Vild rygtedannelse

Übersofts fjentlige bud på Yahoo har startet hvad man bedst kan kalde "vild rygtedannelse" og når alle finansjournalisterne mandag morgen sidder og stirre på en tom editor, kommer der endnu mere.

Blandt de mere interessante rygter, indtil nu, er, at Robert Murdoch's news-corp prøver at samle penge til at give et bedre bud.

De har dog ikke penge nok og da alle "private equity" gribbene er nede med flaget på børserne for tiden, bliver det nok ikke til noget.

Der skulle under alle omstændigheder gode nerver til at investere i Yahoo med handicap af Robert Murdoch, selv ikke islandske banker har nerver til den slags.

Det næste interessante rygte er at EU kommisionen har et godt øje til Yahoo's Open Source forbindelser, herunder PHP og FreeBSD.

I vil ikke kunne få en sammenhængende sætning igennem for min latter, hvis EU godkender købet på betingelse af "at der bruges mindst X resourcer på Open Source i fremtiden".

Hvis vi holder os til de få fakta der er i sagen, så står det klart at hvis Microsoft kommer igennem med deres opkøb, så er det EU der har chancen for at trække de streger der skal trækkes: FTC gummistempler stort set alt hvad der kommer forbi nu om dage.

Og hvad skal EU så beslutte ?

Det første grimme spørgsmål er, om det er bedre at lade Google køre videre uden kompetent konkurrence, eller at løbe chancen for at Microsoft laver en af deres sædvanlige monopol stunts.

Kunne Microsoft f.eks "komme til" at integrere Yahoo! Search lidt for meget i de næste versioner af Windows ?

Mon ikke Microsoft fortryder noget at det de skrev i deres EU-klage over Google ?

Det næste store spørgsmål er, om det er tilfredsstillende for EU at der kun findes to (i modsætning til tre ') globalt anvendte søgemaskiner og at de alle er USAnske '

Så er der hele persondata spørgsmålet, hvad slags etik kan man forvente fra et firmaer der laver en talende papirklips der snager i folks dokumenter ?

Og endelig er der spørgsmålet om, hvad der sker hvis EU siger blankt nej til opkøbet:

Kan Yahoo overleve på egen fod efter en sådan "kærlighedserklæring" ' Er det bedre at sige ja og leve med ulemperne, end at sige nej og myrde Yahoo '

Uanset hvad man mener om EU, Microsoft og Yahoo!, så bliver det en utrolig svær sag for EU at behandle.

phk

Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Anonym

Du tegner et billede af Microsoft som en virksomhed med ringe etik. Intet modargument herfra.

Men det er Googles svaghed. Google bygger deres forretningsmodel på at narre forbrugerne til at lade sig detailprofilere, så profilerne kan sælges til målrettet spamming. Det bliver kun værre i takt med at Google æder sig ind på dokumenter etc. med deres gratis online pendent til Word uden nogen form for sikkerhedsforståelse.

Det eneste MS behøvede at gøre var at udnytte deres styrke på client-siden til at løfte standarder for sikkerhed og privatlivsbeskyttelse som rent faktisk beskyttede forbrugerne.

Så længe de ikke gør det, fremmer de Googles edge overfor dem selv.

Og Rene - det er f.eks. her hvor Cardspace fejler. Cardspace vil faktisk gøre det SVÆRERE at sikre mod Google, fordi problemet ikke er id, men selve kommunikationskanalen og du kan ikke sikre kanelen uden at få en meget stærkere id-funktion end Cardspace tilbyder.

Men uf - det var dog en skrækkelig tanke at man rent faktisk skulle tænke på kunderne af egeninteresse.

  • 0
  • 0
#3 C Frigaard

Køb af Fast OG Yahoo, det giver god mening hvis man har tænkt sig at slå sin "erklærede fjende" med den sædvanlige opkøbs-isoler-og-udsult strategi, som set brugt f.eks ved WordPerfect, Borland, og Netscape.

Det er sikkert også billiger at opkøbe end at udvikle selv - men en kvart billiard lyder nu lidt dyrt!

Spørgsmålet er om det overhovedet er etisk forsvarligt for MS-brugere at bruge Google-søgemaskinen?

Brugerne financerer jo indirekte koncernens kamp for at nedlægge Google---gør det ikke automatisk brugerne ufortjente til at anvnede den GRATIS service Google-søgeren tilbyder!?

mvh .carsten

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere