Dan Villiom Podlaski Christiansen

Visma skal udvikle digitalt sundhedskort: Lanceres som app i 2021

De burde hellere bruge deres energi på at få det ændret kortet så det kunne bruges som Schengen ID; så behøvede man ikke sit pas for at rejse sydpå. (Det ville også være et noget billigere billed-ID end de godt 10.000 kr. som man skal give for det første kørekort.)

27. august 2020 kl. 12:24
Moores Forbandelse

Hvis Samsung stadig er relevante, er det vel ikke helt et monopol endnu? Så vidt jeg kan se på Wikipedia er de vist stadig med; er det bevidst I ser bort fra dem?

(Heh, slået med 7 minutter…)

24. juli 2020 kl. 14:05
Udenrigsministeriet har forbudt alle ansatte at hente regeringens corona-app

For langt de fleste af os er forsvar mod direkte angreb fra avancerede aktører ikke så vigtigt: Vi er næppe i stand til at forsvare os, og i øvrigt er vi ret uinteressante. Et grundlæggende forsvar er fint, og kortdistanceangreb er næppe en større trussel.

Det samme kan ikke siges om udenrigsministeriets ansatte; nogle omgås truslerne direkte, og selv kedelige ansatte kan være springbræt til noget mere interessant.

Jeg synes det giver god mening, og jeg ser heller ikke nogen modsætning. Programmet og platformen er, for langt de fleste mennesker, sandsynligvis sikker nok. Resten ved nok selv hvem de er.

16. juli 2020 kl. 11:08
Rejsekort-halløj i Aarhus: Sådan blev 2x2 zoner til 1x7 zoner

...ville man kun betale for 2 zoner da påstigning for hjemrejse sker inden der er gået 1 time fra påstigning for rejsens start!

Nu er det Århus rejsen foregår i, og her var reglen at rejsen skulle være afsluttet inden to timer efter man stemplede ind. Og i øvrigt stemplede den næsten altid tiden for det næste kvarter, så man kunne ofte nå ud og hjem på samme billet.

19. august 2019 kl. 08:37
Forsker: Vi har en meget liberal adgang til borgernes sundhedsdata

Ekspropriation....
Det er faktisk et meget godt begreb her.... Der er vel tale om at demokratisk udpegede råd tager stilling til om samfundets fælles står højere end individets egne ønsker.

Sludder. Det er cirka ligeså godt et ord at bruge i denne sammenhæng som “tyveri” eller “æblerov”. For det er det heller ikke. Jævnfør ordbogen har ordet en konkret betydning, som tydeligvis ikke er relevant:

tvungen afståelse af jord eller fast ejendom til staten mod erstatning, fx ved større offentlige anlægsarbejder

Det er et almindeligt trick at misbruge et ord som lyder værre for at få noget til at lyde slemt, men det er på ingen måde fremmende for en god debat.

Overdreven eller uberettiget spredning af private oplysninger er lige så lidt ekspropriation som piratkopiering er tyveri!

1. april 2019 kl. 14:22
Datatilsynet undersøger gymnasie-platformen Lectio

Prøvede lige, og uden at logge ind eller noget kan jeg se skemaet for en vilkårlig elev på et vilkårligt gymnasium. Hvordan i alverden kan det dog være lovligt?! Jeg har ingen tilkomst eller ret til at vide hvem der går på et givent gymnasium, eller hvad de laver på en vilkårlig dag…

Jeg håber de finder den store bødehammer frem.

24. september 2018 kl. 11:11
Sundhedsministeren undsiger regioners forklaring på forsinket ny Sundhedsplatform

Regionen behøver sådan set ikke at tale usandt. Årsagen kan såmænd blot være at de:

  1. Ikke kan nå at være klar til at gå i luften med LPR3 til november.
  2. Deres øvrige ændringer er tæt sammenknyttede til overgangen til LPR3, og giver ikke mening isoleret set.

Dermed er det de siger teknisk set korrekt; de har blot undladt den vigtige detalje at de selv er skyld i hele misæren. Så i stedet var det et ekstremt klodset forsøg på at spinne sorteper videre, og et forsøg som de så ikke slap afsted fra…

9. august 2018 kl. 17:44
Stemmesedler versus stemmemaskiner

Jeg glæder mig ved hvert valg over den gode stemning i valglokalet. Jeg føler mig overbevist om, at de valgtilforordnede - uanset hvad de i øvrigt måtte være uenige om - har det fælles mål og samarbejder om at gennemføre et så korrekt valg som muligt. At optællingen foregår manuelt betyder, at processen er gennemskuelig for alle tilstedeværende, og at man kan gentage en optælling, hvis der skulle opstå tvivl.

Som én der har været valgtilforordnet nogle gange, kan jeg kun tilslutte mig dit standpunkt, og jeg synes det er en lærerig oplevelse. På mange måder er det én stor analog og manuel maskine med utallige forholdsregler der sikrer at man kan finde fejl og forhåbentligt rette dem. Som et eksempel:

  • Hvert valgbord modtager et på forhånd angivet antal stemmesedler.
  • Efter valghandlingen tælles såvel resterende og tilbageleverede stemmesedler, og sammenlangt med antallet af valgtkort skal det give det oprindelige antal stemmesedler.
  • Derudover tælles antallet af krydser i valgbogen, og det skal også stemme overens.

Hvad så hvis det ikke passer? Hvad så hvis en vælger vil stemme, men der allerede er et fejlagtigt kryds?

Ja, heldigvis bundtedes både stemmesedler og valgkort i bunker med 25, og alle valgtkort fik et nummer som man også skrev i valgbogen. Dermed kan man tælle sig frem og (forhåbentligt) finde fejlen. Ellers må man tælle om igen indtil det passer.

Og dermed pointen: sammenlignet med en maskine er et menneske meget dårligt til at følge regler — eller bare til noget så simpelt som at tælle. Men vi begår sjældent samme fejl mere end én gang, og om ikke andet vil to eller flere mennesker typisk begå forskellige fejl, på forskellige tidspunkter, og dermed forventes at kompencere for hinanden. Især hvis de pågældende mennesker er af forskellig politisk observans, og dermed næppe interesserede i at samarbejde — og så skader det ikke at man ved at alting tælles efter senere.

Til sammenligning begår computere ofte fejl ganske systematisk, og to computere vil ofte begå den præcis samme fejl; en fejl som i øvrigt er oftest er meget svær at forstå. Selvfølgelig kan man lave pålidelige eller redundante systemer, men de er typisk endnu mere uforståelige. Især for lægfolk.

Alt i alt har jeg jeg svært ved at se hvilket problem digital stemmeafgivning skal løse: ja, den nuværende proces er forholdsvist besværlig og dyr, men den er simpel, letforståelig, og har virket i over hundrede år!

(NB: Blinde o.l. er dog et særligt tilfælde; for dem betyder en bare nogenlunde funktionel computer at de kan afgive stemmen ligesom alle os andre, uden at to valgtilforordnede skal lytte med eller kigge dem over skulderen. Bogstaveligt talt. Heldigvis er der ikke så mange af dem, så det går nok, alt i alt…)

24. juli 2018 kl. 20:33
Google anker Vestagers kæmpebøde – og truer med at tage betaling for Android

Spørgsmålet er ikke så meget hvad Samsung ville kunne gøre, men hvad de risikerer ved at forsøge det. Som Googles kontrakter er i øjeblikket kan producenterne vælge mellem at have google-certificeret Android — med Google Maps, Gmail, Chrome osv. — på alle deres androidbaserede telefoner, eller på ingen af dem. Det er netop deri én af deres store lovbrud består.

Resultatet er at Samsung ikke kan lave sin egen udgave af det ellers åbne Android, men må skrive Tizen fra bunden. Selv om en ren Samsung Android næppe ville være bedre, er det ikke godt for markedet at de ikke har muligheden.

19. juli 2018 kl. 16:49
Ubuntu skaber lille bitte Linux til sky og Docker

Dog har jeg lidt svært ved at se en prof brug af Ubuntu som server. De fleste images bruger jo Alpine.

Din formulering er lidt pudsig. Næst efter RHEL/CentOS er Ubuntu den linuxdistribution med længst understøttelse. Selv om Debian sikkert er fin i praksis er der ikke nogen garanteret understøttelse hvorimod Ubuntu lover fem år. Linux er trods alt stadig meget mere end blot Docker…

13. juli 2018 kl. 09:24
Professor om Sundhedsplatformen: »Region H undervurderer fuldstændig, hvor mange ressourcer det kræver«

Med al respekt så er det noget sludder at noget som helst komplekst skulle kunne gøres på “et par uger i Lotus Notes”. Nu kender jeg ikke så meget til det miljø, men jeg kender til nogle andre, og på et par uger når man sjældent meget længere end proof-of-concept. Når det er sagt, er der stor forskel på 10, 100 og 1.000 millioner kroner; førstnævnte er virkeligt mange penge i forhold til hvad jeg har set, så jeg har svært ved at forestille mig noget der er så stort at det nødvendigvis må koste sidstnævnte. Det må da kunne brydes op?

10. juli 2018 kl. 10:05
Ny patentfri video-codec slår industri-standarden

Det store spørgsmål er vel hvordan de vil overbevise resten af verden om formatets fortræffeligheder, og få udbredt hardwareaccelerering til alle enheder. De to ting hænger nemlig uløseligt sammen: H.264 er oftest godt nok som format, og med meget udbredt hardwareunderstøttelse langt mindre ressourcekrævende i praksis. Forhåbentligt vil det samme ske for de andre formater, men det er ikke tilfældet endnu…

13. april 2018 kl. 14:19
Mojn! Har vi brudt monopolet?

Ved du om Fibia, den østjyske pendant under NRGi, har tilsvarende planer? Vi har dem i øjeblikket i min boligforening, og oplevelsen er at de godt nok kan trække kabler, men er fuldstændigt uduelige til alt andet der involverer internet- og tv-leverancer. (Elendige trådløse netværk, CG-NAT uden IPv6, ingen selvbetjening og end ikke nogen online prisliste. Dem der får traditionelt tv hos dem brokker sig også…)

13. marts 2018 kl. 23:14
Overlæge: Sundhedsplatformen årsag til daglige graverende fejl

…og at det mest handler om, at nogle læger anvender Sundhedsplatformen forkert.

Hvis han vitterligt har givet udtryk for det standpunkt, er det under al kritik! Hvis systemet ofte bruges forkert, er det naturligvis en mangel ved systemet, for et ordentligt IT-system er netop et der nemt anvendes rigtigt…

6. marts 2018 kl. 13:27
Første gang i Europa: Mand får betinget fængelsdom for at give råd om Popcorn Time

Nej, men det viser hvordan SØIK prioritere deres indsats.</p>
<p>Popcorn Joe har vel ikke effekturet forbrydelsen.</p>
<p>Er mønstret ikke ret klart.

Det synes jeg ikke det er, for sagernes kompleksitet er ganske forskellig. Manden her er dømt for at hjælpe og opfordre til at gøre noget ulovligt, og bevisbyrden har sandsynligvis været relativt nem at løfte, eftersom han gjorde det i fuld offentlighed. I tilfældene med bankerne — som næppe behandles af de samme folk — er bevisbyrden sandsynligvis en hel del mere kompleks og besværlig. Hvem ved, måske undersøgte de det, og nåede frem til at de ikke kunne løfte den?

Jeg har på fornemmelsen at jeres brok handler mere om problemer med lovene end med rimeligheden i deres håndhævelse. Selve håndhævelsen er sådan set fin; selvfølgelig skal man kunne dømmes for medvirken og opfordring til ulovligheder!

7. februar 2018 kl. 19:17
Første gang i Europa: Mand får betinget fængelsdom for at give råd om Popcorn Time

Hvad med Nordea og Danske Bank ansatte, der medvirker til milliard svindel?</p>
<p>Revisorer og Advokater?</p>
<p>Bare forbryderne er store nok, sker der ikke en skid.

Umiddelbart har det da intet med ulovlig fildeling at gøre, og det at andre slipper fri for andre forbrydelser ændrer vel heller ikke på hvorvidt fildeling er godt eller skidt, og om det er noget der bør forhindres? Især ikke hvis de andre forbrydelser faktisk er lovlige, mens adfærden her ikke er…

7. februar 2018 kl. 17:45
LibreOffice 6.0: Eksporter til ePub og underskriv dokumenter med PGP

Det lyder da som fornuftige tilføjelser, men det er nu skuffende at de ikke har arbejdet på at gøre pakken mere brugbar, eller at sørge for at den generelt er hurtigere. De to ting virker som pakkens akilleshæl…

31. januar 2018 kl. 18:29
IPv6 Day Denmark

I min boligforening har vi fået fibernet gennem Fibia/Waoo. Sammenlignet med andre udbydere har de valgt en interessant tilgang: Eftersom de ikke har IPv4 adresser nok, kører de carrier-grade NAT, og eftersom de generelt er uduelige har de heller ikke IPv6. (Vi taler om et firma som ikke har online selvbetjening, ikke oplyser kunderne om priser på hjemmesiden, og som blev overraskede over at trådløst internet i etageejendomme er ikketrivielt.) Som de fleste andre beboere her ser jeg frem til at kunne skifte til en udbyder der rent faktisk træffer valg…

Jeg tror det er ganske sigende om de fleste udbydere i Danmark at selv dem der rent faktisk mangler adresser tror de har nok, og ikke overvejer alternativet.

11. november 2017 kl. 17:45
Riget-direktør: »Vi har en del udfordringer med Sundhedsplatformen«

»Det er altså ikke systemets fejl, men skyldes en omstændelig arbejdsgang. Og så kan man spørge, om det er det rigtige, at der er lavet en arbejdsgang, hvor sådan noget kan ske. Det skal vi naturligvis have ændret, så det ikke sker. For hvis lægen overser, at patienten ikke får den medicin, patienten skal have, giver det øget patientrisiko,« siger Susanne Poulsen.

Altså, med andre ord: Det er ikke Sundhedsplatformens skyld, bortset fra at arbejdsgangen er så omstændelig at der begås fejl. Men eftersom formålet med hele øvelsen vel er at facilitere disse opgaver, så er det vel per definition en mangel i Sundhedsplatformen at måden opgaverne løses på er fejlbehæftet? Og hvordan i alverden kan det være noget som helst andet en fejl i et system at kritisk data slettes mod brugerens intentioner?

For pokker; stil krav!

28. februar 2017 kl. 13:27
Google blokerer trafik fra britisk sundhedsvæsen: Forvekslet med botnet

Lyder da ikke videre betryggende at læger bruger Google til den slags :)

Hvorfor ikke? Det kommer da i allerhøjeste grad an på hvordan de bruger søgemaskinen. Nogle folk bruger f.eks. ikke browserens adressefelt i nævneværdig grad, men søger efter alting i stedet. Derudover er læger ikke de eneste ansatte i et hospitalsvæsen…

2. februar 2017 kl. 10:10