henrik knopper bloghoved

Wauw!

For nylig så jeg en Android telefon (HTC Hero) og blev jeg behørigt imponeret. Ikke over selve mobilen, men da jeg så programmet Wikitude i aktion...

Kort fortalt:
Du står i en fremmed by - Brønshøj, f.eks. - og undrer dig over hvad du står og ser på.

Start Wikitude (eller et af de lignende programmer, der er vist flere) og ret mobilens kamera i den rigtige retning og voilá:

Ved hjælp af gps, kompas og en internet forbindelse vil telefonen på skærmen markere hvilke seværdigheder der findes i den retning sam afstanden til dem derfra hvor du står nu.

Klikker du på en af markørerne får du artiklen fra Wikipedia på skærmen.

Om det er Android-platformen der gør det eller om de blot kom først i en i øvrigt naturlig udvikling ved jeg ikke, men nu giver "Augmented reality" pludselig mere mening.

Jeg overvejer seriøst at udskifte min fikse, men applikationsmæssigt totalt dødfødte LG Arena med en Andriod-telefon. (Men da feedback på HTC Hero i øvrigt er lidt blandede kan det være jeg venter til en v2 eller ser hvad en anden leverandør kan klare.)

Tænk hvad  applikationer kan gøre..

Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Mads Vibe Rasmussen

Jeg har lige investeret i HTC Hero, og som Jørgen skriver - så har den nye firmware givet den et ordentlig spark bagi mht hastighed. - Alt kører som det skal nu. - 5 stjerner herfra.

HTC Tatoo skulle rigtigt nok være 1000kr mindre, men så skal man også undvære bla. 100 pixels i højden mindre - den geniale trackball og kameraet er også mindre - jeg ved godt hvad jeg ville vælge :)

  • 0
  • 0
#4 Michael Rasmussen

HTC Tatoo skulle rigtigt nok være 1000kr mindre, men så skal man også undvære bla. 100 pixels i højden mindre - den geniale trackball og kameraet er også mindre - jeg ved godt hvad jeg ville vælge :)

Ja, men til gengæld får du FM radio med til Tattoo - jeg ved godt hvad jeg ville vælge :)

  • 0
  • 0
#6 Michael Rasmussen

Er der ikke andre end HTC der har meldt sig på banen her i landet?

Rygterne svirre om Sony Ericsson, og Nokia kommer også med en sidst på året, dog til en noget pebret pris - 3500 - 4000 kr. retail. Samsung skulle efter sigende også have en på vej.

  • 0
  • 0
#7 Jonas Urth Olsen

Tvivler på Nokia kommer med en Android telefon, du tænker nok på deres nye N900 som bruger Maemo 5.0. Maemo er også baseret på Linux, men er mere åben hvad angår brug af programmeringssprog til udvikling. Det bliver spændende at se om de har en chance mod Andoid, men synes nu Maemo 5.0 er rigtig spændende ud.

Her lidt links: N900: http://www.nokia.dk/find-produkter/produkter/nokia-n900 Maemo: http://maemo.org/

/Jonas

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere