Jakob Ottesen

Feudalistiske Startups

Hvis de frie haender ikke har noget arbejde mere, saa er der ikke mange haandoerer at bygge rumraketter for.

Du misforstår. Der er FLERE penge at bygge rumraketter for, fordi de penge der gik til at betale og drifte de 18 maskiner som kan spares væk pga Varnish nu kan bruges på raketter! Eller gives til dem der ender uden arbejde. Teknologisk fremskridt FTW!

7. maj 2013 kl. 17:53
Feudalistiske Startups

bliver det rigtig svært at se, hvordan det var tænkt at det oprindelige indlæg skulle være oplæg for konstruktiv debat. Synd og skam.

Åh kom dog over dig selv. Som det også blev demonstreret i kølvandet på 1. maj så er der en efterhånden ulidelig tendens til, at når man ikke gider at forholde sig til det substantielle i kritikken så kan man altid stille sig forarget op og brokke sig over "tonen i debatten". (Der er interessant nok ikke den samme forargelse over Thereses replik).

Nej PHK pakker ikke tingene ind og det burde ikke komme bag på nogen der har fulgt hans blog. Men der er ingen ad hominem angreb, og det er tydeligt at pointen er at debattere "Startups er det nye sort"-mentaliteten. Ja der kommer nogle stikpiller og som CBS-uddannet sidder jeg da af og til selv tilbage med et "hrmpf" når jeg læser PHK. Jeg synes nogle gange han forsimpler i sin analyse af markedsadfærd, men så må man jo argumentere for det i stedet for at sidde og føle sig ramt på sin forfængelighed. Eller også hoppe videre til næste blog-indlæg på listen.

Du holder dig jo heller ikke selv tilbage med bemærkninger som "garneres med slet skjult promovering af egen succeshistorie", hvilket jo ikke var pointen med at nævne Varnish.

Forargelse og fornærmelse er keeeedeligt!

7. maj 2013 kl. 11:50
Kommunalt udbudstrick skal redde bredbåndsdækning i yderområder

med kommune-udligninger ?

Der er så vidt jeg kan læse ikke nogen planer om at subsidiere direkte fx. via udligningsordningen (?) så hvis der kommer til at ske en "udligning" bliver det vel fordi at udbyderne vælger ikke at prisdifferentiere mellem kunder i de kommuner der stiller høje krav om dækning ift. kundegrundlaget og de tætbefolkede kommunerne hvor forrentningen er nemmere.

Jeg tænker umiddelbart som Mogens at det er rigtig fint at det bliver kommunerne der får aben. Det er dem der kender det lokale behov og de lokale aktører. Jeg var mest bekymret for om Trine Bramsen et. al. ville føre sig frem med dyre one-size-fits-all krav, men så vidt jeg kan se er der ikke nogen større katastrofer i udspillet? Mærkningsordninger tror jeg mest er politisk pop, men måske en relativ uskyldig ting i den samlede pakke.

13. marts 2013 kl. 16:33
Glemmer du også at tjekke ud? Rejsekort gav 200.000 dummebøder

Det er stort set umuligt at købe et anonymt rejsekort i København og Nordsjælland.

Ok, som du har beskrevet det, lyder det jo ret talentløst . Jeg kan godt fornemme at Rejsekort A/S generelt ikke er interesserede i at sælge folk et Rejsekort Anonym, men hvorfor er det gjort specielt svært for Københavnere og folk fra Nordsjælland?

Hvis det skulle lykkes dig at få lov at købe et anonymt rejsekort af det offentligt ejede selskab, som egentlig skulle have gjort det lettere for dig at rejse med offentlig befordring, kan du til gengæld glæde dig over, at du ikke får den rabat, som folk uden skrupler i forhold til den centrale ophobning af massive mængder data om deres private rejseadfærd stilles i udsigt:

Jeg synes det er svært at se præcis hvad der gælder for Anonym Rejsekort. De taler om "mindre rabatter", men deres prisliste er uklar. Med pers. Rejsekort kan man fx. rejse i 2 zoner for 15 kr = 1 klip på et klippekort. Kan man også det med Anonym Rejsekort?

Håber Movia beholder deres mobil-app længe endnu.

19. februar 2013 kl. 12:09
Glemmer du også at tjekke ud? Rejsekort gav 200.000 dummebøder

Fantastisk koncept at man skal deponere 750 kroner på kortet for at få lov til at købe en billet til Odense for 159 kroner. Det fremhæver virkelig den store fordel ved, at man kun skal bruge ét kort til alle rejser i hele landet, synes jeg. (Bortset fra, at Region Syddanmark har valgt at stå uden for systemet frem til 2017)

Til gengæld kan man bare bestille det personlige kort der inkluderer overvågning. Jeg ved ikke helt hvordan man skulle løse problemet med snyd på landsdækkende rejser, men jeg ser det i hvert fald som dybt utilfredsstillende at jeg skal deponere 750,- kr. for at kunne rejse til Jylland. Det er da mange penge for mig at have stående hos Rejsekort!

Får man i øvrigt mængderabat på et anonymt rejsekort? Altså det som svarer til når du rejser på klippekort i fx. hovedstadsområdet i stedet for at købe enkeltbilleter?

19. februar 2013 kl. 11:09
IT folk har bare at levere varen!

Jeg ser heller mit bidrag til skatten blive brugt på dette end så meget andet offentligt gøjleri såsom en alt for stor offentlig og ineffektiv sektor ..

Jeg kan slet ikke følge dig. At den offentlige sektor er for stor er en politisk holdning, men jeg er da enig med dig i at en mere effektiv offentlig sektor ville være ønskværdig. Men er det ikke indbegrebet af ineffektivitet og sløseri med offentlige midler at bruge penge på at ændre noget der dybest set fungerer i forhold til vores forventninger? Var der ikke mange andre steder hvor de samme midler kunne bruges til at løse langt større problemer?

Det er ren pop, og som Mark Gray skriver et andet sted her på sitet så er den primære årsag til at politikerne vil have e-valg, nok fordi de ser det som en vindersag i befolkningen - en mulighed for at markedsføre dem selv som smarte og med på beatet.

Du efterlyser visioner, men hvad ER din vision? Du taler om at IT-effektivisere i det offentlige! Men hvad betyder det i praksis?? Betyder det ikke, at man starter med at finde nogle potentielle cases, definerer hvilke problemer der skal løses, og så opstiller et "regnskab" for at se om omkostningerne står mål med fordelene? I tilfældet e-valg har fagkyndige leveret et hav af argumenter for at problemet ikke er defineret og at regnskabet næppe hænger sammen. Hvorfor så ikke finde et andet projekt at bruge pengene på? Jeg er sikker på der er mange alternativer.

15. februar 2013 kl. 18:48
Derfor skal eValg droppes

Enig, Johns alder er ligegyldig.

Men John hvis man gerne vil føre sig frem med skåsikre påstande som fx.

Der findes massiv forskning på området for evalg og der findes opensource systemer, der sikrer stemmeafgivelsen i alle ender og kantet over nettet, så bare kom igang !

... så må det være god stil lige at sætte sig ind i debatten først. Der er flere der har demonstreret og argumenteret ret omfattende for at din påstand ikke holder. hvis du er uenig så må du selvsagt bakke din påstand op med noget - fx. nogle links.

Det andet kommer bare til at ligne en "hit'n'run" kommentar af den slags som Peter J Bruun nævner tidligere i tråden. Hvilket jo er synd hvis du rent faktisk ligger inde med viden som er gået henover hovedet på den sværm af fageksperter og andre med teknisk indsigt som har den modsatte holdning end dig :-)

9. februar 2013 kl. 17:54
Derfor skal eValg droppes

Jeg er overordnet set enig med dig, men må konstatere at det ikke kun er erhvervslivet der har støttet op om L132. Ifølge høringsnotatet stiller DIKU (i hvert fald dem der udtaler sig på vegne af DIKU her) sig positivt overfor forslaget. Det kunne være spændende at høre hvad deres kommentar er til kritik-punkterne.

8. februar 2013 kl. 14:25
Derfor skal vi afprøve e-valg

Argumenterne der fremføres her:

  1. Evalg vil hjælpe handicappede til kunne stemme hemmeligt som alle andre.
  2. Evalg vil gøre det sværere at komme til at stemme ugyldigt.
  3. Evalg vil medføre hurtigere stemmeoptælling.

Allesammen argumenter der har været fremført fra dag 1 af fortalerne for e-valg. Og jeg er enig i at de 3 ovenstående punkter alt andet lige(!) ville repræsentere forbedringer. Men alt andet er jo ikke lige! Evalg introducerer nye ulemper i form af tabt transparens og tillid til systemet, nye fejl-muligheder, etc. Når man så ser på hvor små de nævnte problemer med det nuværende system er i praksis, så fatter jeg SLET ikke at man kan komme til den konklusion at fordelene opvejer ulemperne. Og når man endvidere ser på hvor skråsikker Margrethe og fortalerne for e-valg er omkring lyksalighederne ved forslaget, så løber det mig koldt ned ad ryggen og giver indtryk af at det projektet nok mest handler om at vinde politisk prestige. ("Touch-skærme i valgboderne - SE VI ER MODERNE!!!")

Som Nils skriver ovenfor - hvis det her handlede om at ville hjælpe handicappede til at få de samme rettigheder som alle andre, så var man nok startet der. I stedet har man startet med konklusionen (Evalg!) og så har man efterfølgende udvalgt nogle argumenter som passer til konklusionen.

Og så min personlige kæphest mht L132: Margrethe Vestager siger hele tiden at det jo kun er et forsøg. MEN HVORFOR ER DER SÅ IKKE INDLAGT EN BEGRÆNSNING I LOVFORSLAGET DER SIKRER AT "FORSØGET" IKKE FORTSÆTTER I DET UENDELIGE????

8. februar 2013 kl. 11:54
Tre partier med 44 mandater er nu imod e-valg - Venstre tøver

For ministeren, Fru Margrethe Vesterager, er det tydeligvist afgørende at anonymiteten kan bevares i en fremtidig valghandling, sikkerhed var ifølge ministeren nærmest en selvfølge.

Ja det virker som om at tilhængerne virkelig tror at Sikkert(tm) bare er noget de kan bestille ligesom de kan bestille at baggrundsfarven på GUI'en skal være blå. Fail. Det var opmuntrende at se Stine Brix og Dennis Flydtkjær være så godt inde i stoffet og især skuffende at se Leif Mikkelsen og LA springe med på "digitalisering er per definition et fremskridt og er iøvrigt en udvikling vi ikke har nogen indflydelse på"-vognen. Men det var fint at han tog det problem op at der ikke i lovforslaget er nogen udløbsdato selvom det sælges som et forsøg.

Jeg kan endnu engang konstatere at Margrethe Vestager er på niveau med selv Anders Fogh når det kommer til at glide af på kritik og fremstå saglig og fornuftig uden egentligt at levere andet end tomme floskler.

7. februar 2013 kl. 14:18
eValg: Nu i Folketinget

<a href="http://www.diku.dk/Nyheder/2011/elektronisk_afstemning/">http://www.dik…;

Tak for linket.

Mange har i denne debat brokket sig over "DJØFere" der træffer beslutninger der ikke er fagligt funderede. Jeg er, i øvrigt som DJØFer in spe, sympatisk over for den holdning, men må jeg foreslå at så længe fagkundskabens egne højborge, herunder DIKU, ikke evner at sige fra , men istedet underlægger sig de samme pop-forudsætninger ("lad os forudsætte at digitale valg VIL blive indført) så bliver det ikke nemmere at overbevise en flok cand.scient.pol'er om hvad der giver, og ikke giver, mening rent teknologisk.

2. februar 2013 kl. 13:02
eValg: Nu i Folketinget

Dokumentet med høringssvar er pt. ikke tilgængeligt. Sidder og er ved at læse høringsnotatet og hæfter mig indtil videre ved at "DIKU (Datalogisk Institut ved Københavns Universitet), finder lovforslaget klart og klogt."

Glæder mig til at læse deres svar, da den holdning kommer lidt bag på mig, givet al den teknisk funderede kritik der har været af e-valg.

1. februar 2013 kl. 12:59
Corydon: Valg af Java til NemID skyldtes ikke sikkerhedshensyn

Enig op til NemID indførelse var Java noget af det for efterspurgte i stedet for ActiveX som de fleste banker brugte til login

Jyske Bank brugte JavaScript. Fungerede fint og kunne sikkert allerede dengang bruges på smartphones. Jeg er blevet MINDRE platformuafhængig efter at de skiftede over til den nye løsning ifm NemID.

Iøvrigt er det patetisk at læse: "En vigtig faktor for den samlede sikkerhed omkring NemID er borgerens håndtering af NemID og generelle adfærd på internettet." Det er muligt det er korrekt, men tager jeg helt fejl eller var det ikke et af de fremmeste argumenter dengang NemID blev vedtaget, at en sådan centraliseret løsning var nødvendig fordi man ikke kunne regne med at brugernes pc var sikker, og at de gebærdede sig korrekt? Det var, sammen med højere brugervenlighed, hele rationalet for at give DanID deres monopol.

Fuck hvor er det ringe.

31. januar 2013 kl. 16:48
Java ud af NemID

Det har altid interesseret mig at mange ser ud til at tro, at bankerne ikke ved noget om it-sikkerhed, selvom det er der pengene er.

Jeg tror ikke det er et spørgsmål om viden men om hvilke incitamenter bankerne har til at skabe en god løsning.

Mht. netbank-delen af Nemid så er det bankerne der bærer risikoen ved misbrug af kundens konti, og de har således et incitament til at bruge penge på sikkherhed. Og hvis de vælger ikke at gøre det, er det deres problem.

Men mht. OCES-delen så skal jeg jo ifm. oprettelse af denne give et samtykke der, som jeg har forstået det, gør det til mit problem hvis servicen er nede eller bliver kompromiteret. Jeg bærer risikoen, så Danid kan groft sagt være ligeglade.

hvis den skal udskiftes med en "HTML formular over HTTPS" vil jeg ikke længere have min nøgle liggende hos DanID."

Hvorfor ikke? (Du får nok iøvrigt ikke noget valg mht. hvor din nøgle skal opbevares).

18. januar 2013 kl. 15:43
Java ud af NemID

Men hvis NemID valgte en simpel HTML/Javascript løsning ville de så stadig kunne implementere et tekstfelt med en aktiv blinkende cursor uden at feltet har fokus?

18. januar 2013 kl. 13:56
Liberal Alliance: Vi vurderer selv sikkerheden i e-valg

Der er ikke meget at tilføje som ikke er blevet sagt mange gange før i denne debat, men det er dybt forstemmende at lovændringer der er så grundlæggende som denne, tilsyneladende ikke fordrer bare illusionen af en seriøs argumentation fra de politikere der fremsætter forslaget.

Når f.eks. Michael Astrup Jensen "peger på fordelen ved at spare arbejdskraft til manuel optælling af papirstemmerne", er der så nogen der IKKE tror at han bare står og hælder vand ud med en formulering der er improviseret til lejligheden, fordi han udmærket er klar over at der ikke er nogen nedre grænse for hvad han kan slippe afsted med overfor danske vælgere og journalister? Jeg mener, selv en totalt ukyndig person på området ville vel som en start indse at den arbejdskraft der måtte spares til optælling skal ses i forhold til de omkostninger der er ved at implementere og drive e-valg? Mener MAJ virkelig at det regnestykke går op taget i betragtning hvor billigt det nuværende system er at drive, jf. Poul-Henning Kamps blog? Det er muligt det gør, men der er mig bekendt endnu ikke nogen der har villet fremlægge et sådant regnestykke?

Mere interessant er det at LA tilsyneladende også har valgt "IT som magisk sovs"-strategien når det kommer til IT spørgsmål. Leif Mikkelsen siger således "Jeg mener, at e-valg er et fremskridt, ikke et tilbageskridt.". Super. Så er det på plads.

14. januar 2013 kl. 15:02
1200 norske cyberkrigere skriver lærebøgerne om: Væk med strenge sikkerhedsregler

...om Danmark har en lignende hær ?

Nej herhjemme er beredskabsplanen, i tilfælde af en national cyber-trussel, at hyre 100 jurister til at skrive 10.000 siders udbudsmateriale på rekordtid, og derefter give opgaven med at bekæmpe hackere til CSC. (Det er pjat).

10. januar 2013 kl. 17:52
Minister: Derfor stemte vi nej til kontroversiel FN-traktat

»Det er beklageligt, at man ikke kunne opnå et mere positivt resultat, fordi vi fra europæisk side har udvist kompromisvilje i forhandlingerne. Men vi er altså ikke villige til at gå på kompromis med det frie og åbne internet, som vi kender det i dag,« forklarer ministeren i svaret til Version2.

Det er jo fjong! Jeg håber hun giver sin parti- og ministerkollega Pia Olsen Dyhr en orientering om den politik, så vi ikke ser og hører hende fjolle rundt som det skete under ACTA-forløbet.

14. december 2012 kl. 16:44
Tidligere TDC-chef: Bredbåndsplan er umulig i praksis

Jeg har mødt folk der er så religiøse i deres holdninger at de har truet mig med alverdens ting, nogle af de mails jeg har fået fra Apple fanatikere er skrevet af folk der burde tvangmedicineres og som må have nogle seriøse problemer med deres selvværd.

Det er aldrig rart at blive udsat for trusler og det bidrager måske til at forklare hvorfor John Strand tilsyneladende i praksis er helt ude af stand til at forholde sig sagligt til kritik af hans synspunkter, og insisterer på at projicere sin egen påståelighed og fastlåshed i synspunkter over på andre. Nogle af Johns kritikere har måske overtrådt hans personlige grænser og optrådt urimeligt overfor ham, og nu er alle kritikere fjender. Ligesom Jens nede om hjørnet der blev overfaldet af Muhammed og nu er alle indvandrere fjender.

Sorry for amatør psyko-analyse, men Johns kommentarer her i tråden er vitterligt noget af det mest syrede jeg har oplevet i lang tid. Syret, fordi der tilsyneladende rent faktisk ER virksomheder og journalister derude som anser ham for at være en professionel teleanalytiker og benytter ham som sådan.

John - glæder mig til at du en dag (igen?) begynder at engagere dig seriøst med dine kritikere. Husk at, ja der findes bestemt religiøse fanatikere i mange afskygninger, men når alle andre er uenige med én så er det næsten altid en god anledning til at stoppe op og overveje om man selv er galt på den. Eller i det mindste at overveje den mulighed at ikke alle kritikerne er religiøst motiverede og ude efter én.

13. december 2012 kl. 19:18
Tidligere TDC-chef: Bredbåndsplan er umulig i praksis

Du vil tilsyneladende ikke forstå at fiber-forretningen IKKE er en alternativ udbetaling af SEs aktiver til deres ejere. Det er en business case - et produkt som er søsat fordi man tror at det genererer overskud for SE på sigt. Successen afhænger af hvor stor indtjening man formår at generere - ikke i sig selv af hvor mange af SEs andelshavere der skriver sig op som kunder (i så fald ville man nok sætte prisen til 0). Der er INGEN der får noget forærende på bekostning af en anden. INGEN der har krav på solbriller eller har grund til surhed over at nogle andre har fået solbriller. ALLE har præcis det samme valg mht om de vil være kunde eller ej. (når nettet er færdigetableret). Ja, der er sikkert nogle områder der godt kunne ha tænkt sig at være prioriteret højere end nogle andre, men jeg behøver sikkert ikke forklare en ekspert som dig at man ikke bare (uden væsentlige ekstraomk.) dumper et fibernet ned over et dækningsområde på størrelse med SE's fra den ene dag til den anden. Der vil altid være nogen der får adgang før nogle andre.

Investeringshorisonten (mig bekendt 20 år men jeg kan tage fejl) kan man selvf. diskutere. Men El-selskaberne har jo traditionelt været vant til at operere med lange tidshorisonter, og hvis den nuværende ejerskabskreds har det fint med det, hvad er så problemet? Jeg kan sagtens forstå at TDC opererer under andre forudsætninger fordi deres ejere tænker mere kortsigtet, men det er jo ikke noget argument imod SEs prioriteringer.

12. december 2012 kl. 14:27