Windows XP er for svært for mig

Jeg læste lige den seneste inkarnation af "hvorfor man ikke skal bruge Linux" (fra v2.dk) eller "Open source er for besværligt at bruge" (fra cw.dk). Det er lidt sjov, for jeg har i det daglige store problemer med Windows XP....

Hvorfor kan jeg ikke suspend+resume mere end 5-8 gange på min XP laptop - det ender med frys eller BSOD. Jeg ANER ikke hvordan jeg skal komme forbi det?

Jeg blev nødt til at installere en VC++ compiler i forrige uge. Det kostede 5 reinstallationer før vi fattede at stierne ikke måtte komme over 255 karakterer. Kun en fejl ved installation til sidst.... Kors hvor jeg savnede "apt-get install"....

Før jeg installede VC++ havde jeg åbenbart noget .NET-"snot" installeret som blokerede for VC++ installation. Der var ikke liiiiige nogen fornuftige fejlmeddelelser om hvorfor. Det var tilfældigt at en af gutterne havde hørt om en inkompatibilitet der. Jeg forstår ikke hvordan man på XP kan styre program-afhængigheder fornuftigt og konsistent. På en Debian er det meget nemt med "apt-get".

På min hjemmecomputer havde jeg et multi-funktions kortlæser som åbenbart ender som C:, D:, E:, og F: Det har betydet, at jeg f.eks. ikke kan bruge iTunes. Ikke at det gør noget, da jeg har min musik som Ogg Vorbis - men der har været flere gange, hvor XP-programmer bare ikke kan køre fordi hoveddisken endte som I:
Jeg aner ikke hvordan man kan rette det problem?

Seriøst - jeg synes IKKE at Windows er nemt.
Kan I se min pointe? Jeg lytter med stor interesse til jeres tilsvarende erfaringer og skulle I have løsninger på ovenstående er jeg meget interesseret!!

P.S. Registry-ændringer - fyffer-pyffer.... ren magi for mig.

/pto

Kommentarer (29)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Troels Just

Det er efterhånden et par år siden jeg helt stoppede med bruge Windows, men har selvføligelig fikset familie og venners maskiner siden da, og jeg kan kun bekræfte hvad Peter siger. Noget der virkelig bed mig i bageden var da jeg skulle installere Windows for min tante. Hun har en computer med en SATA harddisk, som både GNU/Linux og alle BSDerne kan håndtere uden brok. Med Windows... not the case! Man skal ud på nettet og jagte en "driver diskette" i det helt rigtige format, for at Windows, under installationen skal kunne se disketten som en "driver diskette" og kopiere to filer over så den kan tilgå diskene. Det tog mig ca. 2½ time at finde den rigtige floppy image, og over 15 reboots af en 5 min. "Windows installationen starter" process. Efter min mening, så er den eneste grund til at Windows virker nemt for folk, at det kommer præ-installeret på computere, og folk bærer bare over med alle problemerne fordi "sådan er det jo med det computer stas". Jeg ved ikke med jer andre, men nogle gange har jeg virkelig lyst til at begå seppuku over alt det her crap (Ikke ment helt bogstavligt, men overdrivelse fremmer ofte forståelsen).

  • 0
  • 0
Peter Toft

Tak Troels. Jeg er rygende enig med dig.

Hvis folk selv skal installere, så er Windows' fordel ved at være udraderet i forhold til f.eks. Linux. Jeg glemte lige at skrive om en anden grim ting jeg var ud at se på. En familie brugte Outlook, og den kunne ikke starte. Jeg fandt PST-filen - og den var hidden.... flot.... Jeg havde ikke en chance for at redde den. ØV....

Nå jeg lavede en ny Gmail-konto til familien og de var lykkelige - nu kunne de jo endda læse samme mail på arbejdet, og de havde fat i de ulæste mails fra den gamle email-udbyder. Case closed - og endnu en familien Danmark fik forbandet deres Windows maskine langt væk.

  • 0
  • 0
Ove Andersen

Er også enig.. Efterhånden er en del af mine venner migreret til Linux, men kender endnu ikke én der er migreret den anden vej, mht. primært OS.

Og lige til Peter Toft: Nogen bestemt grund til du bruger apt-get? Generelt bruger de fleste apt-get, men syntes selv aptitude install håndterer dependencies endnu bedre.. Er der umiddelbart nogen bedre grunde til at bruge apt-get? Bare nysgerrig :)

  • 0
  • 0
Peter Toft

Ove - jeg ved det godt.... Jeg er bare vant til apt-get igennem mange år.

Men - du rejser et godt spørgsmål. Jeg har aldrig haft problemer med apt-get - hvor er aptitude smartere?

  • 0
  • 0
Ove Andersen

aptitude er et terminal baseret front-end til apt-get, men det kan også kører med parametre, ligesom apt-get. Det terminal baserede grafiske er lidt rodet, og ikke videre brugbart, efter min smag :)

aptitude er smartere i det, at hvis du f.eks. installerer en pakke, X, som automatisk installerer nogle library pakker, så har du alle disse i dit system.

Vælger du så at fjerne din pakke, X, med aptitude remove, så vil aptitude fjerne alle library pakker, som blev installeret med X, men som efter fjernelsen af dette vil være ubenyttede.

apt-get vil blot lade library pakker, nu unødvendige og ubrugte pakker, blive i systemet og skal manuelt fjernes.

Ligeledes giver aptitude en logfil i /var/log/aptitude, hvor apt-get ikke fører nogen log. Så har man kun dpkg's log i /var/log/dpkg.log

Udover dette, er jeg ikke klar over, om der er andre fordele/ulemper :)

  • 0
  • 0
Ove Andersen

Jo, tror faktisk det er samme library.. Har lige lavet en test, og hvis der er unused packages efter man fjerner noget med apt, får man nu at vide:

The following packages were automatically installed and are no longer required: pakke Use 'apt-get autoremove' to remove them.

Det er åbenbart en forholdsvis ny feature, da jeg kun har brugt aptitude i under et halvt år, og det ikke var i apt 'dengang' :) Bruger apt 0.7.6 p.t.

Så ved ikke om der er den store forskel nu om stunder, udover du har en logfil med aptitude..

  • 0
  • 0
Ove Andersen

Ser ud til der ikke er nogen rigtig forskel på aptitude og apt-get længere (bortset fra loggen). Men kan ikke finde nogen changelog der siger hvornår autoremove blev introduceret..

Det var ikke med i apt 0.6.46.4-0.1, som vist er i Debian stable (etch) nu. Man skal, så vidt jeg kan gennemskue, køre testing (lenny), for at autoremove er med i apt..

  • 0
  • 0
Povl Ole Haarlev Olsen

En af aptitudes features er, at hvis en pakke, "foo", depender på en pseudo-pakke, "bar", så vil man med aptitude få lov til at vælge mellem de forskellige muligheder. apt-get, derimod, vil bare tage den første, den (oftest ikke-)bedste pakke, der provider "bar".

At apt-get ikke spurgte, gav mig noget af en overraskelse, da jeg engang for lang tid siden ville installer "wdg-html-validator" (tror jeg) på en Woody-box, der ikke allerede havde en webserver. "wdg-html-validator" depende nemlig kun på pseudo-pakken "httpd", så apt-get smed (selvfølgelig) bare "aolserver" ind for mig. "aolserver" providede ganskevist "httpd", men det var nu alligevel ikke lige den httpd, jeg selv ville have valgt.

Det var ca. på det tidspunkt, jeg stoppede med at bruge apt-get, så jeg ved ikke, om apt-get er begyndt at spørge folk, om de nu er helt sikre på, at det er "aolserver", de vil have med ind. Det kan nogle andre få lov til at checke.

BTW: Ove, som Jesper også er lidt inde på, så er aptitude en front-end til libapt, ikke apt-get.

  • 0
  • 0
Kristian Thy

Jeg har også været bidt i måsen af "ingen install på SATA disk uden floppy". Helidgvis havde jeg gemt et gammelt floppydrev så min spritnye pc kunne få installeret Windows. Flårt nok.

En anden daglig kilde til irritation er mit wi-fi på min arbejdslaptop. 2 ud af 3 gange jeg prøver at logge på min trådløse router derhjemme får jeg beskeden "limited connectivity". Hvordan s.... ordner man det? Fruens tænkepadde kommer fint på, så routeren er ok, og jeg kan bare ikke finde en konfigurationsfil svarende til /etc/networking/interfaces som jeg kan se på ... næh, nej, alt kan jo konfigureres med point and click! Aaaaargh!

  • 0
  • 0
Dennis Krøger

Jeg elsker Ubuntu's (Og sikkert de fleste andre moderne distributioners) Network Manager... Har efterhånden mange gange prøvet at et Access Point er lige i kanten af rækkevidden (eller er nede kort), og alle Windows brugerne's PC'ere mister connection, hvorefter de er nødt til at rode helt vildt med maskinen (Repair, Disable/Enable o.s.v.), når det er inden for rækkevidde igen.

Min NetworkManager Applet blinker "disconnected" kort, men er på igen inden for et par sekunder... :D

  • 0
  • 0
B O

Nu må jeg lægge bånd på mig selv for ikke at plante jokes om ingeniører og computere, eller at spørge om hvorfor du så ikke bare fravælger XP hvis du er så træt af det? Dit indlæg lægger op til en omgang ms-bashing og slet ikke overraskende er the linux fan-boyz også hurtigt på banen med hvor meget nemmere det hele er i linux. Men hjælper det?

Det lyder som om at dit disklayout afviger fra Windows XP - Best practices. At have en kort-læser som C: og systemdisken som I: er ihvertfald atypisk. Windows kan formentlig godt håndtere det, men visse applikationer kan godt have en forventning om at systemet befinder sig på C: Man kan ændre drevbogstaver i "Diskhåndtering" - højreklik på "Denne computer" og vælg "Administrér". Du kan ikke ændre systemdiskens drevbogstav uden 3. parts værktøjer, men jeg må fraråde det - en frisk installation med systemdisken som den første partition anbefales. Men du kan ihverfald ændre drevbogstaverne til din kortlæser så itunes kan fungere.

Mht til 256 tegns begrænsning på stier - du benytter ikke FAT vel? Du bør under alle omstændigheder benytte NTFS både af sikkerheds og stabilitetsårsager. Du kan konverterer en eksisterende partition med convert kommandoen, også systempartitionen.

XP er langt fra perfekt (og ja, outlook er bøvlet) men der er heldigvis ingen OS tvang. At klandre et OS fra 2001 for ikke at have indbygget understøttelse af hardware fra 2007 er i bedste fald useriøst. Windows 3.0 understøtter muligvis heller ikke onboard SATA controllere? SKAL man sammenligne OS'er forekommer det mig mest rimeligt at sammenligne aktuelle linux'er eller mac-os'er med Microsofts ditto - Vista.

  • 0
  • 0
Henrik Stilling

Lad nu være med at gøre det her til endnu en religionskrig. Faktum er at Windows ikke er nemmere at lære end de mest udbredte Linux distributioner.

Fornyligt købte jeg ny bil, vi skiftede fra en Toyota til en Skoda. Begge biler er rigtig gode til at køre, men de første par ture var lidt af et helvede. Det er som om nogen har gjort en dyd ud af at vende alle kontakter og knapper omvendt, med undtagelse af blinklyset heldigvis;-). Efter lidt tilvænning gik det dog fint. Min pointe er at begge biler kører fint, men hvis jeg skal sammenligne dem på betjeningen så var den simple konklusion at Skodaen ikke 'virkede', hvis jeg betjente den som en Toyota. OS diskussionen har en tendens til at ende med samme konklussion: Linux virker ikke ligesom Windows, derfor er det ikke til at have med at gøre.

Peter jeg er enig i din pointe, Windows er ikke nemt - specielt hvis man skifter til Vista! Jeg har det lidt med Windows som jeg har det med kundeservicemedarbejdere i supermarkeder. Det er helt vildt dejligt at få pakket sine poser, lige indtil man finder ud af at kartoflerne ligger oveni flødebollerne...

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Faktum er at Windows ikke er nemmere at lære end de mest udbredte Linux distributioner.

Det tror jeg nu ikke, at der er mange, der er uenige i. Den "hurdle" man skal overkomme ved skift til noget andet end Windows er at man skal skifte fra noget man er vant til - til noget man ikke er vant til. Det er besværligt for de fleste - uanset at begge alternativer i sig selv er svære at lære.

  • 0
  • 0
Kenneth Geisshirt

Jeg er ganske enig i Peters (og andres) betragtninger over Windows XP's manglende brugervenlighed. Jeg har brugt div. afarter af UNIX i ca. 17 år nu - hver dag og til alt. For mig er konsistens det vigtigste når jeg skal bedømme brugervenlighed. F.eks. er --help og --version ved alle GNU-programmer et udtryk for konsistens. Jeg behøver ikke læse en masse dokumentation for at vide det.

Min editor er Emacs, min shell er BASH - key bindings er de samme begge steder (escape backspace sletter forrige ord, etc.).

Ideen om at alt er en fil, er nok UNIX/Linux største styrke. Indrømmet, der mangler lidt og Plan 9 giv lidt videre. Men at jeg kan læse og sætte kerne-parametre i /proc (og /sys) er da genialt. Tænk, velkendte programmer som echo og cat bliver til hard core systemadministrator-værktøjer.

  • 0
  • 0
Sidsel Jensen Blogger

Læste for et stykke tid siden nedenstående - seriøse sammenligning af operativsystemer:

http://www.cio.com/article/41140/Windows_vs._Linux_vs._OS_X

En CIO har sat sig ned og sammenlignet Windows XP, Mac OS X og Linux ved at bruge hvert operativsystem 1 måned og holde det op i mod de konkrete brugsscenarier, som han havde.

Interessant læsning - omend lang artikel.

Efterfølgende (Juli 2007) har han yderligere testet Ubuntu og SUSE på samme måde.

http://www.cio.com/article/126702/Windows_vs.Linux_vs._OS_X_CIO_John_Halamka_Tests_Ubuntu

http://www.cio.com/article/120452

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Jeg oplevede forleden det "morsomme" da jeg skulle vise nogle præsentationer på en Windows maskine, der var tilsluttet net, at håndtering af to samtidige USB enheder giver sjov.

Maskinen havde et CD drev i (D:), samt var tilsluttet net (F:) - når man så sætter to USB sticks i, så bliver den første til drev E:, men den anden kan man ikke se, uden en Windows kyndig kommer og laver en masse fiksfakserier.

På Linux benytter man ikke en primitiv bogstavbetegnelse for mountpoints, så der kan man proppe så mange USB sticks i man har lyst til.

Det jeg vil frem til med dette er bare, uagtet hvor let MS fanboys'ne gør Windows, så er der også ting der som ikke er så lette endda.

--

Apt/Syanaptic:

Jeg har nogen gange på Ubuntu oplevet at hvis man installerer en pakke via Apt, og så vil fjerne den igen, så ønsker Apt at fjerne meget mere, på det nærmeste det meste af systemet nogen gange - er der en fornuftig forklaring på dette, og hvad an man gøre.

Iøvrigt så virker det som Autopackage har lidt fat i den tykke ende.

--

Og så synes jeg at følgende ting i Linux verdenen er rigtig rar:

Flere skriveborde (kan man overhovedet det på XP?).

Enkel backup af bruger data (/home).

Skalerbarhed af skrivebordets og applikationes fontstørrelse.

Mulighed for at dræbe et program der hænger (sker desværre engang i mellem med FF hvis man er for aggressiv med fanerne), uden det trækker hele systemet ned.

Mulighed for i netværk at mounte /home via NFS - virker kanongodt, da det kun er en mountning af et directory, og ikke overførsel af megabyte af data som i roaming profiles.

Ingen underlige popups i tide og utide fra en personlig firewall der beder mig tage stilling til noget der bare forekommer forvirrende eller intetsigende.

Og sikkert en masse mere som jeg bare tager for givet efterhånden.

/Christian

  • 0
  • 0
Dennis Krøger

"Jeg har nogen gange på Ubuntu oplevet at hvis man installerer en pakke via Apt, og så vil fjerne den igen, så ønsker Apt at fjerne meget mere, på det nærmeste det meste af systemet nogen gange - er der en fornuftig forklaring på dette, og hvad an man gøre."

Et bud kunne være at du har en en virtuel pakke installeret (en der giver en service, f.eks. httpd), og at et alternativ allerede er installeret (f.eks. Apache).

Hvis du installerer et andet alternativ (Lad os sige lighthttpd) og de to konflikter (aner ikke om de gør det, men lad os nu antage det), så fjerner systemet apache (men ikke uden at spørge dig!).

Hvis du så fjerner lighthttpd, uden at installere et andet alternativ (f.eks. Apache igen), vil Apt fjerne alle de pakker der er afhængige af httpd (Men ikke uden at spørge dig!).

Hvis den virtuelle pakke er et som det meste af systemet er afhængig af, vil Apt gøre det for det meste af systmet (Men ikke uden... You know).

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Hej Dennis.

Ok, din forklaring giver så afgjort mening.

Men titusindekroners spørgsmålet er så, hvis vi f.eks. tage lighthttp eksempet, hvordan kan man fortælle Apt kun at fjerne lighthttp, da man faktisk gerne ønsker at bibeholde resten?

For rigtig nok fjerner Apt ikke noget uden at spørge mig, men omvendt så giver det mig kun en mulighed for at trække i håndbremsen , jeg hænger stadig på lighthttp'en som jeg ikke kan komme af med.

Måske en ide ville være en viderudviklet pakkemanager, hvor der var en funktion til at "rydde op" - det ville virkelig være et argument mod Windows, hvor registriet (gys) bare bliver større og større, og mere og mere uoverskueligt.

/Christian

  • 0
  • 0
Peter Toft

Til Jesper Lund Stocholm - tsk tsk tsk - det handler ikke om at lege fanboys her. Det er inderligt ligegyldigt her...

Til Bjarne Oldrup - tak for dit respons. Jeg var lidt bange for at jeg havde overset noget som en Windows-"hardliner" kan trykke i knæ på få sek.

  • 0
  • 0
Dennis Krøger

Installér Apache? :)

Hvis resten af systemet er afhængigt af pakken, er det fordi det skal bruge den (Her er det nok ikke Apache, men man kunne forestille sig et lib med alternativer, et JVM eller noget). Hvis du installerer alternativet (= den oprindelige pakke), bliver konflikten jo "rettet" den anden vej.

Hvis du prøver at installere den virtuelle pakke direkte, viser den vist alternativerne.

  • 0
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Peter,

det handler ikke om at lege fanboys her.

Hov hov - jeg troede at vi havde en aftale om, at jeg kaldte jer for proselytter og I kaldte mig for fanboy :o)

Men lad mig så spørge på en anden måde:

Dit indlæg tager afspring i en artikel om Linux' problemer med at få en voksen markedsandel på desktopmarkedet. Hvordan mener du, at dine oplevelser med installation af en VC++-comiler på din WindowsXP er blot tilnærmelsesvist relevant i en sådan diskussion?

Og et andet - måske mere interessant - spørgsmål: Hvorfor er det, at hver gang en artikel dukker op, der sætter spørgsmålstegn ved fx Linux' brugervenlighed eller et eller andet ved Linux, så afstedkommer det en lavine af indlæg om Linux-brugeres problemer med Windows og hvor dårligt det er sammen med en masse indlæg om specifikke tekniske dippedutter man kan skrue på i Linux? Hvorfor har man så svært ved at kigge indad?

Jeg synes også, at det er trist, at Linux' markedsandel er så lille som den er - jeg ville ønske, at den var meget større. Det ville nemlig give konkurrence på markedet og dermed bedre produkter for os allesammen ... men det kan naturligvis være, at man som Linux-bruger er ligeglad med denne netværkseffekt og blot er tilfreds med, at Linux kører fint fint for dem.

PS: Jeg var faktisk glad for at læse den artikel som blev postet ovenfor, der talte om en eller anden CIOs oplevelser med diverse operativsystemer. Det var interessant, da man havde valgt en heterogen OS-masse i stedet for at standardisere. Skruetrækkere til skruer og hamre til søm - et værktøj til hver sin opgave ...

:o)

  • 0
  • 0
Thomas Lønskov Luther

Jeg har en sjov lille historie omkring hvor brugervenligt (eller fjendsk) XP kan være for utrænede brugere.

Min mormor var på besøg hos mine forældre, og elskede at lægge kabaler og lign. hun havde set at min mor spillede det på computeren, sikke nemt det var og slap for at rode med alle de kort... fair nok. For at lette 'arbejdet' for min mormor blev kort ikonerne placeret på skrivebordet i XP. Hun fik en kort intro til hvad en mus var osv, og hun skulle nu starte det famøse kabalespil, hun klikkede rigtigt på ikonet, og trykkede på knappen 'Start'.... tænk sig hvor forbavset hun var for at programmet ikke startede, men istedet plaskede der en stor kompliceret menu op med alle mulige ting og sager... Og hvordan forklarer man lige at knappen 'Start' ikke anvendes til at starte programmer med? Det var og er vel stadig logisk at knappen 'Start' bruges til at starte programmer, hvad enten de er på desktop eller andet.

Jeg var tvangsindlagt til XP på jobbet i nogle år, så skiftede jeg til linux (da vi havde muligheden) men med et jobskifte så er jeg kommet over på en Mac OSX... og jeg må sige at den er lækker... Jeg skal lige vænne mig til nogle ting men alt virker standard og velovervejet. Ikke ligesom det jeg har vænnet mig til med linux men jeg er rimelig sikker på at jeg nok skal blive glad for den.

  • 0
  • 0
Eskild Nielsen

Da jeg ville i sin tid forsøge at følge Peters anvisning på at lave en bootende USB stick med Knoppix, så opdagede jeg at Windows ikke kan se mere end én partition på en USB stick.

Dvs hvis knoppix-sticken skal have en separat windowskompatiel partion til data, så skal den være den første på sticken.

Jeg så bare ikke få bootloaderen til at finde knoppixen i den anden partition....

Noget at pusle med til senere

  • 0
  • 0
Jesper Knudsen

Til Anders Lund: "Vi bliver rent faktisk kun dummere af at høre om alt det her MS og Linux bashing, så kunne vi ikke bare blive fri for det?" - Så kan det ikke siges bedre.

Med hensyn til SATA diske og windows xp installation. Check evt. nLite - http://www.nliteos.com/ Så kan du oprette et nyt image med service pack, opdateringer, driver + andre lækker detajler. Problem solved.

  • 0
  • 0
Kristian Thy

Meget fint, men hvordan skulle jeg have brugt det til at installere Windows når jeg ikke havde installeret Windows så jeg kunne køre nLite? Så vidt jeg kan se kan det ikke bootstrappe et system.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere