@Ole Tange: Man kan kære en fogedretssag til byretten (dog indenfor de fire uger).
Fogedretten kan også agere byret, eksempelvis boligret, hvis den selv vurderer sig kompetent til dette. Hvilket dog på ingen måde er ensbetydende med, at den reelt også ér kompetent til dette (der er oftest i forvejen tale om en kontorfuldmægtig, som agerer dommer).
Datatilsynet kommer der intet ud af at klage til, i øvrigt.
Ingen kamp er forgæves. Retstilstanden i bl.a. Danmark er blot nærmest ikke-eksisterende.
En lille opdatering:
Tak for opdatering, Niels Madsen.
Har skolen allerede en skriftlig ikke-samtykke-erklæring fra Jer? Ellers er her en skabelon, hvis du eller andre skulle mangle.
https://docksci.com/ikke-samtykke-erklring-data_5c7054520bac361d668b4567.html
Frederiksberg Kommune er således ikke GDPR-compliant, skolen er lige så slemme hvis de prøver at gennemtvinge testen "for nemhedens skyld".
Helt enig. Skole, børnehave m.v. følger dog ofte bare kommunens taktstok med hovedet under armen. Så i den forstand "tvinges" daginstitutioner osv. til direkte at bryde loven på en lang række punkter, fordi de bliver så groft vildledt af deres "overordnede", kommunerne. Det er selvfølgelig ikke nogen gyldig undskyldning i sidste ende, men det er det, der foregår.
Mht. sundhedsplejen, så er det kun et tilbud, som alt muligt andet. Hvilket vil sige, at man altid kan takke nej til undersøgelser af enhver art - og det samme gælder samtykkeerklæringer og hver enkelt lille ting i sig selv. Det er altsammen tilbud, og der kan takkes nej til hver enkelt i sig selv. Det overordnede tilbud skal dog stadig stå ifølge loven, således at alle har adgang til sundhedsplejen, hvis de ønsker det.
Men bl.a. sundhedsplejen bliver bestemt udnyttet på det groveste i de her tider, til at vildlede godtfolk til at tro, at de er forpligtede til kvit og frit at afgive ejerskab over egne persondata. Det er både voldsomt uetisk og groft vildledende - og kan betegnes som både magt- og data-misbrug, da det direkte bryder GDPR på flere punkter og bestemt også krænker den personlige frihed.
Nej, ubegribeligt få.
Man kan bede om alle registrerede oplysninger på ens egen person. Mit gæt er at kommuner vælger at gemme så lidt af denne information som muligt - blot fordi bureaukratiet omkring er for stort.
Det gæt kunne desværre ikke være længere fra virkeligheden.
"Helt overordnet gælder det, at vi som kommune skal leve op til journaliseringspligten i offentlighedslovens § 15. Der vil derfor mere eller mindre hver gang, borgere gør brug af de offentlige myndigheder, blive journaliseret oplysninger om den pågældende borger.
Databeskyttelsesforordningens art. 17, stk. 3 beskriver, at personoplysninger ikke kan kræves slettet – bl.a. hvis behandlingen hører under offentlig myndighedsudøvelse, jf. litra b. Det vil derfor ofte være sådan, at offentlige myndigheder ikke kan slette personoplysninger, som er journaliseret. Dette følger også af arkivlovgivningen, som er beskrevet nedenfor.
Ud over Databeskyttelsesforordningen og offentlighedsloven er kommunerne bl.a. også underlagt arkivloven. Ifølge arkivlovens § 21 skal kommunale arkivalier, der er omfattet af Databeskyttelsesforordningen, og som skal bevares, afleveres til offentligt arkiv. Afleveringen til arkiv skal ifølge arkivlovens § 21 finde sted senest på det tidspunkt, hvor de pågældende oplysninger ellers skulle slettes fra kommunens it-systemer."
Herefter følger det ene punkt efter det andet med:
- "Dette er data, der skal bevares og dermed afleveres til offentligt arkiv, jf. bek. nr. 183 af 26. januar 2018 § 2, stk. 1 og arkivloven"
https://politiken.dk/indland/art7035040/Borgeres-og-politikers-CPR-numme...
Nu´ det ikke sjov længre....
Kommunerne bør granskes alvorligt, startende med Gladsaxe.
Hvem skal vi købe grej af, der vil stråle vores egen befolkning ihjel.
Så bliver det ikke mere grotesk og rablende vanvittigt.
Man kan vel godt arbejde med at visse samfundsgrupper "statistisk set" har større sandsynlighed for "komme i myndighedernes søgelys". F.eks. folk som bor i etagebyggeri. F.eks. høje socialgrupper. F.eks. børn af forældre med andet etniske ophav.
Tak for input, Bjarne Nielsen .
Og jeg giver dig ret. Men jeg skulle nok have formuleret det anderledes. Hvordan kan en opsporingsmodel have et statistisk formål? For hvis den ikke har det, så er videregivelsen af oplysningerne ikke lovlige jf. GDPR.
Art. 5, stk. 1, litra b omtaler udelukkende "statistiske formål" - ikke blot "statistik":
- "b) indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål; viderebehandling til arkivformål i samfundets interesse, til videnskabelige eller historiske forskningsformål eller til statistiske formål i overensstemmelse med artikel 89, stk. 1, skal ikke anses for at være uforenelig med de oprindelige formål (»formålsbegrænsning«)"
Svarene kan godt være relevante ift. Trivselsmålingerne.
For øvrigt ift. trivselsmålingerne.
Én ting er, hvis data videregives til et "statistisk formål". I det tilfælde gælder der særlige hjemler i GDPR ift. viderebehandling, jf. art. 5, stk. 1, litra b - som man dog altid kan gøre indsigelse mod, jf. art. 21, stk. 6, "medmindre behandlingen er nødvendig for at udføre en opgave i samfundets interesse." Der skal altså foreligge en specifik opgave, som er defineret samfundstjenestelig.
Men når den indsamlede statistik derefter bliver brugt i helt andre henseender, hvilket er tilfældet ved salg og videregivelse, så er formålet ikke længere statistisk - og så gælder disse særlige hjemler ikke længere.
Ministeren og STIL er altså ude på et gevaldigt sidespor - og det strider direkte mod loven.
Aha, så først langtidseksponerer vi hele befolkningen og først når vi er sikker på at der er skadevirkninger, overvejer vi om grænseværdien var tilstrækkeligt beskyttende ['] Jeg vil virkelig gerne se ansigterne hos f.eks. miljøstyrelsen eller fødevarestyrelsen hvis nogen forlangte at de skulle bruge den risikovurderingsmetode.</p>
<p>['] grænseværdien er sat efter at forhindre direkte opvarmning i en stor voksen mandekropsstørrelse indenfor 6 minutter. Børn er nødvendigvis undtaget, hvilket faktisk fremgår i ICNIRP dokumentationen.
Tak for input, Henrik Eiriksson.
Det er en ekstremt vigtig debat, så bedre sent end aldrig.
- "Det er vigtigt at understrege, at Gladsaxe Kommunes arbejde med en dataunderstøttet opsporingsmodel alene sker på statistisk niveau."
Opsporingsmodel, hvad indebærer det monstro - og hvordan kan man "arbejde statistisk" på/med en "opsporingsmodel"?
Man vil vel så fodre denne "model", når den er færdig, med den statistiske data, som ellers var indsamlet til et helt andet formål - både ift. statistikken, men i særdeleshed ift. modellen?
- "Når vi taler statistisk behandling af personoplysninger, fremgår det ganske klart af databeskyttelsesforordningen, at formålsbestemhedsprincippet – som er det princip, som sætter en retlig grænse for adgangen til at viderebehandle personoplysninger til nye formål – ikke finder anvendelser, når der sker behandling af personoplysninger til statistiske formål."
En "opsporingsmodel" er dog ikke et "statistisk formål".
- "Der er således ikke tale om, at Gladsaxe Kommune i det nuværende arbejde med Gladsaxe-modellen foretager personhenførbare analyser af børn eller forældre. Hvis dette var tilfældet, er det dog helt korrekt, som du også citerer dine kilder for, at vi ville være bundet af det oprindelige formål med vores indsamling af personoplysningerne."
Definér "nuværende arbejde", tak.
Selv hvis det var et statistisk formål - hvilket en "opsporingsmodel" dog på ingen som helst måde kan være - jf. databeskyttelsesforordningens "Ret til indsigelse" art. 21, stk. 6:
- "Hvis personoplysninger behandles med henblik på videnskabelige eller historiske forskningsformål eller statistiske formål i henhold til artikel 89, stk. 1, har den registrerede ret til af grunde, der vedrører den pågældendes særlige situation, at gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger vedrørende den pågældende, medmindre behandlingen er nødvendig for at udføre en opgave i samfundets interesse."
En "opsporingsmodel" er ikke en "opgave i samfundets interesse" - det er overvågning. Så enhvers "særlige situation" må ganske givet være grundlovens § 71, stk. 1:
Den personlige frihed er <strong>ukrænkelig</strong>.
Ord og formuleringer er vigtige. GLADSAXE KOMMUNE prøver givetvis at løbe fra sit ansvar her - for deres "opsporingsmodel" bryder afgjort loven.
Ufatteligt groft indlæg, Henrik Sørensen. Det hører simpelthen ingen steder hjemme. Ja, det er netop absurd. Helt, totalt, ufatteligt, absurd.
Helt og aldeles enig, Frithiof.
Hvis det næste system ender med f.eks. at lave langt lavere vurderinger end det tidligere, pga. i det mindste lidt mere reelle vurderinger, så tjener Skatteforvaltningen lige pludselig langt mindre. Er det tilfældet, er der slet ingen grund til for Skatteforvaltningen at have travlt med at implementere systemet - tværtimod.
Folk vil selvfølgelig "spare" penge ift. ejendomsskat umiddelbart, når/hvis det sker. Men omvendt så vil de evt. også finde ud af, at deres ejendom måske reelt er langt mindre værd, end de troede, jf. de nye langt mere præcise vurderinger. Hvad kan det evt. ende med at betyde for hele boligmarkedet. Det er øjensynligt ikke helt uvæsentligt.
Ja, Preben Jensen, det er bestemt galimatias.
I øvrigt ift. udelukkende erhversret. Vi må gå ud fra, at den ressourcesvage er blevet kendt skyldig, indtil det modsatte er bevist, jf. culpa-reglen - og derefter ikke har argumenteret godt nok for sin sag.
Skræmmende forhold.
Sprogvurdering og dialogprofil indsamles, opbevares, behandles og videregives i øvrigt af den private virksomhed Rambøll, som det ses her:https://hjernenhjertet-dk.ramboll.com/persondata
Foruden brugerundersøgelser.
Lidt yderligere positivt:
"Forældre i Firenze har fået medhold af retten i at den skole, hvor deres barn, som er elektrosensitiv overfor elektromagnetisk stråling fra trådløs teknologi RF-EMF, går på, skal slukke for wifi for netop at beskytte dette barn"
"Court ordered to turn off Wi-Fi at a school in Florence"
Forsigtighedsprincippet, i særdeleshed når det gælder vores allesammens børn, går forhåbentlig snart op for andre i Danmark end Bjedstrup Skole og Børnehus (se s. 8 her), som har fulgt dette princip i mere end to år nu (siden januar 2017).
Og dog: "Reel ejer kan ikke identificeres". Hvem ved ;-)
I flg. grundloven, er det kun kongen (staten) der må "slå mønt" altså lave betalingsmidler.</p>
Ja - når banken fremskaffer digitale penge med et knibs med fingrene, og derefter låner dem ud mod renter, så betragtes det åbenbart ikke som "mønt" ;-)
<p>Da NemID er et aktieselskab kan det ikke sammenlignes med falskmøntneri, der snyder statens pengemonopol - medmindre man så også accepterer at Dankort, MobilPay og en del bankforretninger, er i strid med grundloven. (det er det jo egentligt)
Kongen er kongen i øvrigt, eller monarken, og hun ejer jo umiddelbart ikke bankerne - heller ikke den private "DANMARKS NATIONALBANK".
Tak, Anne-Marie Krogsbøll.
En minister behøver dog slet ikke at besvare direkte spørgsmål.
Det er også alt for ubehageligt for en minister at skulle forholde sig til både:
Data som personlig ejendom for borgerne - skal de dermed ligefrem informeres, afgive samtykke og/eller betales for denne ejendom?
Kobling med anden data - er man dermed ansvarlig ift. GDPR selv ved salg af udelukkende statistisk ikke-personhenførbar data?
Skal Danmarks Statistik ligefrem til at forholde sig til GDPR, og hvem de sælger data til?
7:34 nævner ministeren Danmarks Statistiks "DST Consulting", som er det eneste, ministeren vil forholde sig til ved hele samrådet:
https://www.dst.dk/da/TilSalg"Det omfattende og unikke talmateriale, vi ligger inde med, giver os muligheden for at tilbyde en række løsninger mod betaling, der giver merværdi for brugerne.</p>
<p>Vi kan genbruge vores indsamlede talmateriale ved at sammensætte det på nye og spændende måder. Vi gennemfører også nye dataindsamlinger, hvor kunden selv kan designe undersøgelsen og spørgsmålene. Vi tilbyder kurser i statistik og endelig giver vi forskere og analysemiljøer adgang til mikrodata under kontrollerede forhold, samt til den økonomiske model ADAM."</p>
<p>"Nedenfor kan du tilmelde dig modtagelse af Nyt fra DST Consulting. Du vil herefter ca. en gang om måneden modtage information om opdatering af relevante statistikker, nye produkter og ydelser fra Danmarks Statistik samt artikler og analyser der går bag tallene."</p>
<p>"ANSVARLIG FOR SIDEN
DST Consulting
T: 39 17 35 44
E: <a href="mailto:consulting@dst.dk">consulting@dst.dk</a>"
De har denne mulighed for køb af data - men den hører ikke under DST Consulting ifølge ministeren:
https://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice"DATA TIL FORSKNING
FÅ ADGANG TIL DANMARKS STATISTIKS REGISTRE - ET HELT UNIKT TALMATERIALE"</p>
<p>"Gennem Danmarks Statistiks forskerordning kan autoriserede forskningsinstitutioner få adgang til de data, de har behov for til at løse konkrete forsknings- og analyseopgaver. Der gives adgang til afidentificerede mikrodata, dvs. data på person- og virksomhedsniveau. Forskerne får adgang til data fra deres egen arbejdsplads over Internettet."</p>
<p>"For at supplere registerdata med yderligere oplysninger kan Danmarks Statistik også tilbyde at udføre skræddersyede interviewundersøgelser. Efterfølgende kan de indsamlede interviewdata så kobles sammen med eksisterende registeroplysninger."</p>
<p>"PRIS
Når beskrivelsen af dataudtrækket ligger fast fremsender vi et endeligt pristilbud."
Det er ganske forståeligt, hvorfor ministeren ikke vil forholde sig til Danmarks Statistiks ”Forskningsservice”, uanset om den hører under DST Consulting eller ej. Det vil simpelthen være alt for ubehageligt for ministeren.
Man kan så derudover spørge sig selv, hvorfor offentlige instanser skal købe og sælge alle de her oplysninger af hinanden. Er de ikke indsamlede i befolkningens interesse og for at blive delt og brugt fornuftigt mellem alle statens institutioner?
Hvorfor agerer de så hver deres egen virksomhed, som jo må give en merpris for borgeren i det lange løb? Og hvorfor skal borgernes data i det hele taget sælges til private virksomheder - uden at borgeren hverken bliver oplyst om eller afgiver samtykke til det?
I øvrigt bør man ift. alle tests, vurderinger og undersøgelser altid være opmærksom på hele databeskyttelsesforordningens artikel 13 (og evt. 14), da der er tale om en lovpligtig oplysningspligt - som altså skal overholdes i ethvert tilfælde.
Og man skal i dén grad huske på, at man altid kan sige pænt "nej tak".
Den Nationale Børnedatabase (BDB), som drives af Sundhedsdatastyrelsen, er i øvrigt også ganske interessant i hele denne sammenhæng.
Claus Winther