Wikileak vs Amazon dokumenterer problemet med oligopoler i skyen

Jeg har i mine to tidligere blogpost (Bør vi have en National sky og især Ødelægge cloud computing internettets decentralisering) rejst den problemstilling, at hvis cloud computing markedet kommer til at bestå af få gigantiske markedsspillere (et oligopol), risikerer vi at miste internettets uafhængige natur, hvor "alle har lov til at sige alt om alt".

Vi ser med Amazons udelukkelse af Wikileak nu et eksempel på, hvordan et af oligopol-medlemmerne forsøger at fratage Wikileak muligheden for at  "sige noget om noget".

Dermed første større eksempel på hvordan en central styring af internettet kommer snigende ind sammen med cloud computing.

I dag har Wikileak andre muligheder, men hvordan ser det ud om 5-10 år, når alle hjemmesider kører på oligopolets skyer?

Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Louis Andersen

Jeg har på fornemmelsen at virksomheder og privatpersoner bliver mere opmærksomme på hvad "privat data" indebærer. Så jeg tror vi får en naturlig modpol hvor du har personlige data lokalt også. Med andre ord vælger vi hvor data skal være gemt.

Det er den model Microsofts Azure ligger op til. Og jeg tror ikke den er helt dum.

  • 0
  • 0
Hanns-Jørg Rohwedder

Ja, og masserne med deres private hjemmesider kan jo gerne være i skyen, når de foretrækker det. Det samme gælder hjemmesider med økonomiske interesser.

De samfundspolitisk kritiske og interessante sider vil holde sig væk. De skal undgå den direkte private censur fra skyernes ejere samt den indirekte gennem staterne, der udøver pres på skyerne.

Men hvem ved - når skyerne nu har så mange fordele som det påstås, måske slutter de kritiske ånder sig sammen og danner egne skyer? I øjeblikket er der dog mest fokus på mirroring...http://wikileaks.is/mirrors.html

  • 0
  • 0
Jakob Hede Madsen

Hvordan udnytter wikileaks den samlede båndbredde fra alle disse mirrors? Eller er det slet ikke deres sigte at optimere på ydelsen? Jeg kan ikke se at de benytter bittorrent-teknologi, som for mig at se ville give dem en fin distribution af belastningen over alle de frivillige bidragydere. Hvorfor bruger wikileaks ikke bittorrent?

  • 0
  • 0
Jakob Hede Madsen

Når man taler om evnen til at benytte medier til at udbrede information, så er det helt afgørende hvor stor amplitude man kan få på sit budskab. Der findes masser af små websites med eksisterende information, der ville starte revolutioner, hvis det blev serveret for masserne af mainstreammedierne ved en høj amplitude. Det gør det ikke, især fordi disse massemedier er ejet og kontrolleret af eliter med interesse i at opretholde visse forvanskede virkelighedsopfattelser.

Jeg kan se en parallel i denne sky-diskussion. At skyerne bliver kontrolleret af de samme eliter, betyder ikke i sig selv at du bliver forhindret i at informere via din fx din egen server, men det kan måske komme til at betyde forskellen på om du kan distribuere denne information med tilstrækkelig amplitude.

  • 0
  • 0
Anonym

Jeg har på fornemmelsen at virksomheder og privatpersoner bliver mere opmærksomme på hvad "privat data" indebærer. Så jeg tror vi får en naturlig modpol hvor du har personlige data lokalt også. Med andre ord vælger vi hvor data skal være gemt.

"også lokalt" løser ikke det langt største problem sin er manglende fortrolighed.

Virksomheder styrtbløder konkurrenceevne via infrastrukturens mapning af deres kunde- og partnerrelationer - i cloud er indholdet også fuldt tilgængeligt for 3. part.

Allerede i dag må servere antages kompromiterede http://www.eweek.com/c/a/Security/NSA-Assume-Attackers-Will-Compromise-N...

Cloud vil være de rene sikkerhedsbomber og måske endda misbrugsmaskiner (f.eks. Google/Facebook).

Der skal en helt anden ansvarlighed til på sikkerhedsområdet for at dette kan gå op i en højere enhed. Cloud må f.eks. slet ikke indeholde personførbare data (nøgler og identifiers må ikke ligge i cloud) ligesom infrastrukturen skal sikres meget stærkere end det pt. er tilfældet

Det er også derfor jeg på ingen måde tror på Henriks 100% cloud - det er allerede brudt sammen selvom mange lukker øjnene

  • 0
  • 0
Henrik Hvid Jensen

På Version2 (http://www.version2.dk/artikel/17116-ny-apple-censur-dansk-iphone-app-om...) kan man læse at Apple bestemmer hvilket indhold der må vises for deres brugere og f.eks. er Esktra Bladet blevet afvist pga. side 9 pigen og Mediawatch har fået afvist et magasin, der alene omhandlede Android.

Helt parrallelt kan vi forvente at Sky-Oligopolet bestemmer hvilket indhold de vil acceptere på deres platforme. Så ikke acceptabel information henvises til dyre løsninger for at få deres budskab ud.

De store mediehuse skal nok klare sig med private skyer, men hvad med hele den lange hale, skal vi acceptere muligheden for censur fra oligopolet.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere