke havde adgang til teknologien, ikke havde de nødvebndige forudsætninger for at bruge den meningsfuldt i den situation de stod i, eller som havde behov teknologien ikke kunne imødekomme.

Øget teknologianvendelse kan aldrig være et meningsfuldt mål i sig selv. Det afgørende må være at det giver mening og værdi for de mennesker der anvender den, ikke om McKinsey og omegne synes den burde gør det.

24. juni 2021 kl. 11:46
Facebook til brugerne: Lad jer tracke og hold tjenesten gratis

Facebook - og en del pressehistorier om dette, fremstiller det som om det brugeren skal sige ja eller nej til er tracking, punktum. Men det handler så vidt jeg kan se om tracking PÅ TVÆRS af apps, ikke om tracking i selve appen. Men det er Facebook jo klart interesseret i at sløre.

4. maj 2021 kl. 11:27
EU-Kommissionen: Apple bryder konkurrenceregler med 30-procents-afgift

Det er ikke en skat, men en avance. Man kan så diskutere om den er for stor, men at kalde den en skat er bare et lidt billigt retorisk kneb.

Grunden til at Apple kan sætte avancen som de vil er at man kun kan købe Apps gennem Apple's Appstore. Skal avancen ned skal man enten sænke den i Appstore (men hvem afgør så hvad der er lavt nok, EU?) eller man skal tillade konkurerende Appstores eller at App kan hentes direkte fra udvikleren - og så lade markedet afgøre avancen. Det sidste (konkurerende appstores eller direkte salg) åbner så for en hel masse sikkerheds-problemer (om ikke for nørderne der jailbreaker i forvejen, men for det meget store flertal af helt almindelige brugere, som ikke kan bedømme sikkerhed i enkelte apps eller troværdigheden af indviduelle udviklere eller konkurerende markedspladser). Jeg ved godt at Appstoren ikke er en garanti for at der ikke er sikkerhedsproblemer med appsene, men jeg antager at det alligevel er langt bedre end en helt åben platform). Man kan så sige at den enkelte jo selv må tage ansvaret for om man vil løbe en sikkerhedsrisiko eller ej, men det er de fleste så reelt ret dårlige til at vurdere, den rationelle fuldt oplyste forbvruger findes kun i økonoimisk teori - ikke i virkeligheden.

Så spørgsmålet er - hvordan finder man det rette niveau for avance uden at åbne for det sikkerhedsmæssigt vilde vesten?

4. maj 2021 kl. 11:24
Ny forskning: AI på jobcentre er ikke god erstatning for mennesker

@ Lars Skovlund: Den praksis sagsbehandlerne beskriver er formodentlig ikke ulovlig og kan faktisk være den bedste måde at forvalte loven på. Og den beskrevne praksis er ikke uforenelig med krav om notatpligt og saglighed.

26. april 2021 kl. 17:43
Ny forskning: AI på jobcentre er ikke god erstatning for mennesker

Undersøgelsen fra Århus modsiger ikke undersøgelsen fra København. I det citat du medtager står der netop "digital beslutningsstøtte, og de identificerer en række understøttende funktioner ved beslutningsstøtten." Den Københavnske undersøgelse siger jo netop også at sagdbehandlerne gerne vil bruge AI til beslutningsstøtte. Sagsbehandlerne brydder ikke loven ved at behandle borgerne forskelligt fordi de er forskellige, så længte det sker indnme for det manøvrerum loven giver dem. Og det vil jeg vurdere at loven giver dem her. At de så ofte har for snævre rammer og for få redskaber i værktøjskassen til at gøre det der ville have største effekt i forhold til den enkjelte borger er en anden sag. I jobcentrene har de heller ikke nødvendigvis en sociakl-faglig baggrund, hvilket også kan være et problem. Væsentlig grunde til at effekten af divsers indsatser for at fpå folk i arbejde er så beskeden er dels at indsatsen bygger på en neoliberalistisk menneskeopfattelse som der er meget beskedent empirisk belæg for, dels at mange af de mennesker der er længst og/eller længe fra arbejdesmarkedet har mange andre problemer der skal løses fordi kan få en meningsfuld, fast tilknytning til arbejdsmarkedet igen.

26. april 2021 kl. 14:55
Ny forskning: AI på jobcentre er ikke god erstatning for mennesker

Kilder tak (i anerkendte fagfællebedømte tidsskrifter)

26. april 2021 kl. 14:47
Er der ingen grænser for, hvad AI skal have skylden for?

MIn datter bor i UK hvor det er helt almindeligt at bruge robotter til at sortere i ansøgningsbunkerne (ved så ikke hvor meget "AI" der reelt er over de robotter). Det fører til den absurde situation at folk betaler firmaer for at "robotisere" deres ansøgninger så de har de rette nøgleord i den rette kombination og det rette omfang, til at komme igennem nåleøjet. I den branche hun arbejder I er der adskillige eksempler på hvordan højt-kvalificerede ansøgere bliver sorteret fra, fordi de ikke har robot-optimeret deres ansøgninger.

4. februar 2021 kl. 11:15
Tidligere ansat: »Apple intimiderer alle, der overhovedet tør overveje at forlade dem«

Der er en retssag igang, så man må regne med at parterne maler sig selv i et så kønt lys som muligt. Man skal altså tage hvad de siger med mere en et gran salt.

Og til substansen i artiklen: det er helt normalt i USA at arbejdsgiver må overvåge hvad man bruger sin arbejdstelefon (og andet IT-udsyryr udleveret af arbejdspladsen) til. Den vil formodentlig derfor også ved udleveringen være sat op så dette er muligt og det vil være en del af vilkårene for at anvende den. Dette er ikke ulovligt. Dermed ikke sagt at Apple ikke kan have gjort noget ulovligt, men det er så næppe overvågningen som sådan der er ulovlig.

Det er Apple der har anlagt sagen fordi de mener at nogle nu tidligere (ledende) medarbejdere har været iloyale over for firmaet, idet de har startet en ny virksomhed op mens de stadig var hos Apple (sagen er meget mere kompleks en det, men det er kernen). Og her er man ude i noget af en juridisk gråzone, det kan nemlig være fuldt ud lovligt det de tidligere medarbejdere har gjort - men det kan også være ulovligt... Så det kan blive en ret interessant sag at følge.

Der er hele tiden folk der forlader store firmaer som Apple og jeg har da set adskillige eksempler på at de har startet for sig selv - uden at de fik en sag på halsen. Så der må være særlige omstændigheder her der har ført til en retssag. Det har intet at gøre med ufine metoder (som nogen synes at mene), men om at virksomhederne på den ene side har en berettiget forventning om loyalitet og at deres IP beskyttes, mens medarbejderne på den anden side har en fundamental ret til at tage den viden de har i hovederne (men også kun i hovederne) og (i det omfang den ikke er beskyttet fx af patenter) bruge den til at bygge noget op selv. Spørgsmålet her synes at være hvor langt man må gå i starte noget nyt op mens man stadig er ansat (herunder fx om man må bruge arbejdets tid og ressourcer på det)

(jeg skal skynde migt at gøre opmærksom på at jeg ikke på nogen måde er ekspert, men har bekendte der arbejder i high-tech i USA og derfra stammer min "viden").

12. december 2019 kl. 11:35
Digitalt indfødte er en myte – uformindsket behov for udvikling af digitale kompetencer

At være ferm til at bruge en given teknologi - sådan generelt, er jo ikke det samme som at mestre den substans teknologien formidel eller den situation man skal anvende teknologien i. Det kræver typisk andre kompetencer - viden om eller indsigt i emnet, erfaringer med situationen, evnen til at forstå abstrakte sammenhænge, evnen til at koncentrere sig i længere tid af gangen, eller bare gode læse og skrivekundskaber. Og her består de traditionelle skel fra den før-digitale verden. Teknologien - og den måde den praktiseres på, kan så i nogle sammenhænge hjælpe folk til at overvinde nogle af disse barrierer, mens den på andre måder kan forstærke gamle barrierer eller sågar skabe nye. På mange måder tror jeg desværre man må konstatere at teknologien lang hen ad vejen reproducere de sædvanlige social skel. De unges udfordringer handler derfor ofte mindre om deres teknologiske kunnen. Man kan godt være ung og super god til at håndtere face-book, netbank, købe ting på nettet og spille computerspil - men samtidigt stå helt af når man skal ordne noget med det offentlige, fordi man ikke fatter hvad det handler om, ikke har nogen erfaring at trække på, eller måske ikke super-skarp til at læse det ofte besværlige offentlige sprog.

10. maj 2016 kl. 21:00
Forsker: Massiv it-modstand blandt offentligt ansatte skyldes frygt for fyresedlen

Til Bent Okholm: Alle offentligt ansatte der i et eller andet omfang har andre menneskers velbefindende (fysisk, psykisk, eller socialt) i deres hænder - og er i direkte kontakt med disse mennesker, er "varme hænder". Det gælder også borgerservicemedarbejderen, sagsbehandleren i ydelsescentret og jobkonsulenten. Reelt er det kun dem der sidder i rene administrative funktioner der kan karakteriseres som "kolde hænder" - selv om det egentlig også er en nedgørelse af deres arbejde at kalde dem det. Men selv disse "kolde hænder" kan være afgørende for at de "varme" kan udføre deres arbejde. Som Jan Carlzon er citeret for at sige "Hvis du ikke betjener kunderne, er det dit arbejde at betjene nogen der gør det". Så, lad os droppe den der forsimplede "varme/kolde" hænder retorik, og i stedet fokusere på hvad der skaber værdi - for borgerne og for samfundet, og i forhold til servicekvalitet, faglig kvalitet, forvaltningsmæssige kvalitet og samfundsmæssige effekter. Det giver mere mening - ikke mindst i forhold til digitalisering hvor man gerne "overser" en eller flere af disse kvalitetsdimensioner

25. april 2016 kl. 13:32
Forsker: Massiv it-modstand blandt offentligt ansatte skyldes frygt for fyresedlen

Naturligvis kan digitaliseringen få nogen til at frygte for deres job. Men mine (i denne sammenhæng uvidenskabelige) erfaringer fra mange år i det offentlige, både som medarbejder og leder - og nu som konsulent er, at det først og fremmest er en (ofte berettiget) frygt for at digitaliseringen overser, udgrænser eller på anden måde vanskeliggøre praktiseringen af centrale faglige kvaliteter i arbejdet, der er på spil. Digitaliseringen gør det for ofte (men selvfølgelig ikke altid) vanskeligere at udføre det man ser som kerneopgaven og, (som et andet indlæg rigtigt påpeger) reducerer den menneske-til-menneske kontakt som ofte er vigtigt både for medarbejderen og borgeren. Denne kontakt er ikke "bare" et spørgsmål om "vaner" eller "følelser" (selv om begge disse faktorer er noget man også burde tage langt mere alvorligt end man gør), men ikke sjældent også en væsentlig faktor i at sikre den samlede faglige kvalitet. Når dertil så kommer løsninger der til tider er teknisk og brugervenlighedsmæssigt uheldigt udformede (for nu at sige det pænt), er det intet under at offentligt ansatte ofte har en, velbegrundet, sund skepsis når det drejer sig om digitalisering. Nogle er sikkert "modstandere af forandring" - men det er der, fornemmer jeg, i dag ikke mange der reelt er. Hvis der er modstandere af noget er dårligt gennemtænke, dårligt udførte forandringer der bygger på manglende kendskab til de faglige kerneværdier og processer og ofte på en begrænset respekt både for medarbejderne og de borgere det "går ud over"

25. april 2016 kl. 13:24
IT-Branchen og Ældre Sagen kræver digitale borgerrettigheder som modydelse for tvangsdigitalisering

Glimrende principper! Jeg vil dog godt lige (endnu en gang) anholde den meget snak om de "ikke digital parate". De ER der, de har det ofte ikke godt med det pres der lægges på dem, og der bør tages gensyn til dem - og deres værdighed, som forslået i principperne.

Men der er masser af "digitalt parate" som bare ikke er "bureaukratisk" parate, eller som i den konkrete situation har behov der går ud over hvad det digitale kan og måske også skal klare.

Så måske man i stedet for "digitalt parate" skulle tale om "dem der i situationen har det fint med at klare sig selv" - knapt så mundret, men mere dækkende - og omfatter også langt flere borgere/situationer.

Ud over (meget) bedre løsninger, vil det der kan gøre en afgørende forskel for disse borgere, være at de altid har adgang til kvalificeret, empatisk hjælp fra nogen der har forstand på det de taler om, tid til at tale med borgeren og kompetence til at gøre det der skal til for at løse deres problem.

Og dette problem vil at mærke i mange tilfælde dreje sig om andet og mere end "tekniske problemer". Det kan handle om forståelsen og fortolkningen af reglerne og om en helhedsorienteret afklaring af situationen. Ikke noget der sådan lige klares i et call-center (og nu karikerer jeg lidt) bemandet af studenter, som læser højt af et vidensstøttesystem!

3. december 2015 kl. 17:26
Derfor stemmer vi ikke over internettet i dag

Der er reelt ikke nogen rigtigt god argumenter FOR e-valg, og da slet ikke når man tænker på hvad man mister ved det (og her tænker jeg på brug af IT i selve valghandlingen). De væsentligste argumenter FOR er så vidt jeg forstår:

  1. Det er billigere. Det er muligt, men ind til videre tvivlsomt om det i det lange løb er noget særligt at spare, og - som jeg skal vende tilbage til - om det så er det værd!
  2. Man får valgresultatet hurtigere. Ja, men hvor vigtigt er det - andet end for nogle politikere der så kan bide negle nogle timer mindre.
  3. Det er lettere for mennesker med handicap. Helt korrekt - men dels er der rigtigt mange forskellige handicaps der kan gøre det vanskeligt at stemme uden hjælp i dag - og udstyr der kan håndtere alle disse vil være meget, meget dyrt. Dels kan man hvis det virkelig skulle være etablere en handicapstemmemaskine pr. valgsted - som så printede en stemmeseddel der kunne indgå i den almindelige proces bagefter. Det vil være meget simplere og meget billigere end at alle skulle bruge maskiner og at disse skulle tælle op digitalt.
  4. Man får færre ugyldige stemmer. For det første er det altså ikke fordi vi har et stort problem her - så mange er der heller ikke af dem. Og en hel del af de ugyldige stemmer vil jeg (fra mange år som valgtilfordnet) vurdere er "protest"-stemmer. Altså stemmer hvor borgeren har tegnet, sat flere krydser, sat kryds over hele stemmesedlen, skrevet Stauning på stemmesedlen, eller havd ved jeg. Og det skal de have lov til! Alt i alt er fordleen yderst begrænsede og den vigtigste af dem (adgang for mennesker med handicap til at stemme uden hjælp) ville kunne opnås med væsentligt færre investeringer og væsentligt mindre indgreb i valgprocessen.

Når man så ser på den måde det foregår på i dag, så har den en række fordele som digitale valg ikke har:

  1. Processen er fuldstændig transparent - og forståelig for enhver borgere der får den forklaret.
  2. Den foregår i fuld offentlighed under overvågelse af vælgere/tilforordnede fra stemmeboksen forsegles til sidste stemme er talt op.
  3. Processen er ekstremt robust: den kan afvikles i skær af stearinlys (altså lige på nær de elektroniske valgbøger... men det er en anden historie)
  4. Processen er ekstremt fleksibel: Skulle man beslutte at ændre i procedurerne ved det næste valg. Er det meget simpelt og billigt at gøre det.
  5. Valghandlingen er det eneste tidspunkt hvor demokratiet er konkret, fysisk, handlingsbaseret og vel at mærke en handling alle slags borgere foretager i offentligt fællesskab. Det taler i den grad i mod rene internet-valg, og taler også for at bevare valghandlingen så simpel og transparent som mulig. Gør det noget at demokrati koster lidt? Det synes jeg ikke. Og jeg synes i den grad de oplistede fordele er prisen værd.
3. december 2015 kl. 16:26
Er digitaliserings-parate love nu også en god ide?

Når man taler om at fjerne skøn for at letter digitaliseringen er det vigtigt at huske at skøn er et tveægget sværd.

På den ene side, åbner skøn for (magt)misbrug fra myndigheder og sagsbehandleres side, på den anden side er skøn et vigtigt redskab til at bygge bro mellem lovgivingens nødvendigvis endelige antal regler og kategorier, og borgernes mangfoldige virkelighed. Misbruget medfører mistillid og en oplevelse af uretfærdighed. Den positive anvendelse af fleksibiliteten giver tillid og er et centralt element i borgerens oplevelse af retfærdighed. Dette dilemma løse ikke bare gennem mere regler og kontrol (fx strammere systemstyring eller "scripting"), men nok snarere - gennem høj faglighed, god service-fokuseret ledelse og dyrkelsen af det man på udenlandsk kalder "public service ethos".

Uden fleksibilitet er der ikke plads til at se og tage hensyn til den enkelte borgers særlige omstændigheder eller at se og behandle borgeren som individ - som menneske. Uden fleksibilitet bliver borgeren (i endnu højere grad end i dag - og uden mulighed for selv at få indflydelse) reduceret til en kategori, en sag, et nummer. Uden fleksibilitet og muligheden for skøn bliver lovgivingen let enten for grovmasket eller for detaljeret - eller i værste fald - en kombination af begge dele.

Fleksibiliteten behøver ikke nødvendigvis ligge i om en ydelse bliver tildelt eller en tilladelse givet, eller ej. Selv hvor dette kan afgøres ud fra rent objektive kriterier, kan man fortsat give borgeren en oplevelse af at blive set, hørt og taget alvorligt som individ, gennem den måde man betjener dem og taler med dem - man kan vise fleksibilitet i anvendelse af procedurer og fleksibilitet i interaktionen (fx ved at give sig tid til at lytte til folk). Forskning viser faktisk at det at føle sig set, hørt og taget alvorligt kan have større betydning for oplevelsen af retfærdig behandling, end om man får en given ydelse eller ej.

Denne form for proceduremæssig og interaktiv fleksibilitet forudsætter at de medarbejdere borgeren har med at gøre (ansigt-til-ansigt, på telefon eller evt. pr. mail) har den nødvendige faglige viden - og det nødvendige råderum til at være fleksibel på en forsvarlig og meningsfuld måde.

Digitalisering, autoamtisering og centraliseringen udfordrer er alt sammen primært spændt for en dagsorden der handler om efficiens og produktivitet. Men dette bør afbalanceres med betydningen for tillid, retfærdighed, anerkendelse - og alle de andre væsentlige menneskelige og følelsesmæssige behov som udgør kernen i borgerens kvalitetsoplevelse, men sjældent indgår i businesscasen, sjældent tages alvorligt og yderst sjældent måles.

6. oktober 2015 kl. 12:43
Apple mistænkt for skattesvig i milliardklassen

Hmmm, så vidt jeg forstår er det ikke Apple - eller de andre teknologivirksomheder med adresse i irland - der har gjort noget ulovligt, men - i givet fald- den Irske stat, der har overtrådt EUs regler. Så Apple - og de andre kan "højest" stå til at betale en restskat i milliardklassen, men ikke nogen bøder. Og så - fint at få lukket skattehuller (som altså er LOVLIG i det land de findes i) og begrænse staternes konkurrenceforvridende subsidier. Og det er DET der er sagen her. Men af en eller anden grund skal den altså vinkles så det handler om Apple. Jeg har ikke ondt af Apple, men når man præsenterer et problem så det fremstår som en enkelt virksomheds "fejl" (og så oveni købet så vidt jeg forstår beskriver problemet forkert), så fjerne man fokus fra de systemiske problemer som er sagens egentlige kerne. Så, Version2, gå efter bolden - ikke manden (eller i dette tilfælde firmaet) - med mindre selvfølgelig at manden/firmaet er en slyngel.

1. oktober 2014 kl. 10:59
Kun hver tredje foretrækker digital selvbetjening

Helt korrekt. ved ophold under tre måneder behøver man ikke at melde det nogen steder. Men ved indrejse (det vil sige at man "flytter" til Danmark) er reglerne sådan at alle skal møde op - med mindre de er lavet om siden jeg var borgerservicechef ;-) Om man vil holde de danske myndigehder orienteret om sin adresse i udlandet er en frivillig sag. Burde være en smal sag at ordne over nettet - men det kan man åbenbart ikke. Men ellers ville jeg tro at det kan ordnes med en telefonopringning til sidste opholdskommune og besvarelse af nogle kontrolspørgsmål (som ikke enhver ville kunne svare på)

28. august 2014 kl. 15:13
Kun hver tredje foretrækker digital selvbetjening

hej Claus Når du skal indrejse i DK skal du - og hele familien - møde personlig op i Borgerservice for at sikre identiteten på alle de indrejsende - og det er jo fornuftigt nok. Du kan udfylde indrejseblanketten digitalt, men du er så nødt til at printe den og tage den med. Det ville være smart hvis du kunne sende data digitalt og de så bare kunne bekræfte indrejsen når de havde set dig/jer - men så langt er man altså ikke endnu.

28. august 2014 kl. 14:45