WOW-afhængig

Jeg er en af dem der går og håber på, at World of Warcraft (WoW) virkelig er it-branchens udgave af golf som socialt samvær med kollegaer. Jeg kan nemlig ikke spille golf (jeg har forsøgt). Til gengæld er jeg en helt habil WoW-spiller, og jeg nyder at spille.

Jeg startede med WoW, da det lige kom frem, spillede i 3 måneder og opgav så spillet fordi jeg skulle bruge min sparsomme tid til noget andet (blandt andet mit studie). Da jeg så fik sommerferie fra studiet genoptog jeg WoW, spillede hele sommerferien og lidt til, og jeg er nu ved at lægge an til en langsom nedtrapning med det formål at stoppe helt. Jeg er nemlig lidt nervøs for at mit tidsforbrug på den virtuelle verden skal tage overhånd, simpelthen fordi det er socialt samvær med venner og familie kombineret med opgaveløsning og underholdning - og det er en stærk blanding.

Jeg har set flere eksempler på at WoW-entusiaster har brugt så lang tid på spillet at de ikke kan passe deres pligter såsom studie eller arbejde - der er altså ingen tvivl om at der er en stærk tiltrækningskraft.

Jeg synes, det er meget positivt at computerspil har fået en social dimension, og jeg har mødt mange interessante personligheder i den virtuelle verden. F.eks. en unavngiven druide (WoW-figur), som påstod at hun i virkeligheden var en 47-årig handikappet kvinde, og skrev, at WoW var hendes eneste mulighed for at komme mentalt ud af lejligheden hver dag. Hvor er det fedt at hun kan være med i det virtuelle fællesskab på lige fod med os andre.

Med Second Life har Linden Labs jo også forsøgt at sælge virtuelle verdener som "fremtidens internet", hvilket jeg dog lige nu ser lange udsigter på. Hvis det overhovedet går i den retning.

Hvad tror du?

Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Knopper

Det er altid sjovt at møde farverige personer i en virtuel verden, specielt hvis man som i WoW eller Guild Wars (som jeg foretrækker) har noget at være fælles om.

Den store ulempe er at det man møde er en kulisse - en teatermaske som personen gerne vil fremstå. Nogen kan nøjes med det, andre vil gerne se hvad der er bag masken.

En avatar er aldrig ægte. Men tiden brugt på en avatar bliver taget fra den tid man kunne have brugt på den virkelige verden.

Så jeg spår ikke verdener som second life mange chancer fordi indholdet hidtil har været så tyndt.

Som underholdning er det forrygende og de muligheder der er burde give mange TV producere søvnløse nætter. Hvorfor se på når man kan deltage?

Men som social kontaktflade mangler de virtuelle verdener muligheden for at lade maskerne falde.

MVh Henrik (aka Heian Yi, grundlægger af "Marvins Utterly Depressed Army")

  • 0
  • 0
Therese Hansen

Du har helt ret i at man ikke har meget forhold til de faktiske personer, som man møder i virtuelle verdener, hvis man ikke kender dem i forvejen.

Jeg er så heldig at mine brødre, min forlovede og flere af mine venner spiller og jeg spiller faktisk sjældent uden at det har det sociale aspekt med folk jeg kender fra den virkelige verden - på den måde får man noget andet ud af spillet end bare underholdning. Og det er det sociale jeg vil savne, når jeg stopper med at spille.

  • 0
  • 0
Andreas Bach Aaen

Da jeg læste på Arhus Universitet i 1991 og frem, da var den store fare at blive afhængig af MUD: Multi User Dungeon. Det var et tekstbaseret rollespil i real-tid. Kildekoden kunne alle go enhver downloade og lave nyere udgaver af. Så det nye er ikke faren for fortabelsen af tid til maskeballets verden, det er den kommercielle interesse i disse verdener.

  • 0
  • 0
Therese Hansen

At man kontinuerligt tjener penge på os stakler der er afhængige? Ja - det er noget nyt.

Men der er også de kommercielle interesser i at firmaer har reklamer placeret i den virtuelle verden (f.eks. i Second Life, hvor flere har hele virtuelle villaer til at gøre reklame for dem og i WoW, hvor man hele tiden skal håndfast ignorere dem der sælger kineserfarmet guld eller bare promoverer deres website og dermed produkt). Det minder mig lidt om problematikken omkring sponsorater af skoler, som fører til reklamer i skolegården (Der er jo mange børn og unge, der spiller).

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere