Vista gør mit liv bedre

Jeg har vel efterhånden levet med Vista i 9+ måneder (ja, fra før den blev frigivet). Og selvom den nye Windows-version (ikke overraskende) er et yndet mål for snart hvem som helst, der har adgang til en blog, en hjemmeside, en lokalavis eller en opslagstavle og en ikea-blyant, så må jeg sige at oplevelsen har været rigtig god, og at jeg ikke ' ikke ' går tilbage.

For mig handler Vista om én simpel og nok ret pragmatisk ting: Produktivitet. Jeg får mere ud af min pc i dag end jeg gjorde i går. Jeg bruger mindre tid på det, der skal gøres, og mere tid på det jeg har lyst til at gøre. Vista og .NET 3.0 indeholder et sæt teknologier, der lover fantastisk applikationer i en forhåbentlig nær fremtid (men som alle andre store skridt fremad så kommer det til at tage tid ? men jeg glæder mig nu alligevel til at få flere WPF-applikationer i hænderne). Men det er ikke de eksisterende WPF-apps, der gør Vista fremragende for mig i dag. Det er alle de små ting.

Jeg har bygget, installeret og skældt over så mange pc'er og operativsystemer (ja, også Linux, jeg kan bl.a. prale af at have startet Alt om Linux-sektionen i Alt om Data tilbage for snart nogle år siden, ligesom mig, der - med hjælp fra Peter Toft - lavede den første masse-distribution af RedHat 5.1 ligeledes med AOD ' lad venligst være med at fortælle nogen af delene til min nuværende arbejdsgiver ;-D) at min tålmodighed med pc?er, er blevet ekstremt kort. Min pc er et værktøj, ikke en genstand for religøse debatter. Den skal virke, den skal virke hver dag, og jeg installerer kun nyt, når jeg kan se en klar fordel (ellers kan jeg finde på mange andre ting at bruge min tid på).

Så stabiliteten er selvfølgelig vigtig for mig. Vista er stadig ikke gået ned (og jeg behøver vel ikke fortælle at jeg bruger min pc mange, mange timer hver dag). Applikationer ' ja; Vista ' nej. De så nødvendige opdateringer (gjort nødvendigt af en afart af mennesker, der åbenbart kun har det godt, når de gør andre ondt) ruller let og næsten usynligt ind. Begge ting, jeg ikke tænker over i hverdagen, men som jeg alligevel sætter stor pris på.

Hvis jeg skal hive et par favorit-ting ud, så står den indbygget søgning højt på listen. Og overraskende nok ikke kun søgning efter data: Tryk på Windows-tasten, tast 'word', eller 'calc' eller 'exce' og jog på Enter, så starter den relevante applikation. Ikke mere søgen rundt i Start-menuen i det (indrømmet forholdsvist store) hav af applikationer, jeg har installeret. Jeg elsker tastatur-genveje!

Ikke mindre vigtig for mig er Photo Gallery. Som så mange andre elsker jeg mit digitale kamera, og jeg har mange gigabyte billeder liggende rundt omkring. Og Photo Gallery kan én ting, jeg ikke har set før (i hvert fald ikke så elegant): Den kan holde styr på mine billeder. Det forsøger ikke at være Photoshop eller noget vildt avanceret. Det er lavet til at holde styr på mine billeder med tags og alt hvad dertil hører ? og ikke andet. Og jeg har prøvet mange, mange andre programmer: Fra Google, fra Canon, fra Adobe og gud ved hvor mange andre. Og Photo Gallery virker bare. Mere præcist kan jeg vist ikke udtrykke det.

Så er der netværks-styringen og sikkerheden: Hver gang jeg slutter mig til et nyt netværk (trådet eller trådløst), så popper der en menu op, der spørger mig om netværket er Arbejde, Hjemme eller Offentligt. Så når jeg sætter mig på en ny cafe eller på et nyt hotel-værelse, så vælger jeg Offentligt, når jeg slutter mig til Microsoft-netværket i Singapore, så vælger jeg arbejde. Og sikkerheden bliver indstillet derefter. Da jeg er forholdsvis flyvsk, og ynder at arbejde de mærkeligste steder, så er det en fantastisk feature.

Der er mange andre, som Mobility Center, Mobile Device Center, den nye Windows Explorer og så videre. Hver for sig ikke revolutionerende fremskridt, men det handler ikke om, hvor nyskabende teknologien er, men om hvor god implementeringen er: Tænk bare på MP3-afspillere før og efter Ipod'en (og ja, Ipod Nano er übercool ' den opgiver jeg cirka samtidigt med Vista!). Det eneste, jeg mangler, er nu at opgradere mit elskede media center til Vista (jeg har hørt ekstremt gode ting, så de skal efterprøves!), men det bliver ikke før jeg er 100% på plads herovre.

Indrømmet: Jeg betaler ikke så meget for Vista som de fleste, men skulle jeg det ? så gjorde jeg det. Med det antal timer, jeg bruger med min pc (og sparer med Vista), så er de godt givet ud, det kan ikke være mange øre i timen. Seneste skridt har været at bruge min Microsoft-rabat på at sørge for at familie og venner også får fingerne i Vista: Når jeg finder noget godt, så beholder jeg det ikke for mig selv!

Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Ammitzbøll-Bach

Jeg er Linux-mand og jeg er mægtig glad for Ubuntu-linux, som jeg synes giver mig en god produktivitet.

Jeg bliver så glad, når jeg møder folk, som kan lide det system, de anvender. Der er intet så trist, som at være tvunget til at skulle bruge et bestemt værktøj, som man trives dårlig med, specielt hvis man kender noget andet, der løser opgaven bedre.

Så som Linux-mand ønsker jeg alle Vista-begejstrede mennesker god vind med deres nye favorit-system! Om det så er gengældt os Linux-folk, må være deres valg.

Thomas

  • 0
  • 0
Niels Hilmar

Ja ok, måske ikke den bedste dato at vælge ;-D

Og Thomas: Tak og jeg er helt enig. Livet er for kort til dårlig software, og software man ikke er glad for og som ikke passer til ens behov. Godt at høre at du har fundet noget, der virker for dig - hold godt fast i det!

Niels

  • 0
  • 0
Carsten Frigaard

Der er en sær diskrepans i artiklen (modulus den første april dato): Du skriver først, at du er operativsystem "ateist" og bare vil have software der virker....men hele artiklen udstråler hårshampoo reklame effekt, hvor du nu har fået et produkt, som du alt i livet ikke kan leve uden.

Måske har MS shampoo reklame kampagnerne haft lidt mere effekt en der er teknisk belæg for?

Mvh
Carsten

  • 0
  • 0
Lars Hansen

Jeg betragter også mig selv som "ateist" vedr. operativsystemer. Det handler om produktivitet og ikke om religion.

Jeg må dog sige at Vista foreløbig er sendt til hjørnespark for mit vedkommende, idet jeg synes at jeg har nogle gevaldige produktivitetsproblemer med produktet.

Jeg er foreløb stødt ind i problemer med drivere til hardware (manglende eller ustabile), inkompabilitet vedr. applikationer, samt bugs (såsom indstillinger der "glemmes").

Samtidig så synes jeg måske ikke at Vista tilfører det helt store over en vel-tunet XP installation (specielt ikke hvis man har installeret et 3. parts søgeværktøj). Og operativsystemet betyder altså mindre og mindre efterhånden som flere applikationer kommer til at ligge på nettet.

Det er ikke for at virke mavesur, og jeg ved godt at mange af problemerne vil blive løst henad vejen. Men indtil videre har jeg sendt Vista til hjørnespark. Når fejlene er rettet, og der måske kommer nogle applikationer der udnytter de nye API´s så kan vi måske snakke om det igen.

Men kun hvis det øger min produktivitet....

  • 0
  • 0
Søren Helsted

Nu har du en lang erfaring med Vista og - sandsynligvis - ekspertise i baglandet at trække på. Selv er jeg ikke OS evangelist - har udviklet i unix har brugt MS Windows siden 3.0 - hed den vist.

For nylig anskaffede jeg mig en MacBook da jeg for første gang skulle have en laptop der ikke var firmasponseret. Jeg var eurorisk - alt virkede seamless og jeg behøvede slet ikke at bruge min tekniske viden for at få det til at køre.

Så skulle min datter have en ny PC. Jeg valgte en Dell til hende og den havde så Vista på. Jeg har aldrig været så frustreret over at skulle starte en præinstalleret PC op. Det hjalp naturligvis ikke ved at man køber en trådløs USB apaptor (n-spec) som så ikke lige har en vista driver på den medfølgende CD-ROM. Det er jo ikke vistas skyld, men det kunne jo være fedt hvis den kunne bruge en XP driver, connecte til internettet og finde en vista driver og opdatere. Se, det ville være en brugercentreret OS!

Det viste sig at den ikke ville acceptere min USB nøgle som ellers alle andre computere anvender uden problemer. Så, der måtte tyes til noget så gammeldags som at brænde en CD med en beta-vista driver. Men det kom så op at køre. Efter en reboot ville den så ikke connecte til mit trådløse Airport Express netværk. På den igen. Efter adskellige forsøg med dit og dat og genistallation af drivere virkede det så. Også efter en reboot.

Jeg har ikke rørt den siden, og må indrømme at nu kører det ganske fint - i hvertfald til min datters spil - og tilsyneladende open office. Måske skal man bare ikke installere hardware for ofte på den. Og når den har kørt i 9 måneder og man har vænnet sig til den er den uden tvivl i orden - til den tid har jeg nok også fået de første par SPs og driver opdates og så er den jo ved at være moden til seriøs brug :-).

Men den er i hvertfald væsentlig mere moderne at se på end XP.

  • 0
  • 0
Daniel Møller

På trods af Niels' stilling tror jeg nu reelt han mener det han siger.

Jeg har kørt med Vista siden MSDN-udgivelsen sidst i November og kan nikke genkendende til mange af de ting Niels kommer omkring.

Vista er ikke nogen revolution, det er de små ting der gør forskellen, men dem er der tilgengæld også mange af. Man kan så altid diskutere om det retfærdiggør 5+ års udvikling, men lad nu det ligge.

Som udvikler er jeg mest begejstret over at vi endelig får et Windows OS med .NET integreret, således at klient-applikationer i .NET endelig bliver interessante udenfor kontrollerede miljøer. Derudover må det også forventes at det bliver Vista der kommer til at bane vejen for WPF, omend det også kan afvikles under XP og WPF ser uhyre spændende ud (for interesserede kan "Windows Presentation Foundation Unleashed" anbefales).

Det hele kommer vel i bund og grund ned til om Vista er pengene værd i forhold til ens behov og det vil nok være en individuel vurdering. Men der kan vist ikke være tvivl om at Vista er en forbedring i forhold til XP og det ville da også være underligt andet med al den tid der er brugt på det :)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize