Vil it-analfabeter selvbetjenes af amatører?

I fredagens Computerworld står der to tal over for hinanden i en umulig konstellation:

  • 40 % af danskerne er it-analfabeter jævnfør Videnskabsministeriet.
  • 85 % af borgerne vil selvbetjene sig på nettet, jævnfør Zapera.

Begge tal refereres i klummen '5 skarpe'.

Simpel grundskolematematik med de to tal fortæller mig, at ca. 25 % af befolkningen på den ene side vil selvbetjene sig, og på den anden er katerogiseret som it-analfabeter. Hvis vi går lidt op i klassetrin, fortæller mængdelæren os, at det må være mindst 25 % og sandsynligvis højere, idet nogle velfungerende it-brugere må forventes at svare nejtak til selvbetjening på nettet.

Vi kan umuligt være i en situation, hvor mindst en fjerdel af befolkningen, diagnostiserede som it-analfabeter, er i besiddelse af en så beskeden grad af selverkendelse, at de foretrækker selvbetjening på nettet i stedet for personlig betjening via fremmøde eller telefon.

De to tal ikke passe - ikke begge to på samme tid.

Hvad angår de 40 % it-analfabeter, så er der dog tale om målinger med en metode, som Sahl-Madsen ganske fornuftigt vil have erstattet af en ny, mere tidssvarende måling. Det er meget muligt, at de egentligt it-analfabeter udgør en noget mindre andel end 40 %. Den nye måling bør også måle 'funktionel it-analfabetisme', altså om man uagtet et vist kendskab til internettet, rent faktisk kan anvende det til nå sit mål med at være på nettet.

Endvidere bør en god selvbetjeningsløsning være udformet, så selv de it-svage kan lykkes med den. Altså er der usikkerhed om analfabet-tallet og hvad tallet vil betyde for befolkningens evne til at selvbetjene sig på nettet.

Hvad så, når vi retter blikket mod den undersøgelse, Zapera referes for at have lavet? En tilslutning til selvbetjening fra 85 % af borgerne er et meget, meget højt tal når også eksempelvis pensionister og fattige danskere tæller med.

Hvordan kan et så højt tal forklares? På den ene side foretrækker alle, jeg kender, at selvbetjene sig. På den anden, så omgås jeg typisk velfungerende teknologi-brugere fra mine egne cirkler. Så er det godt, at der findes opinions-virksomheder, der er i stand til at nå ud til hele befolkningen og korrigere for denne slags bias i deres respondent-grupper.

Her er hvad Zapera skriver om deres panel af respondenter:
Citat:

In order to register with YouGov Zapera, each panel member completes a detailed profiling questionnaire and sets up an account name and password through a double opt-in procedure

Tænker du også 'selvbetjening' efter at have læst den beskrivelse? Fordelen ved at være panel-medlem er, at man optjener point, som kan bruges i en online web-shop. Også her der unægteligt et krav om selvbetjening. Dermed er selvbetjening en forudsætning for at være med i panelet og ikke mindst for at kunne få sin belønning for at deltage i undersøgelserne.

Altså har undersøgelsen spurgt en respondent-gruppe, der har oprettet sig selv via selvbetjening, om deres lyst til at bruge selvbetjening!

Det er vigtigt, at diskussionen af indretningen af vores fremtidige offentlige sektor er baseret på de rigtige data, fremskaffet via solide statistiske metoder, og at disse data formidles på en retvisende måde. De færreste journalister har tid og viden nok til at gennemlæse og forstå de forbehold, som der sædvanligvis optræder i opinionsundersøgelser. I stedet forholder journalister sig til overskrifterne i tillid til, at de afspejler de faktiske forhold.

Nu har jeg ikke læst undersøgelsen (og har heller ikke kunnet finde den på nettet) og kan derfor ikke se forklaringen på, hvad der er gjort for at korrigere for den ret kraftige bias, som jeg ser i denne undersøgelse. Jeg savner i hvert fald en forklaring fra Zapera. Gør du også?

Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Torben Mogensen Blogger

bliver ikke lavet for at finde ud af, hvad folk rent faktisk mener, men for at understøtte en forudbestemt konklusion. Det sker enten (som i dette tilfælde) ved at udvælge respondenterne fra den delmængde af befolkningen, der forventes at støtte denne konklusion eller ved at formulere spørgsmålene, så de leder i en bestemt retning. Det sidstnævnte var der et pragteksempel på i "Yes, Prime Minister": http://www.youtube.com/watch?v=2yhN1IDLQjo

Carsten Pedersen

"Vi kan umuligt være i en situation, hvor mindst en fjerdel af befolkningen, diagnostiserede som it-analfabeter, er i besiddelse af en så beskeden grad af selverkendelse, at de foretrækker selvbetjening på nettet i stedet for personlig betjening via fremmøde eller telefon."

Hvorfor ikke? Som adskillige undersøgelser har vist, mener 90% af den mandlige befolkning at de kører bedre bil end gennemsnittet...

Torben Mogensen Blogger

mener 90% af den mandlige befolkning at de kører bedre bil end gennemsnittet...

Det kan faktisk godt være rigtigt. Eksempel: En person har køreevne 4 og 9 personer har køreevne 5. Den gennemsnitlige køreevne er (4+9*5)/10 = 4.9. Dermed kører 9 ud af 10 (=90%) bedre end gennemsnittet.

Men når folk siger, at de kører bedre end gennemsnittet, så mener de nok, at de kører bedre end medianen (50% percentilen).

Peter Nørregaard Blogger

...bliver ikke lavet for at finde ud af, hvad folk rent faktisk mener, men for at understøtte en forudbestemt konklusion.

Det er jo netop dét, jeg håber ikke altid er tilfældet. Det strider mon min opfattelse af anstændighed og faglighed.

Det kunne være godt at høre fra Zapera selv - gad vide om de stiller op til debat.

Jakob Borbye

Det må være svært at lave en biasfri opinionsundersøgelse, når emnet er hvilket kommunikationsmedie folk kan/vil bruge.

Hvis man udsendte spørgeskemaet pr. brev ville mange fra online-generationen nok ikke gide at svare.

Hvis man ringede rundt og spurgte "Hej det er $analyseinstitut, må vi låne to minutter af din tid", ville man givetvis blive afvist af mange som ville have besvaret undersøgelsen hvis den var i skrevet form.

Hvis man stiller sig nede foran Føtex får man ikke fat i dem der også handler dagligvarer på nettet.

Man bør nok vælge mere end et spørgemedie i dette tilfælde.

Jesper Kildebogaard

Så vidt jeg kan søge mig frem til, stammer tallet 40 % fra denne rapport, som udkom i februar 2007:

http://www.distancearbejde.dk/graphics/Banner/Hovedmenu/Nyheder/2007/Feb...

Her har man fundet frem til, at 20 procent af borgerne aldrig bruger en computer, og 18 procent bruger computer, men ikke er særlig gode til det.

Men de 18 procent inkluderer også folk, der bruger en computer jævnligt, til mange forskellige formål, men som behøver hjælp for at komme i gang med nye funktioner, de ikke har prøvet før.

vh.

Jesper
Version2

Erik Cederstrand

Meningsmålinger bliver ikke lavet for at finde ud af, hvad folk rent faktisk mener, men for at understøtte en forudbestemt konklusion

Meningsmålinger bliver lavet for at tjene penge. I dette tilfælde bliver de åbenbart også besvaret for at tjene penge. Der er penge i at levere det resultat kunden efterspørger.

Meningsmålinger bliver bestilt for at understøtte en forudbestemt konklusion. Ligesom embedsmandsrapporter. Der er penge i at bevare sit job.

Torben Mogensen Blogger

Det er jo netop dét, jeg håber ikke altid er tilfældet. Det strider mon min opfattelse af anstændighed og faglighed.

Der [i]er[/i] jo også det andet kendte begreb (Hanlon's Razor): "Never attribute to malice what can be adequately explained by incompetence". Så Zapera kan vælge, hvilken af disse to, de vil indrømme.

Anders Ejlev

Har man een gang prøvet af ringe til en IT-kundeservice, en support eller en IT-afdeling med et spørgsmål eller et ændringsønske - så vil de fleste nok, uanset kompetence niveau, have foretrukket en selvbetjeningsløsning. Dermed kan de 85 % godt være et fornuftigt tal. Har man prøvet ovenstående, vil man samtidig vide hvor de 40% evt. analfabeter befinder sig :-).
Husk - at ca. halvdelen af de statistikker som offentliggøres er kvalitetsmæssigt under gennemsnittet !

Jacob Christian Munch-Andersen

En anden ting man ikke må glemme i denne sammenhæng er hvorledes journalister udvælger hvilke historier der skal i avisen, i øvrigt en problemstilling som rækker langt ud over meningsmålinger.

Hvis 10 gode videnskabsmænd hver især har bekræftet en alment accepteret teori, så er der ikke meget historie i det, men har en dårlig udgivet en rapport som konkluderer noget helt utroligt, så er der en kioskbasker. Alternativt kan en journalist også tage en udmærket rapport og digte lidt videre på den, en teori bliver til klippefast fakta, og et udsagn om mulig anvendelse bliver til en revolution på området.

"Livet opstod på Saturn"
"Kunstig intelligens er lige om hjørnet"
"Drik kaffe og bliv rig! - Folk der drikker kaffer tjener flere penge" (Læg mærke til hvorledes den overraskende kaffe -> rig relation er valgt, frem for en lidt mindre odiøse rig -> kaffe relation.)
"Trådløs strøm vil gøre ledninger overflødige" (Typisk reaktion på at nogen har gjort et fremskridt indenfor trådløs energioverførsel, journalisten vælger behændigt på ingen måde at undersøge om metoden rent faktisk er bedre end traditionelle ledninger.)

Log ind eller Opret konto for at kommentere