Gæstebloggen

Vil du gå off-grid eller deltage i blind tillid? 'Valget' er dit

De sociale konsekvenser af måden, vi bruger data på, er ikke kortlagt. Noget tyder på, at vi alle kan risikere at blive ofre for dunkle kræfter, skjulte påvirkninger og formørket indflydelse fra data.

En forførelse, der tager udgangspunkt i en misforstået tillid til, at data og digital teknologi altid kalder en spade for en spade.

Den forførelse kalder jeg 'Data-drevet Demokrati', og det koncept vil forme dit liv i fremtiden. Spørgsmålet er, om du har tillid til, at du kan modstå fristelserne.

Søren Matz har en MSc fra Department of Criminology, University of Leicester. Han er rådgiver i sikkerhedsledelse og risikostyring. Illustration: Privatfoto

I. Datadrevet overvågning

I et data-drevet demokrati er vi alle under konstant overvågning, enten frivilligt eller helt uden vi lægger mærke til det.

Danmark er placeret på en fornem førsteplads blandt verdens mest digitaliserede - og dermed også mest data-drevne samfund.

Det betyder også, at danskere er blandt de mest overvågede i verden. I Danmark overvåger vi os selv - både frivilligt og ufrivilligt.

Men vi er først lige begyndt at opdage det.

Den måde, vi anvender data som ressource, understreger, at Danmark allerede er et data-drevet demokrati. Omstillingen er sket og påvirker vores tilværelse - her og nu!

Der er voksende mistillid til den måde, vi bruger og forbruger data på. Digitalisering har skabt en overvågningskultur, der er kendetegnet ved fragmentering af demokratisk indflydelse og legitimitet.

Vi er blevet tonedøve overfor den overvågning, som et data-drevet demokrati fører med sig.

Vi har skabt en ny type post-demokratisk kontrolsamfund, hvor den enkelte deltager i et samspil med offentlige og private kontrol-foranstaltninger og - bevidst eller ubevidst - underkaster sig et digitalt panoptikon af selvkontrol, selvbeherskelse eller selvcensur.

Offentlig og privat bearbejdning af data sker i en gråzone mellem frivillig og ufrivillig overvågning. Helt uden du lægger mærke til det, bliver dine data brugt til kommercielle formål eller offentlig kontrol.

Overvågningskulturen rokker ved grundlæggende demokratiske ideer om en stat, der stiller garanti for beskyttelse af gennemsigtighed, ytringsfrihed, retten til privatliv og ejendomsret til persondata.

I det data-drevne demokrati er du tvunget til at forsvare dig selv.

Mens ufrivillig overvågning sker uden dit samtykke, er frivillig overvågning en konsekvens af en række 'frie' valg og beslutninger, som du selv tager.

Det er tvivlsomt, om dine beslutninger er baseret på rationalitet eller informeret accept. Overvågningskulturen har en indbygget latent ubalance - en disharmoni, som jeg kalder 'kognitiv dissonans'.

II. Kognitiv dissonans

Data-drevet demokrati indebærer en ugennemsigtig udveksling af rettigheder, hvor en række etiske, retssikkerhedsmæssige og menneskeretslige forhold kommer under pres.

Det skaber kognitiv dissonans. Skal du have adgang, er du tvunget til at foretage et valg mellem to lige dårlige alternativer: accept af overvågning - eller udelukkelse.

Mange afskriver basale rettigheder i en byttehandel, hvor online adgang byttes mod ejendomsret til de data, som aktiviteten genererer.

Betaler du for adgang ved helt eller delvist at afskrive ejerskab til dine personlige rådata?

Er du også blevet ligegyldig eller afmægtig overfor offentlig og privat brug af personlige data? Argumentet er, at hvis du ikke gør noget forkert, har du ikke noget at frygte.

Men kognitiv dissonans rykker ved grundlæggende demokratiske og kommercielle spilleregler. Flertallet vælger at acceptere indskrænkninger i den personlige frihed og andre demokratiske rettigheder.

Valget står mellem at gå 'off-grid' eller deltage i blind tillid. 'Tillid er herligt, at bryde tillid er skændigt', som de siger i Kina

Kognitiv dissonans er et centralt tema i en stigende mistillid til den overvågningskultur, som dominerer data-drevet demokrati. Du er tvunget til at vælge mellem to lige dårlige alternativer. Det betyder, at du i givne situationer handler imod sund fornuft eller egen overbevisning.

Data-drevet demokrati fremmer en form for social kontrol, hvor du deltager 'frivilligt' for at undgå social eksklusion.

Kognitiv dissonans er dermed en post-demokratisk markør, der udgør et centralt dilemma i en data-drevet overvågningskultur.

III. Kognitiv balance

Selvom formålet med digitalisering oprindeligt fremstår legitimt og prisværdigt, er der kritisk mangel på kompasretninger for etik, moral og demokratisk kontrol.

Den oprindelige drøm om, at sociale medier ville give global individuel frihed, lighed, broderskab og øget forståelse mellem folkeslag, er erstattet med voksende skepsis.

Det kræver en gennemsigtig balanceakt at undgå dissonans i offentlig og privat brug af borgernes data. Politisk styring skal bringe især tre elementer i kognitiv balance:

For det første udgør regulering af dataficering et juridisk kludetæppe, der hverken er på omgangshøjde med digital innovation eller giver gennemsigtighed for brugeren.

Samtidig håndhæver private platforme deres standarder for selv-regulering med deres egen forretning i tankerne.

Når børn og voksne boltrer sig i et data-drevet demokrati, skal de navigere en ugennemsigtig juridisk kompleksitet. Man kan ikke forvente, at det giver meningsfyldt samtykke for den 'uindviede'.

De fleste kan ikke gennemskue de juridiske konsekvenser af de valg, de træffer på nettet. Det udfordrer deres retssikkerhed.

For det andet har teknologien medfødte kriminogene egenskaber, der gør det digitale domæne til det ideelle gerningssted for 'den perfekte forbrydelse'.

Ofret deltager i størstedelen af kriminalitet på nettet - enten i god tro, uforsætligt eller i forskellige gradbøjninger af uagtsomhed. Et enkelt klik kan være i modstrid med egne interesser.

Det kan gøre enhver sårbar og utryg.

Tillid til fremtidens brug af data er betinget af, hvordan vi begrænser den alarmerende stigning i antallet af brugere, som er ofre for forskellige former for digitale krænkelser eller kriminalitet.

Det skader online-troværdighed.

For det tredje har samspillet mellem mennesker og teknologi medfødte psykosociale mekanismer, som påvirker rationaliteten af dine valg.

Det resulterer i en forførelse, hvor andre udfordrer din sunde fornuft, vaner og værdier. Du bliver lokket til handlinger, som du normalt ikke ville engagere dig i eller fortryder senere.

Du får svært ved at stole på, om dine valg i virkeligheden er dine egne.

Samlet set er der kritisk behov for et væld af tillidsvækkende tiltag henover et bredt felt af problemområder.

Men tillid til offentlig og privat brug af data er først og fremmest en kompleks politisk udfordring, hvor kognitiv dissonans er et tema, der går igen på tværs af de mange udfordringer.

IV. Transparens

Tillid afhænger af, om det er muligt at gennemskue, hvordan offentlige myndigheder og private virksomheder bruger digitale muligheder og ny teknologi.

Der er ingen smutveje eller snuptagsløsninger til at genskabe digital troværdighed. Det sværeste er at formulere en politisk retning, som balancerer konkrete tiltag.

Gennemsigtighed er forudsætning for balance. Kognitiv balance er en forudsætning for tillid.

Konkret politisk åbenhed om brug af data bør følge det grundprincip, at gennemsigtighed betyder, du kan gennemskue de digitale valg, du træffer.

Helt ned til det mindste klik.

Relateret indhold

Kommentarer (30)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

Rigtigt godt indlæg her ved indgangen til det nye år, tak. Bekymringen breder sig - i dagens Politiken har Kresten Schultz Jørgengen en opsang om vores hovedløse underkasten os tech-giganterne. Desværre ikke online endnu.

Fra indlægget fra Søren Matz:
"Data-drevet demokrati indebærer en ugennemsigtig udveksling af rettigheder, hvor en række etiske, retssikkerhedsmæssige og menneskeretslige forhold kommer under pres.
Det skaber kognitiv dissonans. Skal du have adgang, er du tvunget til at foretage et valg mellem to lige dårlige alternativer: accept af overvågning - eller udelukkelse."

Det er lige i plet.

Men manipulationen fra magthavere og økonomiske superkræfter for at få os til fortsat at sluge den bitre pille er igang. Altinget har den seneste tid haft en debatkonkurrence om, hvordan man bevarer/genskaber danskernes tillid til indsamling/anvendelse af vore private data. Præmissen er desværre helt forkert, og de vindende debatindlæg er derefter. For præmissen er, at disse data absolut SKAL indsamles og stilles til rådighed for magthavere og erhvervsliv - det er ikke til diskussion. Og diskussionen i de vindende indlæg forholder sig ikke kritisk den præmis - de går udelukkende på, hvordan man får borgerne til at acceptere det - ikke på, om det overhovedet er vejen frem, og hvad prisen ift. vore grundlæggende rettigheder og værdier bliver. Og det er i den grad symptomatisk - vi skal tvinges til at have tillid, mens om vore grundlæggende rettigheder voldtages.
https://www.altinget.dk/digital/artikel/vinder-af-altinget-og-dansk-its-...

Den digitale udvikling lover os guld og grønne skove - men det er en faustian deal. Kan vi nå at hugge hælene i og kræve magten over vore rettigheder tilbage?

  • 11
  • 0
Kristian Sørensen

Jeg oplever ikke at have noget nævneværdigt valg på dette område.

Digitaliseringsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Politiet osv. har truffet de store og afgørende valg på mine vegne.

Der gives kun få og begrænsede muligheder for at fravælge digitaliseringen, data-indsamlingen og overvågningen.

Demokratiet har ikke rigtigt været indvolveret i processen. Ingen Folkeafstemninger om emnet, ingen Folketingsvalg med digitalisering eller overvågning som valgets store tema, ingen bred debat i befolkningen, ingen oplysningskampagner om fordele og ulemper.

Version2 har dækket emnet flittigt, men står vel slag-på-tasken for halvdelen af den debat der har været om emnet i medierne.

  • 14
  • 0
Bjarne Nielsen

Lad mig som et apropos kaste Kirsten Birgits nytårstale ind i debatten:

https://www.dr.dk/drtv/program/kirsten-birgits-nytaarstale_160334

Formen er bramfri og bevidst provokerende, men satirens formål er netop at udstille og spidde de dobbeltmoralske - og når du griner at de andre, så husk lige de hug, som der også er til dig.

Og der er noget at tænke over. Tillad mig at slå ned på pointen om, at det er underligt at man taler så meget om det overraskende og problematiske i borgernes svagt faldende tillid til 'samfundet', når 'samfundet' i så voldsomt stigende grad møder borgeren med mistillid. Udbetaling Danmark og Arbejdsformidlingen er desværre bare eksempler.

Det er også underligt, at Ahrenkiel i, hvad der må siges at være en kæmpe skandale, får lov til at slippe med undskyldningen om, at 'han ikke kunne åbne sin mail på mobilen'; vi andre skulle bare lige prøve det samme med det offentliges 'digitale post'. Det er tydeligt, at der ikke spilles efter de samme regler. Og det er også kun et eksempel.

...og det var så en kommentar til en enkelt af de mange fine pointer, som Søren Matz her bringer på banen; det er et stort og vigtigt emne, og rammerne her tillader desværre på, at der kradses lidt i overfladen.

PS: Tankevækkende er det, at man ikke kan se indslaget, hvor overvågning og midtillid problematiseres, hvis man prøver at forsvare sig med anonymiseringsteknologi som Tor. For 'vi' stoler ikke på dig ... du kunne jo prøve at snyde med licensen eller det, som er værre ... og du har vel ikke noget at skjule ... eller har du?

Tænk over det, inden du følger linket - det vil ikke se godt ud på din offentlige sociale score, at du interesser dig for samfundskritik. Du skulle hellere tage at udvise en mere tillidsfuld adfærd. For din egen skyld.

  • 11
  • 1
Jan Ferré

at Version2, der på glimrende vis bringer denne opsang og de udmærkede kommentarer, selv fylder vores verden med diverse cookies, der giver mediet mulighed for at spore vores adfærd og målrette annoncering.

Jo - jeg logger ind for at skrive denne kommentar og accepterer, at min identitet knyttes til kommentaren. Det er et valg fra min side. Men jeg har ikke bedt om at få den stribe cookies og dermed den sporing, Version2 belaster mig med.

Gad vist om ikke betalte avisabonnementer ville blive mere attraktive, hvis aviserne kunne love ikke at tilpasse reklamer til betalende abonnenter - og hvis jeg kunne tro på deres løfter.

Godt nytår

Jan Ferré

  • 7
  • 1
Anne-Marie Krogsbøll

Kresten Schultz Jørgengen


Nej, det var det sandelig ikke - der skulle have stået Søren Schultz Jørgensen. Og nu er linket her:
https://politiken.dk/kultur/medier/art7584067/Alle-jublede-over-Facebook...

Desværre kun for abonnenter - men et lille citat:
Det gør godt gammeldags tømmermandsagtigt ondt at tænke på, hvor ureflekteret vi i de vestlige samfund har tiljublet og gjort os afhængige af Apple, Google, Facebook, Amazon, Netflix, og hvad de ellers hedder, de gigantiske kapitalistiske koncerner, vi har danset så lystigt om. Altså lige indtil vi holdt op med at danse, fordi vi pludselig opdagede, at rejsen til nirvana var aflyst, og at vi havde deponeret sjæl, eftertanke og personlige data hos milliardindtjenende virksomheder, der ikke bare omkalfatrede vores måde at omgås hinanden på, men også smadrede forretningsgrundlag under hele brancher og i tilgift underminerede tilliden til både politikerne, demokratiets bærende institutioner og samfundenes kritiske fælles infrastruktur."

  • 4
  • 0
Henrik Knopper

I det data-drevne demokrati er du tvunget til at forsvare dig selv

Hvad kan jeg gøre? Valget står ganske rigtigt mellem accept af overvågning eller udelukkelse, og selvom jeg på egne vegne har valgt udelukkelsen (bortset fra sporadiske online tilstedeværelser som f.eks. her) har jeg meget svært ved at påtvinge andre samme valg, da de andre jo vil lade sig styre af frygten for udelukkelse og derfor offentliggøre ting og oplysninger der også omfatter mig. Og så hjælper Tor m.m. ikke så meget.
Helvede, det er de andre!

GDPR er i den sammenhæng et meget modigt skridt som hvis det blev implementeret 100% ville ødelægge forretningsmodellen for alle sociale netværk da du som jeg forstår det ikke må offentliggøre noget om eller med andre uden samtykke. Eller også er det bare mit drømmescenarie for som det har været nævnt herinde mangler der en anden GDPR, nemlig en General Data Publication Regulation.

Så det burde implementeres i dansk lov, men hvem tør tro på at den danske stat ville tage principperne alvorligt?

En ting er at folketinget på statens vegne føler sig højt hævet over EU og deres eget folk og tilsidesætter alle afgørelser der antyder at den nuværende overvågning af folket er ulovlig.

Noget andet er at jeg har svært ved at forestille mig at folketinget vil gå foran for folket og f.eks. ved lov diktere at en aftale indgået på baggrund af et museklik er ugyldig medmindre den også kan annulleres med et museklik?

Samt ved lov diktere at alle EULA (end-user license agreement) skal
* være forståelige med 7. klasse sprog-kundskaber
* vise hvilke rettigheder man giver afkald på eller overdrager til udbyderen først, dernæst hvad det er man er enige om - altså hviulken ydelse der forventes leveret - og til sidst de juridiske spidsfindigheder som definition af parterne, juridisk hjemsted
* kunne vises på 3 skærmbilleder (en til hvert af punkterne overnfor) i letlæselig form med normal font-størrelse

Vi har skabt en ny type post-demokratisk kontrolsamfund, hvor den enkelte deltager i et samspil med offentlige og private kontrol-foranstaltninger og - bevidst eller ubevidst - underkaster sig et digitalt panoptikon af selvkontrol, selvbeherskelse eller selvcensur.

Skræmmende, men sandt. Så igen: Hvad kan den enkelte gøre?

Og hvor skal slaget om folkestemningen stå?

  • 7
  • 0
Bjarne Nielsen

... og hvis jeg kunne tro på deres løfter.

Nu ved jeg ikke, hvor hårdt vi skal gå til netop V2 - redaktionen har også følelser :-).

Men jeg føler ikke, at der er nogen medier, hvis løfter jeg pt. kan tro nok på, til at skulle logge ind for at vise, at jeg er abbonnent (og igen, V2 har jeg trods alt vist mere tillid end stort set alle andre, ved at deltage i debatten).

Et udemærket symptom er cookies: V2 har et par hundrede, og et halvt hundrede af dem er 'nødvendige'. Et halvt hundrede!. I samme lag ligger 'statistik', og også 'markedsføring'. Det, som vedrører mig og mine præferencer udgår under 5%. Så meget betyder jeg i det store billede.

Men værst af alt, så er der et halvt hundrede cookies i karegorien 'uklassificeret', herunder denne perle:

yikes/pixel.gif [x2] Version2
Ingeniøren Afventer Session Pixel

Så Version2/Ingeniøren har en pixel, som hedder 'yikes' på deres site, og de aner ikke hvorfor? Ligesom de andre halvthundrede andre 'cookies', som de også indrømmer ikke at have styr på!

Ja, undskyld mig, når jeg så konkludere, at det næppe er det eneste, som der ikke er styr på. Det siger alt om prioriteter, værdier og ressourcer. Det er en ren tilståelsessag. Og hvis man allerede er taget i at være villig til at udlevere mig i det skjulte i årevis, og kun nødtvunget er kommet ud af busken her på det seneste, hvorfor skulle det så ændre sig ved, at jeg logger ind?

Og inden man begynder at tale om nødvendigheden af finansiering, så forklar mig venligst hvorfor at det licensfinansierede, public service 'tilbud' dr.dk er adskilligt mange gange værre?

Selvfølgelig skal alle feje for egen dør, men dette er IMHO meget større end V2. Der er brug for lovgivningsmæssig regulering, ikke flere appeller om selvregulering.

  • 8
  • 0
Bjarne Nielsen

GDPR er i den sammenhæng et meget modigt skridt ...

Zuboff giver GDPR nogle ord med på vejen, og hun gør opmærksom på, at regulativet kun er noget værd, hvis det bliver udmyntet og håndhævet. Det er allerhøjest en forudsætning for forandring; en nødvendig, men ikke tilstrækkelig, betingelse. Det kan ikke stå alene.

Det er op til os at tage imod det, og tage alle parter på ordet, og insistere på, at reglerne, rettighederne og principperne bliver overholdt i praksis. Hvis vi lader stå til, så er der helt sikkert mange, som helst vil glemme alt om det.

  • 4
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Så igen: Hvad kan den enkelte gøre?Og hvor skal slaget om folkestemningen stå?


Ja, det er svært at se løsningen lige nu. Og i mange situationer, som f.eks. mht. vore sundhedsdata, har vi ikke engang valget mellem pest og kolera (udelukkelse af fællesskabet eller accept af rettighedstyveriet), men mellem "ingen behandling eller accept af statsautoriseret privatlivstyveri, grænsende til korruption".

Jeg har netop i dag skrevet en kommentar om, at jeg ikke mere tror på, at dialog og diskussion hjælper https://www.version2.dk/artikel/1490-uberettigede-eller-mistaenkelige-op...)

Jeg tror desværre, at vi er oppe imod, at en meget stor del af dem, der sidder på magt og beslutninger på området, også herhjemme, har slået rødder i Singularity University, som faktisk slet ikke går ind for demokrati, men for ureguleret forskning, udvikling og ekspertvælde a la Ayan Rand. Demokratiske processer er for disse folk alt for træge, og risikerer at spænde ben for de storslåede business cases, som baserer sig på uhindret adgang til vore data. Toppen af embedsapparatet har dyrket Singularity University i nogle år - for skatteyderpenge.

Så jeg tror, det er ved at være naivt at tro, at retten til privatliv kan beskyttes med fredelig debat og meningsudveksling. Nøglepersonerne i udviklingen er ganske og aldeles ligeglade med, hvad vi mener, så længe de stadig har magten til at tromle os. Og de mener sig berettigede til at fratage os vore menneskerettigheder, "because we're worth it" (de er ikke dømt endnu, så håbet er lysegrønt, måske er det hele en misforståelse - men tænk her på Statens Serum Institut topfolkene ).

Så hvad kan vi gøre? Jeg kunne have lyst til at stille mig op en fast ugedag på Christiansborgs trappe - fredag skal det nok ikke være, den ejer klimaet nu (heldigvis) - med et stort skilt med teksten "Giv os retten til privatliv tilbage", eller gerne noget mere slagkraftigt ("Stop det offentliges og erhvervslivets krænkelser af privatliv"?)- men kræfterne er der desværre ikke.

Jeg tror ikke, at vi kommer nogen vegne ved at tale pænt - datamafiaen er simpelthen fløjtende ligeglade med os som andet end dataråstof. Vi er allerede i deres øjne reducerede til slaver uden rettigheder, indtil vi finder en effektiv måde simpelthen at tage denne magt fra dem på. Det er et spil om magt, ikke om argumenter.

Datamafiaen tror ikke på demokrati og menneskerettigheder - den slags er i deres øjne bare i vejen. Men det siger de selvfølgelig ikke højt....

  • 6
  • 0
Bjarne Nielsen

Den tyske forbundskanslerinde Merkel fandt i sin iøvrigt inspirerende nytårstale tid til flg. apropos til nærværende debat:

Das heißt, auch im digitalen Zeitalter hat die Technik dem Menschen zu dienen – und nicht umgekehrt. Die Würde des Menschen setzt die Grenzen, denn sie ist unantastbar.

(kilde)

Sammested findes flg. oversættelse til engelsk (som imho ikke har helt samme ... schwung):

This means that in the digital era, too, technology has to serve people – and not the other way around. Human dignity sets the limits, for it is inviolable.

  • 3
  • 0
Søren Matz

LOL er vist den rigtige kommentar. Nu har vi Goethe, Holberg (Den stod Justitsministeren for), Machiavelli, Kant, Huxley, Orwell og Kirsten Birgit på banen. Så er vi helt oppe at ringe på de høje finliterære nagler. Man kunne nævne The Matrix, Terminator, Black Mirror, The Great Hack og Necromancer, men det behøves ikke. Virkeligheden overgår alligevel fantasien med flere bådlængder. Faustian Deal - Den er god, hvorfor tænkte jeg ikke på den? Det kan godt ærgre mig lidt, men 1000 Tak, Anne-Marie!

  • 1
  • 0
Kristian Thy

Sammested findes flg. oversættelse til engelsk (som imho ikke har helt samme ... schwung)

En af grundene til at den tyske original har schwung er også at den er et callback til den tyske grundlov. Første sætning i den er nemlig die Würde des Menschen ist unantastbar, så på den måde minder Merkel om at vi faktisk er oppe at køre på den helt store klinge - det er simpelthen et emne der er nede og røre ved det allermest grundlæggende i efterkrigstidens Tyskland.

  • 4
  • 0
Christian Nobel

Det gør godt gammeldags tømmermandsagtigt ondt at tænke på, hvor ureflekteret vi i de vestlige samfund har tiljublet og gjort os afhængige af Apple, Google, Facebook, Amazon, Netflix, og hvad de ellers hedder,

Bare lige for forståelsens skyld.

Jeg er helt klar over problematikkerne med f.eks Apple, Google, Facebook, Amazon, men kunne godt tænke mig en uddyben omkring Netflix.

Det er klart at Netflix laver en profil over deres seeres filmvaner, og dermed laver foreslag i samme genre, men ud over det, hvad kan de så profilere, især hvis Netflix kun benyttes på en dedikeret medieafspiller?

  • 1
  • 0
Bjarne Nielsen

især hvis Netflix kun benyttes på en dedikeret medieafspiller?

Men er det nu også det sædvanlige brugsscenarie, sådan helt generelt? Er det ikke mere fra personlige enheder? Eller skal vi ikke - også her - logge ind, for at kunne få en "tilpasset brugsoplevelse"?

Jeg vil godt byde ind med nogle aspekter - jeg påstår ikke, at jeg har forklaringen, men der er nogle steder, hvor Netflix skiller sig ud:

  • Netflix vokser hurtigt, men det gør deres underskud og gæld også. Der mangler kort sagt en synlig forretningsmodel, hvis vi skal tage deres aktiviteter for pålydende. Se f.eks. her: https://www.nytimes.com/2018/10/26/business/netflix-audience-stock-debt.... - hvor de er "n" i acronymet "faang", som åbenbart er en form for Wall Street slang, for udvalgte tech-firmaer med høj vækst.
  • Sammenlignet med de andre udbydere på markedet, som er en kombination af dyrere abonnementer, andre finansieringskilder, med et element af gynger og karrusseler, eller et allerede eksisterende bag-katalog, så er Netflix underligt et-benet, rent forretningsmæssigt.
  • Vi ved fra forskning, at Smart-TVs er nogle værre spioner i dagligstuen, og måler man på netforbindelse, så står Netflix ofte for en uforklarlig nettrafik. Der er åbenbart noget at komme efter. Og kombineret med smartphone-tracking el.lign., så kan selv en dedikeret medieafspiller ikke være nok til at skjule ens forkærlighed for binge-watching af slam-serier.
  • Netflix ligger allerede i ske med Facebook (og hvorfor lige det ... for at give dig "målrettede reklamer" ... host ... jeg mener, målrettede serier?): https://www.theverge.com/2018/12/18/18147616/facebook-user-data-giveaway...

Google snød os, ved at være nørded-nuttede til at starte med, indtil fløjshandsken kom af stålnæven og "Do no evil"-mottoet blev pensioneret efter at have udspillet sin rolle. Er Netflix det samme? De har i hvertfald en stor analyseafdeling, og det bare for at kunne anbefale film?

Men ja, det er sikkert kun for at kunne betjene deres kunder bedst muligt. På spejderære.

PS: Jeg starter vist dette år ved at være overmåde kynisk. Det kan ikke blive ved på den måde.

  • 2
  • 0
Christian Nobel

Men ja, det er sikkert kun for at kunne betjene deres kunder bedst muligt. På spejderære.

Jeg er ikke i tvivl om at stort set alt hvad der har med IT at gøre som kommer fra USA (bla.) og er af en vis størrelse, skal behandles med samme varsomhed som en håndgranat hvor splitten er trukket ud.

Men jeg prøver bare at finde ud at hvad Netflix gør, og hvordan Netflix gør, så man kan opbygge en model til afspilning af Netflix på en dedikeret afspiller, ikke en PC eller telefon, uden kamera og mikrofon, og pakket ind i en passende mængde sølvpapir (power off når det ikke bruges specifikt til at se film, eksempelvis).

I det hele taget kunne det være at den fysiske afbryderknap skulle være 20'ernes vigtigste gadget.

  • 3
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg tænker, at selv hvis Netflix' egen profilering kan virker forholdsvis uskyldig, så kan man vel forestille sig, at de sælger disse data - som alle andre - og at de så kan bidrage til yderligere fintuning af nærgående personprofileringer, når de samkøres med data alle andre steder fra?

(dumt spørgsmål: Smart-tv'er er vel ikke udstyrede med små kameraer, i stil med smart-phones? Der er jo noget med mikrofoner til stemmestyring, i hvert fald. Har der nogensinde været historier om kameraer i tv? )

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Jeg tænker, at selv hvis Netflix' egen profilering kan virker forholdsvis uskyldig, så kan man vel forestille sig, at de sælger disse data - som alle andre - og at de så kan bidrage til yderligere fintuning af nærgående personprofileringer, når de samkøres med data alle andre steder fra?

Ja man kan godt forestille sig noget sådant, men det kunne være rart at få verificeret.

Der ved man trods alt at Google et al er skruppelløse som udgangspunkt, men Netflix burde trods alt have en anden forretningsmodel, al den stund de faktisk lever af (burde leve af) at sælge abonnementer.

(dumt spørgsmål: Smart-tv'er er vel ikke udstyrede med små kameraer, i stil med smart-phones? Der er jo noget med mikrofoner til stemmestyring, i hvert fald. Har der nogensinde været historier om kameraer i tv? )

Spørgsmålet et på ingen måde dumt, jo der er mange Smart TVs der har indbygget kamera, så man f.eks. kan bruge det til at Skype med.

Og der er vist noget med at Samsung har haft hænderne langt nede i kagedåsen.

  • 2
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Christian Nobel..

Spørgsmålet et på ingen måde dumt, jo der er mange Smart TVs der har indbygget kamera, så man f.eks. kan bruge det til at Skype med.

Havde håbet på et andet svar...Vil hellere være dum end totalovervåget(ikke, at de to ting udelukker hinanden..). Men i så fald: Er det så tv-producenten, der sidder på "kagedåsen", eller kan f.eks. Netflix i værste fald kigge med, hvis man har abonnement der, er igang med f.eks. "Unaturlig udvælgelse" eller en serie med 12 sæsoner á 12 afsnit, og der er sikkerhedshul til kameraet?

Verden bliver mere og mere skør...

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Men i så fald: Er det så tv-producenten, der sidder på "kagedåsen", eller kan f.eks. Netflix i værste fald kigge med, hvis man har abonnement der, er igang med f.eks. "Unaturlig udvælgelse" eller en serie med 12 sæsoner á 12 afsnit, og der er sikkerhedshul til kameraet?

God spørgsmål.

Dybest set er et Smart TV jo ikke andet en en overdimensioneret telefon.

Men tænkte at hvis man laver en solitær Netflix afspiller på en RPi, så er det begrænset hvor meget skade der kan laves.

  • 1
  • 0
Nis Schmidt

Vælger jeg at kun logger hvad vi ser, hvis de sender nyheder til brugeren via email - og det kan man mig bekendt slå fra. Jeg har heller ikke bemærket data leaks à la Google til marketing.

Men det går tilbage for 'flix, så når Disney+ kommer skifter jeg nok.

  • 0
  • 0
Kenn Nielsen

Og der er vist noget med at Samsung har haft hænderne langt nede i kagedåsen.


Vort Slamsung TV er slukket med afbryder, når det ikke er i brug.

Hvis ikke, så kalder onkel samsung hjem til førerbunkeren ca hver 2.-5 time.
Oftere hvis der er megen snak i stuen (!!)....

Ikke noget jeg ville have lagt mærke til , hvis ikke jeg havde en strømskinne på, som tænder min forstærker, når TVet bliver tændt.
Det kræver åbenbart ekstra power at ringe hjem, så jeg kan se at forstærkeren bliver tændt.

!"#¤%&/()!!

K

  • 1
  • 0
Søren Matz

Mange tak for din kommentar. Jeg er enig. I det digitale demokrati er valgfrihed blevet en symbolsk illusion. Det er svært at have tillid til offentlig og privat anvendelse af data og ny teknologi, når man ikke har frihed til at vælge overvågning fra. Zuboff mener, at dataindsamling og videresalg af data bør forbydes. Det er nok en konspirationsteoretisk våd drøm at forestille sig, at de sidste 20-30 års teknologiudvikling kan tilbagerulles. Alligevel sætter du fingeren i såret, når du fremhæver, at teknologiudviklingen står udenfor demokratisk kontrol - og almindelig sund fornuft.
Det har jeg skrevet lidt om andetsteds med udgangspunkt i en kritik af ansigtsgenkendelse og regeringens nye tryghedspakke. Du kan finde 'Tryghed på dit glatte ansigt' her: https://matzonline.com/portfolio/pa-dit-glatte-ansigt/

  • 2
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg bliver nødt til at give denne artikel videre:
https://www.vox.com/2019/8/30/20835137/facebook-zuckerberg-elon-musk-bra...

En regering, der er ubegrænset optaget af, at "overvågning giver tryghed, og tryghed giver frihed" vil få svært ved at modstå den fristelse...

Nogen må snart begynder at beskytte os mod disse bindegale individer - men når vore folkevalgte ikke vil, hvem skal så gøre det?

  • 1
  • 0
Søren Matz

Regulering - ikke selv-regulering. Det er fællesskabet, som skal tage ansvar. Det lyder nemt, men når man dykker ned i spørgsmålet, ligger svaret ikke lige til højrebenet. At Web 2.0 blev introduceret uden hverken politisk styring eller effektiv regulering har vist sig at være en fejltagelse, der har åbnet en række cybergaps, der gynger båden. At begå samme fejl her på tærsklen til Web 3.0, når algoritmer overtager selv-regulering, vil helt sikkert kæntre skuden.
Jeg har forsøgt at skrive solen sort i et bud på hvordan vi løser udfordringen. Heldigvis er det ikke lykkedes helt. Ellers ville vi jo sidde her i bælgravende mørke.
Det er på engelsk. Det er rasende langhåret og nørdet. Bestemt ikke anbefalelsesværdigt for modeljernbaneentusiaster.
Du finder online versionen her: https://matzonline.com/portfolio/red-flags-in-cybergaps/
Du kan downloade gratis pdf-version her: https://www.academia.edu/41455877/MIND_THE_GAP_Red_Flags_in_Cybergaps

  • 1
  • 0
John Foley

Tak for en særdeles velskrevet gæsteblog, der vidner om både dyb indsigt og forståelse af fordele og ulemper ved digitaliseringen og teknologiens implementering i en "overågningskulturistisk"" tidsalder. Du rammer spot on, Søren Matz. Sjældendt har jeg læst en så klar og tydelig fremlæggelse, der sætter fingeren på pulsen og på få linjer konkretiserer problemets omfang og efterlyser behovet for bl.a. politisk handling.
Jeg er helt enig i dine afsluttende bemærkninger om tillid, her citeret igen neden for,

*Tillid afhænger af, om det er muligt at gennemskue, hvordan offentlige myndigheder og private virksomheder bruger digitale muligheder og ny teknologi.
Der er ingen smutveje eller snuptagsløsninger til at genskabe digital troværdighed. Det sværeste er at formulere en politisk retning, som balancerer konkrete tiltag.
Gennemsigtighed er forudsætning for balance. Kognitiv balance er en forudsætning for tillid.

Vi er en gruppe mennesker der igennem det sidste halve års tid har forberedt os på at blive mere aktive og konkrete på, hvad der kan gøres for at finde løsninger på nogle af de problematikker, du så fint har beskerevet.
Derfor har vi oprettet en Tværpolitisk IT forening, der holder sit første stormøde (også for ikke medlemmer) torsdag den 6. februar, kl. 17-20, hvor vi bl.a. præsenterer tanker og idéer til, hvordan vi som borger og samfund kan komme videre med at påvirke fremtiden og ikke bare lade stå til. Flere detaljer og information om mødet vil blive publiceret på diverse sociale medier en af de nærmeste dage, men sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Jeg ser frem til flere gæsteblogs fra din side, Søren Matz.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere