- Log ind eller Opret konto for at kommentere
- Anmeld denne kommentar
Jeg har aldrig forstået den tilsyneladende udbredte praksis med at sammenblande arbejdspladsens ressourcer med private ditto: Folk der bruger arbejdspladsens e-mailadresse til privat korrespondence og logins, som bruger arbejdspladsens mobiltelefon til privat kommunikation - og måske ligefrem også køb af sms-billetter og tilsvarende? - som bruger samme password på tværs af private tjenester og arbejdspladsens.
I mine øjne er ovenstående praksis med samme pin-kode for privatkort og arbejdsgiverkort en variant over samme uprofessionelle skødesløshed, og at komme tusch på kortet er bare symptombehandling, selv om jeg medgiver, at den kontaktløse betalingsform bidrager til at forplumre billedet. Man kan efter min mening med god ret stille spørgsmålet, om arbejdsgiverkort nogensinde bør være kontaktløse. De bør kun bruges med omtanke og det er noget, som den kontaktløse betalingsform bidrager til at undergrave.