Jeg har aldrig forstået den tilsyneladende udbredte praksis med at sammenblande arbejdspladsens ressourcer med private ditto: Folk der bruger arbejdspladsens e-mailadresse til privat korrespondence og logins, som bruger arbejdspladsens mobiltelefon til privat kommunikation - og måske ligefrem også køb af sms-billetter og tilsvarende? - som bruger samme password på tværs af private tjenester og arbejdspladsens.

I mine øjne er ovenstående praksis med samme pin-kode for privatkort og arbejdsgiverkort en variant over samme uprofessionelle skødesløshed, og at komme tusch på kortet er bare symptombehandling, selv om jeg medgiver, at den kontaktløse betalingsform bidrager til at forplumre billedet. Man kan efter min mening med god ret stille spørgsmålet, om arbejdsgiverkort nogensinde bør være kontaktløse. De bør kun bruges med omtanke og det er noget, som den kontaktløse betalingsform bidrager til at undergrave.

Lad os nu få det personlige ansvar i højsædet!
Firmabilen skal have olie og benzin og du må ikke benytte kortet til din private dyt.
Mastercardet MÅ ALDRIG kunne postuleres brugt privat ved en fejl.
At nogle bruger telefon og email til både arbejde og fritid, er en doven holdning. Fritid varer som regel længere end jobbet og alt privat der er på firma hjælpemidlerne er pist væk når jobbet slutter - Tænk!
Tænk lidt ud af boksen - Når det personlige ansvar mister værdi eller kan puttes lidt væk i dovenskab, så sker der ting som f.eks. en af vore markante virksomheder har i 12 år benyttet et giftigt kemikalie - helt uden at vide det!
Sig mig hvor er det personlige ansvar?

Hvor mange sager har prosa registeret hvor en medarbejder er blevet fyret for at købe en ost i netto privat på det forkert kort ?

Det er et princip arbejdsgiverne har arvet fra SKAT. Det er nemlig ulovligt at sammenblande privat og virksomhedens økonomi. Problemet er grundlæggende at de penge der benyttes fra virksomhedens kort ikke er beskattet. Det kunne man så klare ved at overføre fejlkøbet til medarbejderens A-indkomst. Det ændre bare ikke ved at det skattemæssigt ikke er lovligt at sammenblande.

Mit firmakort har præget firmanavnet ind i kortet, det har mine private da ikke..

Det brude da være til at holde styr på...

Firmakort burde have en anden farve end privatkort.

Evt. med firmalogo.

Pudsigt nok talte jeg med en kollega, som rejser en del og derfor har firmakort. Da han kom hjem kunne han ikke forstå at pin-koden ikke virkede... indtil det gik op for ham at han var i gang med at bruge firmakortet. Heldigvis havde kreditkortene forskellige pin koder, så han indså fejltagelsen før der skete et uheld.

Men som Ole skriver havde situationen jo været en anden hvis han havde valgt samme kode på de to kreditkort.

De virker jo som en overreaktion, at en medarbejder fyres, hvis han ved et uheld kommer til at bruge firmakortet privat - og det burde vel opdages i forbindelse med rejseafregningen.

På den anden side bør der vel også være procedurer, der mindsker risikoen - ex. benyttede mange af os jo tidligere af en 'kuvert-løsning' til et rejseforskud. I dag ville noget tilsvarende vel være en 'firma-pung'...?

Min private bank tilbyder, flere forskellige billeder til ens kort, så man kom jo på den nemme måde se forskel

Man skal altid bruge tusch eller dymo på nye kort. Ved en fejl er Internet PIN også kaldet cvv2 trykt på selv helt nye kort. Så det skal skjules / fjernes.

Hvor ligger fejlen i det ?

Jeg har altid taget det som en beskyttelse imod fluesmækkeren eftersom tallene ikke er mast ind i kortet men kun påtrykt

Det beskytter mod en fluesmækker og mod en blind skurk, der tager imod kortet. Er personen ikke blind, så ...