Vis mig dit skrivebord...

Diverse TV-programmer forsøger her i agurketiden at demonstrere, at man kan få en masse viden om en person ved at kigge i hans/hendes hjem og/eller køleskab. Hvad kan man mon få ud af at kigge på en persons skrivebord?

Her er mit:

Illustration: Anne-Sofie Nielsen

Det indeholder følgende:

  1. To skærme; jeg er efterhånden ved at have vænnet mig til at kunne lave noget nyttigt på nummer to også, så den ikke bare fungerer som digital fotoramme.
  2. Bøgerne "Programming Ruby" og "Agile Web Development with Rails" - jeg har lige været i gang med et Rails-projekt og burde nok se at få dem ryddet op... En vittig kollega bemærkede i øvrigt, at jeg havde sørge for at lægge Ruby-bogen oven på Rails-bogen ("Ruby on Rails") ![Eksternt billede](http://www.version2.dk/uploads/smil3dbd4d6422f04.gif" alt=")
  3. En strap-on holder til min mobil. Jeg er nemlig løbet på arbejde i morges og har brugt mobilen som GPS-løbe-tracker.
  4. Vand. Jeg er ikke hærdet nok endnu til at hælde kaffe ned hele dagen, og har i en alder af 29 stadig ikke lært at drikke cola.
  5. Mit tastatur. Havde et øjeblik glemt, at det ikke var en naturlig forlængelse af min krop. Sidder med det HELE dagen.
  6. Kombineret mus og muse-pen, så jeg kan skifte lidt frem og tilbage.
  7. Nå ja, der var lige en mus mere... Og en telefon, som sjældent ringer.
  8. En ternet notesblok, som jeg skribler forskellige uforståelige, men nyttige noter på. "PlaceObject (0,0) -> (19,200)". "IndexColorModel IDX8". etc. 
  9. Min Visa Waiver travel authorization, som jeg skal bruge, når jeg smutter til Company Kick-Off i San Francisco om et par uger. ![Eksternt billede](http://www.version2.dk/uploads/smil3dbd4d6422f04.gif" alt=")

Er dit skrivebord ryddet for sommeren, eller hvad siger det om dig?

Kommentarer (24)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Nissen

Men enten arbejder du sjældent med mere end 1-4 forskellige opgaver om dagen, har ryddet op til lejligheden eller måske evner du bare at udnytte skabe, skuffer og hylder bedre end de fleste.

Mit eget skrivbord er næsten det stik modsatte. Bære meget voldsomt præg af mange skiftende arbejdsopgaver i løbet af dagen. Dog uden at være kaotisk!

P.S. Og så husker du selvfølgelig på OSM når du løber :-)

  • 0
  • 0
Anne-Sofie Nielsen

Jeg har faktisk ikke rigtigt noget i skufferne... En ekstra kuglepen, et par nylonstrømper, husholdningsfilm til at lægge over en skål salat til om eftermiddagen.

Næh, jeg har ikke ryddet op. Jeg har bare ikke ret mange ting, som ikke er på min computer. Hvad søren skulle det være?

Jeg må indrømme, at jeg ikke har fået lagt nogen data ind på Open Street Map. Det burde jeg nok gøre. Især kunne jeg godt tænke mig at få kortlagt nogle af stierne i skoven, som hverken Nokia eller Google Maps har fået tegnet ind, men som ville være nyttige at have, når jeg får 117. gang traller forvildet rundt i skoven midt i en stor, grøn firkant på kortet. :-P

  • 0
  • 0
Steffen Prüsse

Damn! Det er sq da riiimelig pertentlig skrivebord du har dig der ^^

Bliver sq så flov at jeg slet ikke engang tør vise mig eget frem - men jeg kan så bruge dit billede som motivation til at gøre noget ved mit eget ^^

God stil!

  • 0
  • 0
Anne-Sofie Nielsen

Mit er vist et eller andet sted under alle papirerne.

Er der mon nogen af de papirer, du kommer til at bruge igen, eller kunne man lige tage en rask bevægelse med armen for at skovle dem i retning af papirkurven?

Hvad blev der af det papirløse kontor? (Jeg vil dog gerne have lov at beholde min notesblok.)

  • 0
  • 0
Mads Bendixen

Det er ikke en standardvare. Her skal man ud i en DIY løsning.
Man modificerer den fra at være med ledning til at være uden ledning.

Er det en standardvare uden ledning, kan den hackes til ikke at ringe og vibrere.

  • 0
  • 0
Martin Nissen

Jeg må indrømme, at jeg ikke har fået lagt nogen data ind på Open Street Map. Det burde jeg nok gøre. Især kunne jeg godt tænke mig at få kortlagt nogle af stierne i skoven, som hverken Nokia eller Google Maps har fået tegnet ind, men som ville være nyttige at have, når jeg får 117. gang traller forvildet rundt i skoven midt i en stor, grøn firkant på kortet. :-P

Så vil jeg da gerne invitere dig, og andre, næste gang vi holder OpenStreetMap aften i OpenSOVS. Vi har blandt andet haft Peter Brodersen nede og introducere OSM grundigt, med stor succes.
Hold øje med vores nye hjemmeside: http://www.opensovs.dk/

  • 0
  • 0
Morten Krogh Andersen

Nogle af papirerne kunne ganske sikkert arkiveres lodret, og nogle er da også registret som kandidater til det.

Andre papirer er kommet flyvende fra Skat og andre kreditorer/leverandører, som gerne vil fortælle mig en helt masse - i form af diverse papirer.

Dertil kommer er par (ekstra) computere og andre eletroniske duppeditter, som jeg er i færd med at udføre et eller andet stykke arbejde på.

Med andre ord er der undskyldninger nok; spørgsmålet er så bare hvor holdbare de er. :)

Jeg lever nok bare i en ongoing process hvor jeg arbejder på at finde systeMET (tm) til mine papirer, men når der hele tiden dukker nye op som er udenfor kategori..

Iøvrigt har jeg mindst en notesblok pr. projekt, da jeg ikke vil have noter fra et/en projekt/kunde med til andre kunder.

  • 0
  • 0
Anne-Sofie Nielsen

Jeg bruger faktisk kun min notesblok til midlertidige noter. Alt, der skal gemmes længere tid, bliver skrevet ind på vores firma-wiki eller puttet i et mindmap, der checkes ind i Subversion - lidt afhængigt af, hvad det er for nogle noter. Man kan være lidt mere ucensureret i mindmaps, der lægges i Subversion; der er trods alt ikke andre end udviklerne, der kan finde på at checke noget ud derfra... (security by obscurity?)

  • 0
  • 0
Rasmus Christensen

Mit eget skrivebord har til tider også lignet kaos, faktisk ret tit. Det mærkværdige er at når jeg så indimellem har taget mig sammen og ryddet op, ja så synes jeg at det er nemmere at være kreativ og komme ud med ideerne, når der ikke er så meget rod, der skal være luft til tankerne :), et vindue hjælper også ;).
Nå men der går ikke længe inden det ligner kaos igen, specielt flere papir med ideer til hvordan tingene skal laves.

MEN NU ER DET SLUT!!!!! HER ER RÅDET. WHITEBOARD

På arbejd og nu privat har jeg anskaffet mig et whitebord, hvilke genial opfindelse.

1) tingene forsvinder ikke ind i systemet...mindmaps etc.

2) Andre kan nemt komme med konstruktiv kritik

3)Det er ligesom at læse sin idé højt for sig selv, den forsvinder ikke på en lap papir man ikke kan finde i rodet dagen efter.

4) Nu ser mit bord sjældent ligeså rodet ud som tidligere.

5) Men jeg får aldrig så fint et bord som Anne-Sofie :)

  • 0
  • 0
Normann P. Nielsen

Se det åbentlyse - det er jo en kvindes bord ;-)

Spøj til side - meget rydeligt bord, kan jeg vist ikke prale af...

Hov hov - det ligner faktisk mit ret meget, bare erstat vandet med et kop java :-)

Jeg vil næsten vædde på at du kører samme stil derhjemme morgen, middag eller aften - dvs. du går ikke i seng før sofabordet er ryddet, eller sengen redt og bordet ryddet om morgenen, så der er pænt når indbrudstyvene svinger fordi?

Selv har jeg ry for at have en smule OCD, da tingene helst skal være ryddet op, skrivebordet clean (både fysisk og på alle mine pc'ere), tingene skal helst stå i rette vinkler (eller på linie), kablerne er stippet bedst muligt, båder @work og hjemme....

Nogle der kan følge mig?

  • 0
  • 0
Anne-Sofie Nielsen

Jeg vil næsten vædde på at du kører samme stil derhjemme morgen, middag eller aften - dvs. du går ikke i seng før sofabordet er ryddet, eller sengen redt og bordet ryddet om morgenen, så der er pænt når indbrudstyvene svinger fordi?

Jeg håber ikke, at du satsede alt for meget på det væddemål... Jeg har 3 børn under skolealderen, så der bliver SPREDT ting ud over stuegulvet med en ufattelig hast derhjemme.

Jeg har efterhånden udviklet en god evne (til visse andre medlemmer af husstandens store fortrydelse) til at sætte mig ned og læse en bog på trods af ting, der burde ryddes op. Meeeen jeg kan nu godt lide, når der er ryddeligt. :-)

  • 0
  • 0
Jens Henrik Sandell

Til gengæld er min desktop ryddet for skrammel.
Jeg bruger NASA's FERMI TELESCOPE GAMMA RAY SKY billede som baggrund. Skraldespanden er et sort hul i nærheden af Vela, Denne Computer er placeret i nærheden af Sol (the sun :-), og Dokumenter og netværksdrevikoner er placeret rundt om i universet. Resten er jo som bekendt tomrum indtil forskerne eller andre får fundet the dark energy/-matter.

Google efter billeder: NASA FERMI TELESCOPE GAMMA RAY SKY.

PS: Unyttige ikoner såsom Adobe Reader 9 ligger udenfor dette univers => i øverste venstre hjørne, indtil jeg tager mig sammen til at slette dem.

  • 0
  • 0
Claus Jacobsen

må indrømme at jeg forsøger at undgå at bruge papir på arbejde selvom det er svært. en af de ting jeg gør for at undgå det er blandt andet ved ikke at have en kuglepen/blyant liggende frit på bordet. (den vil nok så hurtigt blive stjålet alligevel, men det er en anden sag.)
Når jeg skal tage noter forsøger jeg at holde mig til evernote (evernote.com) i en af de ældre versioner. Det er muligt at lave flere databaser så du kan køre med en "blok" per "funktion" om det er arbejde, hjemme, projekt eller lignende. og ikke mindst er det genialt til at gemme information man lige finder på nettet eller fra en mail. Der er mulighed for synk i en sky hvis man har flere maskiner (findes også til mobil!! både iphone og winmo), men ellers kan det også foregå offline det hele.
Jeg kan dog ikke arbejde uden 2 skærme. outlook/navision ligger fast på den store eksterne skærm og FF/safari ligger på den bærbares skærm som jeg bruger ca. hver eneste gang der er en kunde der ringer ind. Den bærbare sidder i en stander fra ergotron som jeg købte for lang tid siden. Den gør at jeg kan justere skærmens højde så den matcher den eksterne. Det er enormt rart med trinløs indstilling :-) Og så er der lidt huller i bunden så macbook pro'en ikke bliver alt for varm i bunden, virtualisering af vista gør åbenbart sit til at man ikke behøver skrue op for radiatoren! :-)

  • 0
  • 0
Carsten Gehling

Mit skrivebord lignede også et der var løgn (jeg kunne ikke finde papirbunkerne pga.... andre bunker).

Lige indtil jeg fik taget mig sammen og lært at bruge David Allens GTD metoder. Nu ligner mit skrivebord også Anne-Sofies, selvom jeg har rigeligt med opgaver at tage mig til.

Godt med pennen Anne-Sofie. Dog ville jeg anbefale dig at skifte tastaturet ud med et ergonomisk, når du nu bruger det så tit. Jeg bruger selv dette: http://tinyurl.com/au7pe - er en drøm at bruge, når man lige har vænnet sig til det.

  • Carsten
  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere