Gæstebloggen

Vil du have rart socialt samvær online eller ret til privatliv? Du kan ikke få begge ...

Søren Matz, MSc fra Department of Criminology, University of Leicester, rådgiver i sikkerhedsledelse og risikostyring 9

'Gas the Jews', 'Hitler Did No Wrong' og 'Pussy_Slayer' er brugernavne, du kan finde på den mest populære globale spilplatform på internettet.

Ville du være bekymret, hvis dit barn surfer cyberspace under sådan et nedsættende alias?

Måske er det et retorisk spørgsmål, men internettet er oversvømmet med let tilgængeligt betændt, racistisk, sexistisk eller direkte foruroligende indhold.

Det tyder på, at samspillet mellem mennesker og digital teknologi kan få det værste frem i os alle.

Søren Matz er MSc fra Department of Criminology, University of Leicester, og rådgiver i sikkerhedsledelse og risikostyring Illustration: Privatfoto

Deindividualisering

Indrømmet. Deindividualisering er ikke et begreb, man møder hver dag i diskussioner om teknologi, digitalisering, it-sikkerhed, cyberkriminalitet eller hybrid krigsførelse.

Ikke desto mindre spiller deindividualisering en central rolle i diskussion af psykosociale mekanismer, der kommer indlejret i samspillet mellem mennesker og digital teknologi. Noget tyder på, at det samspil kan gå helt galt. Bare spørg SAS eller dem, som er sigtet i Umbrella-sagen.

Udbredelsen af skadelige online-aktiviteter på højreekstremistiske fora understreger, at det nye sort er kulsort i cyberspace. Det er et tydeligt faresignal.

Godtfolk siger og gør ting online, som de normalt ikke ville sige eller gøre i den rigtige verden. Det kan hurtigt få konsekvenser for dem, som er udsat for krænkelser, men også for dem, der utilsigtet krænker andre.

Menneskelige relationer formidlet gennem teknologi har både fordelagtige, harmløse og giftige karakteristika. Men det er nok gået op for de fleste, at det online sociale miljø indeholder nogle mekanismer, der kan få selv de bagerste rækker til at gå i selvsving.

Selvom det lyder rasende langhåret, er det sikkert at påstå, at deindividualisering udgør en af de mest markante psykosociale fællesnævnere i det online sociale univers. Deindividualisering kommer især til udtryk i relation til brugergenereret indhold på sociale medier.

Deindividualisering føder andre online sociale fænomener, såsom ‘Shitstorms’, krænkelser, fornærmelser, trusler, mobning eller typer af anti-normativ adfærd, der normalt ville være hæmmet af sociale normer ved samtale og øjenkontakt mellem mennesker i den virkelige analoge verden.

Kontroltab

Deindividualisering er en tilstand, hvor der sker tab af selvkontrol og selvbeherskelse. Kontroltabet kommer til udtryk gennem øget impulsivitet, der udmøntes i uhæmmet adfærd eller manglende forståelse for konsekvenser af egne handlinger.

I den online sammenhæng kan deindividualisering forklares som en slags flokmentalitet, hvor den enkelte ikke længere er i stand til kritisk at vurdere, hvordan egne handlinger påvirker andre.

Mange deindividualiserede brugere er ikke i stand til at overskue hverken de menneskelige eller de juridiske konsekvenser af deres handlinger på nettet – endsige vurdere, om de i øjeblikkets kådhed handler uagtsomt eller groft uagtsomt.

Giftig lingo

Selvom krænkelser og had ofte er stærkt kritisable i et bredere publikum, kan det være en form for normativ opførsel, der udtrykker den sociale identitet for en bestemt gruppe brugere.

Brugen af en stødende eller anti-normativ jargon kan også ses som en form for binding i visse grupper, hvor racistiske, sexistiske, ærekrænkende eller direkte hadefulde udsagn accepteres og tiljubles.

Det tjener til at identificere gruppens medlemmer eller konsolidere og bekræfte medlemskab af gruppen.

I meatspace er former for særegen jargon velkendt blandt bandemedlemmer, hooligans, politiske grupperinger, fans, ekstremister, demonstranter, vinterbadere, miljøaktivister eller dyrevenner.

Modsætningsforholdet mellem ondsindet eller godartet indhold betyder derfor, at online sociale interaktioner forekommer i en bred vifte af juridiske gråtoner.

Psykosociale mekanismer indlejret i online sociale konfigurationer påvirker alle brugere enten bevidst eller ubevidst.

Disse mekanismer er årsag til risici, usikkerhed, sårbarheder og voksende mistillid til det online sociale miljø. Uddannelse, opdragelse, vejledning og sund fornuft er selvfølgelig et centralt skridt på vejen til at genskabe tillid til det online univers, men især deindividualisering kan få det til at gå galt for enhver.

Online sociale mekanismer

Samspillet mellem mennesker og maskiner er kendetegnet ved en mangel på sociale signaler. Det betyder mindre følelse af ansvarlighed end i ansigt til ansigt kommunikation.

Desuden er digital kommunikation præget af tekstformidling, der i sig selv kan være grobund for mange misforståelser.

Samlet set øger disse medfødte mekanismer risikoen for at blive udsat for forskellige krænkelser og anden anti-normativ adfærd på online sociale platforme.

Det online sociale domæne er præget af et nyt interaktivt potentiale, der ikke forekommer i meatspace. Disse funktioner understøtter nye former for adfærd online. Det gælder opløsningen af opfattelsen af rum og tid, samt ubegrænsede muligheder for global mange-til-mange-kommunikation.

Men teknologien giver også muligheder for at optræde under falsk eller påtaget identitet helt usynligt eller anonymt. Forskning antyder, at netop anonymitet eller følelsen af at være anonym fremmer deindividualisering.

Når enkeltpersoner bliver anonyme og indser, at der ikke er nogen konsekvenser, kan de uhæmmet engagere sig i anti-normativ, kriminel eller afvigende adfærd. I tillæg understøtter en lang række undersøgelser hypotesen om, at følelsen af anonymitet hos et individ fremmer aggression i meget større udstrækning end individer, der klart kan identificeres.

Noget må gi' sig

Forskning har afdækket en række variabler, der kan føre til deindividualisering. Uvante ustrukturerede sociale situationer, ophidselse, følelsesmæssigt engagement, sensorisk overbelastning, indtagelse af alkohol eller stoffer kan alle være medvirkende til at fremme en tilstand af deindividualisering, der medfører online sociale aggressioner eller anti-normativ adfærd.

Omvendt antyder undersøgelser, at jo mere identificerbar et individ føler sig, desto mere sandsynligt er det, at en persons adfærd vil blive hæmmet af begrænsninger, som er forbundet med social konformitet.

Anonymitet er dermed en af de mest markante årsager til deindividualisering.

Anonymitet forstærker også den kriminelles muligheder for at begå forbrydelser uopdaget og med meget lille risiko for at blive retsforfulgt. Anonymitet eller påtaget identitet er desuden en afgørende faktor for adfærdsdesign, 'nudging', markedsføring, spin, målrettet politisk manipulation eller misinformation.

Udnyttelse af de online psykosociale mekanismer er også et vigtigt element i forbindelse med nye typer af krigsførelse som 'kognitiv infiltration'.

Paradoksalt nok er anonymitet også et stærkt element i kravet om ret til privatliv i cyberspace.

Målsætninger om at gøre internettet til både det sikreste sted for online socialt samvær og det bedste sted for retten til privatliv kan vise sig at være gensidigt uforenelige.

Noget må gi' sig.

Hvis de online psykosociale egenskaber forbundet med anonymitet ikke reguleres, må man forvente, at brugere stadig vil blive udsat for risiko og misbrug på internettet. Alle vil fortsat opleve forskellige skadelige konsekvenser af deindividualisering.

Kognitiv sikkerhed

Deindividualisering er et produkt af forskellige psykosociale mekanismer i det online sociale domæne.

En kollektiv respons kræver en ny slags 'kognitiv sikkerhed', en genfortolkning af beskyttelse, der fokuserer på at opretholde integriteten i det online sociale miljø og hjælpe brugere med at forsvare sig selv mod risici.

Mens 'cyber- og informationssikkerhed' henviser til beskyttelse og regulering af digitale systemer og fysiske infrastrukturer, fokuserer begrebet 'kognitiv sikkerhed' på beskyttelse mod uønsket indflydelse og manipulation af brugere i grupper eller i en hel befolkning.

Kognitiv sikkerhed rækker dermed langt udover den mere almindelige opfattelse af cybersikkerhed.

Kognitiv sikkerhed skal definere, hvad forebyggelse, beskyttelse, regulering og forsvar betyder, og hvordan vi udvikler en kognitiv forståelse af sikkerhed i online sociale interaktioner.

Målet er at modvirke nye typer af social engineering, som indebærer indflydelse i demokratiske processer og vildledende manipulation af menneskelig adfærd.

Relateret indhold

Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jesper Frimann

Det er nogle ret interresandte tanker og overvejelser.

1) Det her er ikke noget nyt problem. Et godt eksempel er f.eks. at chat funktionen i streaming platformen Twitch er den (i Internet termer) gamle IRC platform, fra slut 80'erne. Det man kan sige er, at volumen af online personer, kombineret med antallet af services og integrationer, er så stort, at det er et andet game idag.

2) Online anonymitet, er for langt de fleste ikke en realitet. Det kan godt være, at du tror du er anonym, men det er du kun til en vis grænse. Og hvis du krydser den grænse, så lægger du dig potentielt ud med mydigheder eller individer, der kan identificere dig med den konsekvens det nu har.

3) Mht. grænsen mellem anonymitet og 'kognitiv sikkerhed', så har jeg set 'nogen', som jeg tror har løst 'problemet', ved at man (en broker) simpelt hen laver en kontekst specifik identitet med 'nok' data om identiteten, baseret på en valideret identitet. Tag et kig på citizenkey.dk

4) Da jeg startede på 'internettet' i slut 80'erne, var tonen generelt en anden. Folk var for en stor del IT-kyndige på universitets niveau og 20+, altså en relativ homogen masse. En masse som forstod 'teknikken'. Dette ændrede sig, efterhånden folk fra andre fag, og yngre og yngre folk kom på. Folk der ikke havde samme digital forståelse/dannelse.

5) Det er Haaders skyld :) Man missede i Danmark at indføre obligatorisk Datalære i folkeskolen i 70'erne 80'erne 90'erne ... altså at skabe en generation med solid faglig Digital forståelse. En generation der kunne have opdraget og sikret at kommende generationer, forstod og kunne relaterer sig til den digitale virkelighed vi har dag.

Så måske hvis vi med 50 års forsinkelse kunne få ordentlig Datalære i folkeskolen, som også inkluderede Digital dannelse, så kunne det måske ændre noget.. i det mindste nationalt.

// Jesper

  • 9
  • 0
#2 Lasse Mølgaard

En del hjemmesider har holdningen: "Alt er tilladt. I ytringsfrihedens hellige navn. Amen!" eller alternativt "vi gider ikke modere debatten, så i skriver blot hvad i har lyst til."

Det giver os så hjemmesider som 4chan, som af gode grunde bliver beskrevet som internettets kloak.

Problemet med kloaker er, desværre den at de kan blive fyldte, eksempelvis ved kraftigt nedbør, så indholdet løber den forkerte vej.

På samme måde har folk det med at tage opførslen fra 4chan og tro at hvis det er tilladt der, jamen så er det tilladt alle steder. Især hvis man kan gemme sig bagved en pseudo-anonymiseret bruger id.

Dette leder blandt andet til mobning på Internettet.

Fra tid til anden hører vi historier om at folk har taget livet af sig selv på grund af de er blevet mobbet / forfulgt på Internettet, hvilket gør at politikerne debattere om der skal indføres nye regler for hvad man kan/må på Internettet.

Det leder mig til spørgsmålet: "Har vi overhovedet krav på anonymitet, når vi debattere på nettet?"

På denne hjemmeside kan vi svare med sikkerhed "nej", fordi det har V2s redaktion bestemt, men hvad med mere generelt med debatter på Internettet?

Jeg er er med på at der findes situationer, hvor anonymitet er nødvendigt, for at undgå repressalier, når man har en historie der er vigtig, eller emnet er (politisk) kontroversiel og bare deltagelsen i debatten her konsekvenser.

Men som udgangspunkt burde vi kunne tåle, at det vi siger kan blive citeret af andre på nettet med navns nævnelse - eller hvad?

  • 1
  • 0
#3 Christian Münster
  • Så kan i godt smøre jeres thumbs down knap.

Som jeg ser det, kan vi fortsætte med at forbyde, skærme af, beskytte og mandsopdække vores børn fultstændig, indtil de fylder 18: Og så har vi omvandrende milliniums kyllingeæg.

Eller også lærer vi dem op fra barnsben, at der findes psykopater i denne verden, den er uretfærdig og mange vil gerne udenytte de svage. Vær'sgo! Her er i øvrigt en række mentale gadgets der kan hjælpe dig, i kampen og indentifikation af verdens tosser. Nu har du en James Bond lærling som 18 årig i stedet.

Måske skal information om verdens tosser, være en del af folkeskolens pensum :)

  • 9
  • 0
#4 Tommy Calstrup

Man missede i Danmark at indføre obligatorisk Datalære i folkeskolen i 70'erne 80'erne 90'erne ... altså at skabe en generation med solid faglig Digital forståelse. En generation der kunne have opdraget og sikret at kommende generationer, forstod og kunne relaterer sig til den digitale virkelighed vi har dag.

Man missede det big time, men havde det hjulpet?

I UK havde de datalære fra start 80'erne, selv hovedkanalerne på TV havde informerende udsendelser, tæt på prime time, om hvad EDB var for en størelse, og hvad det kunne bruges til, i dag hedder programmet "Click". Men UK er samtidigt blevet et af de mest overvågede lande i Europa, hvor befolkningen, mod bedrevidende, blindt accepterer CCTV på alle gadehjørner, samt brug af optagelserne til ren underholdning, på TV og Youtube, deres online debatter er ikke et hak bedre end vores, ligesom deres forståelse for sikkerhed på nettet, ikke er meget bedre end Hr. og Fru Almindelig, i DK.

Hvis almindelige mennesker skal beskyttes mod deres egne dumheder, så kræver det internet i stil med det, de har i Kina, Saudi Arabien, Iran o.l., hvor almindelige borgere er "beskyttet" mod ubehagelige oplysninger om virkeligheden, mod at rissikere pludselig fursvinding, hvis de opdager fejl i "systemet".

  • 2
  • 0
#5 Bjarke Jensen

Men som udgangspunkt burde vi kunne tåle, at det vi siger kan blive citeret af andre på nettet med navns nævnelse - eller hvad?

JEg kan godt følge dig her. Men jeg mener dog også at internettes natur gør det nødvendigt at kunne have anonyme brugere, for at kunne skille dele af sit liv ad. Lige som vi har en hvis form for anonymitet i den fysiske verden, hvor vi kan vælge hvor meget af vores liv vi deler i en given sammenhæng (kollegaerne ved ikke det samme om mig, som dem fra swingerklubben gør).

  • 5
  • 0
#6 Klavs Klavsen

Men jeg mener dog også at internettes natur gør det nødvendigt at kunne have anonyme brugere, for at kunne skille dele af sit liv ad

Helt enig - og det kunne være sådan noget som citizenkey (som jesper nævner) der kunne være løsningen, til at kunne give et "falsk navn" - som man selv ved ER person-henførbart, hvis politiet spørger.. og samtidigt gør at man f.ex. KUN har den éne identitet per site - så bliver man "banned" - så er man banned og kan ikke bare komme med et nyt falsk navn - og må altså leve med konsekvensen af sine handlinger.. ?

Det burde være nok til at den "sociale konformitet" som bloggeren netop siger mangler - vil træde i kraft og man vil huske at tænke, før man skriver :)

Man skal dog også huske på at det skrevne er meget mere krævende og man kan nemt få formuleret noget uheldigt, så det vil kræve en længere formulering at få nuanceret det som man egentlig mente det (og det bruger folk ofte ikke tid på - og hvis de gør, gider andre ikke læse det alligevel). Så man skal passe på med dømme folk uforbeholdent - der kunne jo være nuancer de ikke lige fik skrevet og fejlformuleringer de ikke lige indså faktisk kunne lyde meget værre end tiltænkt ;)

  • 2
  • 0
#7 Gert Madsen

Helt enig - og det kunne være sådan noget som citizenkey (som jesper nævner) der kunne være løsningen, til at kunne give et "falsk navn" - som man selv ved ER person-henførbart, hvis politiet spørger.. og samtidigt gør at man f.ex. KUN har den éne identitet per site - så bliver man "banned" - så er man banned og kan ikke bare komme med et nyt falsk navn - og må altså leve med konsekvensen af sine handlinger.. ?

Der er jo forskel på om man bliver genkendt, hvis man står og råber skældsord mod folk nede i brugsen, og på om man bliver overvåget af institutionelle smagsdommere i en offentlig eller privat organisation. På SOME, får man det dårligste fra begge sider. Der er ingen konsekvens for dårlig opførsel mod dem man direkte interagerer med, men alligevel klam overvågning frå nogle diffuse institutioner langt væk.

  • 0
  • 0
#8 Sune Marcher

'Gas the Jews', 'Hitler Did No Wrong' og 'Pussy_Slayer' er brugernavne, du kan finde på den mest populære globale spilplatform på internettet.

Hvad er "den mest populære globale spilplatform på internettet", og er det profiler du reelt har set, eller har du digtet en smule i Den Gode Sags tjeneste?

  • 1
  • 0
#9 Søren Matz

Godt spørgsmål. Det er ikke opdigtet. Jeg har mødt profilerne. Platformen var Steam. Det er en problemstilling, som jeg faldt over i 2015-2016. Jeg satte mig for at undersøge fænomenet og det kom der denne her skriv ud af: https://matzonline.com/portfolio/deindividuation-in-cybergaps/ Blogindlægget er et afkog af den engelske version. Der er ikke behov for at digte om noget som helst i WWW. Virkeligheden overgår fantasien med flere bådlængder, når vi snakker om indhold på internettet.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Job fra Jobfinder
Tip redaktionen